Import af soja og palmeolie sender syv mio. ton CO2 mod himlen hvert år

Illustration: Uros Poteko / Bigstock

Dansk import af palmeolie og sojaskrå vejer tungt på Danmarks klimamæssige regnskab. For at de ønskede materialer kan havne i danske hænder, koster det fra danskernes side årligt syv millioner ton CO2 på klima-kontoen, fordi produktionen i lande som Indonesien og Sydamerika fører til massive skovrydninger.

Den konklusion er forskere fra Københavns Universitet nået frem til i en ny rapport.

Aske Skovmand Bosselmann er lektor hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og en af folkene bag rapporten. Med de 7 millioner årlige ton CO2 vurderer han, at Danmark - desværre - har en vis indflydelse på området.

»Via vores store import af især sojaskrå er vi en del af den større problematik, og det er jo en ganske betydelig mængde, også når vi ser på klimaaftrykket i forbindelse med importen af soja set i forhold til aftrykket fra den danske landbrugsproduktion,« siger Aske Skovmand Bosselmann.

Læs også: Dansk græs kan erstatte sydamerikansk soja – men det vil gøre indhug i landbrugets arealer

Det danske landbrug står på egen hånd tilsvarende for at udlede 12 millioner ton CO2 årligt.

Hvad bruges den til?

Sojaimporten anvendes i Danmark mestendels til tidligere nævnte landbrug grundet dets konkurrencedygtige priser og produktion.

»Vi importerer en stor mængde af forskellige typer soja, hvor 95% af dem er sojaskrå. Det går til foder til svin, kvæg, kyllinger og andre dyr,« siger Aske Skovmand Bosselmann.

Læs også: »Tudetosset« EU-lov sender tonsvis af palmeolie-diesel ind i danske biler næste år

Imens er viften noget bredere, når det handler om, hvad palmeolien populært benyttes til.

»Palmeolien bruges til utroligt mange produkter i fødevarebranchen, som eksempelvis til madolier, bageriprodukter, mælkeprodukter og chokoladevarer. Palmeolie anvendes også teknisk i kemikalieindustrien, til sæbe, kosmetik, tekstiler og biodiesel,« siger Aske Skovmand Bosselmann.

Der importeres årligt 1,6 millioner tons sojaskrå og 160.000 ton palmeolie i Danmark, der tilsammen står for de 7 millioner ton CO2.

Samlet indsats

For at mindske den klimamæssige konsekvens af at importere soja, kan man investere i soja, der stammer fra en såkaldt afskovningsfri produktion. En afskovningsfri produktion kan skåne miljøet lokalt og globalt, fordi man i denne procedure ikke rydder eksisterende skovareal for at kunne gøre plads til landbrugsproduktionen af soja.

Men hvis danske importører er alene i verden om at efterspørge soja fra afskovningsfrie produktioner, kommer det ikke til at gøre den store forskel i det samlede billede, lyder vurderingen fra Aske Skovmand Bosselmann. Det har Ingeniøren tidligere skrevet om i forbindelse med fødevareministerens ambition om at sætte en stopper for den 'uansvarlige produktion af soja'.

»Hvis det kun er Danmark, der skifter, og resten fortsætter med konventionelt soja, så vil effekten være ganske lille, fordi Danmark importerer en ret lille del af den samlede globale produktion, og den globale efterspørgsel på soja stiger ganske jævnt, så man vil stadigvæk se det nuværende billede af, at nye marker bliver anlagt på tidligere skovområder,« sagde Aske Skovmand Bosselmann tidligere til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Til gengæld er CO2 aftrykket fra sojaskrå som protein kilde nok det laveste der findes pr produceret enhed. Dels er udnyttelse af sojaolie en del af ligningen og dels er betingelserne gunstige i Sydamerika. Nu er det jo heller ikke sådan at hver eneste sojamark kræver at skoven fældes for hovedparten af sojaproduktionen kommer fra staterne Mato Groso og Mato Groso do Sul. Der er det hovedsageligt været steppeland. Fældningen af skoven betales i øvrigt af det ædeltræ der høstes og ikke af landbrug, så vil man afskovning til livs skal man se på de markeder hvor illegal ædeltræ handles (Kina feks) men også i Europa og USA via falske certifikater. . Det er så rigtigt at landbrug eller anden jordudnyttelse kan rykke ind bagefter, men det er ikke drivkraften.

Kan man få alternative protein kilder? Det er lidt på vej med nogle forsøg med græs som ser lovende ud. Hvorvidt græs ligesom soja selv kan optage nitrogen fra luften via nogle bakterier til brug i proteinet eller skal tilføres gødning ved jeg ikke. I øvrigt vil det nok skulles høstes fra arealer der engang i tidernes morgen var skov som vi fældede for længe siden.

Dernæst sendes proteinet til hele verden til dyrefoder og det er heriblandt en produktion i Danmark. Den danske produktion er også ret effektiv så samlet set er det nok den mindst forurenende forsyningskæde af kød der findes. Skal hele verden så holde op med at spise kød. Det kan den gøre, men indtil da er det måske fint at se på hvor mere effektivt det kan gøres.

  • 13
  • 6

Mener at huske noget med at importen af soja var truet for det var billigere at dyrke bønner og snitte hele planten, et billigere og bedre dansk produkt.

Husker jeg rigtigt?

  • 1
  • 1

Der er noget i artiklen, som jeg ikke forstår. Citat: #Dansk import af palmeolie og sojaskrå vejer tungt på Danmarks klimamæssige regnskab. For at de ønskede materialer kan havne i danske hænder, koster det fra danskernes side årligt syv millioner ton CO2 på klima-kontoen, fordi produktionen i lande som Indonesien og Sydamerika fører til massive skovrydninger.# Det lyder i min øren som der årligt ryddes skovarealer for at kunne dyrke soja og palmer for at efterkomme eksporten til Danmark. Det ryddede areal må da kunne bruges flerårligt og ryddet træ er ikke ensbetydende med, at hele det oplagrede CO2 i træerne emiteres. Det gør det kun, når træet brændes eller går i forrådnelse. Er der taget højde for det i forskningsprojektet? Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for de producerende bønder, om Danmark ikke længere købte soja af dem? Hvilken indflydelse vil det have på atmosfærens CO2-indhold, om sojaproduktionen blev standset og skovarealer ikke blev ryddet til fordel for sojaproduktionen? Hvor stor andel har transportkæden i de syv millioner tons CO2? Hvad ville der ske, om vi holdt op med at opgøre alt i CO2-udledninger?

  • 8
  • 6

IDH (2020) estimerer, at af den samlede nettoimport på 1,6 millioner tons sojaskrå i 2018, forbliver 1,1 millioner tons indenfor Danmark; resten eksporteres i svinekød, ost med mere. Ligesom for ILUC-modeller er der her tale om forskellige systemafgrænsninger i forholdtil,hvad der rapporteres,og hvad en virksomhed, en industri eller en nation forholder sig til.

Hvad bruges de 1,1 mio tons sojaskrå så til? Er al eksport medtaget? Eller er der mangler? F.eks. eksport af levende dyr, eller eksport indenfor en global virksomhed. Det er en alt for stor del der ikke er gjort rede for, måske derfor forbeholdet "systemafgrænsninger"?

  • 9
  • 3

Underligt nok bliver denne type artikler som regel genstand for, om de enkelte tal er rigtige eller forkerte, om det betyder noget DK afskærer sig fra dette eller hint (soja/palmeolie/kul/råolie/flis/CO2-udledning ect.) med logik i at vores bidrag er så forsvindende lidt. Derfor skal man altid neddele udledning/overforbrug i tilstrækkelig små enheder og derfor må alle i så fald smide papir på stranden (trods min mormor's belæring) ! Eller bør alle, store som små, gøre sit til at forbedre miljøet? I stedet for de endeløse debatter, bør man forstille sig alternativet.

  • 2
  • 3

Til gengæld er CO2 aftrykket fra sojaskrå som protein kilde nok det laveste der findes pr produceret enhed. Dels er udnyttelse af sojaolie en del af ligningen og dels er betingelserne gunstige i Sydamerika. Nu er det jo heller ikke sådan at hver eneste sojamark kræver at skoven fældes for hovedparten af sojaproduktionen kommer fra staterne Mato Groso og Mato Groso do Sul. Der er det hovedsageligt været steppeland. Fældningen af skoven betales i øvrigt af det ædeltræ der høstes og ikke af landbrug, så vil man afskovning til livs skal man se på de markeder hvor illegal ædeltræ handles (Kina feks) men også i Europa og USA via falske certifikater. . Det er så rigtigt at landbrug eller anden jordudnyttelse kan rykke ind bagefter, men det er ikke drivkraften.

Kan man få alternative protein kilder? Det er lidt på vej med nogle forsøg med græs som ser lovende ud. Hvorvidt græs ligesom soja selv kan optage nitrogen fra luften via nogle bakterier til brug i proteinet eller skal tilføres gødning ved jeg ikke. I øvrigt vil det nok skulles høstes fra arealer der engang i tidernes morgen var skov som vi fældede for længe siden.

Dernæst sendes proteinet til hele verden til dyrefoder og det er heriblandt en produktion i Danmark. Den danske produktion er også ret effektiv så samlet set er det nok den mindst forurenende forsyningskæde af kød der findes. Skal hele verden så holde op med at spise kød. Det kan den gøre, men indtil da er det måske fint at se på hvor mere effektivt det kan gøres.

Ovenstående tekst følger nøje Landbrugets fem på hinanden følgende forsvarsværker inklusiv tilføjelsen, Der er altid noget der er værre som ikke er landbrugets skyld.

Det giver indtryk af der måske er en løsning på vej ligesom Miljøministeren gjorde for 20 år siden med gyllestanken. Det er en opfordring til at fortsætte som hidtil. Det kunne Landbrug & Fødevare ikke have skrevet bedre.

  • 9
  • 5

Hej.

Jeg synes, at det er på sin plads at reklamere og gøre opmærksom på WWF Verdensnaturfonden, som arbejder med disse ting. Hos WWF kan man øremærke sine penge i relativ høj grad, så man kan være regnskovs-partner ELLER klima/isbjørn-partner ELLER andre ting. Med partner mener jeg at man kan være økonomisk støttemedlem for det område eller de områder, som interesserer en.

www.wwf.dk

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 4
  • 2

Hvad bruges de 1,1 mio tons sojaskrå så til? Er al eksport medtaget? Eller er der mangler? F.eks. eksport af levende dyr, eller eksport indenfor en global virksomhed. Det er en alt for stor del der ikke er gjort rede for, måske derfor forbeholdet "systemafgrænsninger"?

Jeg kan selvfølgelig godt læse forkert, men jeg synes det er rimeligt tydeligt: Der importeres 1,6 mio tons soyaskrå. Af de 500.000 tons produceres der varer til eksport, af de 1,1 mio tons produceres der varer til hjemmemarkedet.

  • 2
  • 1

Det ryddede areal må da kunne bruges flerårligt

Det ville det kunne hvis vi rydde skov i DK. Regnskov har normalt et meget tyndere muldlag. GMO-soja tåler Roundup og det gør ukrudt som den skal udrydde også i stigende grad.

Prisen på en ha regnskov er gennemsnitlig 500 kroner så efter få år med stigende resistens, større doser nedvisningsmiddel både i sprøjten, i jorden og i sojaen, og generelt faldende jordkvalitet, så er det fristende at flytte produktionen til "nye" jorde.

  • 6
  • 3

Af de 500.000 tons produceres der varer til eksport, af de 1,1 mio tons produceres der varer til hjemmemarkedet.

Det var da godt nok underligt, så burde vi alle rulle rundt som spærrebaloner.:) Mon ikke den resterende del er anderledes dokumentret? Vi producerer fødevarer til godt 15 mio mennesker i DK. Hvis de i rapporten selv skriver om afgrænsninger, kan vi ikke udlede at hovedparten produceres til hjemmemarkedet. Mystisk at skrive at de 1,1 mio tons bliver i Danmark, for dernæst skrive om model og systemafgrænsning. Hvor sikkert er det? Bedre var det at skrive om der er mangler i rapporteringen. (Hvilket så gøres lidt omformuleret)

  • 4
  • 4

@Erik Mht hvad Fødevarer og Landbrug mener, ved jeg det ikke da jeg ikke har noget med F&L at gøre. Jeg er heller ikke klar over om det F&L mener automatisk er rigtigt eller forkert. Det er for så vidt ligegyldigt. Faktum er at artiklen starter i en præmis som er forkert.

Du har helt ret i at regnskovens jordbund ikke er særlig attraktiv til landbrug, og at arealerne ikke koster så meget. Det skyldes at den nærmest er værdiløs. Det er netop pointen at soja og majs produktion nærmest ingenting har at gøre med skovrydning, men at rydningen kommer af illegal salg af ædeltræ, typisk drevet af asiatisk aktivitet (kinesisk), og via falske certifikater bliver til produkter som også sælges i stor stil også i Europa (terrassebrædder, havemøbler, gulve). Den næststørste faktor i rydningen er minedrift. Jorden er til landbrugsjord næsten værdiløs (derfor den lave pris), idet man ikke kan producere effektivt, og fordi man i Brasilien ikke kan opnå legal tilladelse til at rydde skoven. Det er faktisk ikke engang tilladt at eje en motorsav uden at have tilladelse.

Det er også grunden til at Brasiliens soja produceres i de stater jeg nævnte før, hvor det ikke var skov, men steppeland, og hvor forholdene er ganske anderledes.

  • 4
  • 3

@Niels Peter Ja det er meget rigtigt mht energitabene . Derfor betyder det også ret meget at planteproteinet er effektivt produceret. I USA udvinder man også store mængder majsprotein særligt til kylling, som co-produkt til bioethanol, og i Europa har man selvfølgelig også bælgplanter, men også raps- og solsikkekager som store kilder til protein.

Hvis man ser på omsætnings effektiviteten er fisk bedre end fjerkræ, som er bedre end svin, som er bedre en kvæg. Så hvis man i sit kødforbrug følger den samme rækkefølge bidrager man til at nedsætte ressourceforbruget.

  • 5
  • 0

Der er ikke mange retter hvor sojakager eller rapskager er særlig velsmagende. Jeg vil mene det nærmest er uspiseligt trods at det kaldes kager.

Hvis ikke proteinresten fra vegetabil olie produktion bruges til foder bliver det brugt som brændsel, men det er ikke den bedste anvendelse og det giver rigtig meget salpetersyre og svovlsyre i røggassen. Så derfor er det både økonomisk og ressource mæssigt bedre at bruge som foderstof end at destruere det.

  • 8
  • 6

Det er korrekt at der udvindes to store “ingrediens” produkter af sojakage, nemlig “soy protein isolate” og “Textured soy protein” Isolatet bruges meget som vandbinder i de lager der kan sprøjtes ind i kyllingekød for eksempel til brug i convenience food: Chicken nuggets, kyllingeburger, cesar salat. Den slags. Fordelen er at man kan binde vand og at produktet er mere saftigt efter tilberedning og man kan sælge noget vand til forbrugeren.

Textured bruges på samme måde, men mere i “burgerbøffer” hvor det giver lidt “bid” og grov struktur til den fars “bøffen” er lavet af. Man ser det også i danske varer f.eks. I såkaldte hotdog-pølser, og light-postejer og “dansk salami”

Det er effektivt til at binde vand, mel og fedt sammen. men i min optik er det generelt uspiseligt og en del af det processed food som normalt forbindes med alverdens livsstilssygdomme. Hvis det er den vej vi skal for at redde verden siger jeg bare velbekomme.

Soja protein har en meget bitter metallisk smag og man kan ikke bruge så meget i recepterne uden det smager igennem

Tofu og soyamælk laves ikke af sojakager men af hele bønner så det er jo fint nok, men sålænge der er en stor produktion af vegetabilsk olie (til mad, hygiejne, kosmetik, osv) vil der være en tilsvarende stor produktion af bi-produkt. De store soja firmaer Bunge, Cargill osv har naturligvis i årtier forsket i at få proteinet ind i markeder med højere værdi end foder og hvis det lykkes at fjerne den bitre smag kan det jo være. Men indtil videres er det til sprøjtekylling, hotdogpølser og den slags.

Pointen med oliekagerne er at de er bi-produkter fra veg- olie som har meget udbredt anvendelse i fødevarer, hygiejne, kosmetik osv. Så hvis vil oliekagerne til livs må man finde en måde at afskaffe vegetabilsk olie.

  • 3
  • 2

Hej Jesper Hansen

Pointen med oliekagerne er at de er bi-produkter fra veg- olie som har meget udbredt anvendelse i fødevarer, hygiejne, kosmetik osv. Så hvis vil oliekagerne til livs må man finde en måde at afskaffe vegetabilsk olie.

Det er dybest set bare en gentagelse af den tilbagevendende usande narrativ om at dyr bare spiser det vi mennesker ikke vil spise. Dette er diskuteret tidligere.

Men lad os lige tage en snak om olie-kage det angivelige bi-produkt fra sojaolieproduktion. Et biprodukt som bidrager et sted mellem 2/3 og 4/ af omsætningen fra soja.

Hvis man skriver "soy harvest youtube" i søgefeltet på en Google søgemaskine, finder man som første hit nedenstående: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e... Man ser en glad mand med sin store grønne mejetærsker. Man ser også at sojabønneplanten blive høstet; sojabønnerne ender i mekjetærskerens tank og resten snittes ender på marken.

Er vi enige om at det brugbare produkt vi taler om, er de bønner der ender i mejtærskerens tank og ikke det snittede materiale der spredes på efter mejetærskeren?

  • 5
  • 1

Det er vi 100% enige om. Det brugbare produkt, de små gule runde kugler, er sojabønnerne. Ligesom majskornene fra majsplanten er produktet og de små sorte frø fra rapsplanten er produktet.

Når man så har presset og ekstraheret olien ud af sojabønnerne, har man sojakagen til overs. Samme med rapsfrø og solsikkekerner.

  • 2
  • 0

Ja. Dog i en ret primitivt udgave. Her i lidt større og mere realistisk skala men dog stadig et lille anlæg:

https://youtu.be/KNYETUf4XmI

Store anlæg er af størrelsesordnen 1000 tons/time.

Olien presses ud og kagen transporteres ud af pressen og køles. Nogle anlæg efterbehandler pressekagen med yderligere ekstraktions trin for at få mere olie ud. Olien bliver også raffineret hvilket heller ikke er vist.

  • 1
  • 0

Hej Jesper Hansen

Vi er tidligere blevet enige om at det største energitab er gennem dyret. Enhver effektiviseringsekspert ville starte hvor det store potentiale er.

Enhver omlægning kræver et opgør med vanetænkning, en vanetænkning som du fint illustrerer.

Det er korrekt at der udvindes to store “ingrediens” produkter af sojakage, nemlig “soy protein isolate” og “Textured soy protein” Isolatet bruges meget som vandbinder i de lager der kan sprøjtes ind i kyllingekød for eksempel til brug i convenience food: Chicken nuggets, kyllingeburger, cesar salat. Den slags. Fordelen er at man kan binde vand og at produktet er mere saftigt efter tilberedning og man kan sælge noget vand til forbrugeren.

Textured bruges på samme måde, men mere i “burgerbøffer” hvor det giver lidt “bid” og grov struktur til den fars “bøffen” er lavet af. Man ser det også i danske varer f.eks. I såkaldte hotdog-pølser, og light-postejer og “dansk salami”

Det er effektivt til at binde vand, mel og fedt sammen. men i min optik er det generelt uspiseligt og en del af det processed food som normalt forbindes med alverdens livsstilssygdomme. Hvis det er den vej vi skal for at redde verden siger jeg bare velbekomme.

Altså man tager det ringeste fra den vegetabilske produktion og kombinerer det med det ringeste fra den animalske produktion. Klart du siger velbekomme. Det er selvfølgelig ikke den vej vi skal gå.

Der produceres rundt 350 mill ton sojabønner pr år. Typisk nævnes at olie delen udgør 20%, menjeg har også set tallet 55 mill ton olie. Nu skal jeg ikke sige hvor meget soja du skal have "i rullen", men uanset så er det kun en mindre del af olie som specifikt skal være sojaolie og kan substitueres af andet.

Cirka 1/4 en jordens landbrugsjord dækker 4/5 af det humane kalorieforbrug, så når man vælger at reducere køddelen i sin kost frigives en masse landbrugsjord, hvor vi så kan dyrke substitut for sojaolie.

  • 4
  • 2

Landbrug i gamle dage var CO2-neutralt - helt CO2-neutralt - eller hvad? Hvad gør så, at det i dag ikke er - bortset fra tilførsel af kunstgødning (som jo kun sjældent er CO2-neutralt) og bondens benzindrevne traktorer og andre maskiner, samt den fødevareindustri som forarbejder og transportere landbrugsprodukterne?

  • 1
  • 4

Landbrug i gamle dage var CO2-neutralt - helt CO2-neutralt - eller hvad?

Godt spørgsmål. Årstallet 1900 blev valgt for at angive en god økologisk tilstand. Det viste sig så at være meget tæt på hvad vi har i dag, med en langt større produktivitet. (Det er desuden mange år siden benzindrevne traktorer blev brugt (pånær plænetraktor)

I en anden tråd argumenterede jeg at det er prisen på madolie der driver markedet på sojabønner, prisen på biproduktet gør dyrkningen af sojabønner konkurencedygtigt i forhold til andre afgrøder. Så interessant øjensynlig, at foderdelen skal belægges med afgifter så spiseolien går fri. Er det "politisk" bestilt forskning, der skal bane vej for yderligere brandbeskatning af landbruget?

  • 1
  • 3

Vi befinder os (tænkt) i førindustriel tid:

Energi som varme kræver altid fældet træ, så når bonden fælder en skov for at dyrke arealet, leverer han energiafgrøde til sig selv og til andre og alle - også byboerne - har det samme behov: Rumopvarmning og madlavning. Træet skal fældes under alle omstændigheder. Bonden dækker behovet og han får oven i købet en mark at dyrke. Jo færre mennesker, jo færre rum og komfurer at opvarme. Det er således ikke landbruget i sig selv der er træfælder og midlertidig CO2-udleder, men 'det at leve' der er. Hvorfor punker man så landbruget som CO2-udleder?

Landbruget (nu i moderne tid) er der for at dække befolkningens - også byboerens - behov. At byboeren så anklager landbruget for at være CO2-udleder er så i den sammenhæng absurd. Landbrugets CO2-udledning er alles CO2-udledning. Hvis landbruges udledte mindre CO2 ville der produceres mindre mad, og jo mere CO2 der udledes, jo færre skove skal der fældes.

OK! - energioptimering er godt og fyring for gråspurvene skal selvfølgelig undgås men ellers ser jeg ikke retfærdigheden i at punke landbruget for CO2-udledning, selv ikke hvis landbrugsvaren er palmeolie.

  • 0
  • 1

Problemet er nok mere at det ikke skelnes mellem fossilt kulstof og det kulstofkredsløb, landbruget ligesom naturen er en del af.

De der i sidste ende udleder fossilt kulstof, er "utaknemmelige" byboere. Måske fordi de er så langt fra naturen, at de føler sig hævet over naturen og de der lever tæt på naturen. Om det er misundelse eller storhedsvanvid? Er byboere lettere at påvirke af vor tids Thomas Müntzer?

  • 1
  • 3

Hej Jan C Damgaard

I en anden tråd argumenterede jeg at det er prisen på madolie der driver markedet på sojabønner, prisen på biproduktet gør dyrkningen af sojabønner konkurencedygtigt i forhold til andre afgrøder.

Vi har tidligere diskuteret dette og fandt at omsætning fra olie repreæsenterede et sted mellem 1/3 og 1/5. Men det tænker jeg vil kan lade ligge.

Det der undrer mig og jeg også forsøgte at få dit svar på sidste gang, er hvordan man ser forskel på de penge man får fra de 2 dele?

  • 4
  • 2

Hej Jan C Damgaard

De der i sidste ende udleder fossilt kulstof, er "utaknemmelige" byboere. Måske fordi de er så langt fra naturen, at de føler sig hævet over naturen og de der lever tæt på naturen. Om det er misundelse eller storhedsvanvid? Er byboere lettere at påvirke af vor tids Thomas Müntzer?

Jeg kan kke helt genkende din beskrivelse af "utaknemmelige" byboere.

Men jeg er meget enig om at "utaknemmelige" byboere. i sidste ende udleder fossilt kulstof, hvis man ellers ser byboerne, som forbrugerleddet af fødevarer.

Min holdning er at de "utaknemmelige" byboere bør se på dere fødeindtag og reducere indtaget af animalske produkter.

Fødevarer repreæsentere rundt 20% af klimaaftrykket, hvis man har overskud og idelogi til at tage et personligt ansvar kan dette tal reduceres signifikant simpelthen ved at putte flere kartofler og færre kotelletter i indkøbsvognen.

  • 4
  • 2

@Niels Peter Jensen Der er meget i spil på en gang her. Min pointe i diskussionen er at sojaprotein og soja som afgrøde er meget effektiv og såfremt man vil erstatte proteinet med en anden kilde, gør man situationen værre. Hvis man spiser mindre kød, eller følger rækkefølgen med at vælge fisk før kylling før gris før kvæg/lam så formindsker man ressource-forbruget, men det er stadig at foretrække at sojakager indgår i foderet til det kød der stadig produceres og i al fremtid fortsat vil blive produceret.

Dernæst oliedelen. Raps og soja virksomhederne og dyrkerne har et betydeligt indtægtsbidrag fra protein delen. Olien er stadig hovedproduktet, som der optimeres for da kg-prisen af olien er betydelig større af kagen. Soja- og rapsolie kan i væsentlig omfang substitueres af f.eks palmeolie, og i mindre omfang af majs og solsikkeolie. Når værdibidraget for proteins mindskes, vil det alt andet lige forskyde substitutionen i retning af palmeolie. I min optik er det en forværring, da båndende mellem illegal skovrydning og palmeolie er ganske tætte især i Asien. I Brasilien, USA, Europa osv, er sojaproduktionen ikke en betydende faktor i skovrydning.

Så præmissen i artiklen er skrupforkert, og det er en helt forkert kamp at kæmpe imod soja, som udover at være effektiv også er jordforbedrende. Jeg mener faktisk at man bør favorisere sojaprodukter og sojafoder i en grøn fremtid.

Alt hvad der er af import/eksport i Danmark flytter jo det tilsyneladende aftryk. Så skal man jo trække eksporten ud også. Hvis man vil gøre det op på den måde som forbrugsbaseret aftryk kan man finde opgørelser her, land for land https://www.worldmrio.com/footprints/carbon/ og så ender resultatet med at det er meget vigtigere at fokusere på transport og boligkomfort. Selvfølgelig kan man så gøre en indsats med sin kost, men hvis man lægger alle ressourcer i at drøfte oksekød, som faktisk er stagnerende i hele verden, så misser man fuldstændig at arbejde med de virkelig vigtige faktorer. Væksten i globalt kødforbrug ligger allerede hos svin, fjerkræ og fiskeopdræt i takt med at fattigdom udryddes og vil fortsætte de næste 20-30 år indtil det globale befolkningstal vil begynde at falde. I EU er kødforbruget allerede faldende.

  • 3
  • 0

Hej Jesper Hansen

Min pointe i diskussionen er at sojaprotein og soja som afgrøde er meget effektiv og såfremt man vil erstatte proteinet med en anden kilde, gør man situationen værre.

Jeg tror gerne at soja som plante er meget effektiv og har intet behov for "at køre had" på soja.

Hvis man spiser mindre kød, eller følger rækkefølgen med at vælge fisk før kylling før gris før kvæg/lam så formindsker man ressource-forbruget, men det er stadig at foretrække at sojakager indgår i foderet til det kød der stadig produceres og i al fremtid fortsat vil blive produceret.

Det er ikke givet af Gud at mennesket i al fremtid skal spise kød, det er dybest set et valg.

Soja- og rapsolie kan i væsentlig omfang substitueres af f.eks palmeolie, og i mindre omfang af majs og solsikkeolie. Når værdibidraget for proteins mindskes, vil det alt andet lige forskyde substitutionen i retning af palmeolie

Nu ved jeg ikke hvorfor raps bliver nævnt, så jeg nøjes med at diskutere soja. Det første man vil gøre når værdibidraget for proteindelen mindskes er at øge oliedelen. F.eks, som du selv nævner

Nogle anlæg efterbehandler pressekagen med yderligere ekstraktions trin for at få mere olie ud.

I US går 25% til biofuel; det kan selvfølgelige substitueres fra fossil, bioethanol, andre olier, el og til simpelthen at reducere transportbehovet. De sidste 75% kan vel substuteres af en portefølje af andre vegetabilske olier og ikke nødvendigvis palmeolie.

Hvis man vil gøre det op på den måde som forbrugsbaseret aftryk kan man finde opgørelser her, land for land https://www.worldmrio.com/footprints/carbon/ og så ender resultatet med at det er meget vigtigere at fokusere på transport og boligkomfort.

Jeg får ikke linket til at virke. Hvis vi vil have reduceret klimaaftrykket 70% kan jeg simpelthen ikke se noget der er vigtigere end andet, der er selvfølgelig noget der giver mere CO2 i forhold til indsatsen.

elvfølgelig kan man så gøre en indsats med sin kost, men hvis man lægger alle ressourcer i at drøfte oksekød, som faktisk er stagnerende i hele verden, så misser man fuldstændig at arbejde med de virkelig vigtige faktorer.

Det er så her udtrykket"hvis man lægger alle ressourcer i at drøfte oksekød" lyder lidt mystisk. Det er ikke sådan at hele bilparken skal skiftes til elbiler, eller at alle fossile kraftværker skal skiftes til vindmøller.

Vi behøver ikke drøfte oksekød: "Hold op med at spise oksekød". Det var det!! At holde op med at spise kød eller mindre "ekstremt" droppe oksekød og halvere resten af kødforbrug er nemt. Det behøver vi ikke drøfte ret længe.

Hvis du har en almindelig udstyret køkken og tilgang til internet er du kørende.

Søg vegetariske retter, vælg de nemmeste retter. Når du blver dygtigere bytter du risende ud med kartofler eller bulgur. Det smager bedre og er bedre for klimaet.

Du får lige et trick på falderebet. Skræl en røvfuld kartofler og kog dem, Så har du basis til 3 dages mad.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten