Import af soja og palmeolie sender syv mio. ton CO2 mod himlen hvert år

Illustration: Uros Poteko / Bigstock

Dansk import af palmeolie og sojaskrå vejer tungt på Danmarks klimamæssige regnskab. For at de ønskede materialer kan havne i danske hænder, koster det fra danskernes side årligt syv millioner ton CO2 på klima-kontoen, fordi produktionen i lande som Indonesien og Sydamerika fører til massive skovrydninger.

Den konklusion er forskere fra Københavns Universitet nået frem til i en ny rapport.

Aske Skovmand Bosselmann er lektor hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og en af folkene bag rapporten. Med de 7 millioner årlige ton CO2 vurderer han, at Danmark - desværre - har en vis indflydelse på området.

»Via vores store import af især sojaskrå er vi en del af den større problematik, og det er jo en ganske betydelig mængde, også når vi ser på klimaaftrykket i forbindelse med importen af soja set i forhold til aftrykket fra den danske landbrugsproduktion,« siger Aske Skovmand Bosselmann.

Læs også: Dansk græs kan erstatte sydamerikansk soja – men det vil gøre indhug i landbrugets arealer

Det danske landbrug står på egen hånd tilsvarende for at udlede 12 millioner ton CO2 årligt.

Hvad bruges den til?

Sojaimporten anvendes i Danmark mestendels til tidligere nævnte landbrug grundet dets konkurrencedygtige priser og produktion.

»Vi importerer en stor mængde af forskellige typer soja, hvor 95% af dem er sojaskrå. Det går til foder til svin, kvæg, kyllinger og andre dyr,« siger Aske Skovmand Bosselmann.

Læs også: »Tudetosset« EU-lov sender tonsvis af palmeolie-diesel ind i danske biler næste år

Imens er viften noget bredere, når det handler om, hvad palmeolien populært benyttes til.

»Palmeolien bruges til utroligt mange produkter i fødevarebranchen, som eksempelvis til madolier, bageriprodukter, mælkeprodukter og chokoladevarer. Palmeolie anvendes også teknisk i kemikalieindustrien, til sæbe, kosmetik, tekstiler og biodiesel,« siger Aske Skovmand Bosselmann.

Der importeres årligt 1,6 millioner tons sojaskrå og 160.000 ton palmeolie i Danmark, der tilsammen står for de 7 millioner ton CO2.

Samlet indsats

For at mindske den klimamæssige konsekvens af at importere soja, kan man investere i soja, der stammer fra en såkaldt afskovningsfri produktion. En afskovningsfri produktion kan skåne miljøet lokalt og globalt, fordi man i denne procedure ikke rydder eksisterende skovareal for at kunne gøre plads til landbrugsproduktionen af soja.

Men hvis danske importører er alene i verden om at efterspørge soja fra afskovningsfrie produktioner, kommer det ikke til at gøre den store forskel i det samlede billede, lyder vurderingen fra Aske Skovmand Bosselmann. Det har Ingeniøren tidligere skrevet om i forbindelse med fødevareministerens ambition om at sætte en stopper for den 'uansvarlige produktion af soja'.

»Hvis det kun er Danmark, der skifter, og resten fortsætter med konventionelt soja, så vil effekten være ganske lille, fordi Danmark importerer en ret lille del af den samlede globale produktion, og den globale efterspørgsel på soja stiger ganske jævnt, så man vil stadigvæk se det nuværende billede af, at nye marker bliver anlagt på tidligere skovområder,« sagde Aske Skovmand Bosselmann tidligere til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Til gengæld er CO2 aftrykket fra sojaskrå som protein kilde nok det laveste der findes pr produceret enhed. Dels er udnyttelse af sojaolie en del af ligningen og dels er betingelserne gunstige i Sydamerika. Nu er det jo heller ikke sådan at hver eneste sojamark kræver at skoven fældes for hovedparten af sojaproduktionen kommer fra staterne Mato Groso og Mato Groso do Sul. Der er det hovedsageligt været steppeland. Fældningen af skoven betales i øvrigt af det ædeltræ der høstes og ikke af landbrug, så vil man afskovning til livs skal man se på de markeder hvor illegal ædeltræ handles (Kina feks) men også i Europa og USA via falske certifikater. . Det er så rigtigt at landbrug eller anden jordudnyttelse kan rykke ind bagefter, men det er ikke drivkraften.

Kan man få alternative protein kilder? Det er lidt på vej med nogle forsøg med græs som ser lovende ud. Hvorvidt græs ligesom soja selv kan optage nitrogen fra luften via nogle bakterier til brug i proteinet eller skal tilføres gødning ved jeg ikke. I øvrigt vil det nok skulles høstes fra arealer der engang i tidernes morgen var skov som vi fældede for længe siden.

Dernæst sendes proteinet til hele verden til dyrefoder og det er heriblandt en produktion i Danmark. Den danske produktion er også ret effektiv så samlet set er det nok den mindst forurenende forsyningskæde af kød der findes. Skal hele verden så holde op med at spise kød. Det kan den gøre, men indtil da er det måske fint at se på hvor mere effektivt det kan gøres.

  • 14
  • 7

Mener at huske noget med at importen af soja var truet for det var billigere at dyrke bønner og snitte hele planten, et billigere og bedre dansk produkt.

Husker jeg rigtigt?

  • 1
  • 1

Der er noget i artiklen, som jeg ikke forstår. Citat: #Dansk import af palmeolie og sojaskrå vejer tungt på Danmarks klimamæssige regnskab. For at de ønskede materialer kan havne i danske hænder, koster det fra danskernes side årligt syv millioner ton CO2 på klima-kontoen, fordi produktionen i lande som Indonesien og Sydamerika fører til massive skovrydninger.# Det lyder i min øren som der årligt ryddes skovarealer for at kunne dyrke soja og palmer for at efterkomme eksporten til Danmark. Det ryddede areal må da kunne bruges flerårligt og ryddet træ er ikke ensbetydende med, at hele det oplagrede CO2 i træerne emiteres. Det gør det kun, når træet brændes eller går i forrådnelse. Er der taget højde for det i forskningsprojektet? Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for de producerende bønder, om Danmark ikke længere købte soja af dem? Hvilken indflydelse vil det have på atmosfærens CO2-indhold, om sojaproduktionen blev standset og skovarealer ikke blev ryddet til fordel for sojaproduktionen? Hvor stor andel har transportkæden i de syv millioner tons CO2? Hvad ville der ske, om vi holdt op med at opgøre alt i CO2-udledninger?

  • 8
  • 7

IDH (2020) estimerer, at af den samlede nettoimport på 1,6 millioner tons sojaskrå i 2018, forbliver 1,1 millioner tons indenfor Danmark; resten eksporteres i svinekød, ost med mere. Ligesom for ILUC-modeller er der her tale om forskellige systemafgrænsninger i forholdtil,hvad der rapporteres,og hvad en virksomhed, en industri eller en nation forholder sig til.

Hvad bruges de 1,1 mio tons sojaskrå så til? Er al eksport medtaget? Eller er der mangler? F.eks. eksport af levende dyr, eller eksport indenfor en global virksomhed. Det er en alt for stor del der ikke er gjort rede for, måske derfor forbeholdet "systemafgrænsninger"?

  • 9
  • 3

Underligt nok bliver denne type artikler som regel genstand for, om de enkelte tal er rigtige eller forkerte, om det betyder noget DK afskærer sig fra dette eller hint (soja/palmeolie/kul/råolie/flis/CO2-udledning ect.) med logik i at vores bidrag er så forsvindende lidt. Derfor skal man altid neddele udledning/overforbrug i tilstrækkelig små enheder og derfor må alle i så fald smide papir på stranden (trods min mormor's belæring) ! Eller bør alle, store som små, gøre sit til at forbedre miljøet? I stedet for de endeløse debatter, bør man forstille sig alternativet.

  • 3
  • 3

Til gengæld er CO2 aftrykket fra sojaskrå som protein kilde nok det laveste der findes pr produceret enhed. Dels er udnyttelse af sojaolie en del af ligningen og dels er betingelserne gunstige i Sydamerika. Nu er det jo heller ikke sådan at hver eneste sojamark kræver at skoven fældes for hovedparten af sojaproduktionen kommer fra staterne Mato Groso og Mato Groso do Sul. Der er det hovedsageligt været steppeland. Fældningen af skoven betales i øvrigt af det ædeltræ der høstes og ikke af landbrug, så vil man afskovning til livs skal man se på de markeder hvor illegal ædeltræ handles (Kina feks) men også i Europa og USA via falske certifikater. . Det er så rigtigt at landbrug eller anden jordudnyttelse kan rykke ind bagefter, men det er ikke drivkraften.

Kan man få alternative protein kilder? Det er lidt på vej med nogle forsøg med græs som ser lovende ud. Hvorvidt græs ligesom soja selv kan optage nitrogen fra luften via nogle bakterier til brug i proteinet eller skal tilføres gødning ved jeg ikke. I øvrigt vil det nok skulles høstes fra arealer der engang i tidernes morgen var skov som vi fældede for længe siden.

Dernæst sendes proteinet til hele verden til dyrefoder og det er heriblandt en produktion i Danmark. Den danske produktion er også ret effektiv så samlet set er det nok den mindst forurenende forsyningskæde af kød der findes. Skal hele verden så holde op med at spise kød. Det kan den gøre, men indtil da er det måske fint at se på hvor mere effektivt det kan gøres.

Ovenstående tekst følger nøje Landbrugets fem på hinanden følgende forsvarsværker inklusiv tilføjelsen, Der er altid noget der er værre som ikke er landbrugets skyld.

Det giver indtryk af der måske er en løsning på vej ligesom Miljøministeren gjorde for 20 år siden med gyllestanken. Det er en opfordring til at fortsætte som hidtil. Det kunne Landbrug & Fødevare ikke have skrevet bedre.

  • 11
  • 5

Hej.

Jeg synes, at det er på sin plads at reklamere og gøre opmærksom på WWF Verdensnaturfonden, som arbejder med disse ting. Hos WWF kan man øremærke sine penge i relativ høj grad, så man kan være regnskovs-partner ELLER klima/isbjørn-partner ELLER andre ting. Med partner mener jeg at man kan være økonomisk støttemedlem for det område eller de områder, som interesserer en.

www.wwf.dk

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 5
  • 2

Hvad bruges de 1,1 mio tons sojaskrå så til? Er al eksport medtaget? Eller er der mangler? F.eks. eksport af levende dyr, eller eksport indenfor en global virksomhed. Det er en alt for stor del der ikke er gjort rede for, måske derfor forbeholdet "systemafgrænsninger"?

Jeg kan selvfølgelig godt læse forkert, men jeg synes det er rimeligt tydeligt: Der importeres 1,6 mio tons soyaskrå. Af de 500.000 tons produceres der varer til eksport, af de 1,1 mio tons produceres der varer til hjemmemarkedet.

  • 2
  • 1

Det ryddede areal må da kunne bruges flerårligt

Det ville det kunne hvis vi rydde skov i DK. Regnskov har normalt et meget tyndere muldlag. GMO-soja tåler Roundup og det gør ukrudt som den skal udrydde også i stigende grad.

Prisen på en ha regnskov er gennemsnitlig 500 kroner så efter få år med stigende resistens, større doser nedvisningsmiddel både i sprøjten, i jorden og i sojaen, og generelt faldende jordkvalitet, så er det fristende at flytte produktionen til "nye" jorde.

  • 6
  • 3

Af de 500.000 tons produceres der varer til eksport, af de 1,1 mio tons produceres der varer til hjemmemarkedet.

Det var da godt nok underligt, så burde vi alle rulle rundt som spærrebaloner.:) Mon ikke den resterende del er anderledes dokumentret? Vi producerer fødevarer til godt 15 mio mennesker i DK. Hvis de i rapporten selv skriver om afgrænsninger, kan vi ikke udlede at hovedparten produceres til hjemmemarkedet. Mystisk at skrive at de 1,1 mio tons bliver i Danmark, for dernæst skrive om model og systemafgrænsning. Hvor sikkert er det? Bedre var det at skrive om der er mangler i rapporteringen. (Hvilket så gøres lidt omformuleret)

  • 4
  • 6

@Erik Mht hvad Fødevarer og Landbrug mener, ved jeg det ikke da jeg ikke har noget med F&L at gøre. Jeg er heller ikke klar over om det F&L mener automatisk er rigtigt eller forkert. Det er for så vidt ligegyldigt. Faktum er at artiklen starter i en præmis som er forkert.

Du har helt ret i at regnskovens jordbund ikke er særlig attraktiv til landbrug, og at arealerne ikke koster så meget. Det skyldes at den nærmest er værdiløs. Det er netop pointen at soja og majs produktion nærmest ingenting har at gøre med skovrydning, men at rydningen kommer af illegal salg af ædeltræ, typisk drevet af asiatisk aktivitet (kinesisk), og via falske certifikater bliver til produkter som også sælges i stor stil også i Europa (terrassebrædder, havemøbler, gulve). Den næststørste faktor i rydningen er minedrift. Jorden er til landbrugsjord næsten værdiløs (derfor den lave pris), idet man ikke kan producere effektivt, og fordi man i Brasilien ikke kan opnå legal tilladelse til at rydde skoven. Det er faktisk ikke engang tilladt at eje en motorsav uden at have tilladelse.

Det er også grunden til at Brasiliens soja produceres i de stater jeg nævnte før, hvor det ikke var skov, men steppeland, og hvor forholdene er ganske anderledes.

  • 4
  • 3

@Niels Peter Ja det er meget rigtigt mht energitabene . Derfor betyder det også ret meget at planteproteinet er effektivt produceret. I USA udvinder man også store mængder majsprotein særligt til kylling, som co-produkt til bioethanol, og i Europa har man selvfølgelig også bælgplanter, men også raps- og solsikkekager som store kilder til protein.

Hvis man ser på omsætnings effektiviteten er fisk bedre end fjerkræ, som er bedre end svin, som er bedre en kvæg. Så hvis man i sit kødforbrug følger den samme rækkefølge bidrager man til at nedsætte ressourceforbruget.

  • 5
  • 0

Der er ikke mange retter hvor sojakager eller rapskager er særlig velsmagende. Jeg vil mene det nærmest er uspiseligt trods at det kaldes kager.

Hvis ikke proteinresten fra vegetabil olie produktion bruges til foder bliver det brugt som brændsel, men det er ikke den bedste anvendelse og det giver rigtig meget salpetersyre og svovlsyre i røggassen. Så derfor er det både økonomisk og ressource mæssigt bedre at bruge som foderstof end at destruere det.

  • 8
  • 7

Det er korrekt at der udvindes to store “ingrediens” produkter af sojakage, nemlig “soy protein isolate” og “Textured soy protein” Isolatet bruges meget som vandbinder i de lager der kan sprøjtes ind i kyllingekød for eksempel til brug i convenience food: Chicken nuggets, kyllingeburger, cesar salat. Den slags. Fordelen er at man kan binde vand og at produktet er mere saftigt efter tilberedning og man kan sælge noget vand til forbrugeren.

Textured bruges på samme måde, men mere i “burgerbøffer” hvor det giver lidt “bid” og grov struktur til den fars “bøffen” er lavet af. Man ser det også i danske varer f.eks. I såkaldte hotdog-pølser, og light-postejer og “dansk salami”

Det er effektivt til at binde vand, mel og fedt sammen. men i min optik er det generelt uspiseligt og en del af det processed food som normalt forbindes med alverdens livsstilssygdomme. Hvis det er den vej vi skal for at redde verden siger jeg bare velbekomme.

Soja protein har en meget bitter metallisk smag og man kan ikke bruge så meget i recepterne uden det smager igennem

Tofu og soyamælk laves ikke af sojakager men af hele bønner så det er jo fint nok, men sålænge der er en stor produktion af vegetabilsk olie (til mad, hygiejne, kosmetik, osv) vil der være en tilsvarende stor produktion af bi-produkt. De store soja firmaer Bunge, Cargill osv har naturligvis i årtier forsket i at få proteinet ind i markeder med højere værdi end foder og hvis det lykkes at fjerne den bitre smag kan det jo være. Men indtil videres er det til sprøjtekylling, hotdogpølser og den slags.

Pointen med oliekagerne er at de er bi-produkter fra veg- olie som har meget udbredt anvendelse i fødevarer, hygiejne, kosmetik osv. Så hvis vil oliekagerne til livs må man finde en måde at afskaffe vegetabilsk olie.

  • 3
  • 2

Hej Jesper Hansen

Pointen med oliekagerne er at de er bi-produkter fra veg- olie som har meget udbredt anvendelse i fødevarer, hygiejne, kosmetik osv. Så hvis vil oliekagerne til livs må man finde en måde at afskaffe vegetabilsk olie.

Det er dybest set bare en gentagelse af den tilbagevendende usande narrativ om at dyr bare spiser det vi mennesker ikke vil spise. Dette er diskuteret tidligere.

Men lad os lige tage en snak om olie-kage det angivelige bi-produkt fra sojaolieproduktion. Et biprodukt som bidrager et sted mellem 2/3 og 4/ af omsætningen fra soja.

Hvis man skriver "soy harvest youtube" i søgefeltet på en Google søgemaskine, finder man som første hit nedenstående: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e... Man ser en glad mand med sin store grønne mejetærsker. Man ser også at sojabønneplanten blive høstet; sojabønnerne ender i mekjetærskerens tank og resten snittes ender på marken.

Er vi enige om at det brugbare produkt vi taler om, er de bønner der ender i mejtærskerens tank og ikke det snittede materiale der spredes på efter mejetærskeren?

  • 7
  • 1

Det er vi 100% enige om. Det brugbare produkt, de små gule runde kugler, er sojabønnerne. Ligesom majskornene fra majsplanten er produktet og de små sorte frø fra rapsplanten er produktet.

Når man så har presset og ekstraheret olien ud af sojabønnerne, har man sojakagen til overs. Samme med rapsfrø og solsikkekerner.

  • 2
  • 1

Ja. Dog i en ret primitivt udgave. Her i lidt større og mere realistisk skala men dog stadig et lille anlæg:

https://youtu.be/KNYETUf4XmI

Store anlæg er af størrelsesordnen 1000 tons/time.

Olien presses ud og kagen transporteres ud af pressen og køles. Nogle anlæg efterbehandler pressekagen med yderligere ekstraktions trin for at få mere olie ud. Olien bliver også raffineret hvilket heller ikke er vist.

  • 1
  • 0

Hej Jesper Hansen

Vi er tidligere blevet enige om at det største energitab er gennem dyret. Enhver effektiviseringsekspert ville starte hvor det store potentiale er.

Enhver omlægning kræver et opgør med vanetænkning, en vanetænkning som du fint illustrerer.

Det er korrekt at der udvindes to store “ingrediens” produkter af sojakage, nemlig “soy protein isolate” og “Textured soy protein” Isolatet bruges meget som vandbinder i de lager der kan sprøjtes ind i kyllingekød for eksempel til brug i convenience food: Chicken nuggets, kyllingeburger, cesar salat. Den slags. Fordelen er at man kan binde vand og at produktet er mere saftigt efter tilberedning og man kan sælge noget vand til forbrugeren.

Textured bruges på samme måde, men mere i “burgerbøffer” hvor det giver lidt “bid” og grov struktur til den fars “bøffen” er lavet af. Man ser det også i danske varer f.eks. I såkaldte hotdog-pølser, og light-postejer og “dansk salami”

Det er effektivt til at binde vand, mel og fedt sammen. men i min optik er det generelt uspiseligt og en del af det processed food som normalt forbindes med alverdens livsstilssygdomme. Hvis det er den vej vi skal for at redde verden siger jeg bare velbekomme.

Altså man tager det ringeste fra den vegetabilske produktion og kombinerer det med det ringeste fra den animalske produktion. Klart du siger velbekomme. Det er selvfølgelig ikke den vej vi skal gå.

Der produceres rundt 350 mill ton sojabønner pr år. Typisk nævnes at olie delen udgør 20%, menjeg har også set tallet 55 mill ton olie. Nu skal jeg ikke sige hvor meget soja du skal have "i rullen", men uanset så er det kun en mindre del af olie som specifikt skal være sojaolie og kan substitueres af andet.

Cirka 1/4 en jordens landbrugsjord dækker 4/5 af det humane kalorieforbrug, så når man vælger at reducere køddelen i sin kost frigives en masse landbrugsjord, hvor vi så kan dyrke substitut for sojaolie.

  • 6
  • 2

Landbrug i gamle dage var CO2-neutralt - helt CO2-neutralt - eller hvad? Hvad gør så, at det i dag ikke er - bortset fra tilførsel af kunstgødning (som jo kun sjældent er CO2-neutralt) og bondens benzindrevne traktorer og andre maskiner, samt den fødevareindustri som forarbejder og transportere landbrugsprodukterne?

  • 2
  • 4

Landbrug i gamle dage var CO2-neutralt - helt CO2-neutralt - eller hvad?

Godt spørgsmål. Årstallet 1900 blev valgt for at angive en god økologisk tilstand. Det viste sig så at være meget tæt på hvad vi har i dag, med en langt større produktivitet. (Det er desuden mange år siden benzindrevne traktorer blev brugt (pånær plænetraktor)

I en anden tråd argumenterede jeg at det er prisen på madolie der driver markedet på sojabønner, prisen på biproduktet gør dyrkningen af sojabønner konkurencedygtigt i forhold til andre afgrøder. Så interessant øjensynlig, at foderdelen skal belægges med afgifter så spiseolien går fri. Er det "politisk" bestilt forskning, der skal bane vej for yderligere brandbeskatning af landbruget?

  • 1
  • 5

Vi befinder os (tænkt) i førindustriel tid:

Energi som varme kræver altid fældet træ, så når bonden fælder en skov for at dyrke arealet, leverer han energiafgrøde til sig selv og til andre og alle - også byboerne - har det samme behov: Rumopvarmning og madlavning. Træet skal fældes under alle omstændigheder. Bonden dækker behovet og han får oven i købet en mark at dyrke. Jo færre mennesker, jo færre rum og komfurer at opvarme. Det er således ikke landbruget i sig selv der er træfælder og midlertidig CO2-udleder, men 'det at leve' der er. Hvorfor punker man så landbruget som CO2-udleder?

Landbruget (nu i moderne tid) er der for at dække befolkningens - også byboerens - behov. At byboeren så anklager landbruget for at være CO2-udleder er så i den sammenhæng absurd. Landbrugets CO2-udledning er alles CO2-udledning. Hvis landbruges udledte mindre CO2 ville der produceres mindre mad, og jo mere CO2 der udledes, jo færre skove skal der fældes.

OK! - energioptimering er godt og fyring for gråspurvene skal selvfølgelig undgås men ellers ser jeg ikke retfærdigheden i at punke landbruget for CO2-udledning, selv ikke hvis landbrugsvaren er palmeolie.

  • 2
  • 3

Problemet er nok mere at det ikke skelnes mellem fossilt kulstof og det kulstofkredsløb, landbruget ligesom naturen er en del af.

De der i sidste ende udleder fossilt kulstof, er "utaknemmelige" byboere. Måske fordi de er så langt fra naturen, at de føler sig hævet over naturen og de der lever tæt på naturen. Om det er misundelse eller storhedsvanvid? Er byboere lettere at påvirke af vor tids Thomas Müntzer?

  • 1
  • 5

Hej Jan C Damgaard

I en anden tråd argumenterede jeg at det er prisen på madolie der driver markedet på sojabønner, prisen på biproduktet gør dyrkningen af sojabønner konkurencedygtigt i forhold til andre afgrøder.

Vi har tidligere diskuteret dette og fandt at omsætning fra olie repreæsenterede et sted mellem 1/3 og 1/5. Men det tænker jeg vil kan lade ligge.

Det der undrer mig og jeg også forsøgte at få dit svar på sidste gang, er hvordan man ser forskel på de penge man får fra de 2 dele?

  • 6
  • 2

Hej Jan C Damgaard

De der i sidste ende udleder fossilt kulstof, er "utaknemmelige" byboere. Måske fordi de er så langt fra naturen, at de føler sig hævet over naturen og de der lever tæt på naturen. Om det er misundelse eller storhedsvanvid? Er byboere lettere at påvirke af vor tids Thomas Müntzer?

Jeg kan kke helt genkende din beskrivelse af "utaknemmelige" byboere.

Men jeg er meget enig om at "utaknemmelige" byboere. i sidste ende udleder fossilt kulstof, hvis man ellers ser byboerne, som forbrugerleddet af fødevarer.

Min holdning er at de "utaknemmelige" byboere bør se på dere fødeindtag og reducere indtaget af animalske produkter.

Fødevarer repreæsentere rundt 20% af klimaaftrykket, hvis man har overskud og idelogi til at tage et personligt ansvar kan dette tal reduceres signifikant simpelthen ved at putte flere kartofler og færre kotelletter i indkøbsvognen.

  • 5
  • 2

@Niels Peter Jensen Der er meget i spil på en gang her. Min pointe i diskussionen er at sojaprotein og soja som afgrøde er meget effektiv og såfremt man vil erstatte proteinet med en anden kilde, gør man situationen værre. Hvis man spiser mindre kød, eller følger rækkefølgen med at vælge fisk før kylling før gris før kvæg/lam så formindsker man ressource-forbruget, men det er stadig at foretrække at sojakager indgår i foderet til det kød der stadig produceres og i al fremtid fortsat vil blive produceret.

Dernæst oliedelen. Raps og soja virksomhederne og dyrkerne har et betydeligt indtægtsbidrag fra protein delen. Olien er stadig hovedproduktet, som der optimeres for da kg-prisen af olien er betydelig større af kagen. Soja- og rapsolie kan i væsentlig omfang substitueres af f.eks palmeolie, og i mindre omfang af majs og solsikkeolie. Når værdibidraget for proteins mindskes, vil det alt andet lige forskyde substitutionen i retning af palmeolie. I min optik er det en forværring, da båndende mellem illegal skovrydning og palmeolie er ganske tætte især i Asien. I Brasilien, USA, Europa osv, er sojaproduktionen ikke en betydende faktor i skovrydning.

Så præmissen i artiklen er skrupforkert, og det er en helt forkert kamp at kæmpe imod soja, som udover at være effektiv også er jordforbedrende. Jeg mener faktisk at man bør favorisere sojaprodukter og sojafoder i en grøn fremtid.

Alt hvad der er af import/eksport i Danmark flytter jo det tilsyneladende aftryk. Så skal man jo trække eksporten ud også. Hvis man vil gøre det op på den måde som forbrugsbaseret aftryk kan man finde opgørelser her, land for land https://www.worldmrio.com/footprints/carbon/ og så ender resultatet med at det er meget vigtigere at fokusere på transport og boligkomfort. Selvfølgelig kan man så gøre en indsats med sin kost, men hvis man lægger alle ressourcer i at drøfte oksekød, som faktisk er stagnerende i hele verden, så misser man fuldstændig at arbejde med de virkelig vigtige faktorer. Væksten i globalt kødforbrug ligger allerede hos svin, fjerkræ og fiskeopdræt i takt med at fattigdom udryddes og vil fortsætte de næste 20-30 år indtil det globale befolkningstal vil begynde at falde. I EU er kødforbruget allerede faldende.

  • 6
  • 0

Hej Jesper Hansen

Min pointe i diskussionen er at sojaprotein og soja som afgrøde er meget effektiv og såfremt man vil erstatte proteinet med en anden kilde, gør man situationen værre.

Jeg tror gerne at soja som plante er meget effektiv og har intet behov for "at køre had" på soja.

Hvis man spiser mindre kød, eller følger rækkefølgen med at vælge fisk før kylling før gris før kvæg/lam så formindsker man ressource-forbruget, men det er stadig at foretrække at sojakager indgår i foderet til det kød der stadig produceres og i al fremtid fortsat vil blive produceret.

Det er ikke givet af Gud at mennesket i al fremtid skal spise kød, det er dybest set et valg.

Soja- og rapsolie kan i væsentlig omfang substitueres af f.eks palmeolie, og i mindre omfang af majs og solsikkeolie. Når værdibidraget for proteins mindskes, vil det alt andet lige forskyde substitutionen i retning af palmeolie

Nu ved jeg ikke hvorfor raps bliver nævnt, så jeg nøjes med at diskutere soja. Det første man vil gøre når værdibidraget for proteindelen mindskes er at øge oliedelen. F.eks, som du selv nævner

Nogle anlæg efterbehandler pressekagen med yderligere ekstraktions trin for at få mere olie ud.

I US går 25% til biofuel; det kan selvfølgelige substitueres fra fossil, bioethanol, andre olier, el og til simpelthen at reducere transportbehovet. De sidste 75% kan vel substuteres af en portefølje af andre vegetabilske olier og ikke nødvendigvis palmeolie.

Hvis man vil gøre det op på den måde som forbrugsbaseret aftryk kan man finde opgørelser her, land for land https://www.worldmrio.com/footprints/carbon/ og så ender resultatet med at det er meget vigtigere at fokusere på transport og boligkomfort.

Jeg får ikke linket til at virke. Hvis vi vil have reduceret klimaaftrykket 70% kan jeg simpelthen ikke se noget der er vigtigere end andet, der er selvfølgelig noget der giver mere CO2 i forhold til indsatsen.

elvfølgelig kan man så gøre en indsats med sin kost, men hvis man lægger alle ressourcer i at drøfte oksekød, som faktisk er stagnerende i hele verden, så misser man fuldstændig at arbejde med de virkelig vigtige faktorer.

Det er så her udtrykket"hvis man lægger alle ressourcer i at drøfte oksekød" lyder lidt mystisk. Det er ikke sådan at hele bilparken skal skiftes til elbiler, eller at alle fossile kraftværker skal skiftes til vindmøller.

Vi behøver ikke drøfte oksekød: "Hold op med at spise oksekød". Det var det!! At holde op med at spise kød eller mindre "ekstremt" droppe oksekød og halvere resten af kødforbrug er nemt. Det behøver vi ikke drøfte ret længe.

Hvis du har en almindelig udstyret køkken og tilgang til internet er du kørende.

Søg vegetariske retter, vælg de nemmeste retter. Når du blver dygtigere bytter du risende ud med kartofler eller bulgur. Det smager bedre og er bedre for klimaet.

Du får lige et trick på falderebet. Skræl en røvfuld kartofler og kog dem, Så har du basis til 3 dages mad.

  • 3
  • 1

Det ser ud til hr Per A. Hansen m.fl. har fundet sig en værdig afløser til soja debatten;-)

Det ser ud til at Erik bresler kan se mig overalt. Jeg har endnu ikke blandet mig i debatten! Men OK, et par facts: 1. sojaskrå er et affaldsprodukt fra produktionen af sojaolie, som man kan købe i den lokale brugs. 2. Affaldsstoffet sojaskrå har ved mange fodringsforsøg vist sig at være et fortrinligt fodermiddel til svin og køer. 3. Opfodres 1 tons sojaskrå, så frigiver det samme mængde korn, der så forøger klodens samlede mængde fødemidler.

At nogle kan synes det er ganske forkasteligt at bruge affaldsstoffer til svinefodring kan jeg ikke forstå, FAO melder stadig om store sultproblemer på kloden.

  • 4
  • 6

Hej Per A. Hansen

facts: 1. sojaskrå er et affaldsprodukt fra produktionen af sojaolie, som man kan købe i den lokale brugs

Sojaskrå er ikke et affaldsprodukt, det generer mellem 2/3 og 4/5 af omsætningen for producenten. Kun et mindre del af sojaolien bruges til den sojaolie man køber i den lokale Brugs og "putter i rullen"

At nogle kan synes det er ganske forkasteligt at bruge affaldsstoffer til svinefodring kan jeg ikke forstå, FAO melder stadig om store sultproblemer på kloden.

Det er nok ikke så mange der synes Det er nok ikke så mange at det er forkasteligt at bruge affaldsstoffer til svinefodring. Men det er klart forkasteligt at fylde brugbar mad til mennesker i halshullet på svin, når FAO stadig melder om store sultproblemer på kloden.

  • 2
  • 2

Det er nok ikke så mange der synes Det er nok ikke så mange at det er forkasteligt at bruge affaldsstoffer til svinefodring. Men det er klart forkasteligt at fylde brugbar mad til mennesker i halshullet på svin, når FAO stadig melder om store sultproblemer på kloden.

Sikke noget vås. sojaskrå kan ikke spises af mennesker og kan heller ikke blive til tofu.

Desuden er der grænser på hvor meget soja, et menneske kan tåle uden bivirkninger.

Affaldsprodukter og rester har altid været brugt til svinefodring.

Så de der propagandistiske argumenter holder ikke.

Jeg vil ikke kalde sojaskrå eller sojaskaller(vi heller ikke spiser) for affaldsprodukter. Det er gode biprodukter fra sojaolieproduktionen, der kan bruges til dyrefoder. Biprodukter der ikke kan bruges til menneske-foder.

Det samme kan siges om rapskager, der også kun bruges til dyrefoder.

  • 0
  • 6

Jeg vil ikke kalde sojaskrå eller sojaskaller(vi heller ikke spiser) for affaldsprodukter. Det er gode biprodukter fra sojaolieproduktionen, der kan bruges til dyrefoder. Biprodukter der ikke kan bruges til menneske-foder.

Det samme kan siges om rapskager, der også kun bruges til dyrefoder.

Så vidt jeg har forstået er grises og menneskers fordøjelsessystem ret ens. Sojaskrå anvendes da også i mange fødevarer pga. den lave pris Er sagen ikke bare at vi synes at det er godt nok til svin, som er nødt til at spise hvad de får for at overleve, mens de henslæber deres liv i et minimalt tremmebur på et betongulv?

  • 4
  • 1

Hej Jan C Damgaard

Sikke noget vås. sojaskrå kan ikke spises af mennesker og kan heller ikke blive til tofu.

Desuden er der grænser på hvor meget soja, et menneske kan tåle uden bivirkninger.

Affaldsprodukter og rester har altid været brugt til svinefodring.

Så de der propagandistiske argumenter holder ikke.

Vi har tidligere diskuteret det usande narrativ med at husdyr lever af affaldsprodukter og rester.

Sojaskrå er et produceret "affaldsprodukt", der det generer mellem 2/3 og 4/5 af omsætningen for producenten. Kun et mindre del af sojaolien bruges til den sojaolie, som hedder "sojaolie" og man "putter i rullen". Den dag folk holder op med at spise kød og der ikke er et marked for det "affaldsprodukt" der hedder sojaskrå, vil produktionen stoppe. Sojaolie vil blive substitueret af andet og den begrænsede mængde decideret sojaolie vil blive produceret med en højere udnyttelse af bønnen, f.eks med yderligere ekstraktions trin for at få mere olie ud. Måske til en marginal højere pris.

Du skal heller ikke se bort fra at Nestlé eller McDonalds kan få stoppet sojaskrå ind i en "magic burger". Hvis man tænker på det snask, der gemmer sig i en standard spegepølse, så hvorfor ikke.

  • 2
  • 3

Kun et mindre del af sojaolien bruges til den sojaolie, som hedder "sojaolie" og man "putter i rullen".

Hvilken rulle? Den spise kender jeg ikke? Mon ikke der menes soja-sauce? Det produceres ikke af soja-olie.

Der er nogle fødevare lavet af sojabønner foruden tilsætningsstoffer som lecitin.

Om det er godt eller skidt for mennesker er ikke det samme som for husdyr. Foder til husdyr testes grundigt, og der er rigeligt med videnskabligt litteratur om emnerne. Der er sikkert delte meninger om brugen af soja til mennesker, men uproblematisk er det ikke.

https://www.alun.dk/sund-kost/soja-vidunde...

https://www.healthline.com/nutrition/soy-g...

  • 2
  • 2

Hej Jan C Damgaard

Hvilken rulle? Den spise kender jeg ikke?

En munter reference til "Brdr Bisp", det er nok for længe siden.

Mon ikke der menes soja-sauce? Det produceres ikke af soja-olie.

Du har fuldstændig ret. Den produceres blandt andet af hele soja bønner, dvs ingen "affaldsprodukt" til svinene.

Men hvad sojaolie er det så Per A. Hansen siger man kan købe nede i Brugsen? Jeg mindes ikke at have set andet og hvis jeg søger på sojaolie finder jeg kun produkter til dyr.

Der er sikkert delte meninger om brugen af soja til mennesker, men uproblematisk er det ikke.

Rent hypotetisk og nu spørger jeg dig som kyndig udi landbrug. Lad os sige at markedet for sojaskrå faldt bort, global svinepest, global vegetarisme, muslimerne og/eller jøderne tager over e.lign, kunne sojabønderne så dyrker noget andet, eventuelt noget mennesker kunne indtage uden at fyre det gennem et varmblodet dyr først?

  • 2
  • 1

Hej Karsten Henneberg og Jan C Damgaard Tak for informationen.

Det lader til at sojaolie er en meget anvendt olie til madlavning. Jeg finder ikke at man bruger sojaolie, på grund af en speciel smag eller lignende. Det lader også til at til husholdninger bliver det solgt som et blandingsprodukt med handelsnavne som vegatale oil etc. Jeg ved ikke om ordet "soja" har en dårlig klang ved en vanlig forbruger.

Jeg tænker vi kan konkludere:

  1. At sojaolie bruges i stor mængder som human føde.
  2. At det kan substitures med andre olier; raps, solsikke etc

I Jan C Damgaards Wikipedia henvisning

Desuden i blanding, sælges som mad- eller salatolie.

finder jeg følgende:

"Biproduktet efter ekstraktion kaldes sojaskrå. Sojaskrå bruges til dyrefoder. Evt. Laves det til sojamel, som bliver brugt i fødevareproduktionen."

Sojamel?

Som man kan subsituere 10% af melet i sit bagværk.

https://www.kogebog.dk/543/franskbrød-med...

Eller man kan gå "all in".

http://www.sundforsjov.dk/2011/05/13/blaba...

Nu er hende pandekage damen rødhåret så for rigtige mænd er der selvfølge også protein

https://www.naturade.com/choosing-the-righ...

Det lader det til, at valget mellem de forskellige proteinkilder er lidt en smagssag.

Jeg synes, at den nået katagoriske afvisning af "affaldsproduktet" sojaskrå til human føde, som Jan C Damgaard og andre fremfører, er udfordret af simple internetsøgninger.

Som tidligere nævnt tror jeg gerne at soja som plante er en meget effektiv plante med plads i et sædskifte og jeg har intet behov for "at køre had" på soja. Men jeg køber ikke præmissen om at sojaskrå er et "affaldsprodukt", og dermed en undskyldning for kødproduktions klimabelastning.

  • 8
  • 2

Sojaskrå er ikke et affaldsprodukt, det generer mellem 2/3 og 4/5 af omsætningen for producenten. Kun et mindre del af sojaolien bruges til den sojaolie man køber i den lokale Brugs og "putter i rullen". At nogle kan synes det er ganske forkasteligt at bruge affaldsstoffer til svinefodring kan jeg ikke forstå, FAO melder stadig om store sultproblemer på kloden.Det er nok ikke så mange der synes Det er nok ikke så mange at det er forkasteligt at bruge affaldsstoffer til svinefodring. Men det er klart forkasteligt at fylde brugbar mad til mennesker i halshullet på svin, når FAO stadig melder om store sultproblemer på kloden.

Det er en gang sniksnak der er begrundet i manglende viden. 1. Sojaskrå er et spildprodukt efter presning af sojabønnerne, idet sojabønnen er en af klodens vigtigste fødevarer. Sojaskrå benyttes ikke i den humane ernæring. 2. Mask er et spildprodukt fra fremstillingen af øl. Mask anvendes ikke i den humane ernæring!

Husdyrene anvender bla. disse oma. spildprodukter til at fremstille fødevarer, spom du plæderer ivrigt for skal nedsættes? lyder hult når du tqaler om sultproblemer, når du ivrer for at nedsætte fødevareproduktionen, medmindre du plæderer for at mennessket (altså de andre, ikke dig) skal sætte sojaskrå, melasse, mask mv. på bordet? At et spildprodukt som sojaskrå kan bruges til at fremstille forædlede husdyrprodukter er da glimrende, det er med til at holde sultproblemet lidt mere nede, du prøver det modsatte. Køber du selv sojaskrå og spiser det? Nej, vel. Tænk lidt over det næste gang du får en karbonade og køber næste mobiltelefon. At en restprodukt kan anvendes indirekte til fødevarefremstilling er da en glimrende ide, det synes ikke mindst husdyrene, der spiser den som slik.

  • 1
  • 5

Men hvad sojaolie er det så Per A. Hansen siger man kan købe nede i Brugsen? Jeg mindes ikke at have set andet og hvis jeg søger på sojaolie finder jeg kun produkter til dyr.Der er sikkert delte meninger om brugen af soja til mennesker, men uproblematisk er det ikke.Rent hypotetisk og nu spørger jeg dig som kyndig udi landbrug. Lad os sige at markedet for sojaskrå faldt bort, global svinepest, global vegetarisme, muslimerne og/eller jøderne tager over e.lign, kunne sojabønderne så dyrker noget andet, eventuelt noget mennesker kunne indtage uden at fyre det gennem et varmblodet dyr først?

@Niels Peter, der står flasker med sojaolie nede i brugsen, men sojaskrå fører de ikke. Den skal købes hos naboen, en foderstofforretning. Jeg fatter gansk enekelt ikke det prostyr der er om sojabønners anvendelse til plie of den tilhørende presningsrest, der forresten også findes hos enhver oliplantes frø, Palmeolie anvendes til foder, den bruges i sæber og hudplejemidler etc. Danmark importerer store mængder af resten fra sojaolieprsningen, overvejden fra Argentina. Restproduktet erstatter korn, der så benyttes i den humane ernæring. Det er fakte, jeg er målløs over det postyr der er om sagen, båret frem af en helt fordrejet klimadebat, hvor klimaets Sancho Panchaer kæmper for at redde jordkloden, der forresten endnu ikke er nået op på de normale temperaturer siden sidste Istid! Andre kredse er vil med genbrug og cirkeløkonomi og -ernæring. Mon ikke landbrugets folk er bedre til at styre dette, de har tros alt en noget længere uddannelse end ingeniører.

  • 2
  • 4

Nu vås er nævnt, hvis forbruget er tilstrækkeligt stort er der ikke noget et menneske tåler uden bivirkninger. Der er flere beretninger om mennesker der er døde af at drikke for meget af det vi ikke kan leve uden: Vand.

Bresler, presseresten fra sojaolieproduktionen klades sojaskrå, den anvendes ikke som et fødemiddel. Indirekte omdannes den via husdyrene til menneskeføde og er med til at lse de enorme problemer kloen har med at brødføde disse. I den overmætte del af kloden beskæfiger man sig meget med andre problemer, nemlig af deres drikkevand skal være kemisk ren, ja endnu mere rent. Man skal indtages alle pesticidrester (fra gamnmel tid) i 25 tons vand daglig for at få en mængde, der kan give lidt symptomer på et eller andet. Dødelig dosis af kemisk rent vand ligger omkring 6-7 liter, mens bekymringerne går på evt. nanogran fra roundup, der forresten er ugiftig. Ja man har mange fornøjelser i den overmætte del af kloden.

  • 2
  • 5

Mener at huske noget med at importen af soja var truet for det var billigere at dyrke bønner og snitte hele planten, et billigere og bedre dansk produkt.

Husker jeg rigtigt?

@Benny Olsen

Jeg husker også at have set artikler der beskriver det scenarie. Men tror ikke det var mere end på papireret det skulle være muligt, jeg husker nemlig ikke at have set artikler om landmænd der gik i gang med en sådan produktion.

Bønner kan give absurd højt udbytte pr plante ved de rigtige forhold, men når areal og tidsforbrud tages med i ligningen så er er det ikke helt så imponerende.

Jeg dyrker selv klatrebønner i min parcelhushave. Høstes og snittes de enkelte bælge lige inden de for alvor begynder at modne, bliver udbyttet ekstremt højt, men det er volsomt tidskrævende.

En landbrugsrobot der kan erstatte manuelt plukke arbejde, vil gøre en stor forskel.

  • 2
  • 0

Mener at huske noget med at importen af soja var truet for det var billigere at dyrke bønner og snitte hele planten, et billigere og bedre dansk produkt.

@Benny, du har sikkert ret, men tro ikke på alt, hvad du læser i avisen. Sojaskrå har en særlig stor effekt der skyldes dens indhold af diverse aminosyrer, det viser tusindvis af fodringsforsøg gennem mange år.

Måske er der store muligheder ved danskavlet protein, men i nogle planters protein er der enkelt ret ubehagelige stoffer.

Inden man begynder at avle proteinfoder selv, bliver der foretaget fodringsforsøg, jeg mener man har prøvet med flere bælgplanter, vikke, lupiner, bønner. Man har forsøgt med sojabønner, men vort klima egner sig ikke. Det er billigere at købe det i Argentina, det er billigt hvis det sker som returlast.

  • 2
  • 3

Hej Per A. Hansen

Det er en gang sniksnak der er begrundet i manglende viden. 1. Sojaskrå er et spildprodukt efter presning af sojabønnerne, idet sojabønnen er en af klodens vigtigste fødevarer. Sojaskrå benyttes ikke i den humane ernæring.

Du ved godt der er noget der hedder internet?

FAO skriver lidt om restproduktet efter sojaolieproduktion: "Edible soy flours are made from dehulled beans, hence their relatively low crude fibre and high protein content. Soy flours (or grits) are classified according to their lipid content as follows: * Defatted soy flour, obtained from solvent extracted flakes, contains less than 1% oil." http://www.fao.org/3/t0532e/t0532e05.htm

Husdyrene anvender bla. disse oma. spildprodukter til at fremstille fødevarer, spom du plæderer ivrigt for skal nedsættes? lyder hult når du tqaler om sultproblemer, når du ivrer for at nedsætte fødevareproduktionen, medmindre du plæderer for at mennessket (altså de andre, ikke dig) skal sætte sojaskrå, melasse, mask mv. på bordet?

Det er dig, der bringer sult ind i debatten.

Af respekt for de døde mennesker og ikke mindst børn, synes jeg du skulle bygge din åbenlyst usande narrativ på andet end på ryggen af hungerramte døde børn.

  • 6
  • 2

Brugen af tofu og andre udgaver af fermenteret soja, begrænses af de amminosyrer det indeholder. Begrænsningen er ca. maksimalt et par skefulde dagligt. Det kan ikke dække det daglige behov for amminosyrer. Ufermenteret sojamel ville jeg ikke bruge.

  • 0
  • 3

Begrænsningen er ca. maksimalt et par skefulde dagligt. Det kan ikke dække det daglige behov for amminosyrer. Ufermenteret sojamel ville jeg ikke bruge.

Oplys venligst hvis det er forkert at formode det er begrundet på personlig smag og præferencer og ikke har nogen forbindelse til moderne videnskabelige kostråd fra uafhængige kilder.

I følge sundhed.dk indeholder en varieret vegetarisk kost rigeligt protein inklusiv aminosyrer og den kost som flertallet af især ældre indtager skyder langt over målet. Hvis frygten ubegrundet skyldes hormonlignende stoffer kan det ikke anbefales at skylle efter med øl:

https://www.vice.com/da/article/bmpbm8/dro...

Følgende er en typisk: "På den ene side og på den anden side" som problematisere for at slutte med at frikender soja for bivirkninger men ikke meget om virkning.

https://www.bodylab.dk/shop/sojas-effekt-p...

sundhed.dk hænger, trods ovennævnte, uhjælpeligt fast i de gamle dogmer. Såsom mælk er sundt og en kilde til kalcium hvilket ikke kan være sandt når alle lande med et højt mælkeindtag også er plaget af knogleskørhed og lande med ringe indtag praktisk taget er fri for knogleskørhed. I øvrigt er mange plantemælk produkter tilsat calcium ligesom meget dyrefodder er.

Fraregnet tobak, alkohol og stillesiddende arbejde skyldes hovedparten af livsstilssygdomme animalske produkter hvilket ikke er en velset oplysning i et land der for ca 100 år siden med stor succes omstillede hele landbrugsproduktionen til animalske fødevare. Det vores bedsteforældre anså for festmad var animalsk og blev nydt ved sjældne lejligheder og indtaget med andagt i begrænsede portioner. Nu om dage med industrialisering og statstilskud er det hverdagskost med vigende sundhedstilstand og levealder til følge.

De senere års faldende salg og interesse burde retteligt imødegås med samme omstillingsparathed som for 100 år siden og ikke med fornærmet afvisning  af moderne videnskabs oplysninger om sund ernæring.

Der var engang hvor videnskaben anså kød og mælk som en nødvendig komponent i sund kost. Det var rigtigt dengang men nyere videnskab har underkendt den teori. Vi bliver hele tiden klogere. I øvrigt er det historisk set ikke længe siden det var en anerkendt antagelse at mindst en månedlig rus var gavnligt for en voksen mand .

læs eventuelt Mælk og Sundhed Hvad Er Det Du Drikker. Den har eksperter nærlæst uden at kunne finde fejl.

Trods forannævnte hænger sundhed.dk fast i gamle dogmer og f.eks. anbefaler animalske kilder til B12 vitamin. Det lyder bagvendt når det fremføres at for at få nok B12 anbefales det at indtage animalske produkter fra dyr som har fået B12 vitamin i foderet. Hvorfor i alverden spiser vi ikke bare selv den vitaminpille og lader dyrene være!

Industridyr er spærret inde og  mennesker går heller ikke på den bare jord længere og kan derfor ikke optage B12 vitamin den vej som vi alle har gjort de foregående mange årtusinder.

I det hele taget problematisere sundhed.dk vegetarisme, især veganisme, og må følgeligt være det animalske landbrugs absolutte favorit :-) https://www.sundhed.dk/borger/patienthaand...

Maria Felding har en sober gennemgang af mange spørgsmål om soja med en fyldig referenceliste. Et enkelt citat fra den læseværdige artikel:  Fx. har mænd, der får soyamælk > 1 gang dagligt vist at have 70 % lavere risiko for udvikling af prostatacancer sammenlignet med mænd, der slet ikke drikker soyamælk. http://diaetist-felding.dk/artikler/svar-p...

https://www.janssen.com/denmark/prostatakr...  skriver at Prostatakræft er den mest almindelige kræftform hos mænd. sundhed.dk oplyser at der forekommer cirka 4.500 nye tilfælde i Danmark pr. år.

Så måske var det en overvejelse værd at skifte kalvenes foretrukne kost ud med plantemælk. For eksempel et glas koldt eller varmt kakao-plantemælk. Der er flere mærker og mange smager ligefrem så godt at det er svært at nøjes med et glas:-)

  • 6
  • 0

PAH - det ville nok være mere effektivt at anvende hele soya-bønnen til menneskeføde f.eks. i Tofu

@Karsten det er da en udmærket ide, den benyttes da også i stor stil. Men behovet for sojaolie er stort, der er herfra der så bliver en rest tilbage, som ikke anvendes som fødemiddel. Det er også en glimernde ide at bruge al korn til menneskeføde, men en stor del anvendes til at fremstille alkoholiske drikke. Resterne herfra hølder man så i dyrene.

  • 1
  • 6

Du ved godt der er noget der hedder internet?FAO skriver lidt om restproduktet efter sojaolieproduktion: "Edible soy flours are made from dehulled beans, hence their relatively low crude fibre and high protein content. Soy flours (or grits) are classified according to their lipid content as follows:

Jeg undrer mig over at nogle bliver ophidsede over at få at vide, hvad man bruger en af klodens vigtigste planter til, bl.a. til madolie, som igen er anvendt til at fremstille "kunstkød". Landbruget anveder ikke sojamel, den bruges i den human ernæring. Landbruget anvender udelukkende de rester, der bliver tilbage efter en presning, rester som ikke indgår som menneskeføde. Det er disse restprodukter, som husdyrene kan udnytte og omdanne til spiselige produkter. Husdyrene får ikke sojamel, men affaldet fra oliepresningen, alternativet er afbrænding eller gødning. Husdyrene udnytter i øvrigt affaldsstofferne fra ølproduktionen - masken - den omdannes til spiselige produkter. Sådan fungerer det. Fint du kan finde noget på internettet, som jeg forrsten kom på med modem for ca. 25 år siden, men der er menet forskel på sojamel og sojaskrå. Der er fortsat en efterspørgsel efter sojaolie, og en rentabel produktion er betingelsen for at dyrke den. Det sørger restproduktet for. Fodringen af husdyrene ligge i øvrigt langt over den humane ernæring vedrørende asammensætningen af diverse indholdsstoffer, her har sojaskrå vist sig særdeles effektiv til svinefodring pga. sannemsætningen af aminosyrer mv. Jeg har lige taget et klip fra en sådan analyse: https://www.dropbox.com/s/mj6d5cx4woup9c0/... I fodermiddelanalyserne ses på omkring 30 forskellige parametre som anvendes under planlægningen af foderplaner. Jeg fatter stadig ikke hvad de mange indsigelser går ud på, landbruget er optaget af at producere mest muligt med største kvalitet, det gør de godt, måske pga. deres uddannelse er noget længere end f.eks. en ingeniør?

  • 1
  • 6

Fraregnet tobak, alkohol og stillesiddende arbejde skyldes hovedparten af livsstilssygdomme animalske produkter hvilket ikke er en velset oplysning i et land der for ca 100 år siden med stor succes omstillede hele landbrugsproduktionen til animalske fødevare. Det vores bedsteforældre anså for festmad var animalsk og blev nydt ved sjældne lejligheder og indtaget med andagt i begrænsede portioner. Nu om dage med industrialisering og statstilskud er det hverdagskost med vigende sundhedstilstand og levealder til følge.

@Bresler, Hmm, homo sapiens udvikling er nær tilknyttet overgangen fra ren plantekost til at være kødspiser. Det gave mindre mave med mindre blodforsyning, der blev så mere blod til hjernen, der så kunne udvikle sig.

Jo, homo sapiens er tilpasset kødspiseri.

Men jeg er da enig i betragtningerne vedrørende overdreven kødspiseri, men ikke at løsningen er helt at undlade kødspisning. Du går ind for økologiske varer, jamen økologisk landbrug er afhængig af husdyr, de leverer føden til planterne. Planter kan altså ikke leve uden de nødvendige mineralstoffer.

Du har ret i levealderen har betydning. her ligger landmænd helt i top. Et stort forsøg i USA fandt at vegetarer levede længere end kødspisere!

Foskellen var på ca. 3 uger, men det føles sikkert langt mere?

Det er ikke landbruget, der bestemmer hvad der spises, det er forbrugeren. Økologiens opblomstring i 1980-erne skyldes en massiv TV-kampagne, det var også TV der fik indført produktionen af "Dansk kalv", så vi selv opfodrede kalvene i stedet for at køre dem til Holland. Jeg lavede i øvrigt et EDB-program til styring af denne produktion, produktionen gik fint, meget fin kødkvalitet med minimalt svind Men så mistede TV interessen, forbrugerne købte efter prisskiltene og maksimalt svind, ikke efter kvaliteten. Nu lader vi igen udlandet om at opfede kalvene. Forbrugerne har magten. Landmændene har den høje levealder!

  • 1
  • 8

Oplys venligst hvis det er forkert at formode det er begrundet på personlig smag og præferencer og ikke har nogen forbindelse til moderne videnskabelige kostråd fra uafhængige kilder.

Jeg har to link 8. august 17:40. Så hvad der menes med ovenstående, må bero på bortfiltrering af oplysninger mod læserens overbevisning. Er de sikker på at det ikke er dem der er uforskammet subjektivt?

Nå, nu trænger jeg til en plantekaffe (sort).

  • 0
  • 4

Jeg har to link 8. august 17:40. Så hvad der menes med ovenstående, må bero på bortfiltrering af oplysninger mod læserens overbevisning. Er de sikker på at det ikke er dem der er uforskammet subjektivt?

Hvis jeg kan opnå noget ved at være uforskammet vil jeg gerne prøve på opfordring, men indtil videre er hverken uforskammet eller subjektiv en del af min strategi ;-)

Alun Biggart er en næsten for frisk fyr. Han skriver på alun.dk: Den bedste kilde til at læse mere om soja er ”The Weston A price foundation". ”The Weston A price foundation" har en meget aggressiv markedsføring der betinger tilmelding til et læringsprogram omhandlende traditionelle fødevare før jeg får lov til at se hjemmesiden. Når det er sket oplyser de selv at være sat i verden for at promovere animalske fødevarer og det helt utroligt sunde fedt noget af det indeholder.

De to ovenstående er ikke faktabaseret ligesom Anette Harbech Olesen der laver de mest vidunderlige opskrifter med tilsvarende fantastiske billeder, men tror at den soja de spises i vesten er GMO soja. Det sidste link har mine internet browsere problemer med. Det jeg har nået at læse ser ud til at tage mere end en eftermiddag at få styr på.

P.S. Prøv havremælk til kaffen, der er sikkert et eller anden forfærdelig i den men det smager helt subjektivt godt! Ligesom fløde bare uden den kvalmende fede fornemmelse.

Vender tilbage når der er mere hold på lægelatinen i  https://www.healthline.com/nutrition/soy-g...

  • 6
  • 3

Når man nævner GMO så husk at næsten alle planter vi spiser i dag er genetisk modifiserede, GMO betyder kun at der kunstigt er indsat et gen, normalt så det kan tåle roundup. Resten er modificerede med stråling eller andre kilder der laver mutationer. Vi ville få bedre og sundere fødevarer hvis man brugte en mere målrettet teknik som crisper.

  • 2
  • 4

Hej Jan C Damgaard

Der er sikkert delte meninger om brugen af soja til mennesker, men uproblematisk er det ikke.

https://www.alun.dk/sund-kost/soja-vidunde...

Hvis vi ellers tager Alun Biggarts betragtninger om sojaens fortrædeligheder alvorligt er det slut med at buge soja til human føde. Hvilket medfører at der ikke er et "affaldsprodukt" fra sojaproduktion, som dyrene kan få at æde.

Hvilket bringer mig frem til min pointe om, at vi skal dyrke mad til mennesker istedet for til dyr.

  • 5
  • 1

Hej Per A. Hansen

Landbruget anvender udelukkende de rester, der bliver tilbage efter en presning, rester som ikke indgår som menneskeføde.

Hvilket så en let varieret gentagelse af din usande narrativ om at dyr udelukkende lever af rester fra fødeproduktion til mennesker.

FAO skriver lidt om restproduktet efter sojaolieproduktion: "Edible soy flours are made from dehulled beans, hence their relatively low crude fibre and high protein content. Soy flours (or grits) are classified according to their lipid content as follows: * Defatted soy flour, obtained from solvent extracted flakes, contains less than 1% oil."

http://www.fao.org/3/t0532e/t0532e05.htm

  • 5
  • 0

Hej Per A. Hansen

Det er ikke landbruget, der bestemmer hvad der spises, det er forbrugeren.

Her er vi meget enige; det er forbrugeren der bestemmer hvad der spises.

Hvilket betyder at forbrugeren ikke skal falde for din og andres usande narrativ om at dyr udelukkende lever af rester fra fødeproduktion til mennesker.

Forbrugeren skal vurdere om han føler en forpligtigelse for miljøet og klimaet, hvis det er tilfældet kan han tage et personligt ansvar og reducere sit kødindtag.

Man må også sige, at et reduceret kødindtag er godt for miljøet, klimaet, sundheden, den personlige økonomi, Danmarks økonomi og ens tidsforbrug ved i køkkenet, så det er nok det område hvor man får mest "value for money"

  • 5
  • 0

P.S. Prøv havremælk til kaffen, der er sikkert et eller anden forfærdelig i den men det smager helt subjektivt godt! Ligesom fløde bare uden den kvalmende fede fornemmelse.

Så er den ikke sort. :) Desuden nøjes jeg med havregrød om morgen, med mælk til.

Desuden har jeg intet imod brugen af sojaprotein. Det skal bare bruges med måde, som de gør i asien.Min onkel var alergisk overfor animalsk protein, så han var tvunget til alternativer som sojaprotein.

  • 1
  • 0

Hej Jan C Damgaard

Læs lige om sojaprotein, det er noget andet end soja-mel. Der er mange ingredienser baseret herpå.

Desuden dehulled betyder afskallet, hvorfor jeg har skrevet om soja-skaller.

Kunne vi prøve at gøre en indsats på at undgå at opfinde nye ord hele tiden?

Hvis vi starter med en sojabønner kan den deles i tre fraktioner:

  1. Sojaolie
  2. Sojakernen; den del af sojabønnen der er tilabage når olien er ekstraherets.
  3. Sojaskallen

Kan du være enig opdelingen i tre fraktioner og navnene jeg har givet de tre fraktioner?

  • 3
  • 0

Kunne vi prøve at gøre en indsats på at undgå at opfinde nye ord hele tiden?

Jeg opfinder ikke nye ord, men lægger vægt på at bruge de rigtige. Hvis flere andre gjorde ligeså, var der ikke kim til misforståelser.

NB! Den afskallede sojabønne er soja kim. Det er denne kim olien ekstraheres fra. Resten bliver til skrå, kage eller flakes. Den sidste fraktion kan rafineres yderligere til forskellige andre dele, herunder sojaprotein. Mere herom se Soybeanhttps://en.wikipedia.org/wiki/Soybean

  • 3
  • 1

Hej Jan C Damgaard

Kunne vi prøve at gøre en indsats på at undgå at opfinde nye ord hele tiden?

Jeg opfinder ikke nye ord, men lægger vægt på at bruge de rigtige. Hvis flere andre gjorde ligeså, var der ikke kim til misforståelser.

Det lyder fint, så bør vi kunne blive enige om et ordbrug.

NB! Den afskallede sojabønne er soja kim. Det er denne kim olien ekstraheres fra. Resten bliver til skrå, kage eller flakes. Den sidste fraktion kan rafineres yderligere til forskellige andre dele, herunder sojaprotein.

Jeg forstår det sådan at man starter med den afskallede sojabønne kaldet er soja kim. Denne kan dele i fraktioner, ved et ekstrationsproces.

  1. Ekstratet; sojaolie som f.eks kan bruges til:
    • Sojaolie, ofte i en blanding kaldet salat olie eller vegetable oil.
    • Bio fuel
    • Ingrediens til industriel fødevare produktion
  2. Rafinatet; den faste del eller bare resten, som blandt andet kan bruges til:
    • Sojaskrå
    • Sojakage
    • Sojamel
    • Protein pulver, hvilket er en yderligere raffinering

Kan vi nogenlunde blive enige om ovenstående?

  • 6
  • 0

Hej Jan C Damgaard

Kan vi nogenlunde blive enige om ovenstående?

Nemere selv at søge oplysningerne, som dem der findes på wikipedia. Ellers find dem med enhver søgemaskine. Til nød kan et leksikon bruges.

Nu ved jeg det jo godt, så det er der ingen grund til.

Det kunne være interessant hvorfor du kommer med nedentående udsagn, når vi begge ved at rafinatet fra ekstrationsprocessen kan bruges til andet end sojaskrå og dermed til human føde.

Sikke noget vås. sojaskrå kan ikke spises af mennesker og kan heller ikke blive til tofu.

  • 3
  • 2

Det kunne være interessant hvorfor du kommer med nedentående udsagn, når vi begge ved at rafinatet fra ekstrationsprocessen kan bruges til andet end sojaskrå og dermed til human føde.

Vi talte om presserester fra oliemøllerne, noget andet er ekstraktion til andre formål. Det er et mere forarbejdet produkt, der har til formål at fjerne de skadelige stoffer bønnerne har. Det kan ikke bruges ubehandlet. Ingen skal forledes til at sætte helbredet på spil, men korrekt behandlet er det et fortrinligt produkt.

  • 2
  • 3

Raw soybeans, including the immature green form, are toxic to all monogastric animals.

Ganske som hyldebær der er giftige rå men særdeles sunde efter opvarmning bla.a. grundet indholdsstoffer der også findes og anprises som sunde i vindruer, der gæret til rødvin fortsat rummer samme indholdsstoffer.

Ovenstående bemærkning om hyldebær ville naturligvis være formulere ganske anderledes hvis ærindet var at inficere læseren med en gnavende tvivl om det fornuftige i at skrive hyldebær ind i en sund og alsidig kost;-)

  • 3
  • 1

Alt med måde. https://www.health.harvard.edu/staying-hea...

Der mangler dokumentation for den fremførte påstand om en hormonforstyrrende virkning! Teksten taler om indhold af hormoner ikke om hormonforstyrrende. Det er ønsketænkning.

Selvfølgelig alt med måde. Det er temmeligt umuligt at forestille sig at landets ernærings ekspertise skulle stille sig op og erklære at den eller den frugt eller grøntsag skal man ensidigt spise meget af. Parolen har de sidste mange årtier lydt: Spis varieret!

Det nævnes i linket fra Harvard at hormonindhold kunne have negativ effekt, det er ikke en undersøgelse men en bemærkning. At hormonindhold kunne have negativ effekt kan med samme rette siges om komælk ,øl o.m.a.

En Googlesøgning på: Which foods have the most hormones? Svarer følgende:

Frø: hørfrø og sesamfrø. Frugt: abrikoser, appelsiner, jordbær, ferskner, mange tørrede frugter. Grøntsager: yams, gulerødder, lucerne spirer, grønkål, selleri. Sojaprodukter: tofu, miso suppe, soja yoghurt. Mørkt rugbrød. Bælgfrugter: linser, ærter, pinto bønner. Oliven og olivenolie. Kikærter.

Mere om hormoner: https://www.mdvip.com/about-mdvip/blog/foo...

Humleekstrakt anbefales til at mindske hedeture i overgangsalderen og søvnproblemer for begge køn. Humle under hovedpuden har været brugt som sovemedicin. kids don't try this at home.

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten