menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Danske forbrændingsanlæg har en overkapacitet på 15 pct. og fylder derfor ovnene op med importeret affald. Og det er faktisk en god idé på den korte bane – både for klimaet og samfundsøkonomien.
Men når vi kommer omkring 10 år ud i fremtiden, ser det anderledes ud. Til den tid vil import af affald ikke længere være en klimamæssig fordel, selvom det samfundsøkonomisk set stadig vil give mening.
Det konkluderer en ny analyse – eller rettere to – fra DTU Management:
»Tidligere rapporter har påvist, at import af affald til eksisterende overkapacitet betaler sig. Vi går et skridt videre og ser på klimaeffekten af importen i en hel bunke forskellige scenarier frem mod 2035. Her kan vi se, at import af affald i fremtiden i de fleste scenarier er en dårlig idé ud fra et klimamæssigt synspunkt,« siger professor Marie Münster fra DTU Management.
Hun står bag analysen sammen med ph.d.-studerende Amalia Pizarro-Alonso og i tæt samarbejde med postdoc Ciprian Cimpan fra Syddansk Universitet. Arbejdet er udført som del af et internationalt forskningsprojekt om affald ved navn TopWaste, der er finansieret af Innovationsfonden.
I forlængelse af denne erkendelse konkluderer analysen også, at man på den lange bane bør dimensionere fremtidens værker uden overkapacitet, så de i stedet passer til de danske affaldsmængder.
»Forbrændingskapaciteten falder stille og roligt nu, fordi anlæggene bliver gamle, så allerede om få år skal vi bygge nye anlæg. Vores fremskrivninger viser ligeledes en centralisering af forbrændingsanlæg, således at affaldsforbrænding hovedsagelig bliver en energikilde til fjernvarme i de store byer,« siger hun.
Analysen præsenterer resultater af flere tusind scenarier og livcyklusanalyser med mange variable som for eksempel transport, affaldskvalitet og forskellige energisystemer.
Ifølge Marie Münster er det primært det gradvist grønnere energisystem, der skubber affaldet ud, fordi alternativerne til fjernvarme baseret på affald udleder mindre og mindre CO2.
Hun tilføjer, at de anvendte affaldsprognoser baserer sig på Finansministeriets vækstprognose, og på at produktionen af affald hænger snævert sammen med den økonomiske udvikling:
»Med disse forudsætninger og gældende krav til affaldssortering kommer vi frem til, at der bliver ved med at være nogenlunde den samme mængde affald til forbrænding i 2035 som i 2014,« siger Marie Münster.
Når afbrænding af importeret affald fra udlandet i dag er en økonomisk fordel, er det, fordi det sikrer, at de store affaldsværkers kapacitet bliver udnyttet fuldt ud. Derudover skyldes det, at energibehovet ellers ville blive klaret med værker, der fyrer med fossile brændsler.
Samtidig har det betydning, at de lande, som vi importerer affaldet fra, behandler affaldet på en mindre klimavenlig måde.
Ifølge en rapport fra Energistyrelsen importerede Danmark i 2015 ca. 350.000 ton forbrændingsegnet affald fra udlandet. Heraf kom den største mængde affald fra Storbritannien og Irland, mens importen fra Tyskland, Sverige, Holland og Norge tilsammen udgjorde ca. 10 pct.
Som nævnt er der dog tilfælde, hvor det også i fremtiden fortsat vil være en udmærket idé for klimaet at fortsætte med at importere affald til danske forbrændingsanlæg.
For eksempel hvis importaffaldet ellers ville blive deponeret på en gammeldags losseplads i udlandet, der udleder methan til atmosfæren.
Eller hvis affaldet bliver brændt til elproduktion uden udnyttelse af varmen, og hvor strømmen erstatter grøn el.
På spørgsmålet om, hvorvidt analysens resultatet har overrasket hende, siger Marie Münster:
»Nej, det stemmer meget godt overens med vores antagelser. Men det er også vigtigt at få lavet analyser, der kvantificerer og kvalificerer de antagelser, man går og gør sig,« siger hun.
Hos Dansk Affaldsforening, som organiserer affaldsselskaber og deres tilhørende forbrændingsanlæg, er direktør Charlotte Fischer meget enig med rapportens konklusioner:
»Vi ved, at det giver samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk mening at importere affald i den nuværende situation med overkapacitet samlet set. Men vi er også helt enige i, at vi selvfølgelig ikke skal bygge ny affaldskapacitet alene for at kunne importere affald,« siger hun.
Hvornår det så vil være fordelagtigt for klimaet at stoppe importen – og om det ligger præcis ti år ud i fremtiden, som DTU-analysen konkluderer – det vil hun ikke gætte på:
»Det afhænger både af situationen i de lande, vi importerer fra, og af hvor hurtigt energisystemet og affaldsmængderne i Danmark udvikler sig,« siger hun.
Præcis hvor meget kapacitet, man så skal opretholde i Danmark, er ifølge Charlotte Fischer en længere diskussion:
»Der skal være en vis buffer, så vi kan klare, at nogle affaldsenergianlæg er ude i perioder på grund af fejl eller vedligeholdelse. I år har der for eksempel virkelig været brug for buffer-kapacitet, da både ARC og Vestforbrænding i en periode ikke har kunnet energiudnytte på fuld kraft på grund af diverse tekniske problemer,« forklarer hun.
Ifølge en rapport fra Energistyrelsen fra januar 2018 er der overkapacitet til affaldsforbrænding i fire ud af de fem regioner, mens der er underkapacitet i Region Midtjylland. Det er Energistyrelsens vurdering, at der på landsplan tidligst kan opstå underkapacitet efter 2025.
Den samlede kapacitet på 28 forbrændingsanlæg ligger på 4,2 mio. ton affald. Heraf findes seks anlæg eller 20 pct. af kapaciteten placeret i specielle eller multifyrede anlæg.
Links til analyserne viser kun abstracts. Interesserede kan henvende sig direkte til Marie Münster for den fulde tekst.
Der er oplistet to situationer, hvor det stadig vil være en miljøfordel at importere affald til forbrænding - nemlig hvor det fortsat ellers ville blive deponeret - eller energiudnyttet til el-produktion.
Den førstnævnte situation vil fortsat være gældende så langt ud i fremtiden, som man overhovedet kan se. Der vil 'til evig tid' være affald som kun forsvarligt kan behandles ved forbrænding på et affaldsforbrændingsanlæg med både el- og varmeproduktion. Og deponering bliver med sikkerhed stadig dyrere overalt. Og der etableres slet ikke tilstrækkeligt mange affaldsforbrændingsanlæg, fordi det er alt for dyrt, hvis der ikke i forvejen er et fjernvarmesystem. Og dem er der alt for få af!
Den sidstnævnte situation forsvinder af sig selv. At producere el af affald er allerede en rigtig dårlig forretning, så efterhånden som sådanne anlæg bliver nedslidt, ophører produktionen. Det giver så til gengæld mere affald til deponi, hvor det absolut ikke bør havne - så bliver der altså mere at importere.
Og så er der økonomien. Det er en rigtig god forretning for de danske anlæg at importer affald - og en stor andel af importeret affald vil gøre fjernvarmen billigere i Danmark. Man får nemlig penge for at modtage affald til forbrænding, mens alternative energikilder i stedet vil give udgifter.
Alene af den årsag vil det være en rigtig god idé at renovere de nedslidte danske affaldsforbrændingsanlæg - og gerne øge deres kapacitet. Hvis ikke de danske affaldsforbrændingsanlæg leverer varme, skal denne del af vores energibehov jo også dækkes af alternative kilder, hvilket igen kræver anlæg, som ikke er billige. Og solen giver ikke meget varme, når vi har mest brug for den!
Altså er alternativet endnu flere vindmøller, mere geotermi eller hvad der ellers bliver fundet på.
Og uanset hvor meget man insisterer på genanvendelse af vores eget affald, vil der blive mængder tilbage, som det reelt kun er muligt at behandle forsvarligt ved at brænde det. Og omlastning med efterfølgende lang transport er heller ikke billigt.
Artiklen præciserer at det forudsætter at alle disse punkter er opfyldt om 10 år:
1) Danmarks varme- og elforsyning er blevet stort set fossilfri
2) Der er ikke andre lande, der sender husholdningsaffald til deponi (som alle udleder methan)
3) Der er ikke andre lande, der forbrænder affald på anlæg uden fjernvarmeproduktion og hvor en del af strømmen fortrænger grøn el.
Punkt 1) kan med lidt held muligvis lykkes på 10 år hvis regeringen skifter kurs meget hurtigt. Men punkt 2) og 3) ligger betydeligt længere ude i fremtiden - eller i utopia...
Indtil disse betingelser er opfyldt siger studiet at detvil være en fordel for anlæggenes og Danmarks økonomi såvel som for miljøet at importere affald. Jeg kan godt ærgres over at politikere styrer Amager Bakke mod et selvvalgt underskud for min regning - og til skade for miljøet....
Tak for din kommentar. Vi har faktisk testet næsten alle mulige situationer med hensyn til eksportlande. f.eks. forbrænding med elproduktion kan fortrænge en række forskellige energikilder. I mange tilfælde vil disse kilder have en højere klimapåvirkning end i Danmark i fremtiden, og importen vil ikke være gavnlig. Men vi har også set på forskellige kilder til biomasse til fjernvarme i Danmark. Hvis den fremtidige globale biomasse efterspørgsel vil være meget høj (ikke uventet), vil det sandsynligvis være bedre at brænde importeret affald end træ.
Tak for kommentarer. Vi er helt enige i, at det også på sigt er en økonomisk god ide at importere affald, som vist i den første artikel. Vi ville gerne vide, om det også er en god ide fra et klimaperspektiv, og her er billedet mindre positivt på længere sigt. Om det lige er om ti år det skifter, kan diskuteres, men vi har antaget, at vi udfaser brug af kul som planlagt frem mod 2030. Med hensyn til behandling af affald i lande vi kunne importere fra, så er der ganske rigtigt masser, der i dag deponeres. Det bliver så afgørende for regnestykket, om det er moderne deponier med opsamling af lossepladsgas, der er alternativet, og om det medregnes at en del af det organiske kulstof lagres i deponierne. Hvis affaldet brændes lokalt og fortrænger fossil elproduktion, kan det være gavnligt, Endelig kan det, som Ciprian nævner, have indflydelse om importeret affald fortrænger mere eller mindre bæredygtig biomasse i Danmark.
- ja, men der vil givetvis fortsat skulle bygges sådanne pragtmausoléer til 'evigt' minde om fallerede, 'grønne' lokalpolitikere! :)
@Marie
Bortset fra at BAT kravene i EU lovgivningen betyder, at der kun kan laves kraftvarmeaffaldsforbrænding. Og det er begrænset hvor meget varme der er brug for f.eks. i Syditalien.
Men det blev også nævnt inden tidligere debattråd.
Ca 17 minutter inde i denne video og lidt frem er der en præsentation af resultaterne. http://podcast.llab.dtu.dk/feeds/dtu-manag...
@Jakob Ja hvis der eksisterer lokal affaldsforbrænding med kraftvarme er det ikke interessant at eksportere affald. Forbrænding med ren elproduktion eksisterer dog allerede nogen steder i dag. Hvis forbrænding her fortrænger en elproduktion fx baseret på kul, kan det være bedre at udnytte det lokalt, end at importere det ind i et renere energisystem.
Ja i høj grad! Udenfor vores andedam i Skandinavien og i Østeuropa er stort set al WtE baseret på kondenserende turbiner ("Power-only"). Dog i nogle tilfælde med mulighed for at levere en begrænset mængde varme med udtagsdamp, som i relativt få tilfælde rent faktisk leverer en større varmemængde. Mange er blot "CHP ready" for det tilfælde at der i fremtiden etableres fjernvarme.
Dette er helt i tråd med EU's BAT-regler, da nye power-only anlæg ret let kan designes til at levere mere end den krævede virkningsgrad (R1>0.65) kun med elproduktion. Der er endda (slækket lidt på kravene i lande med varmt klima) som det Italienske.
Som Ciprian og Marie har uddybet i denne tråd (tak for det!), er der mange forhold, der kan flytte på balancen i klimagevinsten mellem lokal håndtering og eksport til lande med den højeste energiudnyttelse (som DK). Hvis der eksisterer et lokalt effektivt elproducerende WtE-anlæg, der kan håndtere hele den lokale restaffaldsmængde, må det give en ret begrænset klimagevinst - eller slet ingen - at eksportere affaldet. Måske lige indtil den dag, hvor den producerede el generelt blot er "til overs" - hvis den dag nogensinde kommer. Det er mit indtryk at dette i store træk også er hvad deres studie når frem til.
Selvom nogle lande (især UK) øger egen WtE-kapacitet i højt tempo er der dog lange udsigter før store dele af Europa har kapacitet til at undgå klimaskadelig deponering af eget forbrændingsegnede affald. Langt mere end 10 år.