Import af soja og palmeolie sender syv mio. ton CO2 mod himlen hvert år
Dansk import af palmeolie og sojaskrå vejer tungt på Danmarks klimamæssige regnskab. For at de ønskede materialer kan havne i danske hænder, koster det fra danskernes side årligt syv millioner ton CO2 på klima-kontoen, fordi produktionen i lande som Indonesien og Sydamerika fører til massive skovrydninger.
Den konklusion er forskere fra Københavns Universitet nået frem til i en ny rapport.
Aske Skovmand Bosselmann er lektor hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og en af folkene bag rapporten. Med de 7 millioner årlige ton CO2 vurderer han, at Danmark - desværre - har en vis indflydelse på området.
»Via vores store import af især sojaskrå er vi en del af den større problematik, og det er jo en ganske betydelig mængde, også når vi ser på klimaaftrykket i forbindelse med importen af soja set i forhold til aftrykket fra den danske landbrugsproduktion,« siger Aske Skovmand Bosselmann.
Læs også: Dansk græs kan erstatte sydamerikansk soja – men det vil gøre indhug i landbrugets arealer
Det danske landbrug står på egen hånd tilsvarende for at udlede 12 millioner ton CO2 årligt.
Hvad bruges den til?
Sojaimporten anvendes i Danmark mestendels til tidligere nævnte landbrug grundet dets konkurrencedygtige priser og produktion.
»Vi importerer en stor mængde af forskellige typer soja, hvor 95% af dem er sojaskrå. Det går til foder til svin, kvæg, kyllinger og andre dyr,« siger Aske Skovmand Bosselmann.
Læs også: »Tudetosset« EU-lov sender tonsvis af palmeolie-diesel ind i danske biler næste år
Imens er viften noget bredere, når det handler om, hvad palmeolien populært benyttes til.
»Palmeolien bruges til utroligt mange produkter i fødevarebranchen, som eksempelvis til madolier, bageriprodukter, mælkeprodukter og chokoladevarer. Palmeolie anvendes også teknisk i kemikalieindustrien, til sæbe, kosmetik, tekstiler og biodiesel,« siger Aske Skovmand Bosselmann.
Der importeres årligt 1,6 millioner tons sojaskrå og 160.000 ton palmeolie i Danmark, der tilsammen står for de 7 millioner ton CO2.
Samlet indsats
For at mindske den klimamæssige konsekvens af at importere soja, kan man investere i soja, der stammer fra en såkaldt afskovningsfri produktion. En afskovningsfri produktion kan skåne miljøet lokalt og globalt, fordi man i denne procedure ikke rydder eksisterende skovareal for at kunne gøre plads til landbrugsproduktionen af soja.
Men hvis danske importører er alene i verden om at efterspørge soja fra afskovningsfrie produktioner, kommer det ikke til at gøre den store forskel i det samlede billede, lyder vurderingen fra Aske Skovmand Bosselmann. Det har Ingeniøren tidligere skrevet om i forbindelse med fødevareministerens ambition om at sætte en stopper for den 'uansvarlige produktion af soja'.
»Hvis det kun er Danmark, der skifter, og resten fortsætter med konventionelt soja, så vil effekten være ganske lille, fordi Danmark importerer en ret lille del af den samlede globale produktion, og den globale efterspørgsel på soja stiger ganske jævnt, så man vil stadigvæk se det nuværende billede af, at nye marker bliver anlagt på tidligere skovområder,« sagde Aske Skovmand Bosselmann tidligere til Ingeniøren.
