Danske forbrændingsanlæg har en overkapacitet på 15 pct. og fylder derfor ovnene op med importeret affald. Og det er faktisk en god idé på den korte bane – både for klimaet og samfundsøkonomien.
Men når vi kommer omkring 10 år ud i fremtiden, ser det anderledes ud. Til den tid vil import af affald ikke længere være en klimamæssig fordel, selvom det samfundsøkonomisk set stadig vil give mening.
Læs også: 20 ud af 26 forbrændingsanlæg fylder ovnene med importeret affald
Det konkluderer en ny analyse – eller rettere to – fra DTU Management:
»Tidligere rapporter har påvist, at import af affald til eksisterende overkapacitet betaler sig. Vi går et skridt videre og ser på klimaeffekten af importen i en hel bunke forskellige scenarier frem mod 2035. Her kan vi se, at import af affald i fremtiden i de fleste scenarier er en dårlig idé ud fra et klimamæssigt synspunkt,« siger professor Marie Münster fra DTU Management.
Kapaciteten falder støt
Hun står bag analysen sammen med ph.d.-studerende Amalia Pizarro-Alonso og i tæt samarbejde med postdoc Ciprian Cimpan fra Syddansk Universitet. Arbejdet er udført som del af et internationalt forskningsprojekt om affald ved navn TopWaste, der er finansieret af Innovationsfonden.
I forlængelse af denne erkendelse konkluderer analysen også, at man på den lange bane bør dimensionere fremtidens værker uden overkapacitet, så de i stedet passer til de danske affaldsmængder.
Læs også: Energistyrelsen: I 2025 vil Danmark mangle forbrændingsovne til affald
»Forbrændingskapaciteten falder stille og roligt nu, fordi anlæggene bliver gamle, så allerede om få år skal vi bygge nye anlæg. Vores fremskrivninger viser ligeledes en centralisering af forbrændingsanlæg, således at affaldsforbrænding hovedsagelig bliver en energikilde til fjernvarme i de store byer,« siger hun.
Analysen præsenterer resultater af flere tusind scenarier og livcyklusanalyser med mange variable som for eksempel transport, affaldskvalitet og forskellige energisystemer.
Grønnere alternativer vinder
Ifølge Marie Münster er det primært det gradvist grønnere energisystem, der skubber affaldet ud, fordi alternativerne til fjernvarme baseret på affald udleder mindre og mindre CO2.
Hun tilføjer, at de anvendte affaldsprognoser baserer sig på Finansministeriets vækstprognose, og på at produktionen af affald hænger snævert sammen med den økonomiske udvikling:
Læs også: Samlet opposition: Regeringen vil brænde for meget af vores affald af
»Med disse forudsætninger og gældende krav til affaldssortering kommer vi frem til, at der bliver ved med at være nogenlunde den samme mængde affald til forbrænding i 2035 som i 2014,« siger Marie Münster.
Når afbrænding af importeret affald fra udlandet i dag er en økonomisk fordel, er det, fordi det sikrer, at de store affaldsværkers kapacitet bliver udnyttet fuldt ud. Derudover skyldes det, at energibehovet ellers ville blive klaret med værker, der fyrer med fossile brændsler.
Læs også: Amager Bakke får alligevel lov til at importere affald
Samtidig har det betydning, at de lande, som vi importerer affaldet fra, behandler affaldet på en mindre klimavenlig måde.
Passer med antagelserne
Ifølge en rapport fra Energistyrelsen importerede Danmark i 2015 ca. 350.000 ton forbrændingsegnet affald fra udlandet. Heraf kom den største mængde affald fra Storbritannien og Irland, mens importen fra Tyskland, Sverige, Holland og Norge tilsammen udgjorde ca. 10 pct.
Som nævnt er der dog tilfælde, hvor det også i fremtiden fortsat vil være en udmærket idé for klimaet at fortsætte med at importere affald til danske forbrændingsanlæg.
Læs også: Irsk husholdningsaffald skal varme Roskilde-borgerne
For eksempel hvis importaffaldet ellers ville blive deponeret på en gammeldags losseplads i udlandet, der udleder methan til atmosfæren.
Eller hvis affaldet bliver brændt til elproduktion uden udnyttelse af varmen, og hvor strømmen erstatter grøn el.
Læs også: Kan en affaldsforbrænding gå konkurs? Ja, lyder svaret i Svendborg
På spørgsmålet om, hvorvidt analysens resultatet har overrasket hende, siger Marie Münster:
»Nej, det stemmer meget godt overens med vores antagelser. Men det er også vigtigt at få lavet analyser, der kvantificerer og kvalificerer de antagelser, man går og gør sig,« siger hun.
Ikke ny kapacitet til import
Hos Dansk Affaldsforening, som organiserer affaldsselskaber og deres tilhørende forbrændingsanlæg, er direktør Charlotte Fischer meget enig med rapportens konklusioner:
»Vi ved, at det giver samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk mening at importere affald i den nuværende situation med overkapacitet samlet set. Men vi er også helt enige i, at vi selvfølgelig ikke skal bygge ny affaldskapacitet alene for at kunne importere affald,« siger hun.
Læs også: Miljøorganisation: Affaldsimport til Amager Bakke kan aldrig blive en gevinst for klimaet
Hvornår det så vil være fordelagtigt for klimaet at stoppe importen – og om det ligger præcis ti år ud i fremtiden, som DTU-analysen konkluderer – det vil hun ikke gætte på:
»Det afhænger både af situationen i de lande, vi importerer fra, og af hvor hurtigt energisystemet og affaldsmængderne i Danmark udvikler sig,« siger hun.
Branche ønsker buffer
Præcis hvor meget kapacitet, man så skal opretholde i Danmark, er ifølge Charlotte Fischer en længere diskussion:
»Der skal være en vis buffer, så vi kan klare, at nogle affaldsenergianlæg er ude i perioder på grund af fejl eller vedligeholdelse. I år har der for eksempel virkelig været brug for buffer-kapacitet, da både ARC og Vestforbrænding i en periode ikke har kunnet energiudnytte på fuld kraft på grund af diverse tekniske problemer,« forklarer hun.
Læs også: Fynsværket mangler affald - og brænder nordmændenes
Ifølge en rapport fra Energistyrelsen fra januar 2018 er der overkapacitet til affaldsforbrænding i fire ud af de fem regioner, mens der er underkapacitet i Region Midtjylland. Det er Energistyrelsens vurdering, at der på landsplan tidligst kan opstå underkapacitet efter 2025.
Den samlede kapacitet på 28 forbrændingsanlæg ligger på 4,2 mio. ton affald. Heraf findes seks anlæg eller 20 pct. af kapaciteten placeret i specielle eller multifyrede anlæg.
Links til analyserne viser kun abstracts. Interesserede kan henvende sig direkte til Marie Münster for den fulde tekst.
