Immunterapi stoppet i USA: Patienters hjerner svulmede op

12. juli 2016 kl. 10:434
Tre kræftpatienter i USA døde af hjerneødem under behandling med immunterapi. Biotekfirmaet Juno Therapeutics har nu fået ordre til at stoppe et forsøg med genmodificerede t-celler.
Artiklen er ældre end 30 dage

Efter en lang serie af succeshistorier med immunterapeutiske gennembrud har dødsfald nu ramt et af de forsøg i USA, der har tiltrukket sig stor opmærksomhed.

De amerikanske sundhedsmyndigheder FDA har nemlig stoppet forsøg med genmodificerede t-celler hos virksomheden Juno Therapeutics efter tre dødsfald blandt kræftpatienter, hvor deres hjerner svulmede op.

Juno Therapeutics er blandt de førende inden for immunterapi sammen med firmaer som Kite Pharma og Novartis. Immunterapi har vist imponerende resultater med at kurere kræftpatienter. I flere forsøg på patienter har Juno haft succes med at behandle blodkræft hos 80 procent af patienter ved brug af genredigerede t-celler i kombination med kemoterapi og stoffet Cyclophosphamid.

Læs også: Immunterapi brager frem på danske sygehuse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som noget nyt forsøgte Juno Therapeutics sig med stoffet Fludarabin og så gik det galt, skriver flere medier, herunder Forbes og New York Times.

Illustration: MI Grafik.

Årsagen er ukendt

Ud af 20 patienter blev kun en lille gruppe behandlet med Fludarabin. Da første dødsfald med hjerneødem forekom, afviste lægerne, at det skyldtes den nye behandling. Men i forrige uge opstod et nyt dødsfald, og så endnu et. Begge med hjerneødem. Det satte en øjeblikkelig bom ned for brugen af Fludarabin.

Hvorfor Fludarabin giver hjerneødem er endnu uvist, men Juno Therapeutics har stadig store forhåbninger til stoffet, der i kombinationen med lignende behandlinger giver endnu bedre plads til, at de genmodificerede t-celler kan udføre deres arbejde.

Læs også: Immunterapi brager frem på danske sygehuse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligesom med stoffet INN er målet at fjerne tilstrækkeligt meget af patientens oprindelige immunforsvar til, at de genredigerede t-celler kan vokse og bekæmpe kræftcellerne. T-cellerne er modificerede til at udtrykke kimære antigen-receptorer, såkaldte CARs, som er gode til at lokalisere antigener hos kræftceller.

Fase-1-forsøgene i 2014 viste, at 24 ud af 27 patienter med blodkræft var i bedring efter immunterapien. Seks var uden kræft i mere end et år.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
23. juli 2016 kl. 23:54

Ja, det er faktisk en meget misvisende overskrift.

3
12. juli 2016 kl. 17:51
  • er vist et vanskeligt emne. Jeg tror ikke Michael Mortensens kriterie er (alment) acceptabelt.

Der er forskel på brede folkebehandlinger (kopper, polio, stivkrampe), hvor komplikationsraten skal være lav. Andre, sjældnere men måske fatale, sygdomme bør vel have andre kriterier - helt ned til den enkelte patients valg. Der er vel også et etisk dilemma i at forbyde, fravælge, ikke helt sikre behandlinger ? Skal sundhedsmyndigheder virkelig have den magt eller taler vi om patientens informerede valg ?

I den konkrete sag, hvor det ikke er oplyst om dødsfaldene er 100%, 50%, 25% eller 1% af de behandlede, så er det ikke indlysende om behandlingen skal 1) stoppes eller 2) kunne fortsætte efter informeret valg.

Personligt ved jeg ikke hvilken procent som burde udløse det ene eller det andet kriterie.

2
12. juli 2016 kl. 11:58

Så længe der overlever markant flere end der dør, er bivirkningerne vel sagtens til at overse. Ganske ligesom med alle andre lægemidler og vacciner.

Der hvor det kan blive et problem er når noget medicin kommer på markedet på forkert grundlag:

Willfuld blindnessNoget ind i mellem ses omkring resultat konklusioner. Dels fra producentens side da profit helliger målet. Men også fra andre sider da det hænder de er forblændet af producentens tal.

Om det så er sket i dette tilfælde ved jeg absolut intet om!

1
12. juli 2016 kl. 11:41

Overskriften "Immunterapi: Patienters hjerner svulmede op" er nok noget misvisende, da problemet åbenbart relaterer sig til stoffet Fludarabin og ikke til immunterapi generelt. Det er jo heller ikke sådan, at FDA har stoppet alle forsøg med immunterapi; men kun forsøget med Fludarabin. Hvis det var genterapien, der var problemet, så ville et dansk firma som Bavarian Nordic, som kører en forsøgsrække (bl.a.i USA) med immunterapi mod prostatakræft også have problemer.