menu close Teknologiens Mediehus
Immunterapi ventes at blive vendepunktet for kræftbehandlingen af de sygdomme, som i dag ikke kan holdes nede eller helbredes med de almindelige kræftbehandlingsformer.
I går vendte en videnskabelig komité under USA’s FDA (Food and Drug Administration) tommelfingeren op for, at FDA godkender en ny type immunterapi til patienter i alderen 3 til 25 år, der lider af akut lymfoblastær leukæmi (ALL), der er den mest almindelige kræftsygdom blandt børn og unge. Og som rammer cirka 600 patienter årligt i USA.
Det baner ifølge flere amerikanske medier herunder Reuters vejen for godkendelse af den første amerikanske genterapibehandling og vil få stor betydning for udviklingen på immunterapiområdet.
Den nye behandlingsform er udviklet af medicinalkoncernen Novartis AGs. Lægemidlet anvender en teknologi, der er kendt som CAR-T (kimær antigenreceptor-T-celleterapi), der udnytter kroppens egne immunceller til at genkende og angribe maligne celler.
Man udtager og isolerer en patients T-celler (der er kroppens dræberceller mod infektioner), laver en genetisk manipulation af cellerne, som får dem til at genkende og angribe kræftceller, og tilbagefører T-cellerne i patienten.
Fra start til slut tager processen 22 dage. Og behandlingen foretages kun én gang.
I et klinisk forsøg med Novartis’ behandling af patienter, hvor kemoterapien ikke virkede eller hvor sygdommen var kommet tilbage, blev 83 procent af patienterne raske eller delvis raske med immunterapi.
Et år senere levede 79 procent af patienterne stadig.
Det tyder på, at behandlingen er banebrydende, eftersom tallet for overlevelse normalt ligger mellem 16 og 30 procent for dén patientgruppe.
Immunterapi er stadig i sin spæde vorden, og der findes også skræmmeeksempler på, at det er gået helt galt.
Sidste sommer forbød FDA et konkurrerende firma, Juno Therapeutics' immunterapi efter tre dødsfald blandt kræftpatienter, hvor deres hjerner svulmede op. Behandlingen var en kombinationsbehandling, der bestod af genredigerede T-celler, kemoterapi og stoffet Fludarabin, der havde erstattet stoffet Cyclophosphamid.
Man troede derfor, at det skyldes stoffet Fludarabin, og firmaet fik så lov til at genoptage behandlingen ved at fjerne det stof.
Men kort før jul døde to andre patienter også på grund af opsvulmede hjerner. Og det fik Juno Therapeutics til at stoppe det såkaldte JCAR015 Rocket.
Der er da også bivirkninger ved den pågældende behandling fra Novartis, men under de indledende forsøg var der ingen, som lægerne ikke kunne håndtere, og ingen patienter er døde på grund af bivirkningerne.
Ifølge den videnskabelige komité overskygger gevinsten ved behandlingen derfor bivirkningerne.
I en kommentar til Washington Post, siger en kræftlæge, der er medlem af ekspertkomiteen, at behandlingen fra Novartis er den ’mest spændende ting’, han har set som kræftlæge.
Hvis FDA følger anbefalingen fra komiteen, kan T-cellebehandlingen blive taget i brug allerede i september.
