Immunforsvaret styrer social adfærd

Illustration: Aaron Logan, CC BY 1.0

Indtil nu har hjernen været set som kroppens kommandocentral. Men ny forskning tyder på, at dette paradigme er ved at være fortid. Det viser sig nemlig, at det er immunforsvaret, som styrer dyrs sociale adfærd samt deres lyst til at interagere med andre, viser research fra University of Virginia of Medicine. Sandsynligvis gælder dette også for mennesker.

Konkret har forskerne blokeret for molekylet interferon gamma hos en flok forsøgsmus. Det ledte til en hyperaktivitet i musenes hjerner, som resulterede i en asocial adfærd hos dem. Idet forskerne igen åbnede for molekylet, vendte musenes sociale adfærd tilbage til normal.

Konklusionen er indtil videre, at interferon gamma ser ud til at være grundlæggende nødvendig for den sociale adfærd. Det er registreret hos blandt andet fluer, zebrafisk, mus og rotter.

Overaktivitet i hjernen gør asocial

Konkret er interferon gamma et molekyle, som viaT-celler (hvide blodlegemer, som spiller en central rolle i immunforsvaret) kommer ud i hjernen. Her hæmmer det neuroner i det præfrontale cortex, hvilket bevirker at musene er sociale. Forskerne fandt ud af, at en overaktivitet i det præfrontale cortex gør, at musene ikke længere var sociale.

En af forskerne i denne undersøgelse, Vladimir Litvak som er professor ved University of Massachusetts Medical School, forklarer til The Atlantic, at det kan sammenlignes med trafik. Hvis der er for meget trafik, så stopper trafikken.

Kan måske forklare autisme og skizofreni

Selv tror forskerne, at relationen mellem mennesker og patogener (sygdomsfremkaldende organismer eller substanser) oprindeligt kan have påvirket udviklingen af vores sociale adfærd. Så vi ledes mod at ville være sammen med andre, hvilket sikrer artens overlevelse. Samtidig har vores immunforsvar udviklet veje til at beskytte os mod de sygdomme, der kan følge med, når man er sammen med andre. Det er selvfølgelig også i patogenernes interesse, at vi er sociale, så de kan sprede sig.

Forskerne mener, at et dårligt fungerende immunsystem kan være med til at forklare neurologiske sygdomme som autisme, aspergers og skizofreni. Det skal dog også nævnes, at forskerne ikke mener, at det kun er interferon gamma, som er ansvarlig for disse sygdomme.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man så også gøre det modsatte - altså - er glade mennesker ofte bedre til at modstå sygdom? Eller konkludere artiklen at immunforsvaret "bestemmer" over hjernen og ikke omvendt?

  • 0
  • 0

Hvor mange svaler til at gøre en sommer?

Jeg ser frem til at forsøgets resultat bekræftes ved at give samme effekt blandt andre socialt levende dyr, som f.eks. kaniner og bavianer.

  • 0
  • 0

Hvor autonom vores immunforsvar er, skal vel afgrænses inden man kan tale om et paradigme skift.

  • 0
  • 0

En lidt mindre opsigtsvækkende tolkning er vel at et af de hormoner som styrer immunforsvaret også bruges til et andet formål i hjernen. Hvis man slår forskellige hormoner op, har mange af dem forskellige opgaver i forskellige sammenhænge, måske fordi det evolutionært er mere sandsynligt at et hormon bliver genbrugt end at der bliver udviklet et helt nyt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten