Iltsvind: Kryds fingre for kraftig blæst i den kommende tid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Iltsvind: Kryds fingre for kraftig blæst i den kommende tid

Høje udledninger af kvælstof og fosfor i kombination med varmen har også fået blågrønalger til at blomstre - her ved strandsø ved Ellinge Lyng, hvor det har ført til fiskedød. Illustration: Trine Reitz Bjerregaard

Det varme vejr, kun en smule vind og masser af næringsstoffer i vandet kan tage livet af Limfjorden og andre farvande med lav vanddybde.

Den seneste uge til og med søndag har miljøskibene Limgrim og Liv II sejlet rundt og foretaget iltmålinger. Og de triste nyheder er, at iltsvindet fortsat breder sig i takt med, at sommervejret ingen ende vil tage.

For to uger siden målte man iltsvind ved fem af Limfjordens 16 målestationer, men nu er det ved 10 målestationer, oplyser kontorchef i Miljøstyrelsen Harley Bundgaard Madsen til Ingeniøren.

Og iltsvindet er væsentligt mere udbredt og kraftigere end på samme tid i 2016 og 2017.

Kombination af varmt havvand og næringsstoffer

Det er den ekstraordinært varme sommer, der rammer fjorde som Limfjorden med lille vandudskiftning og relativ lav vanddybde hårdt:

»Kombinationen af varmt havvand og næringsstoffer giver store mængder af alger, der forbruger alt ilten, når algerne synker ned og rådner på havbunden. For at få en bedring af situationen, kan vi kun håbe på masser af blæst i de kommende måneder,« siger han i en pressemeddelelse.

Læs også: Udbredt iltsvind skyldes først og fremmest landbruget - ikke vejret

For et par uger siden fastslog en række forskere også over for Ingeniøren, at det ikke er hedebølgens skyld, at fiskene gisper efter vejret. Den bagvedliggende årsag er landbrugets udledninger af kvælstof.

Når sommeren er så ekstrem som i år, vil der naturligt opstå iltsvind, men slet ikke i sammen grad, som vi nu oplever, hvis ikke næringsstoffer fra landbruget gennem årtier var sivet ud i havet.

Iltsvind rammer Faxe og Møn

Kraftigt iltsvind defineres som et iltindhold på under 2 mg/l.

Årets iltsvind i Limfjorden har ramt Livø Bredning, Bjørnsholm Bugt, Risgårde Bredning, Skive Fjord, Hjarbæk Fjord, Louns Bredning og Hvalpsund samt områderne ved Thisted Bredning, Vilsund og i Dragstrup Vigvest for Mors.

Læs også: Professor: Giftige alger ved badestrande er symptom på for mange næringsstoffer

Målinger i Mariager Fjord viser også et kraftigt iltsvind i den indre del af fjorden, ligesom der nu for første gang er målt kraftigt iltsvind i Faxe Bugt og i Hjelm Bugt syd for Møn.

Tidligere i juli konstaterede Miljøstyrelsen kraftigt iltsvind i blandt andet Det Sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav.

Miljøstyrelsen har overblik over alle danske farvande, og lidt glæde er der heldigvis i målingerne, for forholdene i Kattegat er fortsat gode. Og iltindholdet er også højere end 2 mg/l i de områder, der ikke er nævnt, fortæller Harley Bundgaard Madsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan sgu da ikke passe, at der skal betales tilskud til et landbrug, der ikke tjener penge, og som samtidig smadrer vores natur. 95% af al svinkød eksporteres - super dårligt for klima og miljø. Nedlæg mindst halvdelen af alle danske landbrug, og omplant til vild natur. Lorte-politikere!

  • 5
  • 7

Skulle det vise sig at det ikke får nogen effekt, så står de klar med en stor undskyldning?

Måske var det bedre at 'eksperterne' var bedre funderet i målbare detaljer end antagelser i modelberegninger. Vore nabolande har bedre uddannelse fagligt og mindre politiske i mælet.

Egentligt pudsigt at det er en kontorchef der udtaler sig.

  • 4
  • 8

"Bedre funderet i målbare detaljer"???? Havmodellerne hviler jo i den grad på målinger. Og med hensyn til niveauet i udlandet, så tillad mig at citere fra den internationale forskerevaluering af havmodellerne, som blev offentliggjort i oktober 2017, hvor der i konklusionen står: "In comparison with many other European countries, Denmark has excellent databases,
models and scientific expertise as a basis for the implementation of the Water
Framework Directive. The Panel was delighted to see that these resources have been
mobilised to achieve a leading position at the European scale. The Panel was impressed
by the openness and transparency of the interaction between government, researchers
and stakeholders as well as by the high intellectual level of the discussions. This open
exchange of ideas and opinions is a perfect basis for a further improvement of the
scientific basis for the WFD implementation."
Hvordan du kan få dette oversat til at vore nabolande har bedre uddannelse skylder du en forklaring på.
Og selvfølgelig er det en kontorchef der udtaler sig når det er ham der har ansvaret for overvågningen af iltsvind. Og det han i refererer til er udelukkende målinger og der er da intet politisk i det.

  • 4
  • 1

"havmodellerne"
Siger intet om sammenhæng mellem land og hav.
Ros fra udlandet siger intet om resultat, kun om vilje og ambition.
Øjensynligt er der divergerende meninger om cyanobakter, mange bliver ved med at kalde blågrøn-alger.
Sediment målinger i fjorde og nor, bliver da godt gemt. De siger måske intet om depot-fosfor?

  • 0
  • 8

Du har åbenbart siddet med ved møderne i panelet, siden du ved det kun er høflighed? Nu er det jo sådan at der er mange der har hørt det fra hestens egen mund og der er ingen tvivl: Danmark er førende på det her område. Det kan du ikke komme uden om, uanset hvor forudindtaget du er.

  • 4
  • 2

Det er så bemærkelsesværdigt at dit eget DMU (Dybsø Miljø Undersøgelser) er totalt uenig med hele den videnskabelige verden, hvor der er konsensus om kvælstofs skadelige effekt på de marine økosystemer. Må man spørge hvor mange videnskabelige artikler du har fået udgivet med din teori? Hvis der er nogen der misinformerer, er det jo dig!

  • 5
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten