Iltsvind er andet end kvælstof
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Iltsvind er andet end kvælstof

Af Lotte Jørgensen

Vi kender kun en del af sandheden om for eksempel iltsvind - europæiske forskere samlet i dansk vig for at måle vind, strøm og solens betydning for vandmiljøet. De skulle have været i Mariager Fjord. Men da fjorden blev erklæret død i forrige uge, måtte 20 forskere fra en række europæiske lande finde et andet sted for deres aktiviteter. I stedet har de igennem to uger målt på meteorologi og strøm- og vandforhold i vigen ud for Knebel Bro på Mols, for at blive klogere på omrøringsproces ser i kystnære farvande med ringe tidevand.

Forskningsprojektet, som er støttet af EU-Kommissionen med 11 millioner kroner, går ud på at kortlægge betydningen af de fysiske forhold for vandmiljøet i Europas indre farvande. Forskerne interesserer sig specielt for den lodrette transport af ilt og næ ringssalte igennem det så kaldte springlag, det vil sige dér, hvor det salte bundvand fra Nordsøen mødes med det brakke overfladevand. De vil gerne vide, hvilke mekanismer, der styrer denne transport, og forsøge at kvantificere, hvor meget det betyder for miljøtilstanden i farvande - i forhold til parametre som kvælstof- og fosforudledning, der hidtil har været mest fokus på herhjemme. Derfor består holdet af både marinbiologer og fysikere, f.eks. oceanografer. Målet er at opstille en matematisk model på baggrund af de indsamlede data af omrøring i vand, som beskriver de fysiske forhold og som kan forudsige effekten på vandmiljøet af et års meteorologi med et gennemsnitligt års vejrforhold.
ENERGIER FLYTTER VAND

Danmark har været særlig velegnet til den slags målinger i august i år, hvor der flere steder i de danske farvande har været iltsvind, og hvor vandet har været lagdelt mange steder. Chefbiolog Flemming Møhlenberg, VKI, forklarer, at for hver gang saltholdigheden stiger en promille, svarer det til, at temperaturen falder 6 grader celsius i forhold til vægtfylden. Det vil sige, at let ferskvand lægger sig oven på det tungere salte vand, og jo større forskel i densiteten, jo sværere er det at få gang i omrøringen. Under Ingeniørens besøg i sidste uge svarede forskellen mellem det salte og det ferske lag i Knebel Vig til en temperaturforskel på omkring 100 grader. - Og så skal der altså noget energi til at flytte næringspartikler op og ilt ned igennem springlaget. Hvor meget der skal til og hvad effekten i givet fald er - det skal målinger med en tysk sonde vise, siger maringeolog Torben Vang, fra Vejle Amt, som om bord på amtets miljøskib "Tyra" har assisteret forskerholdet under deres feltstudier. Forskerne mener, at netop denne sommers situation med iltsvind og fiskedød i Mariager Fjord blandt andet kan forklares med, at de naturlige variationer betyder mindst lige så meget i en situation med ilt svind som kvælstofudledningen fra landbruget. Det ses andre steder i Europa: - I Holland, hvor tilledningen af næringsstoffer fra landet er mindst lige så stor som i Danmark, oplever man aldrig iltsvind. Forklaringen er, at dér er tidevandet meget stærkt, og det sørger for omrøringen, forklarer Flemming Møhlenberg, som sammen med kollegaen Jens Kjerulf Petersen fra DMU leder det fælleseuropæiske forskningsprojekt. Holdet samlede netop informationer om tidevandets betydning i en lavvandet hollandsk fjord sidste sommer. Desuden fremgår det af DMU og Miljøstyrelsens statusrapport om vandmiljøplanen fra sidste år, at der er en række specielle forhold omkring Mariager Fjord, som betyder, at der næsten er en permanent tilstand af iltsvind i fjordens bundvand, fremhæver Flemming Møhlenberg. I Danmark kan mere viden om omrøringsforholdene specielt bruges til at fylde nogle af de blanke pletter ud i vores viden om iltsvind. Flemming Møhlenberg mener, at sommerens hede debat om ilt svind viser, at vi ser alt for snævert på forklaringerne på iltsvindsproblematikken: - Der er blevet indarbejdet et dogme om, at kvælstofudledningen fra landbruget er årsagen til iltsvindet. Men det er jo slet ikke hele sandheden, forklaringen er langt mere kompleks.
ALLE FØLERE UDE

Under målingerne i Knebel Vig ligger miljøskibet "Tyra" spændt hårdt ud mellem flere ankre, for at skibet ikke skal hugge for meget i bølgegangen, når måleapparaterne arbejder. Fra "Tyra" måles alle fysiske forhold over og i hele vandsøjlen: Vindhastighed og -retning, strøm-ditto, temperatur, ilt- og saltindhold, pH-værdi og hvor meget lysintensiteten svækkes ned mod bunden. Det sker ved fuldautomatisk styring af fire måleenheder: To sonder, som er udviklet af en gruppe tyske forskere i samarbejde med EU´s forskningscenter i Ispra, måler turbulens igennem hele vandsøjlen, én måler nede fra bunden og op til vandoverfladen, den anden måler oppefra og ned. To sonder tager vandprø -ver og måler temperatur og vandstrøm, den ene gør det én gang i timen, den anden ligger på bunden og måler kontinuerligt. Desuden måles strøm hastighed og -retning, temperatur og saltholdighed i vandet på tre positioner i Knebel Vig. Derved kan udvekslingen af vand mellem Knebel Vig og Kalø Vig bestemmes meget nøjagtigt. "Tyra" har desuden sejlet rundt i vigen på kryds og tværs og kortlagt vigens temperaturer, salt- og iltindhold, algemængde og turbiditet (vandets grumsethed) ved hjælp af en "fisk". Scanfisken er en sonde, der er udformet som en flyvinge der ligger på ryggen. Den er udviklet af det danske firma GMI, og den specielle udformning gør det muligt at trække sonden efter et skib og automatisk styre den op og ned i vandet. Herved kan vandforholdene kortlægges meget præcist og langt hur tigere end ved traditionel punktmåling, hvor et skib skal flyttes, hver gang, der skal laves en måling på en ny posi tion. Samtidig med de fysiske målinger, foretages der også en række biologiske undersøgelser af betydningen for miljøforholdene af mikroskopiske algers vækst og deres videre skæbne, når de dør og falder til bunden. Også betydningen af miniturbulens for årsaget af ålegræs, der "klø ver" bundstrømme, undersøges meget nøje. Alle måleresultaterne rapporteres til computerne på "Tyra", og både de og vandprøverne vil i de næste måneder blive analyseret og lagt ind i en fælles database i Holland. Næste sommer går turen til kysten ud for Barcelona i Spanien, hvor temperaturens indflydelse på omrøringen i vandet sættes under lup. Forskningsprojektet er støttet af EU-Kommissionens Marine Forskningsprogram for Videnskab og Teknik (MAST III) og forventes afsluttet i 1999.