Iltsvind

Jyllandsstrømmens iltforbrug dominerer Forhv. overingeniør i Miljøstyrelsen I nr. 8/03 besvarer Bo Riemann (BR) fra DMU min kritik (nr. 5/03) af DMU's vurdering af årsagerne til iltsvindet i de danske farvande. Jeg er glad for, at BR finder mine vurderinger af de økologiske mekanismer i havet korrekte og omhyggelige. Det samme kan jeg ikke sige om hans betragtninger vedrørende indflydelsen fra Skagerrak. Han påstår, at jeg anser kvælstoffet fra Skagerrak for at være en dominerende faktor i Kattegat, men det har jeg ikke på stået.

Det er iltforbruget i det organiske, letnedbrydelige materiale, der fra Jyllandsstrømmen føres ind i Kattegat, der er hovedproblemet. De tyske floder sender årligt ca. en million ton kvælstof ud i Nordsøen. Med den modsat uret rettede strøm føres det meste heraf op langs den jyske vestkyst, hvor strømmen 2-3 måneder efter at have passeret Elbens munding når indløbet til Kattegat ved Skagen. På dette tidspunkt er det meste af kvælstoffet bundet i letnedbrydeligt organisk materiale, produceret under vandringen mod nord. Denne strøm går som et mellemlag og ikke som Skagerrak-bundvand ind i den lavvandede, danske del af Kattegat. Specielt i sommermånederne, hvor iltsvindet normalt begynder at gøre sig gældende, er indstrømningen dominerende i forhold til udstrømningen. I modsætning til forbindelserne i Skagerrak-bundvand er stofmængden i dette mellemlag, som bliver til bundvand i den danske del af Kattegat, letnedbrydelig. Iltforbruget i denne vandmasse er væsentligt større end den iltmængde, der er til rådighed i dette fra overfladen afspærrede bundlag. Mine betragtninger gælder for øvrigt ikke specielt hændelserne i 2002. Ingeniøren egner sig ikke til en detailleret redegørelse om disse forhold. Jeg arbejder nu på en redegørelse til brug for det ekspertudvalg, der nu nedsættes til vurdering af DMU's iltsvindsbetragtninger. j