Iltsvind
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Iltsvind

Fosfat er den store synder Civilingeniør, Assens Alle, der beskæftiger sig med problematikken, bør gøre sig nogle tanker om den rumlige struktur og vide noget om de sulfat-reducerende bakterier. Hvordan kan opblomstring af alger, der producerer masser af ilt, give anledning til ilt svind? Efter en længere periode uden megen omrøring er der rigeligt med ilt øverst i de stillestående vandmasser, mens der bliver iltmangel nær bunden. Den tykke suppe af alger i overfladelaget bruger nemlig alt lys til deres fotosyntese, og energiforsyningen til ålegræsset og anden bundvegetation er afbrudt.

Fænomenet er det samme, som når bellis invaderer min græsplæne: deres bladrosetter trykker sig til jorden, og græsset visner under dem på grund af mangel på lys. Bundplanterne kan leve videre i mørke, så længe de har oplagsnæring og kan få ilt til deres respiration. Hvis der samtidig med vindstille er varmere end normalt, får bundplanter og bunddyr hurtigt brugt ilten op. Ikke alle dyr kan bevæge sig bort og undgå kvælning. Det går helt galt, når der kommer svovlbrinte fra sulfat-reducerende bakterier på bunden. De fleste af disse bakterier bruger normalt ilt til at forbrænde forskellige organiske forbindelser. Når ilten er væk, bruger de nitrat i stedet, og der udvikles ufarligt kvælstofgas og lattergas. Men når så nitratet er brugt op, må bakterierne leve op til deres navn, og sulfatet omsættes til svovlbrinte, der slår næsten alt ihjel. Sandsynligvis går det også ud over skygge- algerne i overfladen. Efter katastrofen i Mariager fjord i 1997 synes fjorden renset for dette "ukrudt", fiskene er vendt tilbage, og min næse siger mig, at fjorden har klaret sig nogenlunde igennem sommeren 2002. Kejserens rådgiver Cavaleren i H.C. Andersens eventyr Nattergalen svarede "P!" på alle spørgsmål, også på dem om døde hummere. Det var sjovt nok et lidt bedre svar end "N!". Blågrønne alger klarer sig uden ammonium og nitrat, men behøver fosfat. Det er ikke et ubetinget gode at fjerne nitrat. j