Illegalt elektronikskrot gemt i gamle danske biler havner i Nigeria

Billedet viser elektronikaffald, der er ankommet til Nigeria. En del af affaldet virker ikke, og så er det ulovligt at eksportere ifølge Basel-konventionen. Illustration: UN University og BCCC-Africa

Ifølge internationale konventioner er det forbudt at eksportere ødelagte elektriske produkter til udviklingslande. Alligevel bliver der losset enorme mængder elektronikskrot fra skibe, der lægger til i Nigerias største havneby, Lagos.

Det meste af affaldet kommer fra EU, hvor Tyskland og Storbritannien hver står for 20 procent, men en lille del – 0,68 procent stammer fra Danmark.

Affaldet er formentligt gået ‘under radaren’ i kontrollen i blandt andet de danske havne, fordi affaldet er mikset med ting som cykler, møbler og sportsudstyr og gemt inde i containere og gamle biler, og fragtpapirerne naturligvis ikke omtaler elektronisk udstyr.

Det afslører en rapport, som blandt andet United Nation University, et autonomt organ under FN, har været med til at udarbejde.

Mindst 60.000 tons årligt

Gennem 16 måneder har fire internationale organisationer undersøgt containere og køretøjer, der ankommer til Nigeria. De anslår, at der i 2015 og 2016 hvert år blev eksporteret 60.000 ton brugt elektronisk udstyr til havnen i Nigeria, hvoraf mindst 15.400 ton ikke virkede – og altså var ulovligt indført – ifølge Basel-konventionen.

Læs også: Nu sætter EU en stopper for ulovlig eksport af elektronikaffald

Undersøgelsen viste også, at næsten 70 procent – 41.500 ton – af det elektroniske udstyr ankom i køretøjer, der skulle sælges på brugtvognsmarkedet. Resten af det elektroniske udstyr ankom i containere, skriver UN University.

Det fremgår af rapporten, at man har haft begrænsede muligheder for at undersøge funktionaliteten af det elektroniske udstyr, der ankommer til Lagos. Så der er tale om et estimat baseret på de funktionalitetstest, man har foretaget. Og tallet er endda sat lavere end virkeligheden.

Det siger Percy Onianwa, professor og direktør i en af de organisationer, der har deltaget i projektet, BCCC-Africa, der er et af 14 regionale centre, der tjekker om Basel-konventionen bliver overholdt.

En træls tilbagevende nyhed

Man må forvente, at noget af udstyret, der ikke virker, reelt vil kunne blive repareret og genbrugt. Men ifølge Basel-konventionen er eksport af sådan udstyr stadig ulovligt.

Læs også: Danmark sender ulovligt elektronikskrot til Afrika

Det har været fremme mange gange, at Danmark og andre EU-lande ulovligt sender elektronikskot til Afrika.

Selv om noget af det elektroniske affald, som vi kasserer i den rige verden, faktisk virker og kan genbruges i Afrika, så betyder reglerne om produktansvar, at producenterne af elektronisk udstyr er forpligtet til at indsamle det igen, når det bliver kasseret, så det bliver kasseret og brugbare materialer sorteret fra på en miljømæssig forsvarlig måde. I Danmark foregår det primær gennem genbrugsstationerne landet over.

Men alligevel forsvinder meget elektronisk udstyr. Og noget havner altså fortsat i Afrika.

Dansk affald indeholdt ting omfattet af importforbud

Tyskland er topscorer med en eksport på 12.000 ton kasseret elektronikudstyr, svarende til 20 procent af den samlede eksport. Sammenlignet hermed syner Danmarks bidrag med 410 ton svarende til 0,68 procent ikke stort, og noget af affaldet er måske tilmed funktionsdygtigt.

Men blandt det danske affald har man også fundet affald, som Nigerias regering har lavet et formelt importforbud imod. Det er gamle CRT-tv og CRT-computerskærme. Forbuddet skal beskytte både mennesker og miljø mod de farlige stoffer, apparaterne indeholder, hvis man forsøger at genindvinde metallerne.

USA’s miljøbeskyttelsesmyndighed, US Environment Protection Agency, og Tysklands ministerium for økonomisk samarbejde og udvikling (gennem German International Cooperation (GIZ)) har støttet projektet.

Fakta om eksporteret e-affald til Nigeria

Sådan er fordelingen af importeret brugt elektronik og elektronisk udstyr i Nigeria i 2015 og 2016:

  • Man undersøgte 2.184 brugte biler, der selv kørte om bord på skibet og fra borde (roll-on/roll-off (Ro-Ro)). I 1.195 af dem, svarende til 55 procent, var der brugt elektronisk udstyr.

  • Man undersøgte 201 skibscontainere.

  • Man tjekkede 3.622 importdokumenter for at se, om der på forhånd var oplyst, at de indeholdt brugt elektronisk udstyr.

  • Ud af de omkring 60.000 ton brugt elektronisk udstyr, som ankom til Nigeria i 2015 og 2016, ankom cirka 41.500 ton i Ro-Ro biler, mens over 18.300 ton ankom i containere. Tallet er lavt sat blandt andet på grund af manglende importpapirer.

  • Omkring 77 procent af det brugte elektroniske udstyr kommer fra havne i EU.

  • Otte lande tegnede sig for 85 procent af det brugte elektroniske udstyr: Tyskland 20 pct., Storbritannien 19,5 pct., Belgien 9,4 pct., Holland 8,2 pct., Spanien 7,4 pct., Kina 7,3 pct., USA 7,3 pct. og Irland 6,2 pct.

  • Ud af de 260 ton CRT-udstyr, der blev eksporteret til Nigeria, selvom der er et importforbud, kom cirka 23 pct. fra havne i Kina, 15 pct. fra havne i USA, 14 pct. fra britiske havne, 14 pct. fra spanske havne, 8 pct. fra Italien, 4 pct. fra Hong Kong og 4 pct. fra Holland – og 20 pct. fra en række lande – herunder Danmark.

  • Opgjort pr. vægt fyldte LCD-tv og andet fladskærmsudstyr mest med 18 procent, og 55 procent af apparaterne i den kategori virkede ikke, og var dermed ulovligt eksporteret til Nigeria.

  • CRT-kategorien var den næststørste gruppe opgjort på vægt, og udgjorde 14 procent af det eksporterede elektronikskrot.

  • Ud over en række småting blev der også eksporteret ting som gamle køleskabe og aircondition-apparater, og kopimaskiner. Alt sammen affald, der kræver særlig behandling.

  • Rapporten rangordner landene og opererer med 25 lande i oversigten, hvor Danmark havner på en 17. plads og Tyskland og Storbritannien på 1.- og 2.-pladsen.

Kilde: Rapporten ‘Person in the port project’ – Assessing import of used electrical and electronic equipment into Nigeria

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var i radioen for nogle år tilbage, at der bliver håndteret enorme mængder giftigt affald i EU, som bliver gravet ned hist og her, nogle gange på gamle gårde omkring i landområderne. Konklusionen var at det kunne man nok ikke gøre noget ved, fordi mafiaen bla. havde billigere priser end den officielle affaldshåndtering. Det er heller ikke lang tid siden at man så billeder fra Afrika, hvor man så store bunker af elektronikaffald fra nogle tekniske skoler i Danmark - logoet fra skolerne var simpelthen læsbare direkte på de gamle CRT skærme.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten