»Ikke én har spurgt til de tekniske risici ved LED-lamper«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Ikke én har spurgt til de tekniske risici ved LED-lamper«

I 2009 fik de danske kommuner en kæmpe opgave af EU. Kommissionen havde beregnet, at strammere krav til lyskilders energieffektivitet kunne skære 38 TWh af medlemslandenes energiforbrug – det svarer godt og vel til at eliminere alle danskeres elforbrug.

Derfor valgte unionen at indfase en række energikrav frem mod 2016. Krav, der bl.a. betød, at kommunerne skulle til at finde en erstatning for de mange gadelamper, der brugte højtrykskviksølv-lyskilder. Omkring 300.000, vurderede Energistyrelsen.

Samtidig krævede Sikkerhedsstyrelsen i Danmark, at man ved ændringer af belysningsanlæg skulle ombygge anlæggene til klasse II-anlæg – dvs. at de ombyggede lamper skulle udføres dobbeltisolerede og ikke måtte have jordforbindelse.

Læs også: Lyn kan ødelægge tusinder af nye LED-gadelamper

Sammenfaldet af disse krav ser nu ud til at koste kommunerne og belysningsbranchen dyrt.

For selv om der var en række forskellige løsninger at vælge imellem (at ombygge armaturerne til nye lyskilder, at bruge højtryksnatrium- eller metalhalogenlyskilder eller at montere helt nye amaturer), valgte de fleste kommuner den sidste løsning. Og de valgte, at de nye armaturer skulle baseres på den relativt utestede teknologi LED.

Eksperter advarede i 2011

Enkelte fagfolk advarede kommunerne mod at kaste sig hovedkulds over LED-teknologien. Blandt andet kom designchef i ÅF Lightning Christian Klinge med følgende advarsel i Ingeniøren i 2011:

»Jeg tror, at mange kommuner går i kraftige overvejelser om at indfase LED-teknologi, men udfordringen er, at de gør det på et uoplyst grundlag. De aner i virkeligheden ikke, hvad konsekvenserne af beslutningerne er.«

Advarslerne blev imidlertid overdøvet af løfter fra armaturproducenterne. De øjnede et marked, der ifølge Dong Energy var på en milliard kroner, og forsikrede derfor kommunerne om, at de ville opnå store besparelser på såvel energiforbrug som drift, fordi LED-armaturerne havde en meget længere levetid end de lyskilder, de erstattede.

Desuden kunne LED både give højere lyskvalitet med bedre farvegengivelse og bedre muligheder for natdæmpning og andre besparende tiltag. Besparelserne ville ifølge producenterne retfærdiggøre køb af LED-armaturer, selv om de var to-tre gange dyrere i indkøb end alternativerne.

Manglende kompetencer

I mange kommuner var de folk, der skulle indkøbe de nye belysningsanlæg, ikke særligt erfarne, fortæller forskningschef Jakob Munksgaard Andersen fra Danish Outdoor Lighting Laboratory (DOLL) i Albertslund.

Virksomheden har oplevet mange forespørgsler fra kommunerne, der typisk har skullet skifte belysningsanlæg for første gang i 20 år.

»Mange steder har lysanlæggene desuden været serviceret og måske ejet af elselskaberne, så kommunerne har manglet folk med ekspertise på feltet,« siger Jakob Munksgaard Andersen, der typisk har fået spørgsmål omkring energibesparelser, æstetik og muligheden for at indbygge andre teknologier som wifi i armaturerne.

»Ikke en eneste har spurgt til tekniske risici som beskyttelse mod transienter,« siger han.

Elektronik i lamper tåler ikke overspændinger

Producenternes stormløb lykkedes. I dag findes der således LED-armaturer i stort set alle kommuner, og enkelte steder er der LED i alle gadelamper. Energibesparelserne ser indtil videre ud til at blive realiseret, men det er de problemer, som eksperterne advarede om, også.

LED’er er nemlig meget følsomme over for overspændinger, som jævnligt forekommer i det danske elnet på grund af kortslutninger, når installatører laver fejlkoblinger, sikringer står af, eller lyn slår ned.

Hvor de traditionelle lyskilder kan holde til kortvarige overspændinger, såkaldte transienter, står LED-armaturerne af, fortæller business manager Jesper Ravnsbjerg fra Seas-NVE, der servicerer belysnings­anlæg i 17 sjællandske kommuner:

»Den grundlæggende problematik er, at LED-armaturer er elektronik, og de er følsomme over for alle mulige former for overspændinger. Fordi de er opført som klasse II-anlæg, er det en udfordring at få afledt overspændingerne til jorden.«

Nogle armaturer har indbygget transientbeskyttelse, men beskyttelsen er ikke altid tilstrækkelig til at klare udslagene i spændingen.

»Vi har set en del flere fejl og defekte armaturer, efter vi er gået over til LED-teknologi, end vi så med de gamle armaturer. Om det skyldes et særligt fejlramt parti, eller om det skyldes transienter, er svært at sige, men vi har set flere forkoblinger og drivere, der er blevet brændt af,« siger Jesper Ravnsbjerg.

Slagsmål om regning venter

Efter at tordenvejret i Esbjerg sidste efterår slog 500 armaturer i stykker, har Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (Faba) arbejdet på en løsning, der kan bruges til at sikre såvel nye LED-armaturer som de titusinder af armaturer, der allerede hænger over veje, stier og pladser i hele landet.

»Vi nedsatte hurtigt en erfa-gruppe, som kunne finde frem til en løsning. Vi er landet på en sikring, der bygges ind i masten, så den er let at servicere,« fortæller direktøren for Fabas sekretariat, Willy Goldby.

Faba vil indkalde kommuner, producenter, rådgivere og entreprenører til informationsmøder i henholdsvis Jylland og på Sjælland inden for de kommende måneder, for at fortælle om problemerne og om den mulige løsning.

Men svaret på, hvem der skal betale for at sikre LED-armaturerne, er endnu uafklaret.

Philips erstattede armaturer

I Esbjerg har armaturleverandøren Philips erstattet de ødelagte armaturer på garantien, men de har ikke forpligtet sig til at betale for at sikre dem mod nye lynnedslag, fortæller kommunens Vej & Park-chef, Mads Astrup Sørensen:

»Vores leverandør har hidtil behandlet os meget professionelt og udskiftet armaturerne uden ekstraomkostninger for os og den entreprenør, vi har hyret til at servicere armaturerne. Men vi skal have fundet en mere varig løsning, for det er jo uacceptabelt, at gaderne bliver mørk­lagt næste gang, der kommer et tordenvejr.«

Selv om flere producenter i deres informationsmateriale har skrevet, hvor store transienter armaturerne kunne klare, mener han, at producenterne bør betale for at sikre armaturerne.

»Det var beskrevet, at armaturerne var beskyttet mod transienter, men ikke, at de ikke kunne klare lyn. Og det er jo ikke så godt at sætte gadelamper op, som ikke kan tåle lyn,« siger Mads Astrup Sørensen.

Besparelser ved LED udhules

Hvad enten regningen ender hos kommunerne, producenterne eller et sted midt imellem, må kommunerne imidlertid imødese, at de besparelser, de havde håbet at opnå på driftsbudgetterne, bliver noget mindre end forventet, siger Jesper Ravnsbjerg fra Seas-NVE.

»Foreløbig kan vi ikke se den store besparelse på driften, og hvis der skal bygges en sikring ind i alle masterne, skal den jo også serviceres fremover, for at man kan være sikker på, at den stadig er aktiv,« forklarer han.

Trods problemerne mener han ikke, at det var en fejl at tage LED-teknologien i brug, før der var flere erfaringer med den.

»Mange af de erfaringer, vi har gjort os, får man først, når man skalerer op til fuld målestok. De kunne ikke være forudset,« siger Jesper Ravnsbjerg.

Emner : Lys
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ville være godt hvis man havde gjort sig nogen erfaringer, før man hovedløst købte stort ind af en ny teknologi som ikke er afprøvet under virkelige forhold.

  • 4
  • 4

Hvad er idéen med det? Altså den er sikkert god, men jeg forstår den ikke helt?

Og er det sandt, at der tit er overspændinger i det danske elnet, og hvorfor brænder alt elektronikken i mit totalt elektronikoverfyldte hjem så ikke af?

  • 7
  • 0

Ideen er ret god - det er noget bøvl med et HPFI-relæ i hver mast (især ved genindkobling), og 'nøren her har skrevet om HPFI/vejbelysning-problematikken før (2007):

http://ing.dk/artikel/krav-om-elafbrydere-...

Så man kan sige at man istedet "isolerer dobbelt" eller (hvis man ikke kan dobbeltisolere) forstærket, vha. klasse II.

Gadelamper er fysisk mere udsatte, end din hjemmeelektronik (lange kabelstræk, høj montering => EMP følsomhed).

  • 4
  • 0

Gadelamper er fysisk mere udsatte, end din hjemmeelektronik (lange kabelstræk, høj montering => EMP følsomhed).

Den forklaring kan jeg ikke acceptere. Mange huse er højere end en lysmast og ledningen til elværket er ogsaa lang.

  • 2
  • 1

Hos Prolys var vi også ude og advare mod problemet for flere år siden, og vi havde forslået løsningen med overspændingsbeskyttelse i masten. Desværre blev vores løsning valgt fra pga. den ekstra pris dette ville koste... Men som altid komme disse beslutninger, om at spare de sidste kroner tilbage i form af en meget større regning til skatteborgerne...

Det samme ses rigtig meget for kommunernes indendørs belysning, der vælges stadigvæk løsning i LED som skal udskiftes igen inden for en meget kort tidshorisont (1-2år = ingen besparelse).

Der kigges udelukkende på prisen, og ikke på om lyset overholder DS700 mht. blænding eller lyskvalitet samt komfort. Dertil kommer at INGEN kommune/offentlig myndighed nogen sinde har efterkontrolleret om det leverede produkt overholder den danske lovgivning…
Så bundlinjen må være at kommunerne selv har pådraget sig disse problemer ved ikke at få fortaget en risiko analyse af det de køber…

Mvh. Mike
Prolys.dk

  • 7
  • 0

Der er begyndt at komme RA/CRI og farvetemperatur på de fleste LEDs nu, så man kan få en idé om lyskvaliteten. Desværre skilter stort set ingen af dem (jeg har ikke set nogen endnu) med hvor meget lyset blinker. 100 Hz stroboskoplys er en plage!

Efter min mening burde det ikke være lovligt at sælge pærer som varierer mere end 30% fra top til bund i lysintensitet over et sekund. Måske med en undtagelse hvis frekvensen er over 1kHz.

Det skal også gælde for bilers lygter. Jeg frygter den dag det ikke kun er baglygterne som flimrer.

Måske er der en mærkesag for Alternativet...

  • 1
  • 2

Det er absolut ikke alle LED-pærer som har problemet. Det er bare ret surt at købe en stak hjem og så opdage at de blinker. Problemet løses ved at tilføje kondensatorer, men for især kertepærer kan det være svært at få plads, og de gør også pærerne dyrere.

Gammeldags filmstrimler har stroboskoplys ved 72Hz, ikke 24Hz. Det er slemt nok, men som regel kigger man ikke meget rundt i biografen i lyset fra lærredet. Filmfotograferne sørger for at undgå den type billeder som viser problemet tydeligt.

Når det gælder biler er det sjovt nok dyre tyske biler som er værst, VW-koncernen og Mercedes. Man skulle tro at der var råd til en par kondensatorer i en bil til en halv million.

  • 1
  • 0

Gammeldags filmstrimler har stroboskoplys ved 72Hz, ikke 24Hz

"I filmens barndom tog man ikke antallet af billeder pr. sekund så nøje. Publikum var fuldt tilfreds med blot at se levende billeder. Efterhånden blev 16 billeder i sekundet dog standardhastighed, men da det gav en noget flimrende oplevelse, gik man omkring 1920 op til 24 billeder. Faktisk kan det menneskelige øje kun adskille op til 60 billeder pr. sekund i stærkt lys og ikke flere end 10 i svagt lys. 24 enkeltbilleder i sekundet giver i praksis så hurtige skift, at øjet ikke opfatter dem, og vi oplever filmen som flydende. Derfor har filmbranchen holdt fast ved den frekvens. Forsøg på at gå højere op har ikke været besværet værd, fordi en højere frekvens kræver omstilling af alt udstyr. I stedet har man gjort billederne bedre ved at bruge film med højere opløsning. På tv kører man med 25 billeder i sekundet. Det skyldes, at man er låst af strømforsyningens frekvens."
Hvordan kommer du til 72Hz?

  • 2
  • 1

Billeder på film vises typisk tre gange. Oplevelsen af levende billeder kræver kun 24 billeder/sek, men for at fjerne flimmerfornemmelsen, kommer der tre visninger af hvert billede.
Det gamle TV signal viste 2 halvbilleder (interlace) og fik derfor en blinkfrekvens på 50 Hz. Den var iøvrigt ikke koblet til netfrekvensen.

  • 3
  • 0

24/25 bs er antal billeder pr. sekund, IKKE visninger pr. sekund. De fleste kinomaskiner har 2-fløjet blænder=48 blink pr. sekund, mens ganske få har haft 3-fløjet=72 blink, men hermed også mindre lys på lærredet.
GammeldawsTV har 25x2= 50 blink, mens alle nyere har 100Hz eller mere.(200/400/600 o.s.v.)
Vores periferi syn er langt mere følsomt overfor blink end centersynet, hvilket man kan opleve ved Omnimaxfilm i planetarier, og de alt for mange 1-chip videoprojektorer med roterende farvehjul.

Af de hundredevis af pærer og armaturer jeg har afprøvet de sidste par år, er det i 99% tilfælde strømforsyningerne der er stået alt for tidligt af, ikke selve LED-chippen. Det er jeg selv klart ikke ene om at vide, og hvorfor man har set stort på det faktum, at det er strømforsyningerne der er det MEGET svage led, samt dobbelt isoleret uden div. transientbeskyttelse, kan kun undre.
For knapt 3 år siden blev der opsat en del i min egen by, men inden for 1. år, var knapt halvdelen gået i udu :-) (leverandør: Philips)

Besparelserne skulle jo ikke kun ligge i længere holdbarhed af selve armaturet og mindre strømforbrug til lyskilden, men hermed også de dyre mandtimer til udskiftninger i de eksisterende armaturer. Alt nyt har børnesygdomme, men her har man nok handlet lige hurtigt nok, da det har ikke manglet på faglige og saglige advarsler.

Endelig er der jo det banale faktum, at ALLE lysgivere taber intensitet over tid, også LED.
Så de 50.000 timer kan nemt blive til det halve når eks. vis 70% grænserne skal overholdes.
Modsat hjemmebelysning, har gade- og vejbelysning jo krav om en x-antal lux på kørebanen af sikkerheds hensyn.

  • 2
  • 0

Alle traditionelle lyskilder flimmer, selv glødepæren som kan have en rippel på over 12% ved 50Hz. Men nogle kendt/noname LED kan flimmer med 100% ripple (firkant signal) ved 50Hz. Dette kan medføre en lang række problemer for dem som bruger lyskilderne.
Væsentlige mulige sundhedspåvirkninger af mennesker, er forskellige neurologiske problemer; epilepsi anfald, hovedpine, træthed, sløret syn, trætte øjne, reduceret visuel opgaveløsning, koncentrationsbesværd, stroboskopisk og fantom array-effekter, samt distraktion... De problemer er rigtig slemme hvis lyskilderne bruges i skoler eller kontor hvor mennesker arbejder - hvilke de gør for at holde prisen nede.
Jeg lider selv af lidt svimelhed hvis jeg kommer ind i et rum der er oplyst med sådanne lyskilder...
Løsningen er at kigge efter LED lyskilder som er angivet til at være flimmerfrie, eller overholder NEMA SSL-6 standarden (for LED dæmpning mm.) - test evt. med et kamera/smartphone for flimmer.

Mvh. Mike
Prolys.dk

  • 2
  • 0

Hvorfor er der ikke rigtigt nogen der taler og skriver om radiostøj som et problem ved LED lamper?
Jeg prøvede at erstatte en 12 V halogen pære med en billig LED lampe (fra Harald Nyborg). Resultat: modtagelse af DAB radio i nærheden umuligt. OK, halogenlampen sidder ca. 3 m fra transformeren (ledning virker som antenne).
Så prøvede jeg at google på radiostøj i forb. m. LED pærer, og fandt at det sandelig er et stort problem. Det er det vel også ved større anlæg som gadebelysning etc.?

  • 1
  • 0

Hej Erik, dit problem, består sansynligvis af to problemer...

  1. Billige LED pære med dårlig driver.
  2. At du bruger LED pæren med en elektronisk transformator, som afgjort ikke bør bruges til billige LED lyskilder.

Løsning er at udskifte transformatoren til en 12VDC transformator, samt anskaffe en bedre kvalitets LED lyskilde...

  • 1
  • 0

Vi kan godt blive enige om at man selvfølgelig skal anvende en forsyning der er velegnet til formålet.
Men at billige LED pærer skulle støje mere end dyre, mener jeg ikke er acceptabelt.
Pærene bliver markedsført som overholdende EMC direktivet, idet de er mærket med CE.
Jeg kunne godt stille mig tvivlende til om det er tilfældet, eller om der er tale om ulovlig markedsføring / dokumentfalsk?

Ps.
Dette er IKKE møntet på nogle af Mikes produkter, men skal ses som en generel markedsbetragtning!

  • 1
  • 0

Det er jo IC4 tog om igen.

Hvor er de kompetente mennesker henne? Jeg troede at vi havde masser af dem i DK. Er det fordi at de ikke bliver indblandet pga. personlige under-bordet aftaler, eller er det fordi at vi er løbet tør for dem?

  • 0
  • 0

Af nysgerrighed:
Hvis lyn får lov til at strømme igennem lytepælen til jorden, undgår man så ikke overspænding i lampen? (Jeg tænker på dem der står i fuld metal-outfits og laver stunts med Tesla coils)
Og vil det så til gengæld være farligt for forbipasserende?

  • 0
  • 0