Hvad betyder det for økonomien i Femernforbindelsen?
Egentligt ønsker jeg ikke at kende svaret, da jeg ønsker forbindelsen bygget uanset der ikke vil køre godstog i tre år. Men det er bare et spørgsmål vi ikke undgår, og modstanderne hurtigt vil bringe op.
Det kan forsinke forbindelsen yderligere, den er i forvejen tre år forsinket.
I dag dukker det her op, en måned inden anlægsloven skal vedtages i folketinget. Beklager, men det her er dårligt politisk håndværk hr. Transportminister Magnus.
Anlægsarbejderne på Falster og Lolland er også fremrykket af regeringen, det er altså dårlig timing det her.