Konsulentfirmaet Deloitte har over de seneste syv måneder gennemført en ekstern undersøgelse af den store udskiftning af landets togsignaler. Den danner grundlag for den nylige erkendelse af, at det ikke bliver muligt at nå projektets deadline i 2023.
Transportministeriet og Banedanmark præsenterede 15. november offentligheden og Folketingets forligskreds bag projektet for den nye plan for signalprogrammet, der nu strækker sig frem til 2030. Selve Deloittes længe ventede såkaldte eksterne review blev imidlertid aldrig offentliggjort. I stedet har Transportministeriet offentliggjort et resumé af den angiveligt 350 sider lange rapport, kogt ned til bare 11 sider.
Politisk beslutning uden rapporten
Heller ikke politikerne i forligskredsen har fået udleveret selve rapporten. Transportpolitikere fik alene stukket det samme 11-siders resumé i hånden, da de umiddelbart efter Transportministeriets og Banedanmarks præsentation skulle godkende Banedanmarks nye plan for projektet, mens pressen ventede udenfor mødelokalet.
Læs også: Nye signaler til 23 milliarder bygger på skrupforkert skrøne
Således adskiller forløbet sig eksempelvis fra sagen om DSB’s berygtede IC4-tog, der affødte to tilsvarende eksterne undersøgelser af sagen, som begge blev offentliggjort i deres fulde længde. Der findes dog hverken regler eller en standardiseret praksis for, hvorvidt den slags undersøgelser af offentlige projekter skal gøres tilgængelige for offentligheden. Eksterne reviews er mindre udførlige end egentlige revisionsrapporter, som for statsapparatets vedkommende gennemføres af Rigsrevisionen og alle offentliggøres.
»Her er netop ikke tale om en egentlig revisionsrapport. Et eksternt review er bare en konsulentrapport, som man bestiller ude i byen, og det er mig bekendt ikke omfattet af nogen særlige regler om offentlighed,” siger Peter Skærbæk, professor i offentligt regnskab og revision ved CBS.
Støvsuget for detaljer
Det såkaldte eksterne review blev bestilt af Transportministeriet hos konsulenthuset Deloitte, efter at Rigsrevisionen i begyndelsen af 2017 leverede sin yderst kritiske beretning om Banedanmarks og Transportministeriets håndtering af programmet.
Rapporten består blandt andet af Deloittes kortlægning af projektet og en vurdering af den aktuelle situation. Resuméet er imidlertid støvsuget for alle detaljer, og de aktuelle problemer med det såkaldte ombordudstyr, der skal gøre det muligt for de danske tog at køre på jernbanen efter signaludskiftningen, er kun beskrevet summarisk:
»På baggrund af kortlægningen er det Deloittes vurdering, at de nuværende planer for installation af ombordudstyr i tog, der skal anvendes på fjernbanenettet, er behæftet med stor usikkerhed, hvilket kan indebære forsinkelser af idriftsættelsen af strækninger. Deloitte finder, at denne usikkerhed er så betydelig og kan have så stor indflydelse på de andre igangværende togprogrammer, at risikomitigerende tiltag skal iværksættes, jævnfør det materielbaserede udrulningsscenarium og Banedanmarks supplerende analyse,« lyder det i resuméet.
Læs også: Stik imod ministerens forklaring: Banedanmarks ledelse har ansvar for problemer med nye togsignaler
Tilsvarende er gennemgangen af situationen for fjernbanen, S-banen, projektets budget og Banedanmarks styring af projektet kun behandlet med ganske få linjer.
Rapporten omfatter også Deloittes forslag til initiativer, der kan bringe projektet tilbage på rette kurs og genetablere den økonomiske reserve, som blev ædt op af fordyrelser i 2016. Forslagene indebærer »en tidsubestemt udskydelse af udrulningen af nyt signaludstyr (ERTMS) på en række strækninger og reduktion i antallet af vogne, der skal udstyres med ombordudstyr,« hvilket Banedanmark allerede inden rapportens færdiggørelse har fravalgt til fordel for sin egen plan om fuld udrulning af signalprogrammet frem til 2030.
Et bredt politisk flertal besluttede i 2009 at udskifte samtlige jernbanens signaler med den nye ERTMS-teknologi. Den forventede pris var 16 mia. kr., og projektet skulle være afsluttet i 2021. I begyndelsen af 2016 blev ledelsen i Banedanmark udskiftet. I oktober 2016 stod det klart, at projektet havde brugt hele sin reserve på 4 mia. kr. og ville blive to år forsinket. Det kom bl.a. frem, fordi Rigsrevisionen undersøgte projektet og i februar kritiserede ikke blot Banedanmark, men også Transportministeriet for at lade det løbe løbsk. I september konkluderede den første del af en revisionsrapport, at den stod helt galt til med at indbygge signalcomputere i togene. Derefter besøgte Ingeniøren et IC3-tog i Langå og kunne konkludere, at ombygning er så forsinket, at togene ikke når at blive klar til den nye Ringstedbane. Banedanmark præsenterede 15. november en helt ny plan, der udsætter signalprojektet yderligere syv år til 2030. Desuden kommer den samlede pris op på 23 mia. kr., og åbningen af Ringstedbanen bliver udskudt i fem måneder til maj 2019, hvor der højst kan køre fem tog i timen på banen. Den officielle årsag til det rekord-dyre projekt er, at de gamle signaler er forældede og giver mange fejl. Men den forklaring skyder eksperter ned som en skrøne. Følg sagen om signalprogrammet her.SAGEN KORT
Udsætter aktindsigt
Ingeniøren har umiddelbart efter præsentationen 15. november bedt om aktindsigt i selve rapporten hos både Banedanmark og Transportministeriet. Offentlighedslovens frist for aktindsigtssager er på syv dage, men begge myndigheder har meddelt, at det ikke bliver muligt at træffe afgørelse om aktindsigt før midten af december.
Transportministeriet henviser til, at der er tale om »omfattende og komplekst materiale,« og at Finansministeriet og Deloitte også skal høres om eventuelle indvendinger, før der bliver truffet afgørelse om aktindsigt. Det betyder erfaringsmæssigt, at aktindsigtssager bliver udskudt flere omgange og kan trække ud i flere måneder.
»Pressen kan naturligvis søge aktindsigt. Men så ryger sagen ind under offentlighedsloven, hvor reglerne som bekendt er gjort meget stramme, og hvor der derfor er gode muligheder for at undtage oplysninger fra offentlig indsigt,« siger professor Peter Skærbæk.
Forventer at offentliggøre redigeret version
Ingeniøren har også spurgt Transportministeriets pressechef Jan Thane, hvorfor ministeriet ikke har offentliggjort rapporten fra Deloitte. Presseafdelingen oplyser i et mailsvar, at ministeriet forventer at offentliggøre rapporten på et senere tidspunkt, men modsat IC4-rapporterne i en version, hvor bestemte oplysninger er pillet ud.
»Deloittes samlede rapport - det eksterne review af Signalprogrammet - er ved at blive gennemgået af Deloitte og Banedanmark for kommercielt fortrolige oplysninger inden offentliggørelse. Deloitte skal gennemgå reviewet inden offentliggørelse, fordi der indgår kommercielle oplysninger, som Deloitte har modtaget under forudsætning om fortrolighed. Banedanmark skal gennemgå reviewet inden offentliggørelse, fordi visse oplysninger markant kan forringe Banedanmarks forhandlingsposition med leverandørerne. En ekstraheret udgave af Deloittes samlede rapport offentliggøres efter det omfattende ekstraheringsarbejde,« skriver Transportministeriets presseafdeling.
Ministeriet oplyser ikke, hvornår den redigerede version af rapporten ventes offentliggjort.
Ingeniøren har flere gange ønsket at tale med transportminister Ole Birk Olesen (LA) om signalprojektet, som udgør Danmarks største jernbaneprojekt til dato. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
