Ikea tilbagekalder cykler: Drivremmen springer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ikea tilbagekalder cykler: Drivremmen springer

Illustration: Ikea

Efter 11 rapporter om hændelser og to tilskadekomne, vælger Ikea nu at trække deres Sladda-cykel tilbage.

»Vi opfordrer alle kunder til at stoppe med at bruge cyklen øjeblikkeligt, da drivremmen kan springe,« skriver Ikea i en pressemeddelelse.

Det betyder, at danske købere kan levere cyklen tilbage til ethvert Ikea-varehus uden kvittering.

»I det her tilfælde må vi erkende, at vi ikke har kunnet skabe en cykel, der lever op til vores sikkerhedsstandard. Derfor trækker vi den tilbage.,« siger Rikke Andersen, pressemedarbejder hos Ikea Danmark.

Hun forklarer desuden, at det ikke har været muligt blot at udskifte remmen med den nuværende leverandør.

Sikkerhedsfejlen betyder, at Ikea ikke sælger cykler for tiden, men Rikke Andersen afviser ikke, at cykler kan komme tilbage på varehushylderne:

»Vi ved jo ikke, om der i fremtiden kommer nogle bedre, kreative løsninger,« konstaterer Rikke Andersen.

Forsvandt fra hjemmesiden

Fans af cyklen opdagede allerede i marts, at cyklen forsvandt fra Ikeas hjemmesider – og det kunne godt hænge sammen med, at Ikea i dag vælger at kalde cyklen tilbage.

Rikke Andersen forklarer, at når der sker denne slags hændelser, rapporterer kundeservice tilbage til afdelingen med design og produktudvikling. Her overvåges alle rapporter og det vurderes om et produkt skal salgsstoppes, mens en sag undersøges.

»Baseret på rapporterne undersøges produktet og sikkerhedstestes igen. Det kan handle om et enkeltstående tilfælde eller muligvis, at varen ikke er samlet korrekt,« siger hun.

Det var dog ikke tilfældet med Sladda, som nu tilbagekaldes.

Ikea udviklede Sladda-cyklen som et bæredygtigt transportmiddel for købere verden over.

»Men da vi ikke mener, at cyklen overholder vores stramme krav til sikkerhed, opfordrer vi derfor alle kunder til at komme retur med deres Sladda-cykel,« skriver Ikea i sin meddelelse.

Gad vide, hvor mange “ hændelser” og tilskadekomne, der har været med cykler, hvor kæden er sprunget eller hoppet af i samme periode, som IKEA har omtalt 11 hændelser og 2 tilskadekomne med remtrækket?

Netop uheld med kæder, der hopper af er slemme på cykler med fodbremser, og jeg kender flere eksempler, der er resulteret i hoved og tandskader.
Jeg var meget tæt på at have købt en cykel med remtræk, netop for at undgå bøvlet med kæder, der ruster, hvis de ikke bliver smurt, sviner, hvis de bliver smurt og under alle omstændigheder bliver for slappe ved slid.

Træls, at IKEA ikke havde den rigtige rem. Måske skulle se tjekke med Harley-Davidson, der benyttede remtræk til flere modeller. Ved ikke om de stadig gør det.

Måske skulle de bare tjekke med Batavus..... eller Cube...... eller andre.

  • 4
  • 1