Ikea lancerer ‘smartlys’

Ikeas nye Trådløs-serie gør det enklere at styre belysningen fra sofaen. Illustration: Ikea

Den svenske møbelgigant Ikea har i forvejen virtual reality-køkkener og trådløs opladning. Nu fortsætter koncernen sit forsøg på at skabe konsum på digitale nyheder, der tidligere har været forbeholdt gadgetfreaks. Det sker med smart-belysning.

‘Trådfri’ hedder deres seneste satsning, som i grundmodellen består af en lysdæmper og en ‘smart’ LED-pære. Skal man have mere end blot ‘tænd og sluk’, kan systemet tilkobles en fjernbetjening eller styres via den app.

De store LED-pærer bruger sokkel E27, ligger på næsten 1.000 lumen og kan skiftes mellem 3 farvetemperaturer: 2200 k, 2700 k og 4000 k. Man kan dog ikke justere farvetemperaturen med lysdæmperen – og så er det man er nødt til at skulle finde fjernbetjeningen eller appen på sin telefon.

Man kan også få pærer med E14-sokkel og GU10, men så er den maksimale styrke 400 lumen.

Bruger åben standard til at kommunikere

I modsætning til TP-Links ‘Smart Bulbs’ bruger Ikeas trådløse enheder ikke almindeligt wifi, men kommunikerer via den åbne standard ZigBee Light Link, som bl.a. også bruges af Philips Hue.

Det betyder så, at man er nødt til at have en lysdæmper eller fjernbetjening til hver eneste pære, der skal styres individuelt. Vil man undgå det, skal der investeres i en kompatibel gateway/smarthub, der skal til for at kunne kontrollere de forskellige pærer med Ikeas app.

Emner : Lysteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad betyder anvendelsen af denne standard for den megen omtale af hacking i forbindelse med IoT. Er det umuligt eller er det tværtimod værre fordi adgangen ikke kan beskyttes?

  • 1
  • 0

At standarden er åben betyder kun at alle er velkomne til at bruge den og det ikke er skjult hvordan den virker. Lidt hurtig googling fortæller om ganske fin sikkerhed på denne protokol. En god tommelfinger regl er at åbne standarder er mere sikre end lukkede standarder.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten