Ig Nobelpris i kemi går til VW for at trylle forurening væk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ig Nobelpris i kemi går til VW for at trylle forurening væk

Årets Ig Nobelpriser er blevet uddelt. Priserne går til forskningsresultater, som måske nok får dig til at trække på smilebåndet – men også til at tænke.

Og nu er VW-skandalen om de reducerede emissioner under tests øjensynligt kommet på så lang afstand, at det er tid at grine ad den.

VW vandt nemlig en lidt usædvanlig kemipris for ’at løse problemet med for stor bilforurening fra emissioner ved automatisk og elektromekanisk at producere færre emissioner, når bilerne er blevet testet.’

Læs også: Manden, der opdagede diesel-svindlen: Europas biltests er fyldt med smuthuller

Sagen startede tilbage i september 2015, da den amerikanske miljøstyrelse EPA afslørede, at VW brugte snydesoftware under emissionstestene for at overholde miljøkravene. Det viste sig, at 11 mio. biler verden over havde fået installeret softwaren, som i praksis betød, at de udledte op mod 40 gange så meget NOx, som de var godkendt til.

Koncernchefen udsendte straks en undskyldning, men det forhindrede selvsagt ikke skandalen i at rulle over de kommende måneder, hvor VW-aktien styrtdykkede, og koncernchefen gik af.

Få overblik over VW-sagen her

Læs også: Hemmelighedskræmmeri i dieselsagen: Selv ikke den tyske regering ved, hvad der sker med snydedieselerne

Ig Nobel er blevet uddelt i 26 år fra det amerikanske Harvard-universitet og er tidligere gået til forskning, der viser, at visse mennesker måske kan løbe på en sø, hvis søen ligger på Månen, samt udtænkning af en teori om overspringshandlinger, som gik på, at hvis man virkelig vil nå nogen vegne her i livet, så skal man altid foretage sig noget vigtigt - som undskyldning for at undlade at tage sig af ting, der er endnu vigtigere.

Af øvrige Ig Nobelpriser 2016 blev følgende bl.a. uddelt:

Fysikprisen gik til et internationalt hold fra Schweiz, Ungarn, Spanien og Sverige for opdagelsen af, hvorfor fluearten Klæger ikke så ofte bider på hvide heste, og hvorfor guldsmede har det med at brage ind i sorte gravsten.

Læs også: Gakket pris til norske forskere i isbjørneforklædning

Medicinprisen gik til et tysk hold for at finde ud af, at hvis det klør et sted på din venstre side af kroppen, så går det væk, hvis du ser dig i et spejl og klør stedet på modsatte side af kroppen – og omvendt.

Psykologiprisen gik til et hold fra Belgien, Holland, Tyskland, Canada og USA, som gik ind i løgnforskning ved at spørge 1.000 løgnere, hvor ofte de løj – og herefter gik ind i en vurdering af, hvorvidt man kunne tro på svarene.

Biologiprisen gik til to briter, hvor den ene, Charles Foster, henholdsvis boede i naturen og levede som en grævling, en odder, en ræv, en fugl og et rådyr. Thomas Thwaites nøjedes med at leve som en ged – til gengæld var det inkl. proteser, som forlængede armene, så han kunne komme ned på alle fire.

Læs om de øvrige Ig Nobelpriser her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"".. hvorfor guldsmede har det med at brage ind i sorte gravsten."

Ja, men på dansk er der en tvetydighed man ikke kan lade være med at smile over. :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten