IEA: Solenergi kan blive verden største elkilde i 2050

30. september 2014 kl. 11:2810
IEA: Solenergi kan blive verden største elkilde i 2050
Illustration: Boulder University.
Solceller og solkraft kan tilsammen levere 27 procent af verdens elforbrug i 2050, vurderer Det Internationale Energiagentur på baggrund af to nye roadmap-rapporter.
Artiklen er ældre end 30 dage

Markante prisfald på især solceller de seneste år er én af årsagerne til, at Det International Energiagentur, IEA, nu vurderer, at solenergi kan blive verdens største el-leverandør i 2050 – større end fossile brændsler, vind, vandkraft og atomkraft.

Ifølge to nye teknologikøreplaner kan solceller levere 16 pct. af verdens behov for el i 2050, mens solkraft eller koncentreret solenergi (CSP) vil kunne give ekstra 11 pct. Altså vil de to teknologier under de rette betingelser kunne levere 27 pct. af et elbehov på verdensplan, som ifølge IEA’s egne fremskrivninger er knap dobbelt så stort som i dag: cirka 120.000 TWh i 2050 mod 66.000 TWh i 2011.

De to solteknologier vil samtidig kunne reducere CO2-udledningen med mere end seks milliarder ton om året i 2050, hvilket svarer til dagens energirelaterede CO2-emissioner fra USA eller næsten alle de direkte emissioner fra transportsektoren på verdensplan.

Klare politiske signaler er nødvendige

IEA's administrerende direktør, Maria van der Hoeven, siger dog i en pressemeddelelse, at begge teknologier er meget kapitalintensive, og at sænkning af kapitalomkostningerne således er af afgørende betydning for at nå visionen i køreplanerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun understreger også, at de to rapporter ikke repræsenterer en prognose, men en beskrivelse af de teknologiske potentialer samt de politiske tiltag, der er nødvendige for at nå denne vision i 2050.

Et centralt budskab i begge publikationer omhandler behovet for klare, troværdige og konsekvente signaler fra politiske beslutningstagere, der kan reducere risici for investorer i de to teknologier:

»Hvis der er forvirrende signaler og stop and go-politik fra politikerne, betyder det, at investorer ender med at betale mere for deres investering, forbrugerne får dyrere energi, og at nogle projekter slet ikke bliver realiseret,« siger hun.

Lagring af strøm er det store benspænd

Ifølge de to rapporter vil solcellerne – som ved udgangen af 2013 havde en kapacitet på 137 GW på verdensplan og vokser med 100 MW om dagen – have den største vækst frem mod 2030 takket være massive omkostningsreduktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men når solcellerne udgør mellem 5 og 15 pct. af den globale elproduktion, vil billedet ændre sig, fordi manglende lagringsmuligheder vil presse elpriserne ned og gøre investeringer i solcellerne mindre fordelagtige.

Her vil koncentreret solkraft eller CSP så komme ind i billedet. Her opvarmes vand i et tårn via en række spejle af solens stråler, og strømmen produceres på traditionel vis med en turbine, hvilket så rummer mulighed for termiske lagring af energien.

Rapporterne tager udgangspunkt i et klimavenligt scenarium med høj andel af vedvarende energi og et relativt lavt energiforbrug - beskrevet i organisationens tidligere rapport, Energy Technology Perspectives fra 2014.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
14. oktober 2014 kl. 15:40

Kjeld Hansen

Definer venligst ikke ubetydeligt energitab. Det er sådan med vedvarende energi at der alene indenfor landets grænser kan være flere faktorer i forskel på fx vindressourcer, så der er rent faktisk mening med at flytte energi produceret af fx vindmøller, geotermiske værker, solceller, saltkraft, KK osv. ganske langt omkring.

I forhold til at optimere markedet for energi og stabilisere forsyningen, så giver det perfekt mening at transportere energi endog meget langt omkring.

Alternativet er at over-provisionere og det koster jo også, og kan iøvrigt heller ikke sikre helt sikker lokal ødrift som mange anti vedvarende energi debatører syntes meget fokuserede på.

9
14. oktober 2014 kl. 15:25

Peter Hansen

Hvis du nu lader dem som mener de kan tjene penge på det om at bestemme om de skal bruge deres egne penge på det på forretningsmæssige betingelser, så sker det enten ikke eller surprise Tesla, GE og Panasonic har måske alligevel fundet en forretning i at købe billig strøm og sælge den dyrere senere.

Det er ikke dine penge eller statens penge, der er inde i det kapløb. Det er hårde kapitalistiske virksomheder, der noteret på børsen og som samlet omsætter flere gange Danmark BNP.

8
14. oktober 2014 kl. 15:22

Ja IEA ville være tragikomisk, hvis det ikke var for den særlige omstændighed at der er masser af andre organisationer, regeringer osv. lytter til dem.

Per A. Hansen fra REO forsøgte fx i længere tid at fastholde at solenergi koster 2,71 kroner per kWh fordi han havde set det på en organisations hjemmeside.

Fakta er at solenergi LCOE allerede vil være halveret i dette årti og dermed i store dele af verden vil være billigste energiform. Det er rent hat og briller at tro at der kun vil være 27% andel til solenergi og endnu mere forrykt at tro på konkurrencedygtig CPV eller CSP. Begge teknologier er inde i svære problemer netop, fordi solceller og invertere falder så hurtigt i pris.

Betingelserne for at IEA skulle kunne få ret er absurde, da det både vil kræve drastiske prisfald for andre konkurrerende energiteknologier og stop for solcellers prisfald. Bortset fra vindmøller, der næsten holder trit med solcellernes prisfald, så er der ikke stor sandsynlighed for at der kommer prisfald på fx KK eller kulkraft. 80% af alle Europas kraftværker skal fornys indenfor få år og der er det usandsynligt at man kan fastholde KK og fossil markedsandelene.

7
13. oktober 2014 kl. 15:02

I mine øjne er der ingen tvivl om, at brint som energilagring er fremtiden. Energi er der nok af: solceller, vindturbiner, bølgekraft osv. Problemet er at vi fremstiller strøm på tidspunkter, hvor vi ikke kan bruge det hele. Derfor skal vi producere brint. Vand er der nok af til at fremstille brinten fra, og der er viden nok i verden til at forbruge brinten på en fornuftig måde. Enten i biler/transport direkte, eller til genfremstilling af strøm i brændselsceller (Er verdensfirmaet Topsøe i DK ikke verdensmestre i det?)

Gem olien til fremstilling af plastic, og omstil til brintbiler. Start i busser og taxaer i de store byer, hvor der ligger kraftværker i nærheden.

4
30. september 2014 kl. 23:06

Produceres så lokalt som muligt, hvor og hvornår der er brug for den. Såvel energi transport som oplagring vil give et ikke ubetydeligt energitab.

3
30. september 2014 kl. 20:20

@Svend,

Nu er det ikke sagt at alle lande skal have alle teknologier. Det giver betydelig mening at opstille vindturbiner hvor det blæser og sol basseret generatorer hvor der er sol. Så kan man jo udveksle energi. Ledningsnet kan som regel bære strøm i begge retninger.

I Spanien er man med nogle CSP-anlæg oppe på 8000 timers produktion, så det er tæt på fuld kapacitet. Varmen lagres i grotter under anlægget. Samlet er der installeret 2055 MW i Spanien og der er plads til mere.

Energilagring generelt er under udvikling og der kommer hele tiden nye bud.

Med intelligent styring af forbruget, vil meget også kunne vindes i forhold til peak kapacitet.

MVH, Martin

2
30. september 2014 kl. 19:27

Små slag. Der er forskel på at sætte mindre anlæg op sammen med diverse konventionelle kraftværker, som det også er nævnt i artiklen. Overvej lige hvad der skulle til, hvis du ville lave et kraftværk der kan levere 100MW i gennemsnit og i øvrigt 24 timer i døgnet afhængigt af forbrugernes ønsker. I Danmark blev du nød til at sætte 800MW peak op og skulle have et gevaldigt lager til de cirka 7000 spredte timer hvor solen ikke skinner. Det kunne så mindskes en del ved også at sætte vindmøller op, men du slipper næppe under 400MW samlet kapacitet og et lager som slet ikke findes endnu. I denne ligning er kun regnet med elforbruget. Varmebehovet som i Danmark delvis dækkes af kraftværkernes spildvarme er ikke medtaget, men den spildvarme findes ikke fra solceller og vind.

1
30. september 2014 kl. 16:55

IEA har længe snork-sovet når det kommer til at erkende konsekvensen af den nye energi teknologi. Deres forudsigelse i 2010 om vind og sol, lå langt fra hvad der kom til at ske! På nettet hånes IEA med at Greenpeace var langt tættere på, og tæt på at ramme fuldstændigt plet:

https://reneweconomy.com.au/2014/graph-of-the-day-why-experts-get-it-wrong-on-wind-and-solar-58816

IEA missede også totalt udviklingen omkring skiffergas, og senere omkring skifferolie. Men den udvikling de nu forudsiger for sol, vil komme til at gå langt hurtigere end de tror, for de er stadig bagefter, og arbejder med forældede tal, når det gælder priser for solanlæg. I deres resume anfører de, at prisen for store anlæg med solceller vil ligge på ca 175$ pr MWH i 2015. Analytikere fra Lazard anfører, at i dag ligger LCOE i niveauet $72 til $86 for store solcelleanlæg (Utility scale).:

https://reneweconomy.com.au/2014/4-stunning-graphs-to-show-how-wind-and-solar-compete-with-coal-gas-68801

Så selv om IEA er vågnet halvt op, undervurderer de sandsynligvis, hvor hurtigt det kommer til at gå når vi rammes af solcelletsunamien (igen).