Hvis det er luft til vand de installerer (eneste rigtige erstatning for gas/olie), så ville køling være rigtig skidt, da det vil give kondens på ydersiden af ledningerne og dermed give fugt og vandskader i huset. Det samme gælder hvis man gør det på ventilationen, hvor vi har kondensisoleret vores ventilationsrør, netop for at kunne dette - men det er ikke noget der normalt gøres har jeg fået af vide. Derudover, så har vi f.ex. fået opsat solceller - så det koster ikke elnettet noget - da vi sådan set bedre kan benytte overskudsstrøm til nedkøling eller poolopvarmning - da vi intet får, for at levere den ud til elnettet :)

Det er nok bedre med et ‘varmepumpefællesskab’ sammen med flere naboer, så den måske kan komme længere væk….

Måske vil være en god idé at sætte krav til, at de også har en varmepumpe, så de kan bruge strøm når der er strøm nok - netop når vindmøllerne producerer mest, er oftest brug for meget varme. Dertil er dårligt, at fyre med biobrændsel uden samtidigt at producere strøm. Og nye fjernvarmeværker burde måske alle bygges som kraft-varmeværker, hvis de anvender biobrændsel.

Fjernvarmeværker der alene anvender en varmepumpe kan placeres tæt på bebyggelsen, så der ikke er store tab i rørene.

Hej Thorleif Og vi har et udkast til reglerne her:https://ing.dk/artikel/synspunkt-reglerne-etablering-varmepumper-rodede-uklare-her-forslag-261250Gennemarbejdet synes jeg :o)

jeg er meget uenig. der bør snarest invisteres i en protokol+lovgivning til regulering af 'storforbrugende' enheder (elbil-opladere, varmepumper med meget mere) så der kan være menge flere brugere på samme stikledning og så vi sparer at et/flere kraftværker skal køre 'i dvale' for at levere regulerkraft når de vedvarende kilder (naturligvis) producerer 'som vinden blæser' Jeg læste om et projekt (måske MIT) som gok pa at disse enheder skulle spørge en central server 'må jeg bruge op til XX kW det næste kvarter før de tænder (skal så spørge hvert kvarter). denne server kan så monitorerer fx frekvensen på nettet og ampereforbruget på stikledningerne og sige ja/nej. de kom frem til at det ville have samme regulerkraft som et kulkraftværk (1-3% i minuttet så vidt jeg husker)

Personligt tror jeg at køling bør kombineres med solceller i en 1:1 opkobling hvor der ikke må bruges flere watt i øjeblikket end solcellerne PÅ matriklen leverer. Jeg vil mene at behovet for køling er 1:1 med at solen skinner… måske noget EU-reguleret ???

Det er nok bedre med et ‘varmepumpefællesskab’ sammen med flere naboer, så den måske kan komme længere væk….

Jeg tror at private varmepumper er den ‘næst bedste’ business case. En 20-100 gange større varmepumpe (med tilhørende ‘termokande’) til at varme en hel bunke husstande giver sikkert endnu mere mening :)

Så MON IKKE netselskaberne skulle blive mere kundevenlige og proaktive ? Dear stadig monopol, og det er svært at se det bortfalde, men aligevel .....

Sidst spurgte jeg om de havde kontrolleret om stigningen havde den effekt der var argumentet. Nej, det havde de da ikke.

Har de planer om at lægge nye ledninger/transformere, som de skal have betalt. Når de er lagt kan de godt sænke prisen igen.

Man må så håbe at flertallet ikke installerer den type varmepumpe, der også kan levere køling. . Så løber regnskabet hurtigt den anden vej.

Hej,

Artiklen virker lidt ensidig, så jeg savner nuancering i artiklen fx ift. vores 'danske koncept' fjernvarme. Af artiklen forstår jeg at varmepumpen er løsningen globalt, men hvad med herhjemme under danske forhold - fjernvarme kan da i mange tilfælde være et mere attraktivt og energivenligt alternativt, ikke?

Energien kan bl.a. komme fra overskudsvarme fra højeffektive kraftværker (fx Avedøre) - et overskud, der må komme mere af i kraft af øget elektrificering af samfundet. Eller fra store centrale varmepumper som i Farum.

Hvordan er alternativernes klima-, energi- og samfundsøkonomi ift. de små privatejede varmepumper?

Mvh Daniel

Lars Olsen omtaler ovenfor 'når der er strømmangel', og uagtet at forbruget selvsagt må kunne tilpasses den tilgængelige energi i elnettet som et hele, så er det også vigtigt, at vi ændrer hele den måde, vi driver eldistributionsnettet. Vi kan ikke antage, at 'strøm nok' betyder lokal kapacitet for at transportere energien lige nu - for det afhænger jo af helt lokale forhold. Hvordan er nettet dimensioneret (den gang for 30, 40, 60 år siden)? Hvad er der lige nu af forbrug (fra komfurer, ladestandere, varmepumper)? Hvad er der af lokal produktion fra husstandsinstallerede solcelleanlæg? Hvad har vi af muligheder for at hente energi fra elbiler i området? Hvordan kan vi koble om i nettet)?</p>
<p>

Det er vel uomgængeligt, at kablerne ud til "gravstenene" skal opgraderes, men kablet ind til husene formentlig har rigelig kapacitet til at transportere nok strøm over døgnet. Hvis 2 mio boliger havde 32 kVA ind, så kunne vi absorbere 64 GW til VP og elbiler - teoretisk - når en stiv kuling fejer hen over Nordsøen.

Forhåbentlig kan kablerne trækkes det meste af vejen, og dermed kommer omkostningen ned.

Håber elselskaberne denne gang kan lave en ordentlig opgradering, dvs. minimum en faktor 2 på kvadratet, og gerne væsentligt mere.

Og så må vi som samfund se i øjenene, at CO2-reduktion gennem elektrificering kræver flere højspændingsledninger. Og mængden der skal transporteres gør det svært at kabellægge, med mindre folk har lyst til at betale for en DC-ledning helt ind til Østjylland.

Til PHK #9:

Har du regnet på trykstyrken af "billig EPS isolering" ?

BEWI Styrolit G60/S60 har efter databladet en langtids trykstyrke på 18 kN/m2, hvilket er tæt på en vandsøjle på 2m.

Det er ikke nok at se på enkelte lande, når sådan en anbefaling kommer. Hovedparten af strømmen globalt er lavet ved afbrænding af fossiler med en virkningsgrad på 30 til 40%.</p>
<p>Det er vist 2/3 af al el der laves ud fra afbrænding, men der skal mere el til varmepumperne, som dels kræver varmepumper men også flere elproducenter. Det er en kapitalintensiv udbygning, hvor det er billigere at brænde fossilerne der hvor varmen behøves i de eksisterende fyr.</p>
<p>600 millioner pumper om året som bruger ~0,5kW det bliver 300GW ekstra elproduktion hvert år. Produktionen er omkring 3000GW.

Misforstå mig ikke, men varmepumper bør placeres så deres lyd ikke generer nogen. Det er ikke nok at du selv er fri, se også til at dine naboer ikke generes.</p>
<p>Vi savner alvorligt en lovgivning om støj fra varmepumper. med indbygget krav om at "hvis" støjen er for meget så SKAL pumpen nedtages igen. Ellers ender det hele i et støj helvede for nogen, og tusinder af nabo stridigheder fordi den ene ikke kan sove i støjen, og den anden ikke vil fjerne eller flytte en pumpe der har kostet penge.

En veltunet varmepumpe starter op til tre gange i timen og kører ikke under fem minutter hver gang den starter.</p>
<p>Det giver en duty-cycle på 10-25%, så allerede ved omkring 100 varmepumper der kører lige som det passer dem, er elnettet udsat for en stort set konstant belastning.</p>
<p>Om noget vil din centralstyring gøre problemet værre, når fejl og kommunikationsproblemer ender med at synkronisere varmepumpernes opstart.</p>
<p>Men man kunne sagtens kræve at varmepumperne skal måle elnettets frekvens og opføre sig fornuftigt derefter.

Lavspændingsnettets kapacitet ligner sort magi. Monopolselskaberne (netselskaberne) VIL IKKE oplyse noget som helst (til engagerede, vidende, kunder).

Eksempel: jeg bor i eet af 10 huse, som som forsynes fra een stikledning. Oprindeligt var 8 af husene elopvarmede. Der er kun 3 tilbage; de to har varmepumper, eet har solceller.

Så jeg mener naturligvis, at der er frigjort masser af kapacitet i stikledningen.

Da vi skulle forberede elbiler i vores carporte blev der opsat 2 nye målere (af grundejerforeningen). Spørgsmålet var så: hvor mange Ampere kan vi trække uden at netselskabet graver nye kabler ned? Og det svar vil de hverken give eller lave overslag for. Det (arrogante) svar var, at "vi kan være ligeglade, for nye kabler er dækket af vores godt kr.30.000 i tilslutningsafgift + tillægspris for mere end 25 Ampere.". Et tillægsproblem er så, at nye kabler vil tage tid - og kan involvere nyt kabel til lavspændingstransformeren.

Så MON IKKE netselskaberne skulle blive mere kundevenlige og proaktive ? Dear stadig monopol, og det er svært at se det bortfalde, men aligevel .....

Det er ikke nok at se på enkelte lande, når sådan en anbefaling kommer. Hovedparten af strømmen globalt er lavet ved afbrænding af fossiler med en virkningsgrad på 30 til 40%.

Det er vist 2/3 af al el der laves ud fra afbrænding, men der skal mere el til varmepumperne, som dels kræver varmepumper men også flere elproducenter. Det er en kapitalintensiv udbygning, hvor det er billigere at brænde fossilerne der hvor varmen behøves i de eksisterende fyr.

600 millioner pumper om året som bruger ~0,5kW det bliver 300GW ekstra elproduktion hvert år. Produktionen er omkring 3000GW.

Det er indlysende, at 1.000 varmepumper uden styring og med tilfældig opstart, vil belaste elnettet MERE end de samme 1.000 varmepumper med et maksimum for samtidig drift.

Beklager, men sådan virker statistik ikke.

En veltunet varmepumpe starter op til tre gange i timen og kører ikke under fem minutter hver gang den starter.

Det giver en duty-cycle på 10-25%, så allerede ved omkring 100 varmepumper der kører lige som det passer dem, er elnettet udsat for en stort set konstant belastning.

Om noget vil din centralstyring gøre problemet værre, når fejl og kommunikationsproblemer ender med at synkronisere varmepumpernes opstart.

Men man kunne sagtens kræve at varmepumperne skal måle elnettets frekvens og opføre sig fornuftigt derefter.

Ok, og så ... Nej Check lige billedet i toppen - måske husker i tidligere artikler. Luft/varme pumper larmer. Og flere ved siden af hinanden larmer mere endnu. Jeg frygter den dag mine naboer på hver side beslutter sig for varmepumper. Og jeg i midten skal bo i det mix af motorfrekvenser og deres stød toner, som uvægerligt vil opstå.

Misforstå mig ikke, men varmepumper bør placeres så deres lyd ikke generer nogen. Det er ikke nok at du selv er fri, se også til at dine naboer ikke generes.

Vi savner alvorligt en lovgivning om støj fra varmepumper. med indbygget krav om at "hvis" støjen er for meget så SKAL pumpen nedtages igen. Ellers ender det hele i et støj helvede for nogen, og tusinder af nabo stridigheder fordi den ene ikke kan sove i støjen, og den anden ikke vil fjerne eller flytte en pumpe der har kostet penge.

Lad os få sådanne regler meget hurtigt - eller forbyd brug af luft/varme pumper hvis der er naboer indenfor 200m

Det gør det!

Jeg ved vandet er nemt at afsætte energien i og har stor varmekapacitet, men et alternativ kunne være grus og sten?

Jeg har googlet VægtFylde og Varmekapacitet og er nået til:

• Vand: 1000kg/m3, Kacapitet: 4,18 kJ/kgK ~ 4.180 kJ/m3
• Grus: 2000kg/m3, Kapacitet: 2,09 kj/kgK ~ 4,18 kJ/m3

Beton angives til 1.800 - 2.500 kg/m3 og Grus til 'blot' 1.800-2.100 kg/m3, jeg antager at jo flere småsten der er i betonen jo højere vægt. Men så må grus med småsten være bedste alternativ til vand, for beton er jo stærkt problematisk pga. Cements Prodktions CO2 udledning

8000 liter et varmebatteri på 225 kWh, og med 30 cm rimelig billig EPS isolering [...] Dertil skal hullet være 3m x 3m, 2m dybt.

Har du regnet på trykstyrken af "billig EPS isolering" ?

Der er STORE gevinster på alle planer ved at have mere moderne styringer af varmepumper. Dette forsinkes nok især af producenterne, som er konservative og kommer fra et andet 5eknologisegment (VVS, kedler). Det er analogt til visse (tyske) bilfabrikanter, som også har været meget konservative (læs uden vilje til ændring: lad os malke vores cash cow).

Udover de nævnte buffertanke, som kan laves i forskellige størrelser afhængig af mulighederne for plads i gamle og nye huse, så er der simple og effektive styringsmuligheder som LET kan indføres.

1. tidsdifferentiering af driften Det er indlysende, at 1.000 varmepumper uden styring og med tilfældig opstart, vil belaste elnettet MERE end de samme 1.000 varmepumper med et maksimum for samtidig drift. En varmepumpe kører jo i intervaller, lad os bare for dikussionen sig 50% af tiden, så kan belastningen af de eksempelvis 1.000 varmepumper reduceres (ikke nødvendigvis halvveres pga. den ukendte samtidighed i den tilfældige opstart). Men en betydelig reduktion.

2. tidsforskudt drift Hvorfor er det lige, at brugsvandet skal genopvarmes lige efter opvask kl.19 eller morgenbadet kl.07 ? Begge dele falder midt i højpris og højbelastning for el. Mit forsøg viser, at brugsvand kan opvarmes kl.04-05 (lav pris) og eventuelt kl.16. Og de infektionsforskrækkede kan jo skrue op for temperaturen ELLER der kan laves en gennemstrømnings overhedning inden bruse-tapning.

3. udnyttelse af husets varmekapacitet Det er lettest at forstå med gulvvarme, hvor en afbrydelse af opvarmning på få timer er umærkelig. Men det fælder også radiatorer med stort vandindhold og varmeflade. Hvorfor opvarme mellem kl.07 og 12 og kl.17-21, hvor det er dyrest og der ellers bruges megen elektrisk effekt i samfundet ? Brug en tidskurve til at flytte opvarmningen.

Min samlede pointe er, at der skal nye ideer og koncepter ind til styring af varmepumper. Mange eksisterende varmepumper kan uden tvivl med stor fordel UDSKIFTE styringen til en mere moderne, fleksibel, styring.

Der kan laves lokale, individuelle, løsninger - uden videre.

Der kan laves mere vidtfavnende løsninger baseret på ekstern styring.

Jeg ville ved nybyg med VP først fokusere på at få masser af vand i gulvvarmesystemet

I højisoleret nybyggeri er det vigtigere at få gulvvarmen op i trælaget, reguleringen er alt, alt for langsom med betonindstøbt gulvvarme.

Re: Det giver en hel masse mening
Til #1: Jeg står og skal bygge nyt isoleret skur inden for et års tid, og overvejer seriøst at anlægge en "

Håber ikke du kaster for mange penge efter det, hvis det er tanken at varmelageret skal drives af varmepumpe. Siden VPens virkningsgrad falder med stigende fremløbstemperatur, vil bare en 5 grader stigning her give betydelig lavere virkningsgrad. Og de 30 grader kommer aldrig til at ske.

Jeg ville ved nybyg med VP først fokusere på at få masser af vand i gulvvarmesystemet ved f.eks. at ligge slangerne lidt tættere og med rigelig diameter og ikke for store zoner. Herved kan du reducere nødvendig fremløbstemperatur hvor ved COPen stiger og alt andet bliver nemmere.

Ellers skal du bruge varmelageret til et solvarmeanlæg og så er det en helt anden diskussion:)

Nu er der meget snak om især private varmepumper, men er der noget galt for at benytte varmepumper i stedet for de normale kedler på fjernvarmestationerne? Der bør vel være en tilsvarende besparelse hvis man fyrede en dampkedel op til at drive en turbine, som drev en varmepumpe? Eller er der så meget mere tab i et sådant setup at det er mere effektivt at varme direkte, som det gøres i dag? Kølingen af damp bør kunne være en del af fodringen af varmepumpen, således at tabene minimeres.

Hej Lars Det er helt oplagt. Super interessant. Jeg arbejder på at besøge et mindre firma herhjemme, der arbejder med pilotprojekter i den retning. Hvis nogen her i tråden kender til projekter med udvikling og effektivisering af varmepumper, må I meget gerne skrive til mig på hehe@ing.dk - og naturligvis også gerne dele det her i tråden, hvis det er. Det kunne også være sjovt at besøge et projekt til podcasten Transformator. vh Henrik Heide Podcast- og debatredaktør

Til #1: Jeg står og skal bygge nyt isoleret skur inden for et års tid, og overvejer seriøst at anlægge en "pool" på mellem 5000 og 8000 liter under skuret til at være varmebatteri.

Ved 30 grader temperaturforskel giver 8000 liter et varmebatteri på 225 kWh, og med 30 cm rimelig billig EPS isolering er der et energitab på op til 2.5 kWh om dagen, alt efter temperaturen i tanken. Dertil skal hullet være 3m x 3m, 2m dybt.

Jeg er endnu kun i beregningsfasen, men håber at gøre det til virkelighed når skuret skal bygges.

Uagtet at varmepumpen leverer en høj energieffektivitet i opvarminingen af boliger og arbejdspladser, så er det vigtigt at huske det lokale eldistributionsnet. Dette net er i Danmark typisk ikke dimensioneret for den ganske voldsomme stigning i elforbruget, varmepumper (og ladestandere) vil resultere i.

Lars Olsen omtaler ovenfor 'når der er strømmangel', og uagtet at forbruget selvsagt må kunne tilpasses den tilgængelige energi i elnettet som et hele, så er det også vigtigt, at vi ændrer hele den måde, vi driver eldistributionsnettet. Vi kan ikke antage, at 'strøm nok' betyder lokal kapacitet for at transportere energien lige nu - for det afhænger jo af helt lokale forhold. Hvordan er nettet dimensioneret (den gang for 30, 40, 60 år siden)? Hvad er der lige nu af forbrug (fra komfurer, ladestandere, varmepumper)? Hvad er der af lokal produktion fra husstandsinstallerede solcelleanlæg? Hvad har vi af muligheder for at hente energi fra elbiler i området? Hvordan kan vi koble om i nettet)?

Vi skal - hurtigt - henimod en proaktiv drift af distributionsnettet, hvor vi 24/7/365 progonosticerer forbrug og produktion for hver enkelt kundetilslutning og med udgangspunkt heri løbende beregner optimal styring af forbrug og produktion lokalt (der er jo forbrug og produktion, der kan styres med de rette økonomiske incitamenter); at vi 24/7/365 gennemfører loadflow beregninger på hele nettet timer ud i fremtiden. Herved kan nettet udnyttes fuldt ud - men ikke overbelastes. På denne vis kan vi undgå forstærkninger af nettet ud fra livrem og seler sikkerhedsprincipper og manglende viden.

Det ligger absolut indenfor det opnåelige. Men det bekymrer, at så få folk beskæftiger sig hermed.

Det giver en hel masse mening. Især hvis vi husker at lave lovgivning/standarder der kræver en stor buffer-tank på 'vand' siden af en luft-vand pumpe så det kan lade sig gøre at tvinge +90% af varmepumperne til at slukke når der er strøm mangel. 2-4 m3 pr husstand med passende isolering omkring, gravet ned i haven eller under huset, vil være nok til at dække flere dages forbrug i danmark om vinteren.

• regulerkraft (kind of) på forbrugersiden vil gøre grøn strøm mere værdifuld
• varmepumpens levetid forøges efter sigende hvis den ikke stop/startes for ofte
• mulighed for at lave en prisoptimerende styring af 'opladningen' på denne buffertank der via vejrudsigter mm planlægger ud fra forventet pris/behov den kommende uges tid (måske open-source og noget vi ingeniører kan gå og lave derhjemme på samme måde som robotstøsuger software i sin tid opstod)