Idé-træningslejr sikrede succesen for slikfarver af rødbeder

Flere usikkerhedsfaktorer skulle aflives, inden ingrediensvirksomheden Chr. Hansen for nogle år siden kunne sende Fruitmax, en ny linje af naturligt farvende ingredienser fra f.eks. rødbeder, gulerødder og drueskaller, på markedet:

Var der et profitabelt marked for Chr. Hansen, og kunne de rent teknisk finde en måde at ramme paletten af kunstige farver på, men samtidig sørge for, at farverne var konsistente i alle applikationer, lige meget om det var is eller sodavand?

Svarene på de to spørgsmål - og en stribe andre - fandt virksomheden ved at sende to medarbejdere fra udviklingsafdelingen på DTU Business' efteruddannelseskursus Certificate in Entrepreneurial Leadership (CEL), der fokuserer på at træne medarbejderne til at opsøge og udvikle kommende kerneområder for virksomheden.

E-numre boykottet

Baggrunden for satsningen på de naturlige farver var en stigende bekymring blandt de tyske forbrugere for de mange E-numre i fødevarerne, der dækker over en bred palet af kunstige farvestoffer. Den fik bl.a. næring af en britisk undersøgelse, der afslørede, at de syntetiske farvestoffer gør børn hyperaktive. Det førte til den såkaldte 'Clean label'-trend i fødevareindustrien, hvor kritiske kunder gik i en stor bue uden om madvarer med E-numre.

Det fik medarbejdere fra Chr. Hansens udviklingsafdeling til at overveje, om man kunne lave en naturlig og alternativ udgave af de farverige ingredienser til slik, sodavand og is. Efter syv måneders udvikling var den færdigudviklede idé, Fruitmax, klar til lancering.

»Vi startede helt fra scratch tilbage i 2007, og selvfølgelig har vi øget vores omsætning for Fruitmax, og den har da også været med til, at det generelt går godt for Chr. Hansen. Så det er da helt klart et område, der er kommet for at blive,« fortæller Charlotte Gylling Krusaa, som er chef for Product Management i Chr. Hansens farvedivision.

Knowhow ud på nye markeder

Fire gange har Chr. Hansen-medarbejdere indtil videre deltaget i CEL-efteruddannelsen på DTU Business. Blandt andet har de arbejdet med at udnytte virksomhedens knowhow inden for nye områder. Chr. Hansens teknologiplatform er mikroorganismer og starterkulturer, og strategien er at brede den viden ud til andre markeder.

Men særlig gavn af CEL-programmet har Chr. Hansen haft i forbindelse med, at virksomheden skulle søsætte nye ideer, der ved første øjekast kunne virke ukonkrete og risikable. For programmet træner medarbejderne i at regne med den ubekendte, f.eks. når produkter skal ud på nye markeder, men lærer dem også at sælge den gode idé til ledelsen internt i virksomheden, så ideen ikke bliver kvalt.

»CEL har nogle metoder til at arbejde med at gøre en idé klar til at blive præsenteret for direktionen. Så CEL giver os nogle redskaber til at få sat de rigtige både i søen,« fortæller Esben Laulund, forskningsdirektør i Chr. Hansen.

Teori anvendt på konkret projekt

Han er godt tilfreds med CEL-programmet og den måde, det har hjulpet Chr. Hansen med at udvikle ideer. Han har kun ros til over for den måde, programmet er skruet sammen på:

»Vi bruger CEL-programmet, fordi det giver en teoretisk ballast. Men det, der gør programmet helt specielt godt, er, at man arbejder med et konkret projekt, og at det relaterer sig til det teoretiske input. Det gør de kanon godt på CEL,« siger Esben Laulund.

Ud over kombinationen mellem det praktiske og teoretiske giver programmet et fælles sprog og en kultur omkring at udvikle ideerne, så de kan blive ved med at flyde, og Chr. Hansen fortsat kan indvinde nyt land, forklarer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten