IDAs nye formand: »Jeg skal kunne se mig selv i øjnene«

Illustration: Henrik Frydkjær

Da Thomas Damkjær Petersen søgte ind på ingeniørstudiet, var det lidt af et tilfælde. At han nu godt 40 år senere bliver formand for IDA, er derimod opnåelsen af et bevidst mål, han satte, da han for seks år siden blev valgt til Ingeniørforeningens repræsentantskab:

»Det er en drøm, der er gået i opfyldelse,« siger han.

Ingeniøren møder IDA-formanden på hans første arbejdsdag i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København. Det er tre dage siden, han blev valgt, og to dage siden, han deltog Copenhagen Marathon.

Læs også: Thomas Damkjær Petersen er ingeniørernes nye formand

Maratontiden var dog lidt dårligere end sædvanligt – måske fordi han billedligt talt har været igennem et månedlangt løb for at nå sit politiske mål. For det lå ikke i kortene, at han skulle afløse Frida Frost i formandsstolen:

»Løbet i søndags var det hårdeste af de 15 maratonløb, jeg har løbet. Om det skyldes, at der var lidt varmt, eller at jeg var fyldt op af det, der skete lørdag, er svært at sige. Jeg løb på lidt under fem timer, cirka en time langsommere end normalt,« fortæller han.

Samarbejde og forståelse

Når det IDA-politisk lykkedes at komme i mål med 11 ud af 12 lister bag sig, skyldes det ifølge Thomas Damkjær Petersen, at hans liste, Fagforeningslisten, som blev stiftet i 2008, nu har bevist, at de kan samarbejde bredt, og at han selv har demonstreret en forståelse for både IDAs forretningsdel og datter­selskaber:

»Gennem seks år i hovedbestyrelsen og tre år i forretningsudvalget har jeg været med til at skabe resultater og vist, at jeg magter den brede palet. Havde jeg ikke gjort det, var jeg ikke blevet valgt.«

Illustration: Henrik Frydkjær

Den nye formand har tidligere været aktiv i Enhedslisten, og det er årsagen til, at de to repræsentantskabsmedlemmer fra Familielisten ikke ville skrive under på konstitueringsaftalen. Thomas Damkjær Petersen afviser dog blankt, at medlemmerne har grund til bekymring for, om IDA nu skal føre partipolitik:

»63 ud af 65 medlemmer skrev under på konstitueringsaftalen, selvom jeg tidligere har været aktiv i Enhedslisten. Jeg går til jobbet med ydmyghed, respekt for organisationen og som formand for hele IDA – også for de skeptikere, der er,« understreger han.

Læs også: Familielisten: IDA-formands engagement i Enhedslisten er et stort problem

Som aktiv i Skole og Forældre gennem næsten 20 år har Thomas Damkjær Petersen høstet stor erfaring med at navigere i en bestyrelse af folk med vidt forskellig politisk observans, forklarer han.

»Både før og efter jeg var formand for Skole og Forældre, sad der en venstrekvinde på posten. Havde jeg ikke lavet et fornuftigt arbejde dér, var jeg aldrig blevet valgt til formand – og slet ikke genvalgt flere gange.«

Et godt politisk landskab

Ud over de mange år i Skole og Forældre har han været næstformand i Plejefamiliernes Landsforening, og det betyder, at han er på fornavn med mange politikere på Christiansborg:

»Mit politiske landskab er godt og har givet mig en lang række indgange og et godt skudsmål på den brede politiske scene. I 10-15 år har jeg haft min daglige gang på Christiansborg, hvor blandt andre Margrethe Vestager og Bertel Haarder har været gode samarbejdspartnere.«

Det enkelte IDA-medlem vil næppe bemærke, at der er en ny mand for bordenden, vurderer han:

»Den største forandring er, at det er en anden der profilerer IDA i pressen. Medlemmerne vil opleve en ny stil, men ikke en ny kurs.«

Selvom han ønsker at fortsætte kursen, bliver det dog nødvendigt at justere den. Siden 2011 har Vision 2020 været foreningens pejlemærke, og med den som afsæt skal hovedbestyrelsen udforme en afløser. Ifølge konstitueringsaftalen skal Vision 2025 være klar i maj 2017.

»Vores udgangspunkt er anderledes end i 2011. Verden er kommet tættere på, og Industri 4.0 forpligter i endnu højere grad IDA til at være teknologiens stemme nummer et, fordi teknologien kan holde Danmark højt på velfærden.«

Thomas Damkjær Petersen ser i det hele taget IDAs medlemmer som garanter for velstand og velfærd, og det er en stærk politisk drivkraft:

»Jeg vil gerne være med til at skabe vilkår, der sikrer, at Danmark er i verdensklasse, at vi er i top-3, når det gælder om at bruge teknologi fornuftigt, og at vi er et anstændigt land med et højt socialt sikkerhedsnet. Det giver mig energi,« pointerer han.

Ordentlighed og retfærdighed

Skal han pege på en anden drivkraft, nævner han ordet ‘retfærdighed’:

»Du skal være ordentlig og retfærdig. Jeg skal kunne se mig selv i øjnene på det, jeg leverer. Ærlighed er også et vigtigt ord for mig. Det giver mig lyst til at arbejde, når jeg er med til at skabe noget, der giver mange glæde, men også noget, der samler det enkelte individ op.«

Optimisme og en positiv tilgang til livet er andre egenskaber, han vil sætte på sig selv.

»Jeg lader mig ikke slå ud. På den måde tror jeg på det bedste i folk. Jeg ser altid optimistisk på det, som verden byder. Det giver en afsmittende effekt, når du arbejder i det politiske landskab.«

Det årelange engagement i Skole og Forældre kommer ikke ud af ingenting. Sammen med sine kone Birthe Damkjær Petersen har han i alt ni sammenbragte børn i alderen 20 til 42 år. De to yngste er plejebørn, men har været en del af familien, siden de var fire år. Og så er der kommet ni børnebørn til i alderen 1 til 13 år.

Hvordan kombinerer man et så rigt familieliv med et udadvendt foreningsliv?

»Det går ikke uden et godt bagland. Jeg har meget brug for opbakning fra Birthe. Vi har da haft travle år. Da der var flest hjemmeboende, var de fem.«

Ledighed grundlagde engagement

Trods de mange tillidshverv har Thomas Damkjær Petersen gennem alle årene holdt fast i familiesvømning en gang om ugen. Det bliver der ikke ændret ved:

»Jeg har allerede sagt i IDA, at onsdag aften så vidt muligt skal friholdes. Vi er stadig otte fra familien, der går til svømning, og dem, der har tid, plejer at spise hos os inden.«

Og så er det vist på tide at fortælle, hvilket tilfælde der fik den nye formand ind på ingeniørstudiet:

»Jeg elsker matematik og kendte lidt til studiet, så da min bedste ven skulle hente et ansøgningsskema på DTU, bad jeg ham tage et med til mig. Så i 1974 begyndte jeg på bygningsingeniørstudiet.«

Samfundsinteressen har altid været der, men engagementet i IDA blev grundlagt, da han efter sin dimission i 1981 gik ledig i to år:

»Jeg blev aktiv i Ingeniørernes A-kasse, hvor jeg blandt andet var med til at udgive en avis for arbejdsløse ingeniører. Og så har jeg været aktiv lige siden.«

IDA-valg

IDA-valg 2013 Bliv klogere på, hvad der adskiller de politiske lister i IDA, hvilken retning de hver især ønsker for foreningen, og følg panelet af IDA-ignoranter, som løbende kommenterer valgkampen. Se hele Ingeniørens dækning af IDA-valget.