I den nye skattereform er der lagt op til at fjerne en paragraf, som hidtil har givet danskere, der arbejder i udlandet, en skattelempelse.
Har man bolig i Danmark, er man normalt fuldt skattepligtig her i landet, men hidtil har ligningslovens paragraf 33A fritaget danskere, der arbejder i udlandet i en periode længere end seks måneder, for at betale dansk skat af den udenlandske indkomst.
Ved at ophæve paragraffen får udstationerede danskere, der er fuldt skattepligtige i Danmark og hidtil har fået skattelempelse for deres indkomst i udlandet, fremover kun lempelse for den faktiske betalte skat i udlandet.
Dermed skal de betale fuld skat herhjemme, og selvom det umiddelbart lyder til at kunne hjælpe med at holde nogle kloge hoveder hjemme i Danmark, mener IDA, at den planlagte skatteændring kan komme til at betyde en hjerneflugt fra Danmark.
»De, der gerne vil til udlandet, vil i højere grad end hidtil tage lokale ansættelser og varig bopæl der for at undgå dansk skat oven i de mange privatfinansierede udgifter i det pågældende land. Dermed mister de tilknytning til Danmark og gør det mindre sandsynligt, at de senere vender tilbage med ny viden, der kan styrke dansk erhvervsliv,« siger formanden for Ingeniørforeningen, Frida Frost.
Samtidig mener Ingeniørforeningen, at Danmarks konkurrenceevne og fastholdelse af globale virksomheders aktiviteter med mange højtuddannede og specialister afhænger af en åben økonomi, hvor varer og arbejdskraft kan flyde frit, fordi mange ofte i kortere eller længere perioder er nødt til at arbejde i andre lande. Derfor er det ærgerligt, at den nye skattereform modarbejder dette, lyder det.
»Paragraf 33A blev i sin tid introduceret for at fremme dansk erhvervslivs eksportmuligheder. Verden er ikke blevet mindre global siden da, og det forekommer derfor temmelig bagvendt, at forligspartierne nu vil gøre det mindre attraktivt for unge at vende hjem med ny viden og erfaring med videre, som kan bruges til gavn for dansk erhvervsliv. Det er i hvert fald langt fra den retorik, forligspartierne almindeligvis bruger i skåltaler om globaliseringens muligheder,« siger Frida Frost.
Det skønnes, at en ophævning af paragraffen vil indbringe cirka 260 millioner kroner årligt.
