IDA: Selv teknikglade piger fravælger ingeniørstudiet

Unge danske kvinder er lidt af en gåde. I gymnasiet roder de gerne med magneter, kolber og ledninger, men når krydset til den videregående uddannelse skal sættes, springer de let og elegant over feltet med overskriften 'ingeniøruddannelser'.

En ny undersøgelse fra IDA slår nemlig fast, at pigerne tilsyneladende interesserer sig for natur og teknik - men at de ingen ambitioner har om at blive ingeniører. Og det er en tendens, der ærgrer IDAs formand, Frida Frost:

»Vi har allerede nu flaskehalse inden for elektro og it. Hvis vi ikke får uddannet flere ingeniører, risikerer vi at miste arbejdspladser til udlandet - derfor er det et alvorligt problem, at de unge kvinder fravælger ingeniørfaget. Vi mister vigtig talentmasse,« siger Frida Frost.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.000 unge i alderen 15-19 år, viser, at 63 procent af de unge kvinder har valgt eller overvejer at vælge naturvidenskabelige eller tekniske fag i deres nuværende ungdomsuddannelse, men kun 19 procent af dem overvejer at tage en ingeniøruddannelse. Til sammenligning overvejer 59 procent af drengene natur- og teknikfag i skolen, mens 45 procent af dem overvejer en ingeniøruddannelse.

Når pigerne fravælger ingeniørvejen, skal det ses i sammenhæng med, at faget stadig er omgærdet af en række fordomme og myter. Halvdelen af de unge kvinder i undersøgelsen tror hverken, at der er meget teamarbejde i ingeniørfaget, eller at ingeniører hjælper andre mennesker - hvilket stemmer meget dårligt overens med ingeniørernes egen opfattelse. Ifølge undersøgelsen oplever de tværtimod, at de i meget høj grad hjælper andre gennem deres arbejde og ofte arbejder i team.

Fordomme om spejderpiger

Den slags fordomme kan ifølge Henriette Tolstrup Holmegaard, post.doc. fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, være ganske svære at slippe af med. Hun har netop færdiggjort et kvalitativt studie af unges valg og fravalg af naturvidenskabelige og tekniske fag, der viser, at en stor del af de unge opfattede studierne som verdensfjerne og rigide.

»Mange af dem, vi talte med, havde en forestilling om, at ingeniører er nogle, der sidder alene med en lommeregner gemt inde på deres kontor. Pigerne havde desuden opfattelsen af, at man skulle være lidt at en drenget 'spejderpige' for at passe ind på studiet,« forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard.

Hun peger på, at en del af de unges fordomme desværre bekræftes af de studerende, der allerede er begyndt på en naturvidenskabelig-teknisk uddannelse.

»Flere kvindelige studerende i vores undersøgelse svarede, at de følte, man skulle blive lidt ligesom drengene for at blive anerkendt. Blandt andet oplevede de, at der blev set ned på dem, der bad om hjælp,« fortæller Henriette Tolstrup Holmegaard, der understreger, at ingeniøruddannelserne har et stort arbejde at gøre i forhold til at rekruttere og fastholde kvinderne.

Generelt har drengene et langt mere positivt billede af ingeniøruddannelsen end pigerne, viser IDAs undersøgelse. 57 procent af drengene associerer uddannelsen med noget positivt, mens kun 28 procent af pigerne gør det samme. Det får imidlertid ikke bachelordekan på DTU Martin Vigild til at ville målrette rekrutteringsindsatsen mod yngre kvinder.

»Vi er helt klar over, at vi pr-mæssigt er bagud på point. Men vi vil ikke gøre noget specifikt for at tiltrække piger. Vi kæmper for at tiltrække unge, der har evner, lyst og energi - uanset køn,« siger Martin Vigild og henviser til, at DTU i dag tiltrækker langt flere kvinder end tidligere og har fag som f.eks. miljøteknologi med 50 procent kvindelige studerende.

Op på lystavlen

Hvis flere piger skal lokkes over på de tekniske uddannelser, handler det ifølge Martin Vigild om at få 'ingeniørfaget op på deres indre lystavle', og det skal gøres allerede i folkeskolen og gymnasiet.

Her spiller den passionerede fysik- og kemilærer en nøglerolle - for uden gejst bag katederet kan gnisten ikke gives videre.

»Når unge ikke gider natur og teknik, er det det 20. århundredes succes, der rammer os lige i nakken. De tager det moderne samfunds opfindelser for givet, men vi skal gøre det lysende klart for dem, at der er brug for ingeniørkompetencer til at vedligeholde samfundet. Læreren, der har den tætte kontakt med eleverne, er den bedste formidler af det budskab,« siger Martin Vigild.

For at styrke lærernes engagement tilbyder DTU efteruddannelse af både folkeskole- og gymnaiselærere, ligesom universitetet giver skoleklasser mulighed for gøre brug af DTU's laboratorier.

Også Frida Frost betragter lærerne i landets folkeskoler og gymnasier som afgørende, hvis flere unge skal inspireres til at uddanne sig til ingeniører.

»I dag er det kun 30 procent af lærerne i natur- og teknikfag, der er linjefagsuddannede. Det er alt for få. Der er brug for passionerede rollemodeller. Vi ved, at teenagere tænder på hjerteblod og brændende engagement, og det har man altså ikke som lærer, hvis man ikke er uddannet i faget,« siger Frida Frost.

I øjeblikket skraber Danmark bunden, hvad angår unge, der drømmer om en ingeniørkarriere. Ifølge OECD er det kun 2,6 procent af de 15-årige danskere, der planlægger en fremtid som ingeniør, mod 6,9 procent i gennemsnit i andre OECD-lande.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Nu må det ikke blive for teknisk" - et 10-års folkeforførende kamp imod viden og fornuft sætter selvfølgelig sine spor.

Hvis man nu gav uddannelserne en mere objektiv dækning ville det måske hjælpe lidt.

Praksis handler tit om at få ting til at fungere i et virkefelt mellem mennesker, teknologi og organisation/samfund. Der er virkelig brug for både dybde og bredde. Det kræver oftest deltagelse af begge køn - pigerne er ikke kun med for at styrke moralen - selvom det også er vigtigt.

Derfor er ensretning næppe vejen frem. Ungerne i skolen har brug for at møde lærere med andre baggrunde end den lige vej gennem seminariet.

  • 0
  • 0

Har selv fravalgt at læse videre til ingeniør, fordi jeg ikke gider selvstudier i 34 timer om ugen. Så hellere 2 år som installatør. Hvor det hele er kogt ind til benet og er hårdt, men koncentreret. Samme uddannelse som ingeniør, men kompakt.

Er dog ikke startet endnu. Men på grund af manglende arbejde, er jeg ved at gøre mig klar, ved at gå på VUC for at få de sidste fag, jeg mangler. Trods jeg er faglært x2.

  • 0
  • 0

@Jørgen. Du er velkommen til at kigge forbi på AAU og få selvsyn at der IKKE er tale om 34 timers selvstudie om ugen.

Jeg ved ikke hvor du har det fra, at installatøruddannelsen har det samme faglige indhold som en ingeniøruddannelse, men jeg tror desværre du er helt forkert på den.

  • 0
  • 0

Jeg giver Jens ret - specielt hvis man 'nøjes' med at blive diplom-ingeniør, er selvstudium ikke en del af studiet. Men nogen er selvfølgelig ikke tilfredse med kun at få en mellemlang videregående uddannelse ;-)

Så vidt jeg ved kan en installatør og en maskinmester stort set det samme elteknisk set - det er nok dét, Jørgen har fået galt fat i. E-ingeniøren kan en del mere...

Men ser man på det typiske E-ingeniør arbejde indenfor offshore branchen, ja så er det på et niveau hvor en installatør sagtens kan udføre det, så der har Jørgen jo så jobmuligheder...

  • 0
  • 0

@ Thomas

Ingeniøren og maskinmesteren kan noget forskelligt og formodentlig kan elektroingeniøren hamle op elteoretisk med maskinmesteren hvis han er stærkstrømsingeniør, men næppe ellers og hvis dette også omfatter den praktiske elside og så kan maskinmesteren derudover også håndtere store motorer og kraftværker.....hvad jeg er ret overbevist om ligger uden for en normal svagstrømmers gebet.

At jørgen har fået ingeniør gerningen/studiet galt i halsen er ikke AAU´fejl.

Da Ingeniører er ikke ene om at beherske de tekniske områder alene, er man nødt til hele tiden at huske på ,at være en smule ydmyg, ved jeg af egen erfaring :o)

  • 0
  • 0

De eneste der har ansvar for at de unge vil vælge at læse til ingenøre er, dem der uddanner dem, de er dem der har ansvaret for at modbevise fordomme og levere varen, for når studernde oplever andet end det studiet siger, tja hvem tror de unge så mest på ? nok dem der står som dem selv. At skubbe det over på folkeskolen og gyminasiet, tja hvordan skulle de kunne fortælle om virkeligheden på et ingeniør stuide? de er der ikke, de underviser der ikke og ved kun hvad der står i nogle flotte papire. Så kære ingeniøre I her ansvaret for at de unge vælger jer fra, eller måske nærmere vælger andre uddanelser til.

  • 0
  • 0

IDA er en vattet fagforening der ikke lever op til den meget roste danske model hvor arbejdsforholdet imellem arbejdsgiver og lønmodtager reguleres med overenskomster.

IDA har ikke fået gennemført overenskomster der sikrer ingeniører løbende efteruddannelse i arbejdstiden der sikrer jobmarkedsværdien frem til 70 års alderen som Christiansborg drømmer om som pensionsalder for danskerne. Privatansatte ingeniører har ingen overenskomster.

Jeg tror ikke der er mange piger der drømmer om at fravælge familieliv, kærlighedsliv og sexliv til fordel for at efteruddanne sig i fritiden hele arbejdslivet igennem.

Kvalifikationskravene skifter meget indenfor IT og elektronik. I 2013 kan man ikke vide hvad arbejdsgivernes krav er i 2023. Det er reelt ligegyldigt om man tager en teknisk uddannelse med 3, 5 eller 8 års længde. Arbejdsgivernes krav skifter konstant afhængig af hvilke projekter og opgaver de skal løse.

Vi skal over til en ny måde at uddanne ingeniører på der giver en bedre balance imellem opgaver, uddannelse og familieliv - Dynamisk ingeniøruddannelsesmodel.

Langtidsholdbar ingeniøruddannelsesmodel:

En ny uddannelsesmodel der passer godt til IT, software og elektronik, hvor der sker meget nyt over et arbejdsliv.

Kort uddannelse i ungdommen, i gang med at arbejde og løbende tilpasning af kvalifikationerne til arbejdsgivernes behov. Den løbende uddannelses placeres i arbejdstiden så alle arbejdsgivere bidrager og alle har tid til at være med.

FREMTID (Dynamisk ingeniøruddannelsesmodel. 10,2 år uddannelse)

06 år: Folkeskole start 16 år: Gymnasie start 19 år: 2-årig ingeniøruddannelse start (5 ugers ferie pr. år) 21 år: Ingeniøren starter i job. 2 måneders uddannelse årligt I ARBEJDSTIDEN med individuel eksamen. Hele arbejdslivet. 70 år: Ingeniørpensionist med tidssvarende kvalifikationer

Samlet uddannelseslængde overslag: 24 md + (49 år * 2 md/år) = 122 md (10,2 år)

GAMLE DAGE (Statisk ingeniøruddannelsesmodel. 3, 5, eller 8 års uddannelse)

06 år: Folkeskole start 16 år: Gymnasie start 19 år: 3 eller 5-årig ingeniøruddannelse start (14 ugers ferie pr. år) 22/24 år: Ingeniøren starter i job. Ingen efteruddannelsesplan. 50? år: Ingeniørkarriere slut. Forældede kvalifikationer. Slået af banen af kinesiske, indiske, osv. ingeniører.

Samlet uddannelseslængde: 3, 5 eller 8 år

14 ugers ferie = 10 sommer + 1 efterår + 1 jul + 1 vinter + 1 påske.

  • 0
  • 0

Hvad er årsagen til, at pigerne fravælger ingeniørfaget - specielt elektroingeniør?

Skyldes det, at det ikke er "mode" blandt pigerne?

Skyldes det, at der ikke er kvinder nok, der underviser i området?

Skyldes det, at kvinderne foretrækker en anden form for undervisning? Hvordan, vil undervisningen skulle ændres, for at tiltrække piger? Skal den være mere praktisk, mere teoretisk, eller måske gruppearbejde?

Kan man gøre noget, for at "oplyse" om uddannelsen, så "piger" vælger teknik?

Jeg tror, at det vil være fint, hvis der bliver flere kvindelige ingeniører. Idag, er elektroregningen, stort set en manderetning. Vil det hjælpe, hvis der direkte laves "kvinde" retninger, så kvinderne konkurerer indbyrdes, i stedet for, at konkurere med "nørder"?

Hvis kvinder blev sat til at lave en e-ingeniør uddannelse. Hvordan vil den så blive? Måske kunne være sundt, med noget "alternativ" logisk tænkning?

Risikerer vi, at "mænd" i fremtiden undertrykkes, hvis kvinderne bliver e-ingeniør "nørder"?

  • 0
  • 0

Måske kunne en række kvindelige ingeniører komme med bud på hvad der kan gøres, således det ikke "kun" bliver interessante herre vinkler.

Måske forskellen mellem uddannelserne ikke er godt nok kendt ?

  • 0
  • 0

@Per Hygum Mener du det seriøst med 2 års ingeniøruddannelse og så ud i job ? og så håbe på at 2 måneders efteruddannelse pr år løser problemet ? HVis bare 75% af indlæringen til Master(de andre 25% kommer fra deres job) ja så tager det 3år /2.67måned = ca 12 år oven i de 2 år ialt 14 år istedet for 5 år. (regner med 11 mdr/år)

Og jeg har lidt svært ved at se hvilket high tech job en med 2 års uddannelse kan få...

Nåh der er eksamen igen i morgen... god nat

  • 0
  • 0

Det virker som om diskussionen mangler den spiller som, indtilvidere, kan det meste af hvad I efterlyser! I stedet for STX skal der kigges på hvad HTX kan gøre! Det er jo et gymnasium som nærmest er designet til ingeniøruddannelse, bagefter. Og de leverer varen! Her er der 'fyldt til randen' med ingeniører, farmaceuter, arkitekter og anden naturvidenskabeligt uddannede undervisere, en masse praktik i undervisningen - og eleverne vælger naturvidenskabelige uddannelser bagefter (ca. 70%)! Som ovenstående diskussion antyder, er der bare ikke megen kendskab til dette gymnasium, generelt - og jeg tror elever vælger netop STX af samme manglende kendskab.

  • 0
  • 0

Løbet ER kørt, når de unge danskere er 15 år, og det har det været længe, og både medier, lærere og forældre synes at ret så ligeglade. I Danmark kan vi jo leve af at klippe hinanden (skrive for hinanden, behandle hinanden, underholde hinanden, betale for hinanden), ikke?

OECD-tallene om den meget lille danske interesse lægger sig oveni en undersøgelse tilbage fra midten af 2000 med navnet Rose - The Relevance of Science Education (http://www.uv.uio.no/ils/english/research/... ). Den handlede om, hvad de 15 årige havde LYST til, og danske piger markerede sig ved at være dem, der så mindst positiv på naturfag og teknik og karrierer i den retning. Danske drenge stod det ikke meget bedre til med. 28 lande og 2 indiske delstater deltog.

Danske pigers fravalg er ekstremt, men et par sociologiprofessorer, der har set på OECD-data om uddannelsesvalg, kan også fortælle, at jo rigere et land er, jo mere der tales om selvrealisering, og jo mere frit valg, der er, jo mere søger kvinder hen i kvindestereotypiske retninger. Forstå det, hvem der kan, for det er jo også ofte lavlønsområder, men kvinderne (og dem, der påvirker dem) må jo forvente, at der findes nok skaffedyr derude.

I forbindelse med mit (med fleres) projekt "Nærmest lykkelig i nørdland", der tager fat i årsager til og konsekvenser af fravalget fremgår også problemet med, at fagene opfattes som nørdede og noget, der ikke har med mennesker at gøre.

Men der er andre ting, som vi, hæftede os ved. Piger undervurderer egen begavelse, og det gør, at de holder sig lidt mere tilbage fra noget, de tror bliver hårdt. Så selv piger, der scorer højt i f.eks. matematikken, går hellere i en anden retning og tager en uddannelse, som de opfatter som lettere.

Det viser blandt andet et stort US-forskningsprojekt vedr. unge, der er særligt dygtige til matematik, samt en metaundersøgelse, der rummer 30 forskningsprojekter med fokus på IQ. Piger undervurderer gennemsnitligt egen IQ med 5 point, hvorimod drenge overvurderer egen IQ med 5. Mønstret gentages i forældrenes syn på deres børn.

Den, der så vil argumentere med, at "jamen pigerne får jo de højeste karakterer i skolen", kan man så stille spørgsmålet: Hvem mon læser flest lektier? Den der er bange for ikke at kunne klare sig, eller den, der overvurderer egne evner? I øvrigt bekræfter en kæmpeundersøgelse af skolebørn i Københavns kommune, at langt flere piger er bange for, om de kan klare pensummet end drenge.

En anden ting, der gjorde indtryk på os, der arbejdede med Lykkelig-projektet, var dokumentationen for, hvor stor en rolle faderens indstilling har. Har han en ret traditionel opfattelse af, hvad kvinder og mænd egner sig til, går datteren den traditionelle vej. Hvorimod døtre til fædre, der er overbeviste om, at datteren/kvinder bare kan og skal vælge frit, i højere grad tør gå mod strømmen.

Moderens rolle er mindre i denne sammenhæng (og hurra for det, skal man måske sige, taget i betragtning, hvor få mødre i DK, der har valgt utraditionelt).

Bogen, der kom ud af projektet, udkom på Gyldendal, der har været så venlig at tillade gratis download. Tjek ind på http://lykkeliginoerdland.dk - downloadhenvisninger er i højre spalte.

Bogen er spækket med forskning, og så er der interview med 12 kvinder, unge som ældre, der gik imod strømmen, og herunder flere ingeniører.

Men læs også på Lykkelig-bloggen selv. Der er masser af forklaringer på, hvorfor det ser så sort ud, som det gør. Emnet sexisme i fagene berøres også, men desuden findes da lidt lyspunkter.

  • 0
  • 0

Det er en spændende idé Per Hygum Due.

Man skal dog passe på ikke at ende som fagskolerne der ikke kan skaffe praktikpladser til deres elever, der derfor tager grundforløb efter grundforløb uden at komme nogen vegne med det.

Hvis sådan en model skal fungere skal erhvervslivet naturligvis have medansvar for de næste generationer. Det får du aldrig en kapital fond til at tage på sig. Sådan en institution har kun ansvar for indskyderne.

En uddannelses reform som den der går altså hånd i hånd med en arbejdsmarkeds reform.

  • 0
  • 0

2 års uddannelse, er alt for kort, for en ingeniøruddannelse. Som uddannelsen er nu, kommer du knapt igennem matematik undervisningen. Og når højst det første indledende fag, i det du skal arbejde med. Du kan måske vælge at helt fjerne de grundlæggende fag, som matematik og fysik, men du får så ikke den faglige ballast, der er kendetegnet for en ingeniør. Det, som du skitserer, minder meget om faguddannelserne. På EUD er mindre undervisning i fysik og matematik, og det du skitserer, minder mest om EUD, med et par ekstra matematik og fysik kurser. Her tror jeg, at EUD er bedre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten