IDA: Selv teknikglade piger fravælger ingeniørstudiet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA: Selv teknikglade piger fravælger ingeniørstudiet

Unge danske kvinder er lidt af en gåde. I gymnasiet roder de gerne med magneter, kolber og ledninger, men når krydset til den videregående uddannelse skal sættes, springer de let og elegant over feltet med overskriften 'ingeniøruddannelser'.

En ny undersøgelse fra IDA slår nemlig fast, at pigerne tilsyneladende interesserer sig for natur og teknik - men at de ingen ambitioner har om at blive ingeniører. Og det er en tendens, der ærgrer IDAs formand, Frida Frost:

»Vi har allerede nu flaskehalse inden for elektro og it. Hvis vi ikke får uddannet flere ingeniører, risikerer vi at miste arbejdspladser til udlandet - derfor er det et alvorligt problem, at de unge kvinder fravælger ingeniørfaget. Vi mister vigtig talentmasse,« siger Frida Frost.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.000 unge i alderen 15-19 år, viser, at 63 procent af de unge kvinder har valgt eller overvejer at vælge naturvidenskabelige eller tekniske fag i deres nuværende ungdomsuddannelse, men kun 19 procent af dem overvejer at tage en ingeniøruddannelse. Til sammenligning overvejer 59 procent af drengene natur- og teknikfag i skolen, mens 45 procent af dem overvejer en ingeniøruddannelse.

Når pigerne fravælger ingeniørvejen, skal det ses i sammenhæng med, at faget stadig er omgærdet af en række fordomme og myter. Halvdelen af de unge kvinder i undersøgelsen tror hverken, at der er meget teamarbejde i ingeniørfaget, eller at ingeniører hjælper andre mennesker - hvilket stemmer meget dårligt overens med ingeniørernes egen opfattelse. Ifølge undersøgelsen oplever de tværtimod, at de i meget høj grad hjælper andre gennem deres arbejde og ofte arbejder i team.

Fordomme om spejderpiger

Den slags fordomme kan ifølge Henriette Tolstrup Holmegaard, post.doc. fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, være ganske svære at slippe af med. Hun har netop færdiggjort et kvalitativt studie af unges valg og fravalg af naturvidenskabelige og tekniske fag, der viser, at en stor del af de unge opfattede studierne som verdensfjerne og rigide.

»Mange af dem, vi talte med, havde en forestilling om, at ingeniører er nogle, der sidder alene med en lommeregner gemt inde på deres kontor. Pigerne havde desuden opfattelsen af, at man skulle være lidt at en drenget 'spejderpige' for at passe ind på studiet,« forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard.

Hun peger på, at en del af de unges fordomme desværre bekræftes af de studerende, der allerede er begyndt på en naturvidenskabelig-teknisk uddannelse.

»Flere kvindelige studerende i vores undersøgelse svarede, at de følte, man skulle blive lidt ligesom drengene for at blive anerkendt. Blandt andet oplevede de, at der blev set ned på dem, der bad om hjælp,« fortæller Henriette Tolstrup Holmegaard, der understreger, at ingeniøruddannelserne har et stort arbejde at gøre i forhold til at rekruttere og fastholde kvinderne.

Generelt har drengene et langt mere positivt billede af ingeniøruddannelsen end pigerne, viser IDAs undersøgelse. 57 procent af drengene associerer uddannelsen med noget positivt, mens kun 28 procent af pigerne gør det samme. Det får imidlertid ikke bachelordekan på DTU Martin Vigild til at ville målrette rekrutteringsindsatsen mod yngre kvinder.

»Vi er helt klar over, at vi pr-mæssigt er bagud på point. Men vi vil ikke gøre noget specifikt for at tiltrække piger. Vi kæmper for at tiltrække unge, der har evner, lyst og energi - uanset køn,« siger Martin Vigild og henviser til, at DTU i dag tiltrækker langt flere kvinder end tidligere og har fag som f.eks. miljøteknologi med 50 procent kvindelige studerende.

Op på lystavlen

Hvis flere piger skal lokkes over på de tekniske uddannelser, handler det ifølge Martin Vigild om at få 'ingeniørfaget op på deres indre lystavle', og det skal gøres allerede i folkeskolen og gymnasiet.

Her spiller den passionerede fysik- og kemilærer en nøglerolle - for uden gejst bag katederet kan gnisten ikke gives videre.

»Når unge ikke gider natur og teknik, er det det 20. århundredes succes, der rammer os lige i nakken. De tager det moderne samfunds opfindelser for givet, men vi skal gøre det lysende klart for dem, at der er brug for ingeniørkompetencer til at vedligeholde samfundet. Læreren, der har den tætte kontakt med eleverne, er den bedste formidler af det budskab,« siger Martin Vigild.

For at styrke lærernes engagement tilbyder DTU efteruddannelse af både folkeskole- og gymnaiselærere, ligesom universitetet giver skoleklasser mulighed for gøre brug af DTU's laboratorier.

Også Frida Frost betragter lærerne i landets folkeskoler og gymnasier som afgørende, hvis flere unge skal inspireres til at uddanne sig til ingeniører.

»I dag er det kun 30 procent af lærerne i natur- og teknikfag, der er linjefagsuddannede. Det er alt for få. Der er brug for passionerede rollemodeller. Vi ved, at teenagere tænder på hjerteblod og brændende engagement, og det har man altså ikke som lærer, hvis man ikke er uddannet i faget,« siger Frida Frost.

I øjeblikket skraber Danmark bunden, hvad angår unge, der drømmer om en ingeniørkarriere. Ifølge OECD er det kun 2,6 procent af de 15-årige danskere, der planlægger en fremtid som ingeniør, mod 6,9 procent i gennemsnit i andre OECD-lande.

Kommentarer (14)

"Nu må det ikke blive for teknisk" - et 10-års folkeforførende kamp imod viden og fornuft sætter selvfølgelig sine spor.

Hvis man nu gav uddannelserne en mere objektiv dækning ville det måske hjælpe lidt.

Praksis handler tit om at få ting til at fungere i et virkefelt mellem mennesker, teknologi og organisation/samfund. Der er virkelig brug for både dybde og bredde. Det kræver oftest deltagelse af begge køn - pigerne er ikke kun med for at styrke moralen - selvom det også er vigtigt.

Derfor er ensretning næppe vejen frem. Ungerne i skolen har brug for at møde lærere med andre baggrunde end den lige vej gennem seminariet.

  • 0
  • 0

Har selv fravalgt at læse videre til ingeniør, fordi jeg ikke gider selvstudier i 34 timer om ugen.
Så hellere 2 år som installatør. Hvor det hele er kogt ind til benet og er hårdt, men koncentreret. Samme uddannelse som ingeniør, men kompakt.

Er dog ikke startet endnu. Men på grund af manglende arbejde, er jeg ved at gøre mig klar, ved at gå på VUC for at få de sidste fag, jeg mangler. Trods jeg er faglært x2.

  • 0
  • 0

@Jørgen. Du er velkommen til at kigge forbi på AAU og få selvsyn at der IKKE er tale om 34 timers selvstudie om ugen.

Jeg ved ikke hvor du har det fra, at installatøruddannelsen har det samme faglige indhold som en ingeniøruddannelse, men jeg tror desværre du er helt forkert på den.

  • 0
  • 0