IDA ruster sig til en udfordrende fremtid
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA ruster sig til en udfordrende fremtid

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA, 2016-2019
IDA-formand Thomas Damkjær Petersen gav på sidste weekends repræsentantskabsmøde et indblik i arbejdet med foreningens Vision2025, som han de seneste måneder har samlet ideer ind til ved møder med medlemmer over hele landet. (Foto: IDA) Foto: Henrik Frydkjær

Nye teknologiske og digitale muligheder, nye generationer af digitale indfødte og nye atypiske ansættelsesformer. Det er tre centrale megatendenser, som kommer til at præge fremtiden, og som IDA bliver nødt til at tage bestik af, når foreningens kurs skal lægges.

Hvad det helt konkret kommer til at betyde for IDAs tilbud til medlemmerne, er dog endnu et åbent spørgsmål, men til maj 2017 får vi et svar, når IDAs hovedbestyrelse fremlægger sin Vision2025.

Siden Thomas Damkjær Petersen overtog IDAs formandsstol i maj sidste år, har han brugt meget tid på at besøge alle dele af landet for at møde IDA-medlemmer og høre, hvad der optager dem. Vigtig viden i det visionsarbejde, som han og den 15 mand store hovedbestyrelse har været i gang med det seneste halve års tid.

Fredag aften i sidste uge inviterede han formændene for IDAs fagtekniske selskaber og regioner, medlemmerne af de politiske udvalg og hele repræsentantskabet til workshop i Ingeniørhuset i København forud for repræsentantskabsmødet den følgende dag. Hensigten var at få deres bud på fremtidens IDA.

Det giver god mening, inden visionen tager endelig form i løbet af foråret, mener Thomas Damkjær Petersen. Han er ikke et øjeblik bekymret for, at det kan bygge forventninger op, som bliver til skuffelse, hvis græsrøddernes ideer ikke kommer med i visionen:

»Selvfølgelig kan jeg ikke love, at enhver vild idé bliver brugt, men flyvske ideer kan også inspirere. Enhver idé bliver bragt videre, og så kan det ende med, at andre til sidst tror, at de har fået den. Jeg arbejder tit på den måde selv, at jeg sår frø, som kan ligge og gro,« siger han.

Klar til forandring

Set med formandens øjne er en af de helt store udfordringer for IDA, at medlemsskaren bliver mere forskelligartet. De unge såkaldt digitale indfødte, der er vokset op med både internet, mobiltelefon og sociale medier, er omkring 20 år i dag, og det er derfor på høje tid at finde ud af, hvad de vil bruge en fagforening til:

»De sociale medier er en afgørende faktor for dem, og derfor er vi nødt til at trykprøve, hvilke ydelser de vil have. Jeg kender ikke svaret, men udgangspunktet er, at det er noget andet. Selvfølgelige skal de have rådgivning, men hvornår og hvordan ved vi ikke endnu. Det kræver en organisation, der er omstillingsparat,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Med et medieforbrug hos den yngre generation, der tager udgangspunkt i Facebook og Twitter, må IDA nødvendigvis være til stede netop der, og det skal tænkes ind i den nye vision.

En anden vigtig tendens er de mange forandringer på arbejdsmarkedet, som ikke er helt i vater med traditionelle fagforeninger. Således vinder nye ansættelsesformer frem, ikke mindst i USA, hvor antallet af korttids- og projektansættelser vokser. Selvom det endnu ikke er voldsomt udbredt blandt IDAs medlemmer, er det noget, foreningen nødvendigvis må have fokus på, påpeger han.

»Det kan pludselig gå stærkt, og vi hører fra fremtidsforskerne, at de unge kan lide at være ansat på den måde og ikke har brug for den tryghed, der ligger i en fast ansættelse.«

Set fra formandens plads i Ingeniørhuset er det derfor en af de helt store udfordringer at sikre hvert enkelt medlem de ydelser, vedkommende ønsker og har brug for:

»Jeg ved stensikkert, at de nye medlemmer vil have noget andet. Hvad det er, skal vi finde ud af, og det skal helst være før, de selv gør. Sådan lyder vores opgave.«

Pas på egne kæpheste

Fælles for de tiltag, der sættes i værk, er, at det skal komme medlemmerne til gode, understreger IDA-formanden.

Umiddelbart skulle man mene, at det gav sig selv, men der er altid en risiko for, at de aktive IDA-medlemmer i fagtekniske og regionale bestyrelser og såmænd i IDA-formandens egen hovedbestyrelse bliver så optaget af egne kæpheste, at de billedligt talt glemmer at træde tre skridt tilbage for at se, om det også er i de menige medlemmers interesse.

»Vi er her for medlemmerne – ikke omvendt, så i stedet for at beskæftige os med det, der kun optager os selv, skal vi tage en trykprøve af, om det er til gavn og glæde for dem.«

Thomas Damkjær Petersen vil ikke nævne konkrete eksempler på aktiviteter, som fejler ved trykprøven, men han vil gerne give et overordnet bud på, hvad det kunne være:

»Generelt handler det om bureaukrati eller interne anliggender i IDA, hvor medlemmerne er ligeglade med, om det er en region, et selskab eller administrationen, der står bag. Hvis det er ligegyldigt, er det bedre at træffe den beslutning, der gavner flest, i stedet for at tænke over, hvem der skal have æren for det.«

Ny tidssvarende klædedragt

Selvom der måske vil blive vendt op og ned på den måde, medlemmerne bruger IDA på, forventer Thomas Damkjær Petersen, at de fire hovedspor fra den gamle Vision­2020 i en eller anden forstand vil fortsætte – altså kerne­ydelser, globalisering, synlighed og identitet – blot i en mere tidssvarende klædedragt.

Karriererådgivning, løn og ansættelsesvilkår samt juridisk bistand vil stadig være en kerneydelse for IDA, understreger han, ligesom synlighed og identitet stadig skal vægtes højt.

»Vi vil fortsat være Teknologiens stemme nummer ét. Dem politikerne spørger til råds om samfundets teknologiske udfordringer,« siger IDA-formanden.

Alliancen Engineer the future, som brander ingeniørfaget, skal der også satses på fremover:

»Engineer the future er et meget stærkt brand for de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser, og det har betydet, at vi har øget optaget til ingeniørstudierne med cirka 10 procent de seneste to år. Det var ikke sket uden det unikke fællesskab mellem universiteter, organisationer og virksomheder.«

På repræsentantskabsmødet i lørdags udstak IDA-formanden den kurs, hovedbestyrelsen har lagt for 2017, mens den langsigtede Vision­2025 bliver rigget til.

2017-planen medfører, at IDA det kommende år vil have særligt fokus på tre områder: Dimittender, herunder især dimittendledigheden, IDAs indsats ude på arbejdspladserne og foreningens synlighed i samfundsdebatten.

IDA
Kommentarer (3)

Én ting som samtlige A-kasser og selve lovgivningsapparatet i DK skal forbedre og facilitere ordentligt i fremtiden, er arbejde i udlandet for folk med dansk statsborgerskab.

Konkrete emner indefor dette store og stadigt vigtigere område, handler blandt andet om arbejdstime registrering (og anerkendelse), hjælp til ansættelseskontrakter og advisering, råd om arbejdsforhold og forskellige juridiske aspekter. Måske kan EU apparatet være til en vis hjælp på nogle områder, men det er i dag overhovedet ikke tidssvarende eller hjælpsomt nok til at facilitere udviklingen alene. Her kan A-kasserne i Danmark træde i karakter. Hvis de beslutter sig for det.

  • 1
  • 0

Et andet meget vigtigt område, som kun bliver mere relevant i fremtiden, er at øge medlemsindflydelsen i A-kasserne.

I stedet for at en eksklusiv bestyrelse skal sidde i elfenbenstårnet og "gætte" (eller diktere) hvad medlemmerne har brug for, vil en forbedret og øget medlemsindflydelse sikre at der bliver truffet beslutninger og prioriteret i overensstemmelse med medlemmernes faktuelle behov og ønsker. Med øget medlemsindflydelse kan man sikre den dynamik, udvikling og aktualitet som er nødvendig.

  • 0
  • 0

Det bliver også stadigt vigtigere, at A-kasserne tør træde lidt mere i karakter og forsøger sig med at politisk formulere nogle af de udfordringer som de ser for deres medlemmer i det daglige. Eller byder ind med hvordan deres faggruppe faktisk kan hjælpe med at løse nogle af samfundsopgaverne bedre. I dag agerer nogle A-kasser desværre ret passivt og som "modtagere" af hvad der dikteres ovenfra af skiftende politikker. Det er for sløvt og ikke i medlemmernes interesse.

  • 0
  • 0