IDA ruster sig til konflikt

Illustration: Søren Rask Petersen

Om det ender med en konflikt på det offentlige arbejdsmarked til april, kan der kun gisnes om, men med sammenbruddet på først det statslige og senest på det kommunale og regionale område, er risikoen for strejke eller lockout rykket tættere på.

Sidste frist for en aftale mellem parterne er i morgen, og det når de næppe. I stedet har forligsmanden indkaldt parterne til møde på torsdag.

De offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere er dog ikke de eneste, der har travlt. I sidste uge indkaldte IDAs hovedbestyrelse til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 17. marts for at behandle en vedtægtsændring til IDAs strejkekasse, den såkaldte Dispositionsfond.

»Rettidig omhu«

Hensigten er at ændre vedtægterne for fonden, så støtten til strejkende eller lockoutede medlemmer følger samme model, som Danmarks Lærerforening benyttede ved konflikten med de kommunale arbejdsgivere i 2013. Og ændringen skal være på plads, når OK13 udløber den 31. marts, og en konflikt risikerer at bryde ud.

Som reglerne er skruet sammen i dag, betaler IDAs strejkekasse lønkompensation til IDA-medlemmerne. Vedtægtsændringerne betyder, at konfliktramte medlemmer fremover optager et lån i strejkekassen i stedet for at få udbetalt, hvad der svarer til en nettoløn med pension. Teknisk set får medlemmerne samme beløb som hidtil, men fordi det er et lån, skal der ikke svares skat af beløbet.

Dermed kan IDA nøjes med at trække omkring halvt så mange penge ud af strejkekassen, samtidig med at det enkelte medlem ingen forskel mærker. Når konflikten er overstået, vil medlemmets fremtidige kontingentbetaling gå til at betale lånet tilbage, forklarer IDA-formand Thomas Damkjær Petersen:

»Vi vil gerne bruge vores konfliktfond bedst muligt, og derfor vil vi gerne ændre vedtægterne. Man kan spare mange penge med denne model, så det er rettidig omhu med medlemmernes penge.«

Det er Ansattes Råd (AR), der har ansvaret for overenskomstforhandlingerne, og det er et enigt råd, der har indstillet forslaget til IDAs hovedbestyrelse, fortæller AR-formand Juliane Marie Neiiendam:

»Min anbefaling er klart, at vi skal vedtage lånemodellen. Netop fordi det er os magtpåliggende, at ingen skal stå dårligere stillet end tidligere, er vi nu ved at finde løsninger for, hvordan vi kan kompensere medlemmer, der går på pension eller bliver ledige, og derfor ikke kan betale lånet tilbage via kontingentet,« forklarer hun.

Enighed i IDA

Jens Andresen, der repræsenterer Private Ingeniører – pi, i hovedbestyrelsen, forventer at stemme ja til vedtægtsændringerne:

»Principielt er det OK, men der er den krølle på halen, at vi skal være helt sikre på, at det er nemt og simpelt for det enkelte medlem – og at ingen bliver dårligere stillet. Det skal vi have helt på plads,« siger han.

Ellen Fænøe, hovedbestyrelsesmedlem for Senioringeniørlisten, forventer også, at ændringsforslaget vil blive vedtaget.

»For os er det vigtigt, at IDAs midler anvendes bedst muligt. Vi er bestemt ikke interesseret i, at de kommer i spil, men skulle uheldet være ude, synes vi, det er bedst at sikre dem så godt som muligt.«

Jørn Guldberg, hovedbestyrelsesmedlem for Ingeniørlisten, har bedt om mere information, inden han er klar til at stemme ja eller nej til ændringen:

»Vi er helt åbne for, hvad vi vil stemme. Det er fint at spare penge, men vi vil være sikre på, at modellen stiller vores medlemmer lige så godt som før. Derfor har vi bedt om flere beregninger. Det, der afgør vores stemme, er, at medlemmerne blive ordentligt sikret.«

IDAs Hovedbestyrelse mødes nu på fredag for at diskutere vedtægtsændringen og høre nærmere om forslaget, inden det kommer til afstemning i repræsentantskabet lørdag den 17. marts.

Læs mere om IDA og OK18 her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hetzen mod offentlige ansatte er gået for vidt. Det er på tide de bliver behandlet ordentligt.

Det er som om mange puljer al deres uvilje mod høj skat, bekendtes problemer med sagsbehandlere, fordomme om læreres sommerferier, o. lign. sammen i én pærevælling og når til den konklusion, at de er nogle unødvendige, uduelige snyltere, som ikke fortjener mere end 1/3 - 1/2 af, hvad vi ingeniører tjener.

Jeg selv vil hellere tage 2 timers overarbejde end at arbejde 1 time som sosu-assistent!

Skulle der endeligt være et problem med for store lønudgifter til det offentlige, så skyldes det nok ikke lønnen til de varme hænder, men snarere alle de (unødvendige) kolde hænder, som koster høj løn plus kontorplads og øvrigt overhead.

  • 35
  • 3

At strejke i det forkælede Danmark, - burde være lig fyringsgrund - . Gider du ikke passe dit arbejde til den løn du får eller har ondt i måsen over andet, så få et andet arbejde. At strejke er en forhistorisk afpresningsform der burde være forbudt. De lønninger der udbetales i cirkus DK. er i forvejen alt for høje set i forhold til niveauet i andre landet. Så en yderligere opskruning / påskruning af flere rettigheder til lønmodtagerne / flere udgifter til arbejdsgiverne kører kun imod mindre reelt / privat arbejde i DK. - Hvilket måske går op for de få når det er for sent.

  • 2
  • 27

Hvordan vil du tiltrække kvalificeret arbejdskraft til elendige arbejdsvilkår med elendig løn? Personalet skal behandles ordentligt ligemeget om det er privat eller offentligt ansatte!

Vær du bare glad for at fagforeningerne har skabt så gode forhold på arbejdsmarkedet at du ikke mener at strejke er en nødvendighed på dit område!

  • 9
  • 1

Det er ikke lønnen. Heller ikke forbedring af arbejdsvilkår. Ej heller spisepauser, ferier mm. Den virkelige årsag er at strejkekasserne er fyldte, og indbetalerne ikke skulle finde på at ville nedsætte de bidrag hertil. Det er mange midler der administreres, og "bengnaverne" er ikke vant til at slanke sig. Strategien med "no platform" virker, for der er absolut ingen dialog. Mystisk forhandling! ... Minder lidt om enkelte politikere der kravler op i træer. Her er det blot på andres bekostning. Vil vi virkelig inflation? Har vi råd?

  • 3
  • 14

fremover optager et lån i strejkekassen i stedet for at få udbetalt, hvad der svarer til en nettoløn med pension. Teknisk set får medlemmerne samme beløb som hidtil, men fordi det er et lån, skal der ikke svares skat af beløbet.

Hvornår mon virksomhederne gør det samme for at de ansatte sparer skatten?

  • 0
  • 0

Der er to muligheder:

A) Der betales fagforenings kontingent til fagforeningen. Dette trækkes fra i skat. Det du betaler, trækkes altså fra i skat, og når du får udbetalt penge fra strejke kassen, så skal der naturligvis ALTID betales skat. Alt andet er ulovligt.

B) Du låner pengene i banken. Du kan IKKE trække pengene fra i skat! Og, når du får pengene udbetalt, så skal der naturligvis ikke trækkes skat.

Der skal altid betales skat. De to muligheder kan ikke kombineres, så du undgår at betale skat. Hvis det er muligt, skal jeg have flyttet alle mine lån over i fagforeningen, så jeg kan trække det jeg afbetaler på gælden fra i skat på det jeg tjener. Det går aldrig godt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten