Power-to-x, fangst og lagring af CO2, en klimavenlig fødevare- og landbrugsproduktion samt genanvendelse og reduktion af plastaffald. Det er de fire forskningsområder, som regeringen vil prioritere midler til, når de politiske forhandlinger om forskningsreserven for 2021 begynder.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Først mange tak for opbakningen til både Niels-Peter og Niels
Således opmuntret vil jeg tilføje, at jeg er heller ikke tilfreds med, vores IDA-formands opbakning til:
- nedprioriteringen af de politisk fravalgte VE- og klimaløsninger, hvoraf nogle - og især specifikke indenfor emnegrupperne - både kan være mindst ligeså interessante og genstand for mange IDA-medlemmers arbejdsindsats. Jeg synes f.eks. at CO2-ækv.-negativ (f.eks. CH4 forhindrende og biokoks-producerende), miljøvenligt restproduktdisponerende og el-bakup-ydende biokraftvarme er mindst ligeså interessant som dyr og energikrævende CO2-separation og lagring. Det sidste bliver sikkert også nødvendigt, men det bør ikke være i stedet for noget, der på vigtige måder er mere fordelagtigt.
- at et ”mediehus” i IDAs regi, ligeledes plejer særinteresser og dette endda ofte på en meget kulørt måde, der i høj grad synes henvendt til politikere og skandalehungrende læsere. Det er oplagt, at især de mest virkningsfulde fluktuerende og regulerbare typer VE-produktion bør kombineres, men det sælger formentlig ”flere aviser”, at gøre VE til en kulørt krig mellem teknologier, og hvor Ing.dks redaktionelle linje f.eks. tydeligvis er pro ”vind” og con termisk bio-kraftvarme.
- mediehusets nye ”pro-medier”, som betyder, at også IDA-medlemmer skal betale ekstra, for at kunne følge og evt. sige fra overfor journalistiske fremstillinger/vurderinger på vore arbejdsområder, og hvor skrækscenariet er, at politikere og andre beslutningstagere køber adgang i den tro, at redaktionen har IDAs medlemmer i ryggen. Jeg har i efterhånden mange kommentarer kaldt det gidseltagning og afpresning af IDAs medlemmer. Se f.eks. min kommentar med nummeret 316 (m.fl.) her: https://ing.dk/blog/ingenioeren-faar-plus-indhold-213998 og evt. også det deri indeholdte link til mine tidligere kommentarer til lanceringen af pro-mediet "WasteTech".
Jeg tilslutter mig også, Peder. Disse forskningsmidler ser godt ud på papiret, men det bliver altså alt for ofte til en rituel dans omkring honningkrukken med mere eller mindre tænkte argumenter.
Kunne ikke haveskrevet det bedre ;-)
Ud over at beslutte overordnede mål for bl.a. CO2-reduktionen, VE-andelen og forsyningssikkerheden, burde politikerne koncentrere sig om at skabe reelt TEKNOLOGINEUTRALE og effektivt målsøgende rammebetingelser, for således i højere grad at lade de kloge markedskræfter om at anvise og realisere det bedste og billigste mix af teknologier, som der så også primært bør forskes i ”og omkring”.
For den særligt vigtige el-produktion, kan rammebetingelserne f.eks. langt hen ad vejen nøjes med at være dels en CO2-afgift "med fortegn" (dvs. inkl. belønning af CO2-ækv.-negativ produktion) og dels et - gerne procentuelt – kWt -tilskud oveni den varierende el-markedspris, dvs. et tilskud til den produktion, markedsprisen simpelt og tydeligt fortæller, at der er mest brug for. Dette frem for - som nu til vind - nærmere det stik modsatte i form af garanterede mindstepriser og lignende aftaler af typen "CfD", hvor det også er et problem, at både nye og allerede indgåede aftaler må forventes at blive dyrere, når der således presses mere af det samme ind på el-markedet.
Politikerne burde endvidere sørge for, at teknologiernes følgeomkostninger så vidt muligt henføres til de teknologier, der er årsag til omkostningerne, - så eksempelvis omkostninger til fornøden ekstra el-transmission ad nye/forstærkede linjer ikke "skjules" for markedskræfterne.
Jeg nævner ikke ekstraudgifter til el-til-el-lagring/PtX som sådanne følgeomkostninger, fordi sådanne anlæg også bør være på kommercielle vilkår under samme/tilsvarende teknologineutrale rammebetingelser (hvis ikke inkluderet bag el-producenternes el-målere).
Det kan ca. således også undgås, at de kommercielle aktører ansætter lobbyister og ansøgningsforfattere, frem for personale til den fornødne udvikling og eksekvering, ligesom politikerne får bedre tid til alt det andet, de også skal tage sig af, når de ikke længere skal forholde sig til bl.a. hjernevridende cirkulære argumenter som, at vi skal have rigelig ”vind”, fordi der også skal være nok til el-til-el-lagring/PtX og masser af el-til-el-lagring/PtX, fordi vi får meget mere vind. - Hvorved den - i betydelig grad – supplerende mulighed for backup-ydende, miljøvenligt restproduktdisponerende og potentielt CO2-ækv.-negative centrale bio-kraftvarmeværker (ubemærket?) køres yderligere i hegnet.