IDA-profil stifter ny liste: »Jeg må gøre det, jeg brænder for«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA-profil stifter ny liste: »Jeg må gøre det, jeg brænder for«

»Vi skal være dér, hvor vores medlemmer er i dag, ikke hvor de var for ti år siden. Sådan lyder en af begrundelserne for, at Juliane Marie Neiiendam har taget initiativ til at stifte en ny liste, der nu stiller op til IDA-valget. Illustration: IDA

De seneste tre år har Juliane Marie Neiiendam været en af frontfigurerne i IDA, som formand for Ansattes Råd, der arbejder med ingeniørernes løn og arbejdsvilkår – IDAs fagforeningsdel.

Da hun overtog formandsposten i foråret 2016, var det som medlem af Lederlisten, men 1. juni sidste år valgte Juliane Marie Neiiendam at kvitte sit medlemskab for at stifte sin egen liste (parti, red.). Det er den eneste nye liste ved dette repræsentantskabsvalg, og den bringer antallet af lister op på 13.

»Jeg havde en vision, som Lederlisten ikke var med på. De skal have lov til at arbejde med det, de har lyst til, men jeg må også gøre det, jeg brænder for. Selvom jeg kommer fra Lederlisten, er den nye liste for mange andre end ledere. Den er for alle med en interesse i gode rammer for arbejdslivet, en interesse i at få samarbejdet til at fungere mellem medarbejdere og ledere og for alle dem, der gerne vil være stolte af IDA og deres faglighed,« forklarer hun.

Valgets længste listenavn

Sigtet med den nye liste er at fremme IDA-medlemmernes innovationskraft, og forudsætningen for det er et fundament af god ledelse og trivsel. Den nye liste har det lange og ikke særligt mundrette navn, Innovation, Trivsel og Moderne Ledelse, og det er med velberåd hu. Navnet er nemlig en form for varedeklaration.

»Navnet er faktisk valgt som en kontrast til de mange andre listenavne, der henvender sig til bestemte grupper: seniorerne, de yngre, de privatansatte eller lederne, og hvor man som IDA-medlem kan undre sig over, hvad de egentlig står for. Vi har i stedet valgt at skilte med vores tre nøglepunkter i listenavnet,« forklarer hun.

Juliane Marie Neiiendam mener, at ledelse nødvendigvis skal ses i et bredere perspektiv end den traditionelle lederrolle, hvor man leder nedad:

Juliane Marie Neiiendam er formand for den eneste nystiftede liste ved dette valg til IDAs repræsentantskab, Innovation, Trivsel og Moderne Ledelse Illustration: Henrik Frydkjær

»Ledelse er også at lede på tværs, når du som projektleder ikke har et formelt lederansvar, eller at lede opad som menig medarbejder. Moderne ledelse handler om samarbejde, for det forhold, du har til din leder, påvirker din hverdag og den måde, du får arbejdsliv og familieliv til at gå op. Jeg vil gerne gøre en forskel ved gennem IDA at sætte fokus på trivsel og moderne ledelse,« lyder det.

Trivsel som fundament for vækst

Trivsel og god ledelse er nemlig fundamentet for det første ord i listens navn innovation, som er så vigtigt for samfundet, og som ingeniører og andre IDA-medlemmer er storleverandører af, mener hun:

»Innovation er det, vi skal leve af, og uden de rette rammer begrænser vi Danmarks vækst. Sidste år fremlagde regeringen en ledelsesrapport, der viste, at fremtidens ledere har brug for et teknisk fundament. Det gør jo åbenlyst IDA-medlemmer til fremtidens ledere, og det skal vi klæde dem på til med gode ledelsesværktøjer, så de også kan at håndtere det psykiske arbejdsmiljø.«

En ting er de gode intentioner, men hvordan omsætter man dem til handling i den virkelige verden?

»Ved at sætte politisk fokus på emnet, tale med politikere og virksomheder og bruge tal til at dokumentere, hvad der gør en forskel. Mangfoldighed i ledelse giver f.eks. 12,5 procent bedre bundlinje, og derfor er lige muligheder en af vores mærkesager. Det er vigtigt for os, at alle føler sig velkomne uanset, køn alder og etnisk baggrund. Det kan ikke passe, at dimittender og folk med anden etnisk baggrund, har sværere ved at komme i gang på arbejdsmarkedet.«

Vil sikre fornyelse

Som nævnt var der 12 IDA-lister i forvejen. Er det egentlig ikke nok, kunne man spørge listeføreren for IDAs nye, 13. liste?

»Det er et spørgsmål om demokrati, men også om at sikre fornyelse. De fleste lister har været med i mange år, men skal vi videreudvikle IDA, må vi være på forkant. Vi skal være dér, hvor vores medlemmer er i dag, ikke hvor de var for ti år siden. Vi skal ud og agere på samfundsdagsordenen.«

Selvom det er første repræsentantskabsvalg, og den nye liste er oppe imod 12 andre lister, er Juliane Marie Neiiendam fortrøstningsfuld.

»Jeg håber, vi kommer ind i repræsentantskabet med et brag, og vi vil under alle omstændigheder holde liv i listen med jævnlige møder. Det er vigtig med et godt bagland, for vi bliver kun klogere, hvis vi udveksler viden med hinanden.«

Emner : IDA
IDA-valg 2019

IDA-valg 2019 Bliv klogere på, hvad der adskiller de politiske lister i IDA, og på hvilken retning de hver især ønsker for foreningen. Se hele Ingeniørens dækning af IDA-valget 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Respekt for personer, der gerne vil gøre noget for vores forening.

Men når Juliane siger, "mangfoldighed i ledelse giver f.eks. 12,5 procent bedre bundlinje", sprørger jeg som journalist, hvor ved du det fra, og som ingeniør spørger jeg, kan man overhovedet have tiltro til en sådan beregning?

Skal vi ikke i en fakta-drevet forening, og det er jo IDA's kampagne op til Folketingsvalget, bort fra sådanne forsimplede budskaber?

  • 8
  • 0

Juliane får her ekstra reklame i ingeniøren. Juliane er den ene af de 2 medlemmer, som har været ansat i IDA. (Den anden er formanden). Hun har i flg. vedtægterne et centralt ansvar for varetagelse af IDA's politik og rammer for fagforeningsarbejdet. Jeg har selv 2 alvorlige sager, hvor AR (Ansattes Råd) har svigtet med assistance i ulovlige fyringer. Med Julianes stiftelse af den nye liste forstår jeg nu bedre, at hun i mine øjne ikke har varetaget den rolle hun har fået løn for i IDA.
Et klip fra den henvendelse jeg har sendt til hende og den politiske ledelse nedenfor. Som vanligt ingen reaktion.
Se også https://drive.google.com/file/d/1Nng-LopSX...

"Det starter i Ingeniøren 15.juni, hvor hun fører sig frem i et interview på vegne af lederlisten. I sig selv bemærkelsesværdigt at AR's af IDA ansatte formand føler sig kaldet til at optræde som lederrepræsentant. Endnu mere besynderligt er det, at hun i tilknytning til sit job i AR fremhæver, at "som politiker i IDA er hendes 3 vigtigste mærkesager trivsel, mangfoldighed og ligestilling". Ikke et ord om den kernerolle som fagforeningspolitiker, som hun er ansat til.
Det bliver værre ugen efter, hvor der er en helsides artikel med overskriften "Massiv mangel på rådgivende ingeniører bremser væksten". AR's formand udtaler frejdigt, at "du kan jo nærmest ikke stampe en arbejdsløs ingeniør op af jorden nu ...".
Og det til trods for at der er 20% ledighed blandt de nyuddannede ingeniører.
Helt galt går det for hende - og vores stakkels forening - da hun interviewes i P1 morgen 3.juli. Her agiterer hun for import af ingeniører fra udlandet: "Vi har simpelthen ikke nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark.... Vores ledighed for dem med mere end 5 års erfaring ligger på under 1% ....og der er ikke nok selvom vi får alle dimitenderne i job." o.s.v o.s.v."
mvh
Steen Palvig
steen@forumpalvig.dk

  • 4
  • 1

Helt galt går det for hende - og vores stakkels forening - da hun interviewes i P1 morgen 3.juli. Her agiterer hun for import af ingeniører fra udlandet: "Vi har simpelthen ikke nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark.... Vores ledighed for dem med mere end 5 års erfaring ligger på under 1% ....og der er ikke nok selvom vi får alle dimitenderne i job." o.s.v o.s.v."
mvh


Jeg tror at mange virksomheder og ledere deler Julianes holdning. Det er mere bekvemt, at få en kvalificeret ingeniør end at skulle oplære nyuddannede.

Jeg syntes det er trist, at så mange nyuddannede er arbejdsløse - virksomhederne burde føle et ansvar og ansætte nyuddannede ingeniører.

  • 4
  • 0

Kære Steen Palvig
Ingeniørens dækning af IDA-valget foregår efter journalistiske principper. Når vi har valgt at prioritere denne historie, skyldes det, at Innovation, Trivsel og Moderne ledelse er den eneste nystiftede liste, der stiller op til repræsentantskabet ved dette valg. Vi vurderer derfor, at det er en relevant nyhed for læserne.
Se desuden: https://ing.dk/artikel/ingenioerens-valgda...
Venlig hilsen
Lene Wessel

  • 3
  • 1

Hej Jens,

Virksomheder med høj grad af diversitet og mangfoldig ledelse tjener i gennemsnit 12,6 procentpoint mere end virksomheder med lav grad af mangfoldig ledelse. Samtidig tjener de mest mangfoldige virksomheder i gennemsnit 5,7 procentpoint mere end deres konkurrenter.

Dette var blandt konklusionerne da ISS og Proacteur stillede skarpt på mangfoldighed i danske virksomheders ledelse og ledelsesammensætning, baseret på data indsamlet af PwC. Undersøgelsen rangordnede danske virksomheder efter hvor mangfoldige deres ledelse var, baseret; køn, etnicitet, aldersspredning og anciennitet.

To af undersøgelsens væsentligste konklusioner er:
•Høj grad af mangfoldighed i ledelsen, skaber markant højere bundlinje.
•Mangfoldighed kan anvendes som et middel til at opnå forretningsmæssige mål.

Du kan bl.a. læse mere derom i denne rapport: https://www.kunst.dk/fileadmin/_kunst2011/...

  • 0
  • 6

Hej Jens,

Vi er i den situation at ledigheden ibland vores medlemmer er på 1,8% og ledigheden ibland dimittenderne - der ser vi på "ledigheden under et år efter uddannelse" er på 16,3% ifølge de sidste ledighedstal. Det betyder at de nyuddannede lige nu er ledige i snit 58 dage fra færdiguddannet til første job. I betragtning af at flertallet bliver færdiguddannede lige inden sommerferien er det ikke mærkeligt at det kan tage et par måneder.
Det værende sagt er det dog stadig noget vi skal have fokus på - også som nævnt i artiklen - at få dimmittenderne og dem med anden etnisk baggrund i arbejde hurtigst muligt. Og dette gælder sådan set alle vores medlemmer.
Udfordringen er at efterspørgslen er meget større end udbuddet. Og udbuddet er ikke nødvendigvis de kompetencer der er efterspurgte. Især ser vi at virksomheder i provinsen har meget svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Når vi taler om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark er det for at undgå at virksomhederne flytter ud af landet. Vi har faktisk allerede i dag ca. 23.000 udenlandske arbejdstagere i Danmark tilknyttet ingeniørarbejdsmarkedet. Og en analyse udarbejdet af partnerskabet ”Engineer the Future” viser, at Danmark i 2025 vil mangle ca.10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

  • 0
  • 3

Selv om jeg også selv formoder, at diversitet har en betydning vil jeg være meget forsigtig med at gå fra korrelation til årsagssammenhæng - og det er nok urealistisk at forvente, at diversitet alene er et mirakelkoncept.

https://www.linkedin.com/pulse/diversity-f...

Men nok om det emne fra mig. Det kan hurtigt blive en al for snæver diskussion herom. Det er alligevel ikke et punkt, der er udslagsgivende for min stemme.

  • 5
  • 0

Det er ikke AR's opgave at drive generel politik og slet ikke at fremstå i medierne med synspunkter, som normalt fremføres af DI og andre arbejdsgiverorganisationer. AR formanden skal via partsindlæg kæmpe operationelt for at både de unge og de gamle (selv en af dem) kommer i arbejde og får ordenlige lønninger og vilkår. Rollen er som en traditionel 'fagforeningsbisse' .
Se udklip af vedtægter nedenfor.
mvh
Steen Palvig

Stk. 4. Ansattes Råd har ansvar for følgende opgaver:
• Indstiller til Hovedbestyrelsen rammer og budget inden for
Ansattes Råds område samt bidrag til Dispositionsfonden.
• Indstiller til Hovedbestyrelsen forslag til politik vedrørende
løn-, ansættelses-, pensions-, arbejdsmarkeds-, beskæftigelses-
og arbejdsmiljøforhold.
• Fastlægger retningslinjer for udbetalinger fra Dispositionsfonden.
• Fastlægger rammerne for IDA Offentlig og IDA Privat.
• Fastlægger rammerne for tillidsrepræsentantuddannelsen.
• Fastlægger rammerne for løn-, ansættelses-, pensions-,
arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
• Fastlægger minimallønnen.
• Fastlægger overenskomstkrav og godkender overenskomstresultater
samt beslutter eventuel konflikt.
Stk. 5. Beslutning om iværksættelse af konflikt kræver kvalificeret
flertal, hvor mindst 5 af mødets stemmeberettigede medlemmer
stemmer for.
Stk. 6. Ansattes Råd har forhandlingsretten for løn- og ansættelsesmæssige
vilkår. Ansattes Råd kan indgå aftaler om hel
eller delvis overdragelse af forhandlingsretten til en hovedorganisation
(forhandlingsaftaler). Sådanne aftaler er ikke omfattet
af bestemmelsen i vedtægternes § 22, stk. 6.

  • 4
  • 0

Du kan bl.a. læse mere derom i denne rapport: https://www.kunst.dk/fileadmin/_kunst2011/...


Den rapport ligner mest af alt et politisk korrekt PR stunt. Jo mere glitter rog farvelade er er komet på, jo mere anstrengt har jeg det med det.

Og så kan man ikke bare konkludere, at sætter man flere kvinder, indvandrere, transseksuelle etc i ledelsen kommer der et højere afkast. Det skal stadigt være de rigtige mennesker.
Derfor har jeg det svært med en politisk korrekt ord som mangfoldighed. Det kan let ende med at man ender i den anden grøft.

  • 6
  • 0

Hej Kjeld,
Jeg tror pointen er at diversitet udvider idegrundlaget. Favner man bredt, og vidensdeler man, bliver man hele tiden klogere, og kan man blive inspireret til nye ideer og forretningskoncepter.
Se denne artikel fra Berlingske: https://www.berlingske.dk/karriere/ledelse...
Der står også at "Mangfoldighed i ledelsen medfører også lavere sygefravær og mere stabile medarbejdere."
Du kan også se denne Amerikanske artikel om fordele og ulemper ved diversitet: https://smallbusiness.chron.com/advantages...

  • 2
  • 0

Se denne artikel fra Berlingske: https://www.berlingske.dk/karriere/ledelse...


Hov det var jo den samme kilde en gang til.

Jeg tror pointen er at diversitet udvider idegrundlaget. Favner man bredt, og vidensdeler man, bliver man hele tiden klogere, og kan man blive inspireret til nye ideer og forretningskoncepter.


Det er ikke det jeg er uenig i. Det er mere hvordan man opnår dette "fix". Ansæt en sort lesbisk kvinde i ledelsen, og bliv en success. Den holder ikke, det drejer sig om at finde talenterne. Hvis man udelukker et talent på grund af køn, race, seksualitet o.lign. så udelukker man talenter, og så kommer man bagud.
Derfor er årsagen til at man klarer sig bedre ikke at man ansætter mangfoldigt, men at man ikke udelukker talent. Det er ikke helt det samme, selvom nogle nok vil spørge om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt.

Du kan også se denne Amerikanske artikel om fordele og ulemper ved diversitet: https://smallbusiness.chron.com/advantages...


En sammenligning med USA er svær at bruge i Danmark. Indvandrermassen er andrledes, erhvervsklimaet er generelt mere innovativt i USA, og så har de ikke den samme velfærdsstat som Danmark.

Dertil kommer at du næppe i disse år vil finde videnskabelige artikler som påpeger problemer med mangfoldighed, eller forskelle på køn, race, religion o.lign. At publicere forskning der påviser forskelle, er næsten det samme som at stoppe sin akademiske karriere. Se blot hvordan det gik Helmuth Nyborg.

  • 1
  • 1

At publicere forskning der påviser forskelle, er næsten det samme som at stoppe sin akademiske karriere. Se blot hvordan det gik Helmuth Nyborg

- meget à propos bringer dagens udgave af Weekendavisen et interessant 'essay': "Det er efterhånden blevet karriereødelæggende at påpege, hvad forskningen viser om forskellen på mænds og kvinders hjerner". En lille smagsprøve:

Det slår mig ved nærmere eftertanke, at der er noget større på spil. Køn er kommet til at stå øverst på dagsordenen, og i kølvandet på #MeToo er kvinder en nærmest urørlig gruppe, hvis man vil være politisk korrekt. Det er tydeligt på institutionelt plan, hvor man under stor bevågenhed arbejder på at få flere kvinder i fag, hvor de slæber efter. Hvilket i sig selv er al ære værd. Men man fornemmer samtidig en snigende og meget ubehagelig politisering i selve forskningen...

  • 2
  • 2

meget à propos bringer dagens udgave af Weekendavisen et interessant 'essay'


Den har jeg også set. Og den er skrevet af den efterhånden ret kendte videnskabsjournalist Lone Frank.

Altså en kvinde, selvom nogle nok efterhånden vil sige hun er mere mand.

Man skal i øvrigt passe på, hvis man har en politik som siger man skal have flere kvinder i ledelsen, så får man blot kvinder der opfører sig som mænd. Det kommer ikke af sig selv.

  • 1
  • 1

Den har jeg også set

- godt! Her indledningen til en anden, med lidt bredere perspektiv:

It’s time to call it: Democracies across the West are at an inflection point on free speech, and it’s not clear which way things will go on this issue in the next 20 or 30 years. In some cases, ostensibly liberal governments have already made moves to police and suppress what they deem unacceptable speech; in others, rigid political binaries have threatened to crowd out traditions of free inquiry and debate. All too often, it seems not to matter what is said in an argument but rather who says it and how it was said.
Superseding this once-proud tradition of free speech, empiricism, and free inquiry is calculating, cautious, self-censoring phraseology. And when people do express unorthodox views, it is often in hushed tones, out of fear that an overheard comment could kill their career and get them ostracized from polite society...

https://www.the-american-interest.com/2019...

Jeg er ikke helt sikker på linket(?) Hvis ikke det virker, kan man søge efter 'The American Interest', der er p.t. en henvisning på forsiden:
Andrew A. Michta is the dean of the College of International and Security Studies at the George C. Marshall European Center for Security Studies

  • 2
  • 1