IDA-opråb: Pas på Kodak-øjeblikket
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA-opråb: Pas på Kodak-øjeblikket

Flere forbinder måske reklamesloganet Kodak-moment, eller på dansk Kodak-øjeblik, med et positivt øjeblik, der er værd at mindes (via et foto). Men på konferencen Driving Technology, der finder sted mandag og tirsdag hos Ingeniørforeningen IDA på Kalvebod Brygge, har udtrykket fået en ganske anden betydning.

»Vores mål for i dag er at undgå Kodak-øjeblikke,« lød det fra IDA-formand Frida Frost under hendes åbningstale på konferencen til de omkring 100 tilhørere.

Og det var ikke de mindeværdige kameraøjeblikke, hun havde i tankerne, men derimod den slags øjeblikke, hvor kamera- og fotofilmvirksomheden Kodak gik fra at være dominerende inden for sit område og til at blive overhalet indenom af digital fototeknologi. Et andet eksempel kunne være, da Blockbusters amerikanske videoudlejningsforretning blev overhalet indenom af streamingtjenesten Netflix.

»Der finder en hastig teknologisk udvikling sted, som vi bliver nødt til at forstå,« sagde hun til deltagerne, der blandt andet repræsenterer flere dele af dansk erhvervsliv og danske uddannelsesinstitutioner.

»Enten er du den, der disrupter, eller også bliver du disruptet,« konstaterede Salmin Ismail på konferencen Driving Technology i IDA-huset. Foto: Sif Meincke

Teknologier som de digitale billeder kaldes – i hvert fald her på konferencen – for disruptive. Det vil sige teknologiske revolutioner, der kommer ind fra sidelinjen og vender op og ned på den verden, som virksomhederne ellers har befundet sig trygt i.

Vend udviklingen til din fordel

Og omdrejningspunktet for Driving Technology-konferencen er netop at gøre deltagerne klogere på, både hvordan de skal forholde sig til disse disruptive teknologier, og hvordan de ikke blot undgår at gå til grunde som følge af den teknologiske udvikling, men i stedet vender den til deres fordel.

På konferencen taler en række internationalt kendte personligheder inden for det teknologiske område. Salim Ismail indtog scenen lige efter Frida Frost og fulgte op på den tråd, hun havde startet om de disruptive teknologier.

Han har en baggrund som leder af Yahoos incubator-organisation, dvs. dér hvor nye teknologier bliver afprøvet. Han var desuden den første CEO ved det amerikanske kursusfænomen Singularity University. Nu rejser han rundt og fortæller om den teknologiske udvikling og Singularity University, og det gør han også ved Driving Technology-konferencen hos IDA.

Salim Ismail har også et bud på, hvad der bliver en af de næste store disruptive teknologier, nemlig 3D-print. For mens almindelige fremstillingsprocesser bliver dyrere, jo mere komplekse elementer der skal fremstilles, så kan 3D-printerteknologien producere endog ganske komplicerede strukturer, uden at fremstillingsprisen af den grund eksploderer.

Han nævnte i den sammenhæng et konkret eksempel, hvor en studerende havde fundet ud af at få en inkjetprinter til at printe brugbar makeup alene via software-modifikationer.

»Jeg har talt med et par makeup-producenter, og de flipper helt ud,« sagde han med henvisning til producenternes fortvivlelse over inkjet-makeuppen.

Menneskehedens hjertensskrig

Under konferencen har der været flere eksempler på den slags flip ud-øjeblikke, hvor mennesker møder en teknologi, der vender op og ned på deres verdensbillede. Et af Ismails eksempler var en lille video af en af Googles selvkørende biler. I videoen høres højlydte og skrigende passagerer, der prøver at forholde sig til, at bilen selv navigerer forholdsvist hurtigt mellem nogle kegler på en kørebane.

»Det er menneskehedens hjertensskrig ved mødet med teknologien,« lød kommentaren fra Salim Ismail.

Men selv om den teknologiske udvikling kan være chokerende både for passagerer og virksomheder, så nytter det altså ikke (bare) at skrige. Det er vigtigt ikke at lukke sig om sig selv, men tænke ud af boksen, lyder et af hovedbudskaberne på konferencen.

Som eksempel på teknologiske udviklingsmetoder, hvor der bliver tænkt ud af boksen, blev nævnt crowdfunding-tjenesten Kickstarter. Her blev smart-uret Pebble en gigantisk brugersucces, efter at adskillige investorer havde sagt nej til at skyde penge i det.

En anden tilgang til udvikling er crowdsourcing, som også blev fremhævet, og hvor mange brugeres syn på en teknologisk problemstilling er med til at forbedre resultatet i en grad, der aldrig ville være mulig for et lille hold udviklere.

»Enten er du den, der disrupter, eller også bliver du disruptet,« konstaterede Salmin Ismail under et senere indlæg – i betydningen: overrumplet af udefrakommende teknologisk udvikling.

Læs også: Teknologiguru: Ekstrem teknologiudvikling knuser store virksomheder

Og i det lys havde han et forslag til større virksomheder, der typisk kan have svært ved den fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne følge med og være på forkant med udviklingen:

»Betal dem for at starte en virksomhed, der disrupter dig. Det er bedre, hvis du ejer dem, der gør det.«

IDA-formand Frida Frost sluttede sit åbningsindlæg med en form for opråb til tilhørerne:

»Lad os begynde at udforske,« sagde hun og tilføjede:

»Vi vil ikke drives af teknologi, vi vil drive teknologien.«

Så kan man jo passende spørge sig selv, om vi som samfund opfordrer til en Kodak-mentalitet eller til en sulten startup-mentalitet med konstant appetit på udfordrende nytænkning, når vi tildeler virksomheder 20-årige patenter på "computer-implementerede metoder".

  • 10
  • 1

Hvis man tager vindmølleindustrien frem, vidner den om virkelig fokus, men også en ujævn strategisk plan. Hvorfor kunne de borgerlige ikke se ideen?
Der er teknologiske områder der simpelthen er for omfattende til små og mellemstore lande. Derfor har vi EU. Men hvorfor er det så svært at gå sammen om at få styr på de teknologier som halter? Tænker det må være bedre i en periode at give skattefrihed til særlig fokusindustrier, frem for bare at se tallene rasle ned år efter år. Hvornår erkender man at f.eks. elektronik industrien har det hårdt og behøver særlig fokus? Eller software?
Batterier til bla. biler, software til styring af alt efterhånden i samfundet, elektronikken som softwaren skal indgå i, og sikkert flere andre områder kræver erkendelse og særlig håndtering. Forhåbentlig bliver det ikke kun de mere totalitære stater der løber med det hele.
Men overordnet bliver selv det bedste produkt ikke solgt, hvis salgskanalerne har andre kandidater de foretrækker. Business er og bliver business. Hele kæden skal tænkes ind, som alle de succesrige gør. Her hjælper beklemthed, fornærmethed eller filosofiske svadaer ikke meget mod klingende mønt.

  • 0
  • 0