IDA om naturvidenskabsstrategi: Nu skal vi ud af starthullerne
Regeringens nationale naturvidenskabsstrategi peger den rigtige vej, mener IDA-formand Thomas Damkjær Petersen, der hilser målsætningen velkommen.
»Strategien er et skridt i den rigtige retning, fordi den vil være med til at sikre, at flere får mere kendskab til STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Men vi har også ventet længe på den,« påpeger han.
Læs også: Naturvidenskabelig dannelse skal på skoleskemaet
I ventetiden har IDA selv taget flere initiativer til at rette fokus mod naturvidenskab og teknologi, f.eks. i alliancen Engineer the Future, som IDA-formanden står i spidsen for.
Har strategien været værd at vente på?
»Det er godt, den er kommet, og den skal nok bidrage til øget opmærksomhed. Det er der brug for,« fastslår han.
Fokus på naturvidenskabelig dannelse og uddannelse helt fra børnehaveklassen er et af de i alt fem indsatsområder i strategien. Det tiltaler Thomas Damkjær Petersen. Han havde dog håbet på, at man i naturfagsundervisningen i højere grad ville kombinere fag som matematik og håndværk/design, end der lægges op til i udspillet:
»En tættere kobling mellem naturfag og andre fag vil give eleverne bedre mulighed for en mere anvendelsesorienteret tilgang til flere emner som eksempelvis klimaforandringer, fødevarer og bæredygtighed,« siger han.
Strategien tegner også konturerne af en ny kandidatuddannelse, der er målrettet naturfaglige lærere. Det glæder adm. direktør i DI, Karsten Dybvad, fremgår det af en pressemeddelelse:
»Forslaget er et godt bidrag, der skal styrke lærernes faglighed. Det kan forhåbentlig få endnu flere til at blive lærere i naturfag,« siger han.
Ifølge Thomas Damkjær Petersen er den generelle opgradering af folkeskolelærerne, som også ligger i strategien, bydende nødvendig. Han henviser til, at hver tredje folkeskolelærer, der underviser i natur/teknologi, ikke er linjefagsuddannet:
»Det er enormt vigtigt at have inspirerende undervisere, hvis man vil motivere børn og unge, og den udfordring er endnu ikke løst.«
Initiativerne er det vigtigste
Regeringen har i alt afsat 180 millioner kroner til at realisere strategien. De skal blandt andet gå til at styrke lærerkompetencer og dermed forbedre undervisningen.
En del af pengene skal dække udgifterne til en ‘Naturvidenskabernes ABC’, der skal målrettes hvert enkelt uddannelsestrin og realisere ønsket om at give alle børn og unge en bred naturvidenskabelige dannelse.
Herudover skal der bruges en sum penge på at gøre de særligt dygtige elever endnu dygtigere gennem nye talentprogrammer og styrkelse af allerede eksisterende.
Hvorvidt der er afsat penge nok, har Thomas Damkjær Petersen »ikke en markant holdning til«.
»Man kan altid bruge penge på de her områder. Jeg hilser initiativerne velkommen. Det er det vigtigste,« siger han.
Strategien opererer ikke med nagelfaste mål, men det bekymrer ikke IDA-formanden:
»I virkeligheden gælder det bare om at komme ud af starthullerne. Vi skal ikke vente to, tre eller fem år. Det ved regeringen godt. Vi har ikke brug for opfylde et mål om en årrække. Det er her og nu, det gælder.«
Med en mangel i 2025 på 6.500 civil- og diplomingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater er der da heller ikke tid til ret meget mere snak, hvis mangeltallene skal gøres til skamme.
Et ekko fra 2005?
Djævlens advokat kunne indvende, at dagens udmelding om styrkelse af de naturvidenskabelig fag lyder som et ekko af de intentioner, der lå bag gymnasiereform fra 2005, hvor det efter nogle år stod klart, at markant færre studenter fra det almene gymnasium valgte naturvidenskabelig fag.
Læs også: Gymnasiereform koster potentiel ingeniørarbejdskraft
Den bekymring deler Thomas Damkjær Petersen ikke. Han mener, der er sket meget i løbet af de seneste år, som peger i en anden retning.
»Det er sket en kæmpe teknologisk udvikling, som giver mere vilje og engagement til at speede processen op. Erhvervslivet efterspørger også naturvidenskabelige kompetencer i større grad. Og når mange peger i samme retning, kan det lade sig gøre at gennemføre det,« understreger han.
