IDA-lister efter konstituering: Processen var lukket og svær
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA-lister efter konstituering: Processen var lukket og svær

Der var ikke brug for afstemning, da IDAs repræsentantskab genvalgte formand Thomas Damkjær Petersen. Alle 65 medlemmer står nemlig bag konstitueringen. Til gengæld lød der hård kritik af den proces, der førte frem til konstitueringen. Fotoet er fra et repræsentantskabsmøde i 2018 Illustration: Lene Wessel

Da IDAs nyvalgte repræsentantskab lørdag eftermiddag enstemmigt havde genvalgt IDA-formand Thomas Damkjær Petersen og den nye hovedbestyrelse, bad Juliane Marie Neiiendam, listefører for 'Innovation, Trivsel og Moderne Ledelse', om ordet.

I et kort oplæg tilkendegav hun, at konstitueringsperioden havde været en »svær proces«, og sagde blandt andet:

»Vi er den liste, der har fået flest stemmer, og vi har fået ni mandater. Desværre medførte dette ikke en følelse af at være velkommen eller et ønske om samarbejde fra en klike af gamle lister. Tværtimod,« lød det.

Læs også: Kandidat til IDAs formandspost: »Jeg har lyst til at sætte retningen for hele IDA«

Som alle andre listeførere har Juliane Marie Neiiendam skrevet under på konstitueringsaftalen.

Så hvorfor overhovedet bringe kritikken til torvs, når aftalen er i hus?

»Jeg havde behov for at sætte ord på processen, fordi jeg blev lidt overrasket over tilgangen. Jeg havde forventet, at det ville være meget mere åbent og imødekommende, end det viste sig at være. I den ideelle verden ville man se på, hvor mange mandater, vi havde fået, og det ville have fremgået af konstitueringsaftalen, hvad dem, der stemte på os, ønsker. Fagforeningslisten fik lige så mange mandater som os, så det var fuldt forståeligt, at Thomas Damkjær Petersen blev formand,« understreger hun.

Signal om samarbejde

Allerede kort efter repræsentantskabsvalget havde IDA-formand Thomas Damkjær Petersen samlet et flertal på 38 medlemmer af det 65 mandstore repræsentantskab bag en konstitueringsaftale.

Heraf fremgik det blandt andet, at IDA skulle have fokus på ’tillidsrepræsentanter’, og ændringen af det specifikke ord, var væsentligt for Juliane Marie Neiiendams liste. Ordet er blevet ændret til ’medarbejderrepræsentanter’ i den endelig aftale, og det gør en stor forskel, mener hun:

»Vi ønsker et bredt fokus, for vi har mange forskellige repræsentanter ude i virksomhederne. Langt flertallet af vores medlemmer i de private virksomheder har slet ikke en overenskomst, men der er mange, der gør noget aktivt for medlemmerne uden at være tillidsrepræsentanter. Der er f.eks. også arbejdsmiljørepræsentanterne. Derfor er vi glade for, at ordlyden blev ændret i den endelige aftale.«

Når innovation, Trivsel og Moderne Ledelse skrev under på konstitueringsaftale bunder det i listens ønske om et bredt samarbejde:

»Vi vil være samarbejdende og samlende – og derfor er det vigtigt for os at sende et signal om, at det er det, vi gør. Nu får vi mulighed for at gøre en forskel for alle IDAs medlemmer, og det er, hvad vi alle brænder for.«

Papir til hovedbestyrelsen

Selvom et enigt repræsentantskab står bag konstitueringsaftalen og den genvalgte formand lød der flere kritiske røster, da repræsentantskabsmødet nåede til punkt 16. »Drøftelse af mål for det politiske arbejde i den forestående valgperiode.«

Kritikken kom fra nogle af de seks lister, der med 27 mandater tilhører det mindretal, som undervejs i konstitueringsperioden spillede ind med et alternativ til flertallets aftale.

Læs også: Efter valget: Optræk til blokpolitik i IDA

En af disse liste er Lederlisten, som bad om at få omdelt et papir med sit bud på »Mål for det politiske arbejde i den kommende valgperiode.« Papiret indeholder i alt ni punkter, og Ulla Röttger forklarede, hvorfor Lederlisten havde taget dem med til mødet:

Læs også: Kandidat til IDAs-formandspost: »Jeg kan godt tænke mig en ny stor opgave«

»Vi forsøgte at få vores mål indarbejdet i flertallets konstitueringsaftale, og havde håbet, at der ville komme en åben dialog om det. Det kom der ikke, fordi det blev afvist af formandskabet. Nu håber vi, at det bliver taget med i hovedbestyrelsens arbejde.«

»Ikke så ringe endda«

Når Lederlisten endte med at skiver under på konstitueringsaftalen, skyldes det ifølge Ulla Röttger, at »vi skylder vore medlemmer at stå sammen på tværs.«

På mødet understregede IDA-formand Thomas Damkjær Petersen, at det for IDA først og fremmest handler om at sikre den bedst mulige fremtid for medlemmerne:

»Selvom vi hører nogle mislyde, så er det første gang, vi har en konstitueringsaftale, hvor alle skriver under, og det er tegn på , at det ikke er så ringe endda, det vi laver,«

Henvendt til Ulla Röttger fra Lederlisten sagde IDA-formanden:

»Alle kan ikke få det hele med, men det er fint, du lægger de ni punkter frem her. Jeg synes, vi har meget af det med allerede, og jeg har sat hakker ved flere punkter. Vi har fokus på ledelse, og det er en vigtigt del af IDA, at vi har gode tilbud til lederne,« pointerede Thomas Damkjær Petersen.

Cay Holst, Private Ingeniører – pi, var heller ikke tilfreds med processen:

Jeg har stået på sidelinjen i denne konstitueringsproces, og det har ikke været kønt. Jeg ved ikke, om repræsentantskabet er klar over, hvor lidt der skal til for at sætte sig på et flertal, men 38 mandater sidder på stort set alt, hvad der er i denne forening, og mindretallet har fået at vide, at sådan skal det være. Vi bør kigge på vedtægter, når et lille flertal kan koste rundt med et stort mindretal.«

Efter repræsentantskabsmødet betonede IDA-formanden, at det nu er tid til at kigge fremad:

»Alle 65 medlemmer står bag konstitueringsaftalen, og det er jeg glad for. Det har været en god dag for IDA og et skridt fremad i forhold til vores mål i Vision 2025.«

Emner : IDA
IDA-valg 2019

IDA-valg 2019 Bliv klogere på, hvad der adskiller de politiske lister i IDA, og på hvilken retning de hver især ønsker for foreningen. Se hele Ingeniørens dækning af IDA-valget 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg forstår ikke hvordan et mindretal, som det fremgår af artiklen, kan stemme for konstitueringen, men øjensynlig være så meget imod flertallet som det fremgår af artiklen.

Måske er der behov for en ekstern, uafhængig, journalist, som kan fremstille mindretallets synspunkter ?
Det må da være komplet uklart for vælgerne som har stemt, hvad det er som mindretallet ikke har fået fremmet ?

Jeg er naturligvis meget naiv, men hvis vedtægterne tilsiger at konstituering sker ved simpelt flertal, i modsætning til kvalificeret flertal, så må “oppositionen” da affinde sig med at være i mindretal ?

Måske er antallet af lister et udtryk for en umoden, kværulantisk, vælgerbase, som ikke er enig om ret meget ? Og det udtrykkes så i form af mange lister med måske marginale holdningsforskelle ?

Er det mon det basale problem ? En stridbar, sekterisk vælgerbase ?

Måske skulle mindretallet satse på at skabe f.eks. to konsoliderede lister inden næste valg ?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten