IDA til ledige: Derfor vil vi hjælpe flygtninge

Danske ingeniører bør stå forrest i køen, når der skal deles arbejdspladser ud. Sådan lød budskabet i debatindlæg fra flere medlemmer af Ingeniørforeningen, IDA, som kommenterede på Ingeniørens hjemmeside, ing.dk.

Anledningen var en artikel om, at asylstrømmen kan have båret op mod 400-800 ingeniør- og it-uddannede med sig til Danmark. IDA anbefaler i artiklen sammen med Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI) og Dansk Industri at udnytte den udenlandske arbejdskraft, fordi ingeniørmanglen på det danske jobmarked er voksende.

Læs også: Melding fra asylcentre: Mindst 400 ingeniører blandt flygtninge

Denne melding møder dog modstand hos enkelte IDA-medlemmer. De kritiserer IDA for at forfordele deres danske medlemmer til fordel for flygtninge.

En kritik som, Ingeniørforeningens Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd, afviser.

Han forklarer, at hvis der er 400 ingeniører blandt asylansøgerne, bør IDA bidrage til at løse den samfundsmæssige udfordring med at få dem integreret. Den del af flygtningeingeniørerne, som besidder kompetencer til at træde ind på det danske arbejdsmarked, vil foreningen derfor hjælpe.

»Det er min forventning, at vi nok ender med cirka 100, som det giver mening at opfatte som kvalificerede, og de udgør altså ingen trussel imod et arbejdsmarked, som kommer til at mangle et femcifret antal ingeniører over de næste 10 år med den nuværende udvikling,« skriver Morten Thiessen på ing.dk og fortsætter:

»Så koldt vand i blodet. Brug de tilbud, IDA eller AAK stiller til rådighed og lad være med at gå i panik over 100 nye kolleger, vi har brug for både jer og dem.«

Sandheden om ingeniørmangel

Flere af de deltagende debattører sætter dog spørgsmålstegn ved den såkaldte ingeniørledighed, som for arbejdsløse ingeniører kan virke ikke-eksisterende. Et enkelt medlem beder derfor Ingeniørforeningen fremlægge tal for ledigheden.

»Der er ca. 1.200 ledige kandidater for tiden, og for dem er det naturligvis træls, men statistikken taler altså sit klare sprog om trenden på arbejdsmarkedet. Det gør lønstigningerne også, og i 2015 steg reallønnen for privatansatte ingeniører med ca. 3,5 %, den største stigning i 10 år, så jo, der er ingeniørmangel,« besvarer Morten Thiessen.

Læs også: Syriske Hatem Aboud drømmer om et ingeniørliv i vindmøllernes land

Samtidig maner formanden til ro og forsikrer, at IDA ikke medvirker til en skæv arbejdsmarkedspolitik.

»Nu er IDA jo kun interesseret i dem, der kan og vil arbejde som ingeniører på samme betingelser som alle os andre, så vi bidrager ikke til en kikset migrantpolitik, tværtimod. Asylansøgere, som kan passe et ingeniørjob, kan faktisk få arbejds- og opholdstilladelse på lige fod med alle andre statsborgere uden for EU, hvis de aflønnes på dansk niveau, så de der kommer i arbejde ville have ret til ophold alligevel. Vi hjælper bare til at få dem til at lave noget fornuftigt lidt hurtigere.«

Artiklen om flygtningeingeniører er baseret på tal fra asylcentre, som Ingeniøren har været i kontakt med. Hos Jammerbugt Kommune, der driver 12 centre, vurderer de, at mellem 2 og 4 pct. af asylstrømmen kan have baggrund inden for ingeniør- og it-fag.

En vurdering, som andre asylcentrer bekræfter. Ud af det samlede antal asylansøgere på 21.225 kan 400-800 personer altså have en ingeniør- eller it-uddannelse med i rygsækken, hvis procentdelen holder.

Der er ikke taget forbehold for, hvordan niveauet af udenlandske uddannelser er sammenlignet med danske, eller hvorvidt de enkelte asylansøgere har haft mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.

I 2015 søgte 59 syrere om verificering af deres uddannelse som ingeniør hos Styrelsen for Videregående Uddannelse, hvor samme tal året forinden kun lå på 17.

Læs også: Folketinget vil lempe arbejdsregler for udenlandske studerende