IDA: Konflikten afgøres inden 14 dage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA: Konflikten afgøres inden 14 dage

Illustration: Bigstock

Det endte hverken med forlig eller forlis, men derimod en forlængelse af overenskomstforhandlingerne. Efter et 19 timer langt møde mellem de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere, som sluttede onsdag morgen ved 5-tiden, besluttede forligsmand Mette Christensen at indkalde parterne til møde igen på fredag kl. 10.

Forligsmanden har dermed benyttet sig af muligheden for at udskyde konflikten med yderligere to uger. Det betyder, at lønmodtagernes strejke er udskudt til 8. maj og arbejdsgivernes lockout til 12. maj. Med mindre partnerne har indgået en aftale eller opgiver at nå et forlig inden da.

Det er AC, der sidder med ved forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen, men IDAs chefforhandler, Carsten Eckhart Thomsen, følger forhandlingerne tæt fra sidelinjen. Han glæder sig over, at forligsmand Mette Christensen har valgt at forlænge forhandlingerne endnu en gang:

»Jeg var lidt overrasket over, at udskydelsen kom. Nu har jeg jo ikke siddet som fluen på væggen derinde, men udskydelsen viser for mig at se, at der er sket en bevægelse, så der er noget at arbejde videre med. Det er meget positivt. Uden en bevægelse i forhandlingerne var der ikke kommet en forlængelse,« vurderer han.

Han glæder sig over, at parterne tilsyneladende er rykket tættere på hinanden, så en konflikt kan undgås.

Løsning inden to uger

»Der er ikke nogen, der har gavn af en konflikt. Tværtimod, så jeg håber, det kan lykkes at få en aftale – gerne på fredag,« siger Carsten Eckhart Thomsen.

Han tvivler på, at forhandlingerne kommer til at vare de to uger, som forligsmandsloven giver mulighed for. Lykkes det ikke parterne at nå en overenskomst i løbet af fredag, vælger forligsmanden sandsynligvis at stoppe forhandlingerne, gætter han.

Sker det, træder den varslede strejke i kraft onsdag den 25. april, mens en lockout tidligst kan begynder søndag den 29. april.

»Jeg håber, at de når en løsning på fredag – eller efter en lang fredag nat. Jeg tror ikke, at forligsmanden vil tillade, at de bruge alle 14 dage, så jeg føler mig stærkt overbevist om, at udskydelsen viser, at der er kommet nye tilbud på bordet.«

Klokken 7 her onsdag morgen samledes Carsten Eckhart Thomsen og de øvrige chefforhandlere fra AC til møde.

Emner : Arbejdsmarked
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At det ikke også er godt !!
Har lockoutet mig selv i de sidste 2 måneder og nyder at have rigtig god tid til/med familien.
Så en lockout er nu ikke det værste der kan ske 😉
Kan absolut anbefale at stoppe op en gang imellem.

  • 2
  • 0

Ufatteligt at lærerne har fået alle de andre faggrupper med på den....
Og mon ikke snart det er tid til nye forhandlere....
Hvis man sidder sammen i flere dage i måske 12-14 timer uden at komme frem til noget som helst så er det en ommer fra begge sider.
Det er IMO simpelthen at gøre grin med Danmarks befolkning og os som betaler festen.
(Jeg er fuldt ud klar over at jeg kommer til at svømme i nedadvendte tommelfingre)

  • 4
  • 8

Hvad er det for en fest du betaler?

Ja du betaler skat i Danmark, nu skal jeg ikke kunne sige om du laver noget til det offentlige Danmark for så er du jo også lønnet af staten.

Jeg kan modsat sige du har det pisse nemt som privat ansat, for din chef har en fordel ved at være reel overfor dig i lønforhandlingerne. Hvis du gik i strejke så kan han ikke nå sin deadline og mister penge og måske en følgeordre. Så han er interesseret i at få en aftale som er en win-win.

De offentlige arbejdsgivere kan være "ligeglade" hvor lang tid en konflikt varer, hver dag går der 250 millioner kr. ind på kontoen. Operationer der er udsat starter igen nå konflikten er overstået, børnene kommer i skole igen, og folk kan komme med DSB på tværs af landet etc, etc..
Ja, de taber popularitet, men hvis alle i folketinget stemmer for et lovindgreb, hvor skal jeg så sætte mit kryds ved næste valg, så de offentlige er sure men kan intet gøre. Regeringens popularitet er lav, så den kan ikke blive meget lavere, så alt at vinde intet at tabe, desværre

  • 4
  • 2

Hvad er det for en fest du betaler?

Ja du betaler skat i Danmark, nu skal jeg ikke kunne sige om du laver noget til det offentlige Danmark for så er du jo også lønnet af staten.


Privat ansat så jeg er med til at betale til Festen Danmark.

Jeg kan modsat sige du har det pisse nemt som privat ansat, for din chef har en fordel ved at være reel overfor dig i lønforhandlingerne. Hvis du gik i strejke så kan han ikke nå sin deadline og mister penge og måske en følgeordre. Så han er interesseret i at få en aftale som er en win-win.

De offentlige arbejdsgivere kan være "ligeglade" hvor lang tid en konflikt varer, hver dag går der 250 millioner kr. ind på kontoen. Operationer der er udsat starter igen nå konflikten er overstået, børnene kommer i skole igen, og folk kan komme med DSB på tværs af landet etc, etc..

Jeg synes faktisk at lockout er meget uheldigt i den offentlige sektor.
I det private erhvervsliv vil min chef miste penge ved en lockout, i det offentlige vil mange områder tjene på det.
Men man kan nok ikke bare afskaffe lockout.

Ja, de taber popularitet, men hvis alle i folketinget stemmer for et lovindgreb, hvor skal jeg så sætte mit kryds ved næste valg, så de offentlige er sure men kan intet gøre. Regeringens popularitet er lav, så den kan ikke blive meget lavere, så alt at vinde intet at tabe, desværre

Det vil jeg så give dig ret i.

  • 2
  • 0

Til Per og Christian:

En meget udbredt misforståelse er, at ALT privat betaler for ALT offentligt.
Det er korrekt, at en det ikke er muligt at have et samfund uden en producerende privat sektor, men det offentlige kan godt 'tjene penge':

  1. En lærer gør et barn klogere. Klogere børn tjener generelt flere penge. En lærers produktivitet (= profitgenerende aktivitet) kan således ses som det ekstra, en person vil tjene, når det går fra 0 års skolegang til x års skolegang. (Læs: Det er pisse svært at finde et godt betalt arbejde hvis man ikke kan læse og skrive)

  2. Sygehuspersonale (læger, sygeplejersker mv.) forhindrer folk i at dø af skader. Har du f.eks. fået et sår i benet, som der går betændelse i, vil du uden lægehjælp miste benet og sandsynligvis dø.
    Døde personer genererer ingen profit, fordi de ikke kan gå på arbejde. Den profitgenererende aktivitet er her, at man sparer penge (= tjener penge) ved at folk ikke dør.

  3. Passere (dagplejere, pædagoer mv.), passer dit barn, så du kan gå på arbejde. En passers produktivitet (= profit) vil så være gevinsten af det arbejde, du kan udføre, fordi du ikke skal blive hjemme og passe børn.

Ovenstående eksempler er naturligvis generelle - men de illustrerer princippet.
Og til det åbenlyse spørgsmål: "Men hvis der er så stor profit, hvorfor privatiserer vi ikke hele lortet?!" - Det gør vi også, når det giver mening. Men nogle gange er der en kæmpe privat profit at hente, ved at give folk 'gode idéer' - også kendt som hjernevaskning. Herpå kan man så udbyde en ydelse til en lavere pris, mod forventning om fremtidig profit. Og netop dette har samfundet en stærk interesse i at undgå.

  • 1
  • 5

En meget udbredt misforståelse er, at ALT privat betaler for ALT offentligt.

Fejlårsag no. 1. En politiker er en kryster, der aldrig tør sætte prisen på en offentlig ydelse.
Fejlårsag no. 2. Når prisen er ca. eller til uendelig, så åbnes ballet og enhver håber alt.

Dette kaldes for lusepusteri eller aftalt blændværk .

Den dag, hvor en offentlig institution/styrelse/enhed på årsbasis anvender mindre end budgetteret samt "producerer"mere end forventet, så begynder vi på en helt ny verden..

Selvfølgelig skal en offentlig sektor også have almindelige gode forhold, men deres konstante beklagelser er lige så utroværdige, som bøndernes klager over, forkert sol, regn, tørke, regn, vind med mange flere.

Hvornår politikerne øger ressourcerne til de nødlidende områder ved at fjerner de overfyldte fodertrug hos dem, der er gode til at rage til sig - det ved jeg ikke. Men der har siden 1960'erne trillet et politisk sygt fordelings- samt besparelsessystem - samfundet hopper op og ned. (Misbrug hurtigt maksimalt af de forventede råderum inden den anden fløj kommer til).

Ingen regering/borgmester tør sige: "Det er den ramme/penge/bevilling som i får og som i skal tilrettelægge efter - punktum finale". Både de ansatte, diverse foreninger, politiske 5. kolonne personager samt politikerne selv er døgnet rundt på fisketur, med henblik på at lave mest muligt spektakel.

Indtil da, så er der kun de usigelige kedelige floskler, som det manglende udsyn konstant genbruger.. de "andre" får mere end os.. skåret ind til benet.. løbe endnu stærkere.. ligeløn (uanset indsatsen).. mindst 10 mere, så tilføj selv resten.

  • 2
  • 1

Ved et evt sammenbrud fredag siger I, at lockout stadig starter fire dage senere end strejke.

TV2 siger, at I så fald kan både strejke og lockout starte samtidigt fem dage efter sammenbruddet.

Hvem har ret?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten