Stig Libori

Antager vi, at man kan opnå de tal med en færdigudviklet mobil flash pyrolyse enhed, kan vi jo regne på, hvad der ville ske, hvis Danmarks 3,3 mio tons ikke-bjærgede halm (om året) blev kørt gennem den: 0,693 mio tons biokoks med 0,589 mio tons kulstof. Det ville svare til 2,16 mio tons CO2 lagret på markerne om året. Potentialet stiger, hvis halmudbyttet stiger pga ribbehøst, man bruger mere halmrige kornsorter og især, hvis undersåede efterafgrøder ryger med i forgasseren. Pointen er, at vi taler om rigtig meget kulstof. Alligevel kan de få 55% af halmens energi videre til bioenergiformål, CCS eller hvad man nu finder på. Gassen bruges til indirekte opvarmning af reaktoren.

Løsningen lyder besnærende, men jeg synes også, at det er besnærende fleksibelt at kunne veksle mellem at levere maksimal backup til den fluktuerende elproduktion og produktion af VE-brændstoffer og biokoks, for således bl.a. at få reduceret behovet for fossile KV-brændsler hurtigst og billigst muligt.

De muligheder, du nævner, for at øge potentialet, gælder også i retning af central bio-KV og tilsvarende produktion af biokoks og CCS/U.

Problemer vil der være masser af, men de kan formentligt løses (brandfare, halm der sætter sig fast osv).</p>
<p>Det kan da godt være, at du synes man burde regne på Pyroneerteknologien, men det er svært at tro på, at det kan være en rentabel teknologi. Dels er det et dyrt anlæg, og dels er halmpresning og transport dyrt.

Løsningen bør medtages ved gennemførelse af systemberegninger, og i den forbindelse er det ok for mig, bare at antage, at der findes løsninger på mulige tekniske udfordringer. Skulle det blive beregnet, at løsningen "sætter sig" på en stor del af halmen, kan der supplerende regnes igen uden løsningen, for også at dække det tilfælde, at de tekniske udfordringer viser sig for store.

Det sidste har jeg allerede svaret på med henvisning til EA-E´s LCOE-beregninger, som ikke er overraskende, når man ved, at den ekstra capex for tilføjelsen af forkoblet forgasning betyder forholds lidt i forhold til den mulige reduktion af OPEX, grundet billigere brændsel. Og som nævnt så EA-E endda bort fra en række mulige ekstraindtægter.

Jeg fastholder således, at der bør regnes på tingene, - også "Pyroneer". Ellers bliver man let snydt af ting, som man af forkærlighed og/eller det modsatte let glemmer. F.eks:

1: I et system, hvori der i forvejen er en "kritisk" andel fluktuerende el-produktion, og noget resterende fossil backup, der skal udfases, samt ny ufleksibel el-forbrug - f.eks. til datacentre - der skal dækkes, vil f.eks. 2 - 3 GW backup-ydende biokraftvarme formentlig kunne erstatte et behov for mindst 4 - 6 GW fluktuerende kapacitet med dertil fornøden meget dyr og/eller tabsbehæftet effekttilpassende (inkl. forsyningssikkerhedsbevarende) PtX, samt ligeledes fornøden ekstra infrastruktur. (Dermed kan det også forklares, hvorfor salgspotentiale-fokuserende vindmølle-lobbyister, der håber at få tilført både PtX og infrastruktur for andres regning, så ivrigt har frarådet backup-ydende bio-kraftvarme.)

2: Det kan bl.a. derfor være fornuftigt, at begrænse meget biokoks-deponerende løsninger til f.eks. områder med grov-sandede dyrkningslag, der kan forbedres ved tilførsel af biokoks, dvs. at et "både-og-system" måske bør vælges?

3: Der er en risiko for, at den mobile pyrolyse-enheds økonomi forringes af adgang til import af billige mere eller mindre færdigfremstillede VE-brændstoffer produceret i store pasningskrævende skovområder og/eller baseret på ultra-billig solcellestrøm nærmere ækvator, - hvor ”mine” bio-KV-værker, der evt. er blevet tilføjet procesudstyr til produktion af VE-brændstof i tidsrum med billig el, stadig vil kunne prioritere sine andre formål, eller merinvesteringen vil kunne undviges.

4: Måske vil halmpresserne, - som du ikke kan lide udgiften til - skulle erstattes af væsentligt flere og/eller dyrere mobile pyrolyseenheder, der "spiser" halmen betydeligt langsommere?

Alt sådan noget er man tvunget til både at huske og at sætte tal på, for at kunne sammenligne alternativernes økonomi.

Jeg synes også at "in-situ" løsningen er interessant, men - selv i teknisk heldigste fald - er den heller ikke uden ulemper, og holdbare konklusioner opnås ikke ved, at man bare fabulerer og smager sig frem. Systemberegninger er bedre, hvis man tilstræber, at alle potentielt levedygtige teknologier kommer i betragtning.

Jeg fandt en gammel ing.dk artikel, om nogle af de tal man arbejdede med i forbindelse med den mobile halmforgasser: https://ing.dk/artikel/flash-pyrolyse-kan-give-bade-bio-energi-og-jordforbedring-80068 Jeg citerer:

På Institut for Kemiteknik på DTU er vi i øjeblikket ved at udvikle en flash pyrolyse reaktor, der kan monteres på en landbrugstrailer. Ved at foretage pyrolyse processen på marken kan koksen spredes på arealet i forbindelse med produktionen af bio-olie og omkostningerne reduceres. Vores forsøg i laboratoriet med hvedehalm har vist, at et energiudbytte på 55 pct. kan opnås i bio-olien og samtidig kan 21 pct. af halmens vægt tilbageføres som organisk koks til jorden med et kulstofindhold på 85 pct.

Antager vi, at man kan opnå de tal med en færdigudviklet mobil flash pyrolyse enhed, kan vi jo regne på, hvad der ville ske, hvis Danmarks 3,3 mio tons ikke-bjærgede halm (om året) blev kørt gennem den: 0,693 mio tons biokoks med 0,589 mio tons kulstof. Det ville svare til 2,16 mio tons CO2 lagret på markerne om året. Potentialet stiger, hvis halmudbyttet stiger pga ribbehøst, man bruger mere halmrige kornsorter og især, hvis undersåede efterafgrøder ryger med i forgasseren. Pointen er, at vi taler om rigtig meget kulstof. Alligevel kan de få 55% af halmens energi videre til bioenergiformål, CCS eller hvad man nu finder på. Gassen bruges til indirekte opvarmning af reaktoren.

Problemer vil der være masser af, men de kan formentligt løses (brandfare, halm der sætter sig fast osv).

Det kan da godt være, at du synes man burde regne på Pyroneerteknologien, men det er svært at tro på, at det kan være en rentabel teknologi. Dels er det et dyrt anlæg, og dels er halmpresning og transport dyrt.

Woodrollforgasseren er ikke til halm, men til forarbejdede rester træ, så det er helt andre problematikker.

Det harmonerer ikke med den 3. slide i denne præsentation: https://www.youtube.com/watch?v=GJaNEQIocaY , som jeg henviste til.

</p>
<p>Du må undskylde, at jeg tog fejl af to rapporter fra 2017, begge forfattet af ea energianalyse. Mit citat stammer fra en rapport om integration af forgasningsteknologien i energisystemet i 2050. Her har du linket til rapporten: <a href="https://www.ea-energianalyse.dk/wp-content..">https://www.ea-energianal…;.

Det er ok, hvis vi er enige om at geden så alligevel ikke blev barberet. I den rapport, du i stedet refererer, var "min" forgasningsbaserede centrale KV-løsning, - som desværre vanligt - ikke med i system-beregningerne, og jeg måtte nøjes med nævnte LCOE-beregninger i den anden rapport. Problemet var (inkl. stadig sidst, jeg så efter), at løsningen ikke er lagt ind i Energistyrelsens Teknologikatalog, og så "ser" Balmorel-systemmodellen den ikke.

Man kan da godt lave et halmvaskeri, men det er nok enklere bare at lade halmen stå på roden efter høst med et ribbebord. Lad nu være at gøre løsningerne mere besværlige end de behøver at være.

Det skal nok hjælpe statistisk set, men det skal bare helst være alle år og alle steder, hvis man skal kunne basere store energi-anlæg på halm, og - som jeg nævnte - er f.eks. 90 % udvasking ikke nødvendigvis nok til anlæg med høje hedeflade-temperaturer.

At presse halm til baller, transportere dem til et forgasningsanlæg og bagefter transportere biokul tilbage til landbruget, bliver aldrig en god forretning. Skal man have en rationel løsning med halm, skal det ske med en mobil in-situ forgasser, så den synes jeg nok, at man bør få færdigudviklet, i stedet for at arbejde med den mest komplekse teknologi til at få lavet pyrolyse af halm mange kilometer væk.

Jeg synes også at "in-situ" løsningen er interessant, men - selv i teknisk heldigste fald - er den heller ikke uden ulemper, og holdbare konklusioner opnås ikke ved, at man bare fabulerer og smager sig frem. Systemberegninger er bedre, hvis man tilstræber, at alle potentielt levedygtige teknologier kommer i betragtning.

Woodrollforgasseren er ikke til halm, men til forarbejdede rester træ, så det er helt andre problematikker. Det interessante i vores debat er, at den viser en endnu højere grad af opdeling i delprocesser end Pyroneer-teknologien.

Du må undskylde, at jeg tog fejl af to rapporter fra 2017, begge forfattet af ea energianalyse. Mit citat stammer fra en rapport om integration af forgasningsteknologien i energisystemet i 2050. Her har du linket til rapporten: https://www.ea-energianalyse.dk/wp-content/uploads/2020/02/1607_Integration_af_termisk_forgasning_2017-2.pdf

Man kan da godt lave et halmvaskeri, men det er nok enklere bare at lade halmen stå på roden efter høst med et ribbebord. Lad nu være at gøre løsningerne mere besværlige end de behøver at være.

At presse halm til baller, transportere dem til et forgasningsanlæg og bagefter transportere biokul tilbage til landbruget, bliver aldrig en god forretning. Skal man have en rationel løsning med halm, skal det ske med en mobil in-situ forgasser, så den synes jeg nok, at man bør få færdigudviklet, i stedet for at arbejde med den mest komplekse teknologi til at få lavet pyrolyse af halm mange kilometer væk.

Det var fra samme rapport, som du selv citerede fra, hvilket jeg også skrev. Så måske er det dig der ikke læser, hvad jeg skriver?

Stig Libori

Hvor står det, du citerede, på side 12 i https://www.forgasning.dk/sites/default/files/pdf/Rammebetingelser_termisk_forgasning_WP4_17.pdf (som jeg henviste til) ?

Jeg tror jeg har illustreret, hvorfor en effektiv halmløsning nødvendigvis må være en in-situ løsning.

Sådan, som du argumenterer, kan man komme frem til næsten hvad som helst, man måtte ønske. Hvis man er negativ overfor en løsning, skal der blot være enkelte ulemper, idet man behændigt glemmer, at alternative løsninger også er behæftet med ulemper. Sådanne vurderinger er tæt på at være spild af tid.

WoodRoll løsninger virker formentligt, fordi klor og alkali er udvasket, længe inden det når frem til forgasseren, jævnfør at de også udvaskes af halm der står på roden på marken. Hvorfor du absolut vil have det ind i forgasseren ved jeg ikke?

Et halmforgasser skal normalt kunne fungere uanset, hvor meget regn halmen måtte have været udsat for, og ellers skal evt. alkali-rige leverancer igennem et halmvaskeri (som Elsam engang udviklede på). Forresten vil fordelen af, at f.eks. 90 % af kalium og klor er udvasket typisk blot være, at der går noget længere tid mellem behovet for dyre stop/reperationer. Udvaskning af f.eks. 90 % OG tilførsel af (så mere beskedne mængder) additiv (som svovl) er en mere farbar vej for dampoverhedere af højlegeret stål, men næppe en løsning ved 1100+ grd. C. Måske har jeg bare ikke forstået konceptet? - så godt som du?

Og svarer så skråsikkert, med henvisning til en anden og her uidentificeret rapport, hvortil der næppe har været regnet på "mit" forgasningsbaserede centrale bio-kraftvarme værk:

Det var fra samme rapport, som du selv citerede fra, hvilket jeg også skrev. Så måske er det dig der ikke læser, hvad jeg skriver?

Jeg tror jeg har illustreret, hvorfor en effektiv halmløsning nødvendigvis må være en in-situ løsning.

WoodRoll løsninger virker formentligt, fordi klor og alkali er udvasket, længe inden det når frem til forgasseren, jævnfør at de også udvaskes af halm der står på roden på marken. Hvorfor du absolut vil have det ind i forgasseren ved jeg ikke?

Stig Libori, #58

Du starter med følgende henvisning til mit indlæg:

EA Energianalyse regnede i 3. sidste afsnit i kap. 7 i denne rapport: <a href="https://www.forgasning.dk/sites/default/fi..">https://www.forgasning.dk…;. desværre kun på mindre decentral forgasningsbaseret "kraftvarme". I et derfor – på min anmodning - tilføjet sidste afsnit ”Forkoblede forgassere”</p>
<p>

• Og svarer så skråsikkert, med henvisning til en anden og her uidentificeret rapport, hvortil der næppe har været regnet på "mit" forgasningsbaserede centrale bio-kraftvarme værk:

I rapporten fokuserer jeg mere på side 12:</p>
<p>Figuren viser overraskende, at forgasning spiller en meget lille rolle i Grundscenariet og de fleste af de øvrige scenarier. Der produceres i hvert af disse ti scenarier kun ca. 5 PJ affaldsbaseret forgasningsgas. I de resterende fem scenarier hvor der er indlagt begrænsninger i tilgængeligheden af naturgas, og/eller biogas, eller hvor naturgasprisen er væsentligt højere end i Grundscenariet, viser forgasningsteknologierne sig betydeligt mere attraktive. Hovedårsagen til den relativt lave anvendelse af forgasningsteknologier i Grundscenariet er, at forgasningsteknologierne med de anvendte forudsætninger udkonkurreres af naturgas, biogas og af fjernvarmeproduktion fra biobrændstoffabrikker i de store byer.</p>
<p>Og så blev den ged vist barberet.

Mener du seriøst, at det er overraskende, at løsninger, der ikke bliver regnet på, også er fraværende blandt systemberegningernes resultater?

Du læser vist ikke ret meget af det, jeg skriver, men inddrager hele tiden nye aspekter/processer/anvendelser og foretrækker dine egne bløde betragtninger, når du dekreterer, hvad der "giver mening". F.eks.:

Udover alkalimetaller og klor er problemet med halmudnyttelse, at det er så dyrt at få frem: Det skal lægges ud på marken, presses til baller, transporteres. lagres, forsikres, handles osv før det kan udnyttes.

LT-CFB forgasseren kan uden problemer forgasse høj-alkali halm og i EA Energianalyses beregning af LCOE for tilføjelse af "forkoblet forgasning" af halm på træfyrede centrale KV-værker (som du skøjtede væk fra, da de viste noget helt andet end det, du påstod) er udgiften til halm beregnet ud fra en erfaringsbaseret pris ab værk. Den forudsatte pris rækker måske ikke, hvis halmen først skal "lægges ud på marken", ligesom "osv." lyder som noget, der kunne være dyrt, men begge dele er vist også bare noget du skriver, for at få det til at lyde værst muligt. Biobrændsler koster det, de koster, ab værk og andre biobrændsler indfinder sig heller ikke på værkerne uden div forudgående processer. Hvis man er negativ indstillet til anden VE, kan man også detaljeret opremse mange fornødne genvordigheder i blomstrende vendinger.

Jeg har ikke påstået at WoodRoll processen ikke virker, men blot nævnt nogle ting, som jeg ikke forstår i forhold til især ambitionen om forgasning af kalium- og klorholdige restprodukter, samt anført, at det er vanskeligt at opskalere skaktforgassere til brug på centrale KV-værker. Hvis du mener, at der - især til dette formål - er tale om en bedre løsning end LT-CFB forgasseren, synes jeg, at du bør kunne henvise til gode procesforklaringer på de punkter, jeg har nævnt, og/eller nogle overbevisende resultater af længere tids drift? Er hedefladen til opvarmningen til 1100 grd. C fremstillet af guld/wolfram/? og hvordan med evt. fornøden ind./udv. renholdelse?

I så fald vil ribbehøst være oplagt: Dels for at øge CO2-indtjeningen via et højere halmudbytte, og dels fordi alkalimetaller og klor skylles (delvist) ud af halmen når det står på roden uden kornet i regn.

I https://pure.au.dk/portal/files/2511103/gvma327.pdf er det vist, hvor meget det kan "rense" halmen, at stå på roden i regn, inden det "høstes". Det ses eksempelvis, at efter 198 mm kummuleret regn er kaliumindholdet reduceret til 1/8 af det oprindelige, klorindholdet er reduceret til 1/15 og askeindholdet til 1/3 (Tabel 2). Stofferne er naturligvis endt på marken, da halmen jo står på roden.

EA Energianalyse regnede i 3. sidste afsnit i kap. 7 i denne rapport: <a href="https://www.forgasning.dk/sites/default/fi..">https://www.forgasning.dk…;. desværre kun på mindre decentral forgasningsbaseret "kraftvarme". I et derfor – på min anmodning - tilføjet sidste afsnit ”Forkoblede forgassere”

I rapporten fokuserer jeg mere på side 12:

Figuren viser overraskende, at forgasning spiller en meget lille rolle i Grundscenariet og de fleste af de øvrige scenarier. Der produceres i hvert af disse ti scenarier kun ca. 5 PJ affaldsbaseret forgasningsgas. I de resterende fem scenarier hvor der er indlagt begrænsninger i tilgængeligheden af naturgas, og/eller biogas, eller hvor naturgasprisen er væsentligt højere end i Grundscenariet, viser forgasningsteknologierne sig betydeligt mere attraktive. Hovedårsagen til den relativt lave anvendelse af forgasningsteknologier i Grundscenariet er, at forgasningsteknologierne med de anvendte forudsætninger udkonkurreres af naturgas, biogas og af fjernvarmeproduktion fra biobrændstoffabrikker i de store byer.

Og så blev den ged vist barberet. Udover alkalimetaller og klor er problemet med halmudnyttelse, at det er så dyrt at få frem: Det skal lægges ud på marken, presses til baller, transporteres. lagres, forsikres, handles osv før det kan udnyttes. Skal biokullet tilbage til markerne, skal det også transporteres. Alt i alt udgør selve halmprisen en ret beskeden andel af den pris værket skal betale for at kunne bruge halmen.

Der er derfor tænkt over en in-situ mulighed: Lad en traktor trække en mobil vogn, som laver pyrolyse i marken ved lav temperatur. Kun bioolien sendes videre, mens gassen bruges til at lave indirekte opvarmning af halmen. Biokullet lægges direkte tilbage på marken. På den måde får man skåret de fleste af udgifterne væk.

Desværre fik man ikke færdigudviklet det oplagte projekt: https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/4947948/Niels+Bech.pdf I dag, hvor vi seriøst diskuterer en CO2 pris på 12-1500 kroner, ville det være oplagt at få færdigudviklet konceptet, fordi det kan blive en ret stor potentiel gevinstmulighed for landmændene (4-6000 kroner pr ha for CO2-værdien i marken). I så fald vil ribbehøst være oplagt: Dels for at øge CO2-indtjeningen via et højere halmudbytte, og dels fordi alkalimetaller og klor skylles (delvist) ud af halmen når det står på roden uden kornet i regn.

Virker WoodRoll processen? Ja, det er der da noget der tyder på:https://bioenergyinternational.com/biogas/cortus-energy-produces-first-biosyngas-in-hoganas

Den problematik har du jo selv været med til at løse.

Ja, men jo i stedet ved varmetilførsel til et CFB pyrolysekammer vha. en recirkulerende strøm af bed-partikler og dvs. uden behov for indbyggede hedeflader.

Mig bekendt - skete pyrolysen i Frichs proces i stedet som følge af biomassens passage gennem et udvendigt opvarmet rør. Hvis det ikke har ændret sig, er det misvisende, når du kalder det "flash pyrolyse", for især hvis opskaleret vil der snarere være tale om langsom pyrolyse. Hvis røret blev givet en fornøden højere temperatur i forhold det temperatur-interval, du nævnte, ville selv et højlegeret stålrør næppe holde ret længe. Vi bør dog overlade til Frichs selv at forklare deres proces.

Den er måske løst endnu mere elegant i WoodRoll processen, hvor tørring, pyrolyse og forgasning foregår i 3 forskellige roterende reaktorer.

WoodRoll processen forstår jeg kun overordnet ud fra beskrivelsen her: https://www.youtube.com/watch?v=GJaNEQIocaY Ikke mindst i dette tilfælde og især hvis der (som beskrevet) også tænkes tilført kalium- og klor-rige organiske restprodukter, bør det være forklaret: a) hvordan hedefladen overlever den indirekte varmetilførsel til den hele 1100 grader varme øvre del af koksreaktoren, b) hvorfor der ikke opstår askesmelteproblemer, c) hvad der sker med næringsstofferne, og d) hvorfor der ikke er PAH i asken. For øvrigt synes der at være tale om en skaktforgasser, som ligeledes vil være vanskelig at opskalere til brug på økonomisk rationelle centrale kraftværker. Men igen bør vi overlade til producenten selv at forklare.

Økonomisk set har blandt andet ea-analyse vist, at forgasningsteknologier ser ud til at være for dyre til, at der kommer en masse forgasning i fremtidens Danmark. Det kan du så være uenig i, men virkeligheden er, at der skal videreudvikles på teknologien, hvis det skal få væsentlig indflydelse på fremtidens samfund..

EA Energianalyse regnede i 3. sidste afsnit i kap. 7 i denne rapport: https://www.forgasning.dk/sites/default/files/pdf/Rammebetingelser_termisk_forgasning_WP4_17.pdf desværre kun på mindre decentral forgasningsbaseret "kraftvarme". I et derfor – på min anmodning - tilføjet sidste afsnit ”Forkoblede forgassere” blev der derfor bl.a. regnet på (tilføjelse) af en 100 MW halmfyret LT-CFB forgasser til et eksisterende centralt (stort højeffektivt) træpillefyret KV-værk. Netto LCOE (forudsat 5000 årlige fuldlasttimer og år 2030) fremgår hhv. m/u kWt-tilskud - af de to små cirkler vist i den 3. søjle i figur 16. Selv uden tilskud ses den beregnede LCOE at være negativ, - indikerende en positiv forretning! Når inkl. det daværende kWt-tilskud (næsten som til elproduktion på biogas) ville der være tale om en særdeles god forretning, men hvorfor den kun midlertidige støtteordning måtte forventes ændret omtrent lige så hurtigt som et første LT-CFB forgasningsanlæg kunne være i drift, og ellers ville den unødvendigt store årlige støtte formentlig - og med rette - blive opfattet som en skandale. Og økonomien kan være endnu bedre end beregnet, fordi EA-Energianalyse valgte at se bort fra mulige ekstraindtægter baseret på: a) levering af backup, b) salg af aske med indhold af termisk oprensede næringsstoffer og biokoks, samt c) undgået emission af stærke klimagasser.

Da den yderligere fornødne elektrolyse-kapacitet vil være dyr, er jeg ikke lige så så sikker på, at det vil være økonomisk at tilføje det forgasningsbaserede KV-værk mulighed for alternativt at producere VE-brændstof i tidsrum med lave elpriser, men skulle det ikke være tilfældet, vil andre elektrolysebaserede PtX-løsninger nok heller ikke være økonomiske, og i så fald vil det øge behovet for regulerbar primær el-produktion som backup til den fluktuerende.

Alt i alt er jeg både meget uenig i det, du skriver, og utilfreds med, at IDA på sigt (2045) dømmer centrale bio-kraftvarmeværker ude, uden at der har været regnet på de mest økonomiske forgasningsbaserede muligheder.

Hvis man tør risikere, at en meget stor tvungen produktion af bio-koks måske ikke altid vil kunne afsættets økonomisk, kan man nøjes med pyrolyse og måske endda vælge (endnu mere koks-producerende) langsom pyrolyse på et uproblematisk temperaturniveau.

Den strategi lyder langt mere fornuftig i mine ører. Det giver ingen mening at forgasse på et besværligt emne som halm. Man bør i stedet nøjes med lidt pyrolyse ved lave temperaturer (gerne under 400 grader), så man får så meget biokoks som muligt. Så er det også enkelt at lave indirekte opvarmning.

Pyrolysegassen er så til gengæld fyldt med tjærestoffer. Men det gør ikke noget, hvis den alligevel skal afbrændes med det samme. Sådan et anlæg ville eksempelvis kunne placeres ved Aalborg Portland sammen med et seriøst elektrolyseanlæg. Så giver det mening med afbrænding af gassen med ren O2, så man sammen med den dannede CO2 fra kalcineringen får en røg bestående af CO2 og H2O. CO2 og H2O kan så bruges som indfødning til elektrolysedelen, så man får komponenterne til fossilfri methanol.

Pyrolyse, kalcinering og elektrolyse med soec samt ekstra produktion af vanddamp kræver høj varmetilførsel, så man har noget fornuftigt at bruge varme fra afbrændingen af pyrolysegas og methanolprocessen til. Skulle der mangle varme (det gør der næppe), kan man supplere med elektrisk opvarmning.

Taler vi om mindre besværlige brændsler som flis, giver det mere mening at se på CCS, fordi man her kan lave forgasning uden de store problemer. Men når vi taler om halm, mener jeg virkeligt ikke, at det giver mening at gå efter en egentlig forgasning. Det bliver alt for dyrt og besværligt. Det er langt smartere at samtænke pyrolyse af halm med meget energiforbrugende processer, især i områder med mange grovsandede jorde og meget halm og/eller gyllefibre. I hvert fald, hvis investorerne skal være interesserede.

End ikke de vildeste stål-legeringer ville kunne tåle at være i kontakt med kalium og klorholdig halm ved nævnte temperaturer, og hvordan opnås sådanne procestemperaturer uden at hedefladen er endnu varmere?

Den problematik har du jo selv været med til at løse. Den er måske løst endnu mere elegant i WoodRoll processen, hvor tørring, pyrolyse og forgasning foregår i 3 forskellige roterende reaktorer. I Woodroll processen går man så efter en fuldstændig forgasning, hvor forgasningsreaktoren (1100 grader) opvarmes indirekte via en afbrænding af gassen fra pyrolyseprocessen (som foregår ved lave 360-400 grader). Det er en endnu kraftigere separation af delprocesserne end i pyroneerprocessen, og de får da også en ren gas ud af det, helt uden strøm eller ren ilt (de tilsætter dog en masse damp til forgasningen, så de får en meget brintrig gas ud af det).

Økonomisk set har blandt andet ea-analyse vist, at forgasningsteknologier ser ud til at være for dyre til, at der kommer en masse forgasning i fremtidens Danmark. Det kan du så være uenig i, men virkeligheden er, at der skal videreudvikles på teknologien, hvis det skal få væsentlig indflydelse på fremtidens samfund. Her taler vi både gaskvalitet, pris, kulstoføkonomi og evnen til at omsætte el til biobrændsler (kan man det, kommer man nemlig ind i et helt andet prisregime).

Stig Libori

Jeg var lidt længe om at affyre mit forrige indlæg og så ikke dit svar i mellemtiden.

Det er muligt, at du får ret vedr. LT-CFB forgasseren (/Pyroneer), men tåbelige/udeblevne rammebetingelser kommer ikke til at ændre min strategi. Så venter jeg hellere tålmodigt på, at politikerne vågner op, når de og deres vælgere ser de store unødvendige ekstraregninger, der vil følge af deres skæve VE-støttepolitik. Det vil nok vare lidt endnu, fordi nogen har haft held til at binde et flertal på ærmet, at biomasse både er af det onde og kun noget midlertidigt, hvorfor biokraftvarme ikke bør optimeres, men i stedet erstattes af fluktuerende VE, - selvom en kombination både er oplagt, billigst og hurtigst.

Så vidt jeg husker, kørte Frichs "sublimator" fint uden tilførsel af luft eller ilt, som en flash pyrolyseproces med indirekte opvarmning. Så iltfri forgasning af halm ved rimelige temperaturer (750-850 grader) er demonstreret.

Jeg vil ikke kommenterer på konkurrerende pyrolyseprocesser på dette sted, og derfor blot nævne, at du tydeligvis ikke forstået Frichs "sublimator".

End ikke de vildeste stål-legeringer ville kunne tåle at være i kontakt med kalium og klorholdig halm ved nævnte temperaturer, og hvordan opnås sådanne procestemperaturer uden at hedefladen er endnu varmere? Især den høje ende af temperaturområdet ville formentlig reducere næringsstoffernes plantetilgængelighed og føre til dannelse af giftige polyaromater (PAH).

PS: Kommentarerne gælder ikke Frichs "sublimator", men i stedet din beskrivelse.

Lad mig også runde af med, at jeg finder store dele af IDAs nye klimasvar uinteressant

Det gør jeg til gengæld ikke?

Så vidt jeg husker, kørte Frichs "sublimator" fint uden tilførsel af luft eller ilt, som en flash pyrolyseproces med indirekte opvarmning. Så iltfri forgasning af halm ved rimelige temperaturer (750-850 grader) er demonstreret.

Forresten kan du ikke frit vælge at tilføre el i stedet for ilt, fordi hverken CO2 eller tilført vanddamp vil kun virke effektivt som forgasningsmiddel forudsat så høje temperaturer, at der kan opstå driftsforstyrrelser som følge af askesmeltning.

For det tilfælde at nogen skulle læse helt til slutningen af mit forudgående lange indlæg, må jeg lige rette mit ovenstående sludder til: Forresten kan du ikke frit vælge at tilføre el i stedet for ilt, fordi hverken CO2 eller evt. tilført vanddamp vil virke effektivt som forgasningsmiddel ved temperaturer, der ikke giver risiko for driftsforstyrrelser som følge af askesmeltning.

Lad mig også runde af med, at jeg finder store dele af IDAs nye klimasvar uinteressant, fordi der ikke regnes på noget i retning af "mit" bl.a. super fleksible og - på en række kombinerbare måder - CO2e-negative centrale bio-kraftvarmeværk. Det vil bl.a. kunne erstatte omtrent den dobbelte fluktuerende kapacitet og dertil fornøden ekstra (meget dyr/tabsbehæftet) PtX, samt såvel ekstra infrastruktur som væsentlig mindre økonomiske anlæg til alternativ disponering af pt. klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter.

Din slutning i retning af behov for el-opvarmning er for hastig, for vi har allerede vist, at LT-CFB forgasseren fungerer fint på en blanding af ilt og (recirkuleret) CO2 i stedet for luft. Det var endda med skift fra luft til O2+CO2 under drift og på højalkalihalm, ligesom der blev produceret metanol ved tilførsel af H2 fra et samtidigt opereret SOEC anlæg

Vi er tydeligvis ret uenige, når det kommer til detaljerne i energipolitikken. Jeg ligger langt tættere op ad IDA's vision end din, når det kommer til de store linier. Men det ser jeg ingen grund til at bruge tid på, for det slag taber du alligevel i den virkelige verden.

Men den citerede detalje vil jeg kommentere: Det kræver så enten, at forgasningen kun skal køre, når der laves elektrolyse i soec-celler, eller alternativt O2-lagring. I praksis er det nok en del billigere, at fremskaffe opvarmning via el, end at fremskaffe ren O2 til forbrændingen. Så jeg tror ikke meget på din ide.

Samtidigt får man mere "gas" pr kubikmeter brændstof med elektrisk opvarmning, fordi pyrolyse er en endotherm proces. I praksis bliver det vel til omkring en trediedel mere gas end ved at lave en delvis forbrænding i forgasningskammeret. Dermed kan man spare omkring en fjerdedel af biomassen og dermed også af de dyre transporter af biomasse.

I må tilbage til tegnebrædtet, og få elektrificeret den pyrolyse/forgasning. Det må efterhånden stå klart, at "pyroneer"-processen, ikke kommer til at slå igennem på markedet....

Min ide: Hvis man nu erstattede noget af sandet i forgasseren med jern, har man et magnetisk materiale til stede. Så kunne man opvarme ved hjælp af en induktionsspiral...

Stig Libori

Der har Klimarådet så ret: Der er afgift på el til varmepumper. Så skal der naturligvis også være afgift på biomasse, så vi ikke forvrider markedet i retning af biomasse.

Nej og nej, heller ikke af den grund, for dels kunne el-afgiften, - der også hæmmer bio-kraftvarmen og som bio-energi ikke er årsag til - jo bare fjernes, og dels er der heller ikke afgifter på f.eks. solvarme, der ligeledes er i konkurrence med el til opvarmning. Om termisk solvarme – f.eks. klimamæssigt set - er at foretrække frem for biomasse-baseret opvarmning kommer i meget høj grad an på, hvad det er for noget biomasse og hvordan den nærmere anvendes, så dit "naturligvis" savner altså et logisk og fornuftigt grundlag.

Især hvis elafgiften ønskes bevaret, synes jeg hellere, at mere "anderkendelsesværdige" anvendelser af god ressourcebegrænset biomasse bør gives så fornuftige rammebetingelser, at biomassen bliver for dyr til simpel direkte varmeproduktion, idet man samtidigt strammer kravene til anvendt biomasse, så f.eks. kun den - som minimum - helt CO2e-neutrale er tilladt. Det ville være et hårdere CO2e-krav, end der kan opfyldes af "vind" og "sol" og fremme energiudnyttelsen af fortrinsvis de lokale/indenlandske pt. klima- og på andre måder miljøbelastende biobrændselsressourcer.

Med "fornuftige rammebetingelser" mener jeg ikke skævvridende, men blot mere rationelle og teknologineutrale rammebetingelser, som bl.a. belønner el-produktion, der opretholder elforsyningssikkerheden, frem for - som nu med garanterede mindstepriser og gratis infrastuktur - at give meget skævvridende(!) og el-markedspristrykkende direkte og indirekte støtte særligt til den del af den til fluktuerende el-produktion, der i forvejen hyppigt er rigelig af. Backup-ydende el fra regulerbare KV-værker bør støttes på lige fod med bl.a. el fra "el-til-el-lagring", idet evt. støtte givet til den til "lagringen" forbrugte el bør fratrækkes, så støtten ikke gives til el, der ikke (slutteligt) leveres.

Fluktuerende elproduktion bør kunne opnå samme f.eks. procentuelle forsyningssikkerheds-kWh-tillæg, hvis leverancer ligeledes på forhånd kan garanteres, når el-markedsprisen er i den høje kapacitets-behovs-indikerende ”ende”, hvilket ville motivere aktørerne til at tage ansvar for forsyningssikkerheden ved f.eks. at designe for høj kapacitetsfaktor og ved at investere i noget effekttilpassende - så som batterier - bag egne elmålere.

Det vigtigste ved pyrolyse/forgasning er fleksibiliteten, så man eksempelvis kan øge gasproduktionen i fyringssæsonen. Her får varmepumper ofte dårligere COP fordi deres "varmekilder" bliver koldere og fremløbstemperaturen højere. Så er det godt at kunne "eftervarme" vha gas.

Jeg håber, at vi er enige om, at det – udover fremstilling af VE-brændstoffer - også handler om brændselsfleksibilitet, opnåelig el-virkningsgrad, recirkulation af termisk oprensede næringsstoffer og biokoks.

Jeg foretrækker at supplere varmepumperne med restvarme fra bl.a. bio-kraftvarme, frem for direkte afbrænding af dyrt fremstillet og lagret gas. Især i beskedent omfang, udenfor større fjernvarmenet og hvis man i forvejen er tilsluttet gasnettet, kan sådan "eftervarme" dog nok godt være fornuftig.

Teknologien skal videreudvikles, så opvarmningen af biomassen foregår uden atmosfærisk luft - Altså elektrisk opvarmning. Vi har brug for at undgå kvælstof i gassen, hvis vi skal blive seriøse omkring CCS. Ammongas har lavet vigtigt forarbejde sammen med DTI i den retning. Lavtemperaturforgasning er naturligvis en ekstra fordel ved elektrisk opvarmning, hvor Ammongas forsøgte sig med høje temperaturer.

Din slutning i retning af behov for el-opvarmning er for hastig, for vi har allerede vist, at LT-CFB forgasseren fungerer fint på en blanding af ilt og (recirkuleret) CO2 i stedet for luft. Det var endda med skift fra luft til O2+CO2 under drift og på højalkalihalm, ligesom der blev produceret metanol ved tilførsel af H2 fra et samtidigt opereret SOEC anlæg. Se: https://www.energy.dtu.dk/nyheder/2019/11/ny-teknologi-kan-levere-baeredygtigt-braendstof-til-transportsektoren??id=40f87739-6511-43c2-a445-a25a58d12464 Efter fjernvarmeproducerende udkondensering af vanddamp består "røgen" af næsten ren CO2, hvoraf den ikke recirkulerede del kan benyttes til CCS/U.

Hvis du også ønsker en produktion af næsten ren CO2 til CCS/U i tidsrum med maksimal produktion af el i stedet for VE-brændstof behøves et større elektrolyseanlæg og lokale O2- og H2- og CO2-lagre til drift af både forgassere og KV-delen i "oxyfuel mode". Derved begrænses netto elproduktionen ikke af et stort internt el-forbrug til elektrolyse, når der er behov for el, og el-markedsprisen derfor er i den høje ende.

I stedet for CCS hælder jeg dog til at starte med at nøjes med (mere nyttig) kulstofdeponering baseret på biokoks, og så blot CCU (/maksimal produktion af VE-brændstof), når el er er billig, elektrolyseanlægget aktivt og forgasseren på O2 + CO2.

Og allerførst ville jeg starte med LT-CFB-forgasningsbaserede KV-værker, og tøve med at tilføje VE-brændstofproduktionen, indtil der er større sikkerhed for, at der ikke bliver adgang til import af billigere VE-brændstof fra bl.a. store pasningskrævede skovområder og/eller baseret på ultra-billig solcellestrøm nærmere ækvator.

Forresten kan du ikke frit vælge at tilføre el i stedet for ilt, fordi hverken CO2 eller tilført vanddamp vil kun virke effektivt som forgasningsmiddel forudsat så høje temperaturer, at der kan opstå driftsforstyrrelser som følge af askesmeltning. Ved sådanne temperaturer er der også risiko for dannelse af giftige polyaromater, der kan gøre asken/biokoksen uanvendelig. Det farbare temperaturområde uden askesmelte-problemer er endnu mindre på halm end på træ, så igen handler det også om brændselsfleksibilitet. Den plejer de fleste bio-forgasser-udviklere at påberåbe sig, indtil de har prøvet, og hvorefter der typisk fokuseres på træ.

Hvis man tør risikere, at en meget stor tvungen produktion af bio-koks måske ikke altid vil kunne afsættets økonomisk, kan man nøjes med pyrolyse og måske endda vælge (endnu mere koks-producerende) langsom pyrolyse på et uproblematisk temperaturniveau. Det er også en logisk vej frem, hvis man reelt primært ønsker at undgå, at biomassebaseret elproduktion begrænser salgspotentialet for vindmøller.

Det er morsomt at man i Ingeniøren konstant ser "Oprop" til den danske befolkning om klimaet og de "trusler" man visionært vil imødegå med IDAs magiske medicin.

Der er ikke nogen "krise".

https://newcriterion.com/issues/2021/1/easy-being-green

https://www.independent.org/issues/article.asp?id=13458

"Diskussionen" er overflødig.

Selv Klimarådet er hoppet på limpinden, og ligeledes påstanden om, at det er VE-skævvridende, at der ikke er afgift på biomasse

Der har Klimarådet så ret: Der er afgift på el til varmepumper. Så skal der naturligvis også være afgift på biomasse, så vi ikke forvrider markedet i retning af biomasse.

Det vigtigste ved pyrolyse/forgasning er fleksibiliteten, så man eksempelvis kan øge gasproduktionen i fyringssæsonen. Her får varmepumper ofte dårligere COP fordi deres "varmekilder" bliver koldere og fremløbstemperaturen højere. Så er det godt at kunne "eftervarme" vha gas.

Teknologien skal videreudvikles, så opvarmningen af biomassen foregår uden atmosfærisk luft - Altså elektrisk opvarmning. Vi har brug for at undgå kvælstof i gassen, hvis vi skal blive seriøse omkring CCS. Ammongas har lavet vigtigt forarbejde sammen med DTI i den retning. Lavtemperaturforgasning er naturligvis en ekstra fordel ved elektrisk opvarmning, hvor Ammongas forsøgte sig med høje temperaturer.

Potentialet i pyrolyse er vi helt enige om. Blandt andet fordi det er den mest realistiske metode til praktisk kulstoflagring.

Pyrolyse og en regulerbar grad af forgasning af restkoksen vil ofte være at foretrække frem for blot pyrolyse: a) Anlæggene risikerer at komme til at stå med bjerge af biokoks (og gå fallit?), hvis afsætningen af en eller anden grund svigter (f.eks. har vi nu ventet på de for kulstofdeponering nødvendige rammebetingelser i ca. 15 år og 6 MW-demoanlægget på ASV blev mølposet i 2014), b) især en meget kulstofrig aske kan være slem til at selvantænde, c) biokoksen virker ikke lige jordforbedrende på alle jordtyper, d) nogle arealer vil med tiden være tilført tilstrækkelig, men skal forsat tilføres næringsstoffer, e) en nær fuldstændig omsat og derfor kompakt aske kan være at fortrække i de tilfælde, hvor især fosfor skal omfordeles regionalt, f) - og i de tilfælde, hvor brændslet er så forurenet, at asken skal deponeres eller yderligere oprenses, og g) behovet for energiproduktion varierer.

Energianlæg, der skal kunne "stå distancen" behøver indbygget fleksibilitet, og der er altså mange grunde til, at det både dagligt og i en lang afskrivningsperiode kan vise sig vigtigt at kunne skrue op og ned for bl.a. koksproduktionen.

Jeg er fuldstændig enig i, at udnyttelse af biomasse godt kan ske uden negative klimaeffekter. Men vi skal alligevel lade være at oversimplificere tingene, for ellers åbner vi en ladeport for greenwashing

Jeg er glad for enigheden og giver dig også ret i det sidste. Men den misforståelse, der simpelt kan afsløres baseret på Holgers steady state -betragtning, har i mange år været lagt til grund for "blackwashing" af især skovafledte bio-brændsler. Selv Klimarådet er hoppet på limpinden, og ligeledes påstanden om, at det er VE-skævvridende, at der ikke er afgift på biomasse, - bl.a. fordi staten mister CO2-afgifter på fortrængte fossile brændsler. (Men der er jo heller ikke er afgifter på vind- og solindfald, samme el-afgift uanset VE-kilden, og "vind" og "sol" fortrænger da også fossile brændsler).

Den slags udbredte misforståelser og ukritisk/kulørt/skandalebetonet viderebringelse i medierne er formentlig en stor del af årsagen til, at mange af vore landspolitikere stadig ser selv backup-ydende, CO2e-negativ og på andre måder særlig fordelagtig bio-kraftvarme som noget, der ikke skal videreudvikles, men i stedet hurtigst muligt udfases, selvom de fleste synes, at både klimaet og vandmiljøet haster, at "elektrificering" og fortsat el-forsyningssikkerhed er vigtig, at udspredning af lugtstoffer, hormonlignende stoffer, mikroplast og cadmium er problematisk, at støtteudgiften til biogas er blevet for høj, at nye el-transmissionslinjer er for dyre og/eller skæmmende i landskabet, og at der bør gøres noget for yderområdernes økonomi. Man ønsker ikke store centrale bio-KV-værker, der (under mere hensigtsmæssige og teknologineutrale rammebetingelser) potentielt er så økonomiske, at de både kan, indbygges tilstrækkelig brændselsfleksibilitet til lokale organiske restprodukter, rense røgen ordentligt og betale leverandørerne for de benyttede organiske restprodukter.

Og IDA barsler nu med et klimasvar, hvori der igen ikke er regnet på, central biokraftvarme baseret termisk lavtemperaturforgasning af bl.a. billige lokale restprodukter, fordi løsningen endnu ikke er blevet lagt ind i Energistyrelsens Teknologikatalog.

Det er snarere at erstatte en stor del af behovet for importerede træbrændsler med pt. dårligt energiudnyttede og i stedet klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter som halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre lokalt forekommende kommunale og industrielle restprodukter. Dette baseret på næringsstof- og biokoksrecirkulerende lavtemperaturpyrolyse og forgasning.

Potentialet i pyrolyse er vi helt enige om. Blandt andet fordi det er den mest realistiske metode til praktisk kulstoflagring.

Jeg er fuldstændig enig i, at udnyttelse af biomasse godt kan ske uden negative klimaeffekter. Men vi skal alligevel lade være at oversimplificere tingene, for ellers åbner vi en ladeport for greenwashing

Jeg ved godt, at sådan en skov ser meget "evig" ud, men det er i realiteten en dynamisk branche, hvor der hele tiden sker forandringer. Det "steady state" du plæderer for, findes ikke i virkeligheden, så vi er nødt til at tage hensyn til kulstoflån og kulstofopsparing i en realistisk skovmodel.

Stig Libori

Jeg plædere ikke for steady state, der i stedet blot indgår i en pædagoisk forklaring.

Ligesom Holger synes jeg, at det er på tide at få gjort op med en sejlivet misforståelse, der medfører, at mange tror, at man ikke kan energiudnytte skovene uden at skabe "klimagæld". Og så er træbrændsler endda ikke engang min primære "boldgade". Det er snarere at erstatte en stor del af behovet for importerede træbrændsler med pt. dårligt energiudnyttede og i stedet klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter som halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre lokalt forekommende kommunale og industrielle restprodukter. Dette baseret på næringsstof- og biokoksrecirkulerende lavtemperaturpyrolyse og forgasning.

Systemer med træer i rækker med lys mellem sig og græs under sig, kan derfor blive ret produktive, sammenlignet med græs og træer hver for sig. Så i virkeligheden er det formentligt slet ikke skov vi skal tale om, når vi taler om træ til biomasse: Der er der nok væsentligt større potentiale i skovlandbrug med masser af pionærtræer og græs.
Skov er mere interessant, når vi taler om "kvalitetstræ" til tømmer, samt naturligvis biodiversitetsformål (det kunne eksempelvis være urørt skov).

Ja, skovlandbrug uden sprøjtemidler og med græs produktion til protein, vil være optimal for beskyttelse af grundvand og biomasse produktion.

Desværre er kapacitetsfaktor for solceller i DK kun 10%! Og det giver mindre end 900 timer solcelle strøm produktion om året.

Derfor angiver IDA rapport også optimal solcelle placering på store tage og andre ubenyttede områder. Hvis der også kunne placeres solcelleparker i skovlandbrug, ville de kunne give ekstra GW elproduktion (yderområder som Lolland Falster)?

Hvis tilstrækkelige græsarealer og afstande til træer vil bifaciale solcelleparker (lodrette rækker med solceller på begge sider) kunne producere strøm samtidig med græs produktion. Bifaciale solceller er mest optimale i nord/syd retning. Se link

Hvis solcelle parker har adgang til lokale brint elektrolyse enheder med gas rørnet, kan brint sæsonlagres i naturgasnet (opgraderet til brintnet)?

Strøm fra solcelle park skal her kun føres lokalt, så elnet forstærkning undgås (med flere års ventetid!).

I Australien har man anlagt lodrette bifaciale solcelle parker på græsmarker. Se link Bifacial Solar Panels May — Straight Up — Dominate Australian Solar Farmshttps://www.solarquotes.com.au/blog/bifacial-panels-solar-farms/

Skovrejsning kan beskytte grundvandsboringer.

Tja, det gælder vel for alle tiltag, som fjerner sprøjtemidlerne. Græs og kløver vokser fint uden sprøjtemidler (de økologiske udbytter er for disse næsten lige så høje, som de ikke-økologiske). Man kunne også vælge en blanding af træer, kløver, græs, urter og afgrøder: Såkaldt skovlandbrug.

Taler vi om biomasse til energiformål, taler vi typisk om pionærtræer (sådan noget som poppel, pil, hybridlærk), som er kendetegnet ved et udpræget samarbejde med græsserne: De lader meget af lyset slippe igennem kronen og har en lang periode uden løv: Vilkår, som græsser har specialiseret sig i at udnytte. Fordelen for pionærtræerne er, at græsserne er med til at hæmme klimakstræerne i at få fat.

Systemer med træer i rækker med lys mellem sig og græs under sig, kan derfor blive ret produktive, sammenlignet med græs og træer hver for sig. Så i virkeligheden er det formentligt slet ikke skov vi skal tale om, når vi taler om træ til biomasse: Der er der nok væsentligt større potentiale i skovlandbrug med masser af pionærtræer og græs.

Skov er mere interessant, når vi taler om "kvalitetstræ" til tømmer, samt naturligvis biodiversitetsformål (det kunne eksempelvis være urørt skov).

For nogle år siden fandt man pludseligt på, at nu skulle der laves masser af flis i den tidlige periode af en succession: Argumentet var klima.
Jeg ved godt, at sådan en skov ser meget "evig" ud, men det er i realiteten en dynamisk branche, hvor der hele tiden sker forandringer. Det "steady state" du plæderer for, findes ikke i virkeligheden, så vi er nødt til at tage hensyn til kulstoflån og kulstofopsparing i en realistisk skovmodel.

Skovrejsning kan beskytte grundvandsboringer.

I dag er der fundet pesticider i over halvdelen af boringer til drikkevand, så det er på høje tid at beskytte vores drikkevand. Aarhus Kommune har siden 2001 benyttet SkyTEM til at undersøge grundvandsreservoirer fra luften. Og har derefter købt jorden over udsatte områder og plantet skov. Se link

Kæmpemagnet får ekstra luft under vingerne 28-11-2017 Vand i hverdagen

Det er 14 år siden, at Miljøstyrelsen første gang hyrede firmaet SkyTEM til at lave grundvandsundersøgelser fra luften. I år har Miljøstyrelsen gennem Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) tildelt virksomheden 2,1 mio. kroner til at gøre teknologien endnu bedre.

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/nov/kaempemagnet-faar-ekstra-luft-under-vingerne/

Du har ret i, at virkeligheden er kompliceret, men det hele bliver meget enklere, hvis man blot betragter det store skovområde som en "black box", der - under fortsat konstante ydre betingelser og herunder f.eks. fældning og genplantning af de årlige 2 % - er nået "steady state". - Dvs. efter mange fældninger og genplantninger af hele det store skovområde.

Hvis dansk skovbrug rent faktisk var præget af steady state, ville det være relevant. Men det er dansk skovbrug ikke, og det skal dansk skovbrug næppe blive. Skovbrug er en foranderlig størrelse, lige som alt andet.

Man kan kun forstå skovbrugets indflydelse på klimapolitikken, hvis man accepterer, at steady state ikke er realistisk i et dynamisk skovbrug. Pludseligt bestemmer vi os måske for, at der skal afdrænes i skovbruget, med enorme ændringer i klimagasserne til følge. Det kan også være, at kærligheden kastes på en "ny" slags træ (lad os sige kejsertræ), så den opvoksende skov har en helt anden sammensætning, end den bestående højskov. For nogle år siden fandt man pludseligt på, at nu skulle der laves masser af flis i den tidlige periode af en succession: Argumentet var klima.

Jeg ved godt, at sådan en skov ser meget "evig" ud, men det er i realiteten en dynamisk branche, hvor der hele tiden sker forandringer. Det "steady state" du plæderer for, findes ikke i virkeligheden, så vi er nødt til at tage hensyn til kulstoflån og kulstofopsparing i en realistisk skovmodel.

Var det ikke mere korrekt at kalde det CO2 neutral?

Klimaneutralt betyder, at summen af processer der skader, henholdsvis forbedrer mængden af klimagasser i atmosfæren tilsammen er neutral, så den samlede påvirkning af klimaet er neutral.

Næ, for så enkelt er det ganske enkelt ikke. Der er dels indløbseffekter (kulstofopsparing vs kulstoflån), der er lagringseffekter i jorden (som også kan gå begge veje), der er nitrateffekter (kvælstofomsætningen i jorden kan medføre udledninger af lattergas) og der er metaneffekter (både via træerne selv og via underskoven).</p>
<p>Det er dejligt når ting er enkle, men nogle gange er virkeligheden kompliceret.

Stig Libori

Du har ret i, at virkeligheden er kompliceret, men det hele bliver meget enklere, hvis man blot betragter det store skovområde som en "black box", der - under fortsat konstante ydre betingelser og herunder f.eks. fældning og genplantning af de årlige 2 % - er nået "steady state". - Dvs. efter mange fældninger og genplantninger af hele det store skovområde.

For at "steady state" kan blive produktiv og indstille sig inden alt for længe, skal man dog huske at tilbageføre de næringsstoffer, skoven ikke selv kan hente ud af atmosfæren.

Hvis man vil tilstræbe en mere optimal steady state, og/eller midlertidige fordele ved f.eks. at ændre de årlige f.eks. 2 %, er det en god idé at bevæbne sig med noget forståelse af de vigtigste del-mekanismer, men Holgers betragtning går kun på førstnævnte steady state og især under denne forudsætning synes jeg, at det er let at forstå, at det er en misforståelse af se bort fra samme års kulstofindbinding i de f.eks. 98 % af det store skovområde, der et givent år lades urørt.

Hvis steady state er nået, går optagelsen lige op med den fra de 2 % af skoven fjernede kulstof.

Skulle steady state ikke være nået, - f.eks. som følge af en nyligt ændret praksis - er det stadig forkert at glemme kulstofoptagelsen i den urørte del af det store skovområde og alligevel ses forglemmelsen igen og igen.

Denne gamle Ing.dk-artikel viser mest af alt, at Ingeniøren m.fl. nu har vildledt læserne med sådan bioenergifjendtlig sludder i mindst 10 år. Du bør i stedet læse Holgers simple forklaring: Ved bæredygtig drift af et stort skovområde (som bør ses under ét!) fældes og fornys årligt f.eks. 2 % af arealet, hvorved "steady state" varigt fastholdes for hele det store område. Hvis de 2% - alt relevant taget i betragtning - er det "klimaoptimale" valg, kan man "klimagældfrit" energiudnytte de 2 %, idet samme mængde CO2 - allerede samme år! - optages i de 98 % af skoven, der ikke fældes og fornys.

Næ, for så enkelt er det ganske enkelt ikke. Der er dels indløbseffekter (kulstofopsparing vs kulstoflån), der er lagringseffekter i jorden (som også kan gå begge veje), der er nitrateffekter (kvælstofomsætningen i jorden kan medføre udledninger af lattergas) og der er metaneffekter (både via træerne selv og via underskoven).

Det er dejligt når ting er enkle, men nogle gange er virkeligheden kompliceret.

Det er en glimrende, men også risikabel idé at 'forlænge' klimaloven frem til 2045. I det påståede opgør med hockeystaven indføres alligevel en ny af slagsen, idet væsentlige klimatiltag i den første periode frem til 2030 nu fremtræder som ret beskedne: 2% omlægning af fly- og biltrafik til tog er da håbløst lidt, selv bare en prissænkning på den kollektive trafik uden bygning af flere skinner vil kunne give meget mere? Helt komisk bliver det, når man foreslår en 'frivillig' roadpricing. En sådan skal være klart og tydeligt annonceret, men så gennemføres konsekvent. Og fortsat brug af en masse biomasse? Selvom biomassen fra Sydamerika fremtræder mere kriminel p.gr. Amazonas-rydningen, hjælper det ikke at brænde biomasse af i Danmark, den trafik skal da stoppes helt med det samme? IDAs forelskelse i power to x taler for sig selv: det er noget for ingeniørhjerner, men det er indtil videre bl.a. økonomisk helt urealistisk. Det må helst ikke blive sådan, at man med nye planer forplumrer det ansvar enhver regering har for at nå frem til størst mulige formindskelser med størst mulig hast.

Johan Keller (medlæser af Ingeniøren via ægteskab med Ulla)

Det sidste må da være noget, som du kender til, fra den daglige dont? Det er bare ikke til at se, når du skriver indlæg her på. Meget mærkeligt...

Igen. Kapaciteten stemmer jo netop med hvad der skrives i IDA’s rapport, inkl. løsninger for fremtidig back Up, på samme sider dom du oven i købet selv tidligere har refereret til.
Varmepumper i fjernvarmesystemer er en meget vigtig del af sektorintegrationen, sammen med store varmelagre. Men ikke et udtryk for behov for øget max back Up kapacitet til elnettet. Igen ganske udmærket beskrevet af både IDA, Energistyrelsen m.fl. tidligere. Meget mærkeligt hvis du ikke er stødt på det før.

i dag

Det er jo faktisk ikke situationen i dag, der er mest interessant. Det er, hvorledes det ser ud nogle år ude i fremtiden, når man anvender den ene eller den anden fremskrivning.

Her er et link til et baggrundsnotat fra Energistyrelsen, fra sep 2020, hvori der udmeldes analyseforudsætninger til Energinet2000, hvad angår "Termisk kapacitet, store varmepumper m.m. "

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Hoeringer/af20_-baggrundsnotat-_termisk_kapacitet_mm.pdf

Det fremgår af figur 6 på side 11, at Energistyrelsen forudser, at den termiske elkapacitet falder fra 6500 MW i 2020 til godt 4000 i 2030, knap 4000 i 2035 (i AF 19) og 3000 (i AF 20), samt godt 3500 MW i 2040 (AF 19) og knap 3000 MW (AF20).

I samme periode forventes elkapaciteten for store varmepumper at stige til 600 MW i 2040 (AF 20). Sidstnævnte er knap en fordobling ift. AF 19, som forudså 350 MW i 2040.

Det ses, at Energistyrelsen, fra AF 19 til AF 20, forudser større fald i den termiske kapacitet og større stigning i elkapaciteten hos store varmepumper til dækning af fjernvarmeproduktionen efter lukning af flere og flere centrale kraftvarmeblokke.

Det sidste må da være noget, som du kender til, fra den daglige dont? Det er bare ikke til at se, når du skriver indlæg her på. Meget mærkeligt...

AF= Analyseforudsætninger

Den maksimale ydelse fra de termiske kraftværker var 4,3 GW i 2019

Ifølge Energinet var der ved udgangen af 2019 adgang til en indenlandsk termisk kapacitet på 3640 MW på centrale værker og 2459 MW på decentrale værker. Det giver ret tæt på de 6000 MW. Det fremgår ikke af rapporten at der skulle blive behov for 10.000 MW. Det er din egen fremskrivning

Den maksimale ydelse fra de termiske kraftværker var 4,3 GW i 2019. Iflg. diagrammet i Ingeniøren vil vinden fremover levere 79 TWh/år og solen 12,2 TWh år. Sammenholdes disse data med kendte produktionsmønstre for vind- og solenergi vil sol + vind fremover komme til at yde mellem 0,021 o g 27 GW og i gennemsnit 10 GW.
En termisk back-up kapacitet på 4-5 GW forekommer mildt sagt utilstrækkelig, hvis gennemsnitsforbruget er 10 GW. Genemsnitsforbruget vil vel iøvrigt blive endnu større, for den termiske produktion i de lange perioder, hvor vind og sol ikke kan dække behovet må vel lægges til gennemsnitsforruget. Alternativt må man jo regne med at kunne eksportere eloverskud ved høj ydelse. Men dette er en meget naiv beregning.

Hvis vi skal reducere udviklingen af kuldioxid væsentligt skal vi selvfølgelig elektrificere. (Er der nogen, der tør sætte tal på effekten af de europæiske bestræbelser for "klimaneutralitet"? Nej vel. Hele øvelsen er fuldstændig absurd.)

Men kunne man dog ikke lægge barnagtigheden til side og erkende, at elforsyingen skal være stabil, kort sagt atomkraft.

Men det mener du?

Ja, det burde være rimelig entydigt at der i dag er 6000 MW

IDA foreslår, at Danmark planlægger efter princippet, at Danmark bidrager med vores andel af den kraftværkskapacitet, der skal være i Europa for at sikre en sikker elforsyning."

Hvis DK skal bidrage med sikker elforsyning (Tyskland beregner 25% reserve effekt) er det nødvendigt med store brintlagre i form af især saltkaverner.

På side 77 i IDA IDAs Klimasvar 2045 fejl? https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/413672453/IDAs_klimasvar_2045_ver_02062021.pdf er anført følgende nedennævnte anvendte investeringer.

Hvor brintlager investeringer er 7,6 M€/GWh og gaslager er 0,081M€/GWh, altså er brintlager (7,6M€/0,081M€ = 93 gange) dyrere end investeringer i naturgaslager?

DK ligger meget centralt i fremtidig udveksling af brint og brintlagring og kan derfor blive en stor indtægtkilde, hvis vi ellers regner det rigtigt ud? Brintrørnet og saltkaverner er jo ikke meget forskellig fra naturgas rørnet og naturgas saltkaverner?

Brintlager anvendte investeringer : 7,6 M€/GWh (Miks af ståltanke og kaverner [2].)

2. Christensen, L. (2016): ‘Environmental Impact of Long Distance Travel’, Transportation Research Procedia, 14, pp. 850–859. doi: 10.1016/j.trpro.2016.05.033.

Gaslager anvendte investeringer: 0,081 M€/GWh (Grundet opdatering af datagrundlag siden IDA2030-udgivelse er IDA2045-omkostning højere [8])

8. Energistyrelsen (2019c): Fremskrivning af olie og gas. Available at: <a href="https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/b12_oliegas.pdf">https://ens…;

Hmm...

Der står således på side 53:

”… Den nuværende timespidslast i det klassiske elforbrug har de sidste 10 år ligget på ca. 6.000 MW. Med de forudsatte elbesparelser forventes den også at ligge på dette niveau frem til 2030. Elektrificeringen af de øvrige sektorer forventes i høj grad at kunne foregå uden at bidrage til en forøgelse af kapacitetskravet, idet der vil være tale om fleksibelt elforbrug, der vil kunne undgås på de kritiske tidspunkter.”

Der står således på side 54: ”… I analyserne er der taget udgangspunkt i Energistyrelsens analyseforudsætninger AF2019 (Energistyrelsen, 2019a). Her forventes kraftværkskapaciteten at falde fra de nuværende små 6.000 MW i 2020 til lidt over 4.000 MW i 2030. Denne udvikling er ikke enestående for Danmark, men er generel for Europæiske lande, idet kapaciteten falder i takt med at kraftværker erstattes med vedvarende energi. De enkelte lande vil kunne hjælpe hinanden gennem udveksling af el, hvor forskelle i vind og sol og forskelle i forbrugsmønstre og tidspunkter delvist vil kunne afhjælpe problemet. Hertil kommer, at man vil kunne mindske problemet ved at gøre brug af fleksibelt forbrug. Tilbage står dog, at der i det samlede europæiske system vil være behov for spids- og reservelast til et vist niveau for at kunne opretholde en sikker elforsyning.”

Og

”… I IDAs forslag er der dels indregnet, at vi bevarer kapaciteten i de nuværende decentrale kraft/varmeværker og dels, at der bygges 1.400 MW ny kapacitet baseret på fleksible gasfyrede kraftværker.”

Altså: Spidslasten ligger 'traditionelt' ca. 6.000 MW, men den installerede termiske kapacitet planlægges formindsket med ca. 2.000 MW til ca. 4.000 MW. Det er IDA, som foreslår, at der bygges 1.400 MW ny kapacitet. Og resten skal klares med fleksibelt forbrug.

Disse 3 klip mener jeg ikke betyder det samme, som du lige påstod, i #25:

” Nej. Danmark har stadig fuld termisk kapacitet til at fremstille højeste timelast (hvilket for øvrigt også står i IDA's rapport).”

Men det mener du?

Hvilken side?

s. 54 Men kan nu også findes i energistatistikken fra Energistyrelsen, eller ved en del opslag på de større kraftvarmeværkers hjemmesider.

hvilket for øvrigt også står i IDA's rapport

Hvilken side?

Danmark er så heldig at kunne importere op til omkring 80% af sit elforbrug fra Norge og Sverige. Derfor den høje forsyningssikkerhed.

Nej. Danmark har stadig fuld termisk kapacitet til at fremstille højeste timelast (hvilket for øvrigt også står i IDA's rapport)

Danmark er så heldig at kunne importere op til omkring 80% af sit elforbrug fra Norge og Sverige. Derfor den høje forsyningssikkerhed. Så heldig er Tyskland ikke, og der er da også truffet aftale med en del tyske industrivirksomheder om, hvad de skal have for at reducere produktionen, når - ikke hvis- sol- og vindkraft svigter. Fortalere for kritikløs udbygning af vind- og solenergi farer simpelthen med løgn.

Hvis folk ville vægte kendsgerninger over drømme, ville de være klar over, at selv et europæisk elforsyningenet, der dækkede Norge, Sverige, Finland, Danmark,Polen, Tjekkiet, Østrig, Italien, England, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal ikke kunne give en stabil elforsyning baseret på sol og vind, idet tallene for 2020 viser, at sol- + vindkraftens andel af elforsyningen i dette kæmpeområde varierede - uforudsigeligt og ukontrollerbart

Hvis folk ville forholde sig til virkeligheden så ville de opdage at vi har 99,996% forsyningssikkerhed, og det måske kan komme helt ned på 99,993%https://energinet.dk/-/media/480ED137F0884FDE918563DB04171FEA.pdf

"IDA foreslår, at Danmark planlægger efter princippet, at Danmark bidrager med vores andel af den kraftværkskapacitet, der skal være i Europa for at sikre en sikker elforsyning."

Hvis folk ville vægte kendsgerninger over drømme, ville de være klar over, at selv et europæisk elforsyningenet, der dækkede Norge, Sverige, Finland, Danmark,Polen, Tjekkiet, Østrig, Italien, England, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal ikke kunne give en stabil elforsyning baseret på sol og vind, idet tallene for 2020 viser, at sol- + vindkraftens andel af elforsyningen i dette kæmpeområde varierede - uforudsigeligt og ukontrollerbart - Som vist nedenfor og baseret på data for hver time:

Gennemsnitlig andel af elforbruget 19 % Maksimalt 46 % Minimalt 4 % Og standardafvigelse 39 % af middelværdien.

Til sammenligning var tallene for atomkraft i de pågældende lande:

Gennemsnitlig andel af elforbruget 24 % Maksimalt 34 % Minimalt 16 % Og standardafvigelse 14 % af middelværdien. Og atomkraften er regulerbar.

Mulighederne for opbevaring af overskudselektricitet er som bekendt stærkt begrænsede. Så det burde ikke kræve mere end normal begavelse at indse, at udbygningen af vind- og solkraft er en blindgyde. Og at klimaforskere fra Aalborg Universitet stedse bør underkastes kritisk eftersyn.

Men i det store og hele er det et meget godt bud på, hvilken udvikling der kommer til at foregå :-)

Jeg skal lige have din holdning skåret helt ud i pap:

Rapporten beskriverer tydeligvis, hvad forfatterne mener, at vi aktivt skal gøre, for at vi kommer i mål i 2045.

Du skriver, at disse ting kommer til at foregå. Det vil sige, at du slet ikke mener, at vi aktivt skal gøre noget, for at det sker? Vi kan bare sidde på vores hænder og vente på, at markedet får det til at ske uden hjælp?

Er Ingeniøren en publikation for børnehavebørn?

Det tror jeg ikke du skal regne med Søren. Men nogen kan måske læse helt til side 54 i rapporten - ikke "IDA foreslår, at Danmark planlægger efter princippet, at Danmark bidrager med vores andel af den kraftværkskapacitet, der skal være i Europa for at sikre en sikker elforsyning."

Artiklen opererer helt karakteristisk med intetsigende enheder, TWh. Som minimum burde man vel kunne forlange, at man havde skrevet TWh/år. Men selvfølgelig er TWh en bekvem enhed, hvis man vil undgå, at læserne skal fortabe sig i detailler og begynde at regne på, hvad det hele betyder. Dog er det naturligvis muligt at omregne, ikke TWh, men TWh/år til watt. Og vi finder så, at den ifølge Artiklen forudsatte fremtidige vindproduktion vil være i gennemsnit 9.018 MW mod 1.852 MW i 2020. Solcelleproduktionen skal forøges fra i gennemsnit 142 MW i 2020 til 1393 MW og elforbruget fra 3.882 MW i gennemsnit i 2020 til 10.468 MW. Forudsætter man at forøgelsen af vindeffekten skal komme fra off shore vindmøller og at vindmøllerne og solcellerne vil yde efter samme mønster i fremtiden som i 2020, finder man, at solkraften vil variere mellem 0 og 9,7 GW. Vindkraften mellem 0,016 og 20,6 GW, og vind+sol vil variere mellem 0,021 og 27,1 GW. Der bliver noget overskudsel at sælge eller lagre. Hvilket kun er antydet i artiklen, og noget underskudsel at købe. Hvilke overvejelser har artiklens forfattere gjort sig om dette? Og om at elforsyningen hele tiden vil variere ukontrollabelt. I december med en faktor 13 mellem højeste og laveste ydelse. I september med en faktor 1167.
Er Ingeniøren en publikation for børnehavebørn?

En mulighed er at etablere f.eks. 2 - 3 GW effektivt backup-ydende kraftvarme på overvejende både danske og importerede træbrændsler, for så - hurtigst muligt - at tilføje mere brændselsfleksible, næringsstof- og biokoksrecirkulerende lavtemperaturforgassere.

Sådanne anlæg kan dernæst gøres endnu mere fleksible og el-net-stabiliserende ved yderligere at tilføje procesudstyr til alternativt at fremstille brint-berigede VE-brændstoffer i tidsrum med billig el på nettet. Heller ikke det sidste kræver ny infrastruktur og er bl.a. derfor en økonomisk interessant (første?) form for ”PtX”. Løsningen forudsætter, at lavtemperaturforgasseren tilføres en blanding af O2 og CO2 i stedet for luft, men også dette er vi heldigvis sluppet godt fra og endda ved anvendelse af høj-alkali halm. Se gerne https://www.energy.dtu.dk/nyheder/2019/11/ny-teknologi-kan-levere-baeredygtigt-braendstof-til-transportsektoren??id=40f87739-6511-43c2-a445-a25a58d12464

Desværre er hverken førstnævnte brændselsfleksible, næringsstofoprensende og –recirkulerende, biokoks-producerende og effektivt backup-ydende, centrale bio-kraftvarmeværk eller sidstnævnte mere fleksible og ligeledes restvarme-leverende videreudvikling med i IDAs beregninger, hvilket formentlig er forklaringen på, at central bio-kraftvarme dømmes ude på længere sigt.

Der er ingenting, der holder i længden, hvis man holder op med at videreudvikle og de kommercielle aktører skal naturligvis ikke ”nyde noget” af den udestående opskalering og kommercialisering, så længe rammebetingelserne i stedet i særlig grad belønner den del af elproduktionen, der er mindst brug for. Dette med bl.a. garanterede mindstepriser og gratis infrastruktur. - Og så længe politikerne signalerer, at de tror, at behovet for sådan miljørigtig disponering af organiske restprodukter kun er noget midlertidigt, som vi hurtigst muligt skal bort fra. - Alt imens vandmiljøet fortsat lider under bl.a. lokalt overskydende fosfor, og alt imens hormonlignende stoffer, mikroplast og tungmetaller fortsat ophobes på markerne.

Det er mageløst! - Vi er nogle ganske få, der nu i flere år har forklaret sammenhængen mellem træ, flis, træpiller - og CO2.</h2>
<p>Næ, det er mainstream viden. Her en artikel i ingeniøren fra 2011: <a href="https://ing.dk/artikel/derfor-skader-traep..">https://ing.dk/artikel/de…;.

@ Stig Libori

Denne gamle Ing.dk-artikel viser mest af alt, at Ingeniøren m.fl. nu har vildledt læserne med sådan bioenergifjendtlig sludder i mindst 10 år. Du bør i stedet læse Holgers simple forklaring: Ved bæredygtig drift af et stort skovområde (som bør ses under ét!) fældes og fornys årligt f.eks. 2 % af arealet, hvorved "steady state" varigt fastholdes for hele det store område. Hvis de 2% - alt relevant taget i betragtning - er det "klimaoptimale" valg, kan man "klimagældfrit" energiudnytte de 2 %, idet samme mængde CO2 - allerede samme år! - optages i de 98 % af skoven, der ikke fældes og fornys. Mange begår desværre den grove fejl at glemme optaget i de 98 % og tror derfor, at man er i en ”gældsituation”, indtil de nyplantede træer igen er vokset op.

Hvis skovarbejderne holder fri i f.eks. ét år, opnås der godt nok en øget ophobning af kulstof, men det store skovområde vil som helhed "fungere" ringere end klimaoptimalt de næste 50 år. Den lange ferie er skovarbejderne vel undt, men klimamæssigt er det altså ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen.

Der er en hel masse ting, der påvirker nævnte klimaoptimale alder, og herunder ting som skovenes eksperter har meget mere forstand på. Lad mig derfor blot nævne noget, der også kan være overraskende, nemlig at den klimaoptimale alder må formodes typisk at være lavere en den økonomisk optimale, som hidtil har været tilstræbt for effektivt drevet produktionsskov. Her har man typisk ladet træerne stå nogle år længere end den alder, der medfører maksimal årsgennemsnitlig vedtilvækst, fordi både skovarbejdere, deres maskiner og nye planter koster meget i forhold til værdien af det skovede træ. For øvrigt øges skovens emission af metan med alderen, og selvom det kun er en lille del af den fra atmosfæren optagne kulstof, der emitteres som metan fra den effektivt drevne produktionsskov, får det let en mærkbar betydning, fordi metan er en langt stærkere klimagas end CO2.

For meget længe urørte skove, hvori netto-kulstofoptaget stort set kan være gået i nul, kan emissionen af metan betyde, at årlig afgivet CO2e bliver mere end dobbelt så stor som optaget CO2. Der kan således opnås en særlig stor CO2e-reduktion ved at indlede en bæredygtig energiudnyttelse af især sådanne skovområder, og det samme gælder skovområder, der er i forhøjet risiko for hurtig/pludseligt kulstoffrigivende sygdomsangreb, stormfældning, samt – potentielt også iskapperne sortsværtende og livstruende – skovbrande.

Opnåelse af gavntræ, - som af økonomiske årsager typisk er det primære - medfører yderligere klimafordele, når gavntræet erstatter mere klimabelastende materialer som stål og beton, og når gavntræet udnyttes på måder, der forsinker CO2-/CH4-emissionen i en lang årrække.

Import af velcertificerede træbrændsler fra lande, der har styr på deres skovdrift, kan derfor være meget klimafordelagtig, hvilket dog ikke ændrer på, at det er tosset, hvis vi ikke først og fremmest udnytter vore egen lokale restprodukter, og herunder især dem der ellers vil føre til emission af stærke klimagasser. Det gælder især, hvis efterspørgslen på det udenlandske med tiden bliver problematisk stor, men vi undlader jo heller ikke allerede nu at etablere nye vindmølleparker med den begrundelse, at farvandene vil ende med at blive overfyldte, hvis andre lande gør som os.

Det er nok en bedre løsning at installere mange flere mindre reaktorer. Det giver et mindre behov for EL transmissionslinier og en bedre udnyttelse af overskudsvarmen, samt en højere EL-virkningsgrad hvis der bygges MSR reaktorer og ikke mindst en meget bedre økonomi end vindmøller og energiøer. Ud over landbaserede anlæg skal der også gøres noget ved skibsfarten. her er MSR reaktorer et oplagt valg til de større skibe.

Byg 6-8 store atomreaktorer på 1200-1400 MW, fordelt på Danmarks største byer. Det er strøm og fjernvarme til hele landet i 80-100 år, uden brug af biomasse og med plads til ny natur. Brug overskuds varme og strøm til PtX.

Totalt uden sammenhæng til virkeligheden. Der er slet ikke det fjernvarmebehov ved landets 2 største byer.

Det er mageløst! - Vi er nogle ganske få, der nu i flere år har forklaret sammenhængen mellem træ, flis, træpiller - og CO2.

Næ, det er mainstream viden. Her en artikel i ingeniøren fra 2011: https://ing.dk/artikel/derfor-skader-traepiller-klimaet-mere-end-kul-124495

Fint at flere nævner atomkraft, som langt mere effektivt kan levere klimavenlig energi de næste 100 år. Men jeg er især tilfreds med at biomasses betydning nu er ved at være forstået: Der står: "Biomasse skal være bæredygtig. - Brugen af bæredygtig biomasse fra primært danske kilder er også et opgør med den nuværende praksis, hvor store mængder biomasse importeres. I stedet er det planen, at den indenlandske biomasse som halm og bæredygtig skovbrug indgår i et cirkulært system, hvor CO2 opsamles fra punktkilder og genanvendes i flydende brændstoffer, som især skal bruges til den del af industrien og transporten, som det er vanskeligt at elektrificere" !! Det er mageløst! - Vi er nogle ganske få, der nu i flere år har forklaret sammenhængen mellem træ, flis, træpiller - og CO2. Men skulle der være en "tvivler", så se forklaringen på reo.dk/?p=304 Der et lille svipser i artiklen: Henrik Lund skriver: "Her får vi brug for spidslastkraftværker fyret med biogas." - Jeg tror, at han (logisk) mener biomasse. PS. Tidsfristen (2045) gælder kun set med tekniske øjne. Tager vi politikerne med ind, så bliver det ikke før 2075!!!

Er der ikke nogle venlige sjæle, der kan oversætte "klimameutral" til almindeligt dansk?

Prøv først at slå op her: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=neutral for en mere nuanceret gennemgang af ordet neutrals betydning(er).

I klimasammenhæng, hvor vi ved, at CO2 er den (største) antropogene drivende kraft for klimaændringerne, betyder neutral derfor: Ikke bidragende til ændring af atmosfærens CO2 indhold.

Jeg forstår ikke, hvorfor du spiller dum, når du udmærket godt kender svaret Svend - du læser (og skriver) jo i samtlige tråde om emnet herinde.

Hvorfor har en fagforening en klimapolitik??

• Det er ikke tilladt at 'spamme' flere tråde med identiske indlæg.

IDA lavede den første seriøse 2050-plan, og var dermed med til at fastsætte år 2050 som et politisk målsætningsår.

Klimaomstillingen kommer til at kræve gigantiske teknologiske udviklingsspor, hvilket gør interessen for teknikere åbenlys. Ved at lave klimaplaner er IDA derfor med til at skabe behov for flere ingeniører og andre teknikere.

Hvorfor har en fagforening en klimapolitik??

Er der ikke nogle venlige sjæle, der kan oversætte "klimameutral" til almindeligt dansk?

Klimaneutralt betyder, at summen af processer der skader, henholdsvis forbedrer mængden af klimagasser i atmosfæren tilsammen er neutral, så den samlede påvirkning af klimaet er neutral.

IDAs foreslag betyder at hele Danmark landbrug og skovbrug skal industrialiseres yderligere

Næppe. Det betyder nok snarere flere træer i landbruget samt mere biogas af gylle og pyrolyse af halm.