IDA: Intelligente anlæg skal finsortere danskernes affald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA: Intelligente anlæg skal finsortere danskernes affald

Hvis vi skal genanvende de 318.000 ton plast, som i dag udsorteres, til andet end havemøbler og urtepotteskjulere, skal de forskellige typer plast adskilles, så der bliver tale om rene fraktioner. Til den opgave og sortering af andre materialetyper er der ingen vej uden om intelligente sorteringsanlæg.

Det konkluderer Ingeniørforeningen ifølge et såkaldt teknologisk fremsyn om, hvordan Danmark kan udnytte ressourcerne mere effektivt.

Med input fra 366 fagfolk fra fire fagtekniske selskaber har IDA indkredset nye teknologier inden for ressourceområdet. I alt 12 teknologier er det blevet til, hvoraf intelligent affaldssortering er blandt de tre, der vurderes at have det største potentiale til at bidrage til en mere effektiv anvendelse af ressourcerne. De andre i top-3 er brug af enzymer til fabrikation af bioethanol samt superlette betonkonstruktioner.

Læs også: Miljøstyrelsen viderebringer gammel skrøne om affaldssortering

Et mere overraskende forslag går ud på at oprette et lager af elektronikskrot, der indeholder sjældne jordartsmetaller, som vi i dag ikke kan udnytte. Dertil kommer rensning af spildevand med mikroalger, hvorfra der kan udvindes olie til en lang række formål fra biodiesel til fiskeolie og fødevarer.

For hver teknologi er der – ud over selve teknologien - beskrevet de relevante barrierer, for at teknologien kan komme i spil samt den indsats, det vil kræve for at få gang i sagerne.

For de intelligente affaldssorteringsanlæg ligger barrieren for eksempel i, at mængden af værdifulde materialer i Danmark er for små til at give god økonomi i genanvendelsesteknologierne, og at rentable centrale sorteringsanlæg i Danmark derfor kræver politisk vilje til at samle affald fra relativt store arealer.

Læs også: Leder: Affald - de lavthængende frugter rådner på træet

Når det gælder indsatsen, så skal udvikling af fleksible anlæg, der kan håndtere mange forskellige fraktioner, foregå på tværs af Danmark, så både erhvervsaffald og husholdningsaffald kan indgå, så man opnår større mængder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Findes anlæg til sortering af plastaffald i dag? Hvad er succesraten?

Når jeg læser en artikel som denne, tænker jeg ofte "varm luft". Så vidt jeg ved, er de praktiske erfaringer med brugbar sorteringsteknologi begrænsede. Der er muligvis et potentiale, men når man tænker på kapitalbehovet i en udviklingsfase, er det svært at forestille sig en god økonomi i dem.

Det ville klæde "Ingeniøren" om I skrev lidt mere konkret med eksempler på praktiske erfaringer i stedet for at omtale håbefulde eksperters tankespind.

  • 1
  • 0

Hvad med at benytte det mest intelligente vi kender til den slags; nemlig os selv? Burde vi ikke allesammen kunne finde ud af, at kildesortere plast i forskellige fraktioner? Det mener jeg da man allerede gør flere steder i Sverige. Om ikke andet vil vi så alle sammen hurtigt finde ud af, at det måske var en ide i, at gå lidt mere op i hvilken plast der er i vores produkter, så sorteringen blev nemmere.

Men hvad er der i øvrigt i vejen med at producere havemøbler og urtepotteskjulere af genbrugsplasten? I får det til at lyde så småborgerligt.

Hovedsagen er vel, at der overhovedet bliver genbrugt. I følge Ingeniørforeningen virker det også kun som om, sorteringen skal ske i to fraktioner: Genbrugsplat og plast til forbrænding. Hvis ideen med sortering er, at noget af plasten skal brændes, er det vel bedre at genbruge hele dynen til havemøbler?

  • 0
  • 0

Jeg tror det er urealistisk at lade forbrugerne sortere plast. Der vil altid være nogen, som ikke kan finde ud af det, eller som ikke vil. Det så man jo også med det organiske affald, som forbrugerne skulle sortere fra i Aarhus (eller var det Aalborg?). Her ende der meget andet end organisk affald i de grønne poser.

Selv få procent fejlsortereinger, gør sandsynligvis det umuligt at genanvende en større del af plasten.

Den eneste vej frem, må være automatiske sorteringsanlæg, som jeg antager artiklen omhandler.

  • 2
  • 0

"Det så man jo også med det organiske affald, som forbrugerne skulle sortere fra i Aarhus (eller var det Aalborg?). Her ende der meget andet end organisk affald i de grønne poser."

Det var nok fordi man hentede det hele i samme enkelt-kammer-skraldebil. Man kan et eller andet sted ikke forvente at borgerne gider at sortere deres skrald, hvis man blander det sammen igen for øjnene af dem. Uagtet af at det vel for længst er udbedret (skete i 2001) hænger den slags oplevelser nok ved hos folk.

  • 0
  • 0

Der er ofte tale om dogmatisk skyttegravskrig, for hhv. kildesortering og centralsortering.
Kildesortering skjuler den faktiske omkostning, fordi det er vores alle sammens (fri-)tid der bruges, men det belaster også detailvirksomhederne.

Centralsortering (ikke afbrænding!) er en ret ny tanke, og teknologien er reelt ikke på plads, forstået således, at der findes flere løsninger, som enten kræver forsortering eller fuld skala.

Måske er svaret en optimeret kombination af både kildesortering og centralbehandling. En af de lovende løsninger er brug af enzymer samt automatisk frasortering af alt hvad enzymerne ikke æder (plast og metal mv.). Restproduktet er en slags biopiller med overordentlig høj brændværdi. Jeg ved desværre ikke om denne løsning kan gemme sjælne metaller/jordarter.

Se tidligere artikel i ing.dk: http://ing.dk/artikel/amageranlaeg-skal-ko...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten