IDA: Høje lønstigninger er ikke et sundhedstegn

Vi har akut brug for flere ingeniører. Sådan lyder meldingen gang på gang fra danske arbejdsgivere - både her og i andre medier. Derfor kan det måske undre, at ingeniørernes lønstigningstakt ikke har ændret tempo siden sidste år, men holder beatet på 3,9 procent.

Den taktfaste lønstigning glæder imidlertid Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA. Han sukker ikke efter en stigning i et hurtigere tempo. Det kan nemlig give et grimt bagslag, hvis virksomhederne pludselig oplever en fordyrelse af arbejdskraften, advarer han:

»Vi vil hellere have en stabil reallønfremgang, som ikke overrasker nogen, end tage nogle kæmpe spring fremad. Det er ikke godt for stabiliteten på arbejdsmarkedet, fordi det kan få virksomhederne til at forlade Danmark. Til gengæld må vi håbe, at vi slipper for de år, hvor stigningen går i nul,« siger Morten Thiessen.

Tid til nye udfordringer? Find dem på Jobfinder.

Han mener, at årets lønstigning sandsynligvis afspejler, at virksomhederne har sat en løngrænse:

»Der er formodentlig en form for loft i forhold til, hvor meget de vil byde, før de outsourcer - med de besværligheder, det giver. Lønnen kan ikke vokse uendeligt,« erkender han.

Kigger man på IDAs lønstatistik for de seneste 15 år, er det da også påfaldende, at de helt store lønspring opad ligger i netop 2001 og i 2008. Dengang steg privatansatte ingeniører henholdsvis 7,7 og 6,7 procent i løn. I dag husker de fleste nok bedst 2001 som det år, hvor dot.com-boblen brast, og 2008 som året, hvor den seneste krise satte ind.

»Jeg håber sgu ikke, vi får så høje lønstigninger igen, for det var ikke et sundhedstegn. Det var ikke stabile lønstigninger, og vi kom til at betale senere hen med højere ledighed,« siger Morten Thiessen og fortsætter:

»Skulle jeg vælge mellem en procent mindre i lønposen og en procent mere i ledighed, ville jeg til enhver tid vælge en procent mindre i lønposen,« understreger han.

Læs også: Cheferne tager det største lønhop

Ifølge AR-formanden afspejler de høje lønstigninger i ’01 og ’08 samtidig, at globaliseringen var i sin vorden:

»Dengang var ingeniørarbejdsmarkedet knap så internationalt, mens virksomhederne er meget mere internationale i deres rekruttering i dag.«

Den vurdering genkender Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører. I hans organisation oplever arbejdsgiverne, at den store efterspørgsel skruer ingeniørernes lønforventninger i vejret, men at det internationale konkurrencepres gør det svært at imødekomme kravene.

»Løsningen er, at ingeniøropgaver både i Danmark og i udlandet ikke længere bliver løst 100 procent af danske ingeniører, fordi der er visse opgaver, der bliver for dyre at sidde med herhjemme,« siger han.

Læs også: Rådgivere vælter i klimaopgaver: Agronomer, datamatikere og landskabsarkitekter kaldes nu ind

Han mener dog ikke, at danske ingeniører skal være bekymrede for deres job. Tværtimod giver det virksomhederne mulighed for at arbejde med mere spændende projekter, samtidig med at det kan lægge en dæmper på lønstigningstakten:

»Virksomhederne er rigtig gode til at finde en balance mellem deres egne medarbejdere og kompetencer udefra - og når virksomhederne sender opgaver til udlandet eller laver internationale teams, er de med til at sikre, at vi ikke går i selvsving med for høje lønninger,« siger han.