IDA-formand: Vi mangler 13.500 ingeniører om otte år

En stigning i optaget på ingeniøruddannelserne med hele ni procent vækker glæde i Ingeniørforeningen, IDA, men formand Frida Frost forudser en fremtid med massiv ingeniørmangel, hvis ikke udviklingen bliver speedet op.

»Tillykke til alle de unge, der nu er kommet ind på ingeniørstudierne. Danmark får brug for jer alle sammen. Men vi får brug for endnu flere ingeniører i de kommende år end dem, der bliver uddannet nu. Så selv om der også i år bliver optaget flere, så er der brug for mange flere på ingeniørstudierne. For i 2020 vil der mangle 13.500 ingeniører i Danmark, hvis vi fortsætter med uændret optag fremover,« siger Frida frost i en pressemeddelelse fra IDA.

I alt starter 4.259 på ingeniørstudierne i år mod 3.909 sidste år, en stigning på 350 studerende. 12 procent flere er kommet ind på civilingeniøruddannelserne, mens seks procent flere er kommet ind på diplomingeniørstudierne.

Især Syddansk Universitet har oplevet et kæmpe boom i optaget på civilingeniøruddannelserne, hvor stigningen er på 48 procent. Til sammenligning er optaget steget med 12 procent på Aalborg Universitet og seks procent på DTU, mens Aarhus Universitet oplever et fald på 19 procent.

Diplomingeniøroptaget er steget væsentligt på Ingeniørhøjskolen i København med 45 procent og på Syddansk Universitet med 31 procent.

Diplomingeniøroptaget er dog faldet på PH VIA University College med 14 procent, på Aalborg Universitet er faldet på otte procent, mens faldet på Aarhus Universitet er på syv procent. Diplomingeniøroptaget er uændret på Danmarks Tekniske Universitet.

Se optaget på de forskellige ingeniørstudier her.

»Den stigende interesse for ingeniørfaget er godt. Selvfølgelig spiller jobmulighederne og den lave ledighed ind, når de unge vælger. Men jeg tror også, at det efterhånden er klart for alle, at det er ingeniørerne, der finder løsningerne på de kæmpe udfordringer, vi står med i verden, både i forhold til forurening, klimaforandringer, energi og sundheden for en stigende befolkning på kloden. Det tiltaler de unge at kunne gøre en forskel,« siger Frida Frost.

For mange blindgyder på gymnasierne

Skal flere unge lokkes til at vælge ingeniørvejen, er regeringen nødt til at gøre noget ved de 'blindgyder', der eksisterer på gymnasierne, lyder det fra Frida Frost. Ifølge hende nytter det ikke noget, at man sender alt for mange unge ind i en blindgyde med samfundsfag på A-niveau, når samfundet har brug for unge med naturfag på A-niveau.

»I dag må hver 5. unge menneske, der vil ind på ingeniørstudierne, tage supplerende kurser i enten matematik, fysik eller kemi. Før gymnasiereformen var det kun hver 20,« siger Frida Frost.

Samtidig gør Frida Frost opmærksom på, at der er alt for få kvalificerede undervisere til de naturvidenskabelige fag. På bare fire år er der sket en halvering i antallet af linjeuddannede naturfagsundervisere på læreruddannelserne - det er et skråplan, når behovet er så stort. Det er allerede i folkeskolen, at kimen bliver lagt til de kommende ingeniørgenerationer, lyder hendes vurdering.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Frida:

Så længe vi er nogle stykker der ikke kan trænge igennem det danske erhvervslivs HR afdeling fordi vi ikke lige har den rigtige alder, uddannelse, erfaring eller ønskede fysiske perfektion, så.....

Tillader jeg mig altså at sige at det lyder som meget optimistisk.

Et erhvervsliv og offentlige administrationer der ikke viser anstændighed og ansvar over for rigtige levende menneskers familie og forsørgelsesmuligheder og dybest set kun ønsker at have mandlige ansatte mellem 35 og 45 fortjener simpelthen ikke at blive fodret med endnu flere offerlam de kan sortere imellem.

Hvis man endelig skal opfordre unge til at tage en uddannelse til et erhverv hvor der er så stor fokus på om uddannelsen og erfaringen svarer til de givne jobmuligheder, så må erhvervslivet også tage sin del af ansvaret for uddannelse til jobbet og sikring mod arbejdsløshed igennem et livsforløb.

Lige nu er situationen den foreksempel for mit vedkommende at jeg på grund af et hørehandicap og en alder på 55 simpelthen bliver sorteret fra, muligvis med et fromt håb om at der nok er et andet sted der vil ansætte sådan en dygtig og erfaren ingeniør.

Det var der ganske vist også i Norge, men også der kan man finde ud af at et høretab ikke svarer til de 'høje krav til kommunikation' der stilles, så det gav også lige kun et års respit før nultolerancen og effektivitetsjagten slog til igen.

At arbejde som ingeniør er min livsdrøm men jeg er alligevel dødtræt af at slås mod fordomme og søge jobs jeg alligevel ikke får, eller højst får lov til at have indtil en eller anden nød finder ud af at jeg ikke er pengene værd på grund af alder, høretab eller fordi jeg har skæve fødder.

Så ud fra mine erfaringer og der er sikkert andre der har lignende erfaringer, synes jeg der skal stilles krav om modydelser fra erhvervslivets side før man fodrer ovnene med endnu 13500 unge håbefulde mennesker.

Kræv dog at man som ledig, når man har samlet point nok, får et relevant job, og de kurser dette måtte kræve. Man har i forvejen seniorordningen for efterlønsydere, og den kan vel udvides til det private erhvervsliv og staten.

Samfundets udgifter vil sikkert ikke øges, og en værdifuld uddannelse kan blive brugt hele livet istedet for at blive spildt på CV-skrivning, buskørsel, taxakørsel og lignende.

mvh Jens Nyborg

  • 0
  • 0

........der er en person der skal udskiftet sin lommeregner.....til et produkt der giver lidt mere ædruelige meldinger.

Jens Frederik Nyborg jeg er enig med dine betragtninger angående om samfundet får det ud af personer med specielle dyre uddannelser som de forventer......For personen kan den specielle uddannelse og er det ofte et trin til en vellønnet stilling, der intet har med udannelsens teoretiske indhold at gøre.

  • 0
  • 0

Hende fru Frost burde da vist være gemmer nok til at kunne huske Bertel Harder fra hans førstemtid som undervisningsminister. Dengang var det næsten samme "hyleri" om ingeniørmangel.

  • 0
  • 0

Det er forunderligt, at Frida Frost ved, at der vil mangle 13.500 ingeniører om otte år. Kan hun også oplyse hvad slags ingeniøruddannelser der vil mangle om otte år? (Man har jo givet afkald på en bred faglig uddannelse til fordel for en tidlig mangfoldig specialisering). Hvor mange danske foretag vil i de kommende otte år være løbet til udlandet. Er dette tal gået med ind i prognosen?

Man kan vel kun give unge mennesker det gode råd at tage en fagarbejderuddannelse inden de læser til ingeniør. Så ved de mere om det virkelige arbejdsliv end mange af deres professorer. De vil også have den fordel, at de mindst kan arbejde som faglært, hvis det i en periode skulle gå galt med beskæftigelse som ingeniør.

Det gamle DUALE-UDDANNELSESSYSTEM er letfærdigt bleven nedprioriteret ud fra ønsket om en pseudo-akademisering uden uddannelsesbidrag fra erhvervslivet.

  • 0
  • 0

Har Frida Frost overvejet, at erhvervslivet har en indbygget aversion mod nyuddannede ingeniører? Hun ved vel lige så godt, som alle os andre, at mindstekravet til optagelse på arbejdsmarkedet er 3 års erhvervserfaring som ingeniør, hvilket endnu ikke er inkluderet i nogen af ingeniøruddannelserne. Så til alle jer, der starter på ingeniøruddannelse i dag: Om 3-5 år, når I er færdige, vil erhvervslivet byde jer hjerteligt velkommen i arbejdsløshedskøen (jeg taler af erfaring).

  • 0
  • 0

Om 3-5 år, når I er færdige, vil erhvervslivet byde jer hjerteligt velkommen i arbejdsløshedskøen...

I England, Tyskland, Sverige, Schweiz og mange andre spändende steder uden for Danmark, accepterer arbejdsgiverne naturligvis at man skal träne en ny kandidat i virksomheden. En "Bacelor of Philosofy" eller "...History" er ikke en blokering for en karriere i bankverdenen, f.eks.

Det er vist egentligt kun i Danmark "man" forventer/forlanger at få leveret en färdig, standardiseret (og moderat forgäldet for höjere pålidelighed) - ressource helt gratis af staten?

  • 0
  • 0

Hvordan er tallet fremkommet? Jeg mistænker at tallet er fremkommet ved at man har regnet på, hvor mange ingeniører man har behov for at malke i skat for at kunne betale for velfærdssystemet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten