IDA før historisk lockout: Sophie Løhde vil skyde gråspurve med kanoner
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA før historisk lockout: Sophie Løhde vil skyde gråspurve med kanoner

Formanden for Ansattes Råd Juliane Marie Neiiendam Illustration: IDA

Da innovationsministeren, Sophie Løhde (V), i onsdags varslede lockout for 120.000 statsansatte som modtræk på fagbevægelsens strejkevarsler, var det som at skyde gråspurve med kanoner, mener formanden for Ansattes Råd i IDA, Juliane Marie Neiiendam.

»Det er at skyde gråspurve med kanoner. Vi har gjort vores bedste for ikke at ramme den danske befolkning ved kun at udtage ti procent af medlemmerne til strejke. Og så melder Sophie Løhde ud, at hun lukker den danske stat. Det er simpelthen en kæmpe overreaktion - det er meget voldsomt,« understreger hun.

90 procent rammes

Fagforbundne har kun udtaget 10 procent af de ansatte til strejke den 4. april, men bliver lockouten en realitet, står vi over for en historisk begivenhed. Lockouten vil nemlig ramme 90 procent af de offentligt ansatte, og så mange IDA-medlemmer har aldrig før været i konflikt.

»Lockouten betyder, at vi går fra 1000 IDA-medlemmer i strejke til ca. 11.000 i lockout. Det er en ekstra belastning, men vi støtter 100 procent op om vores medlemmer. Og lige meget hvad der sker, sikrer IDA, at medlemmerne får lønkompensation,« siger Juliane Marie Neiiendam.

Læs også: Alle offentligt ansatte IDA-medlemmer risikerer lockout

Den historiske begivenhed betyder, at IDA, der ikke tidligere har oplevet en storstrejke, for første gang skal åbne for strejkekassen, den såkaldte dispensationsfond, fortæller Juliane Marie Neiiendam.

»Det er helt nyt for os. Vi har da også oplevet, at flere af vores tillidsrepræsentanter har været forvirrede. I tyve år er det aldrig sket,« fortæller hun.

Tændt ild under fagforeningen

Hos IDA betyder varsel om lockout blot øget engagement.

Nu er det er på tide, at de offentligt ansatte mærker på deres løn, at vi har opsving i DanmarkJuliane Marie Neiiendam

»Vi er kun blevet endnu mere knyttet til sagen efter Sophie Løhdes udmelding. Vi havde håbet på, at vi kunne finde en rimelig løsning. Men vi mener, at statens modsvar er voldsomt og bestemt ikke konstruktivt for samarbejdet,« fortæller Juliane Marie Neiiendam.

Hun understreger, at statens modtræk på ingen måde har sat IDA skakmat.

»Vi er godt rustet til den her konflikt og ved godt mod. Der skal mere til, Sophie Løhde. Vi har aldrig trukket fra strejkekassen før, og vi er i gang med at vedtage en låneordning, der betyder, at strejkekassen kan holde dobbelt så længe.«

Juliane Marie Neiiendam håber dog stadig, at parterne kan forliges, før konflikten tilspidses yderligere.

»Det er vores forhåbning, at forligskvinden kommer med en løsning, som vi alle kan leve med. «

Kæmper for en retfærdig lønramme

Juliane Marie Neiiendam forklarer, at det primære problem er lønrammen. Hun mener, at reallønsudviklingen bliver ædt op af inflationen.

»Lønrammen bliver nødt til at være i orden. Forskellen mellem det offentlige og private er kun stigende, og det er virkelig problematisk, fordi det kan betyde medlemsflugt fra det offentlige. «

På ingeniørområdet viser statistik, at offentligt ansatte ingeniører med 15 års anciennitet har en gennemsnitlig bruttoløn på 47.998 kroner pr. måned. Det er 11.045 kroner mindre end tilsvarende privatansatte og en lønforskel på 20 procent.

»Når man ser på IDA medlemmers løn i de sidste tre år, har det private arbejdsmarked haft en reallønsfremgang på over tre procent hvert år. Hvis man sætter det i perspektiv ved at se på statens udspil, så dækker det udspil ikke engang reallønsudviklingen. Det betyder, at lønforskellen mellem det private og offentlige bliver større og større, og det er ingen tjent med hverken det danske samfund eller vores medlemmer,« siger Juliane Marie Neiiendam.

Læs også: IDA ruster sig til konflikt

Hun understreger, at offentligt ansatte gennem de seneste tre overenskomster, har været moderate og realistiske i forhold til lønkrav.

»Nu er det er på tide, at de offentligt ansatte mærker på deres løn, at vi har opsving i Danmark.«

Sophie Løhde taler for erhvervslivets interesser

Hvis parterne ikke finder en fair løsning, vil det lede til masseflugt fra det offentlige til det private erhvervsliv, frygter Juliane Marie Neiiendam:
»For det private erhvervsliv er det jo fint, hvis der kommer en elendig overenskomst. Så er det lettere for dem at tiltrække den arbejdskraft, de mangler. Hvis de kan stjæle fra det offentlige, er det jo oplagt,« understreger Juliane Marie Neiiendam.

Hun mener, at man bør se på, hvad der er i Danmarks bedste interesse.

»Det danske samfund har brug for dygtige ingeniører i det offentlige. Landet har brug for, at der bygges broer og anlægges jernbaner. Vores ingeniører i det offentlige er en vigtig brik i en infrastruktur, der fungerer. Og for at der kan uddannes en ny generation naturvidenskabelige kandidater, vi har jo en hel del medlemmer i undervisningssektoren.«

FAKTA: Forskel på strejke og lockout

  • En konflikt skal varsles 30 dage før, den kan træde i kraft. En konflikt i forbindelse med de aktuelle forhandlinger kan tidligst varsles med start fra 1. april. Det er dagen efter, de nuværende overenskomster udløber.
  • De offentlige ansatte i kommuner, regioner og staten har varslet strejke fra 4. april.
  • Det ventes, at strejkevarslet vil blive mødt af et varsel om lockout fra arbejdsgiverne.
  • Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, som skal strejke.
  • Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem - uden løn.
  • Lønnen under en konflikt afhænger af ens fagforening, og om der er tale om lockout eller strejke.
  • Nogle vil blive fuldt kompenseret, nogle får tilbudt lån, mens andre får konfliktstøtte, der er et fastsat kollektivt beløb.
  • Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Dokument: Tjek om du er friholdt fra lockout

Nedenfor ses et brev fra Moderniseringsstyrelsen, der viser hvilke statslige arbejdspladser, der friholdes fra lockout.

»For det private erhvervsliv er det jo fint, hvis der kommer en elendig overenskomst. Så er det lettere for dem at tiltrække den arbejdskraft, de mangler. Hvis de kan stjæle fra det offentlige, er det jo oplagt,« understreger Juliane Marie Neiiendam.

Hun mener, at man bør se på, hvad der er i Danmarks bedste interesse.

Det er jo også i Danmarks interesse, at de private virksomheder ikke mangler ingeniører.

Måske er det ligefrem bedre for landet, at staten hyrer konsulenter i stedet for at have ansatte ingeniører. Bare en borgerlig tanke.

  • 10
  • 23

Tja det er da bedre for konsulenterne men for skatteyderne ( og dermed også erhvervslivet ) Konsulenter uden ansvar til en meget højere løn som levere det resultat som er politisk bestemt? er det så ikke bedre at få samme svar til den halve pris og have folk der er ansvarlig for de svar?

Så længe konsulenter ikke er direkte erstatningsansvarlige så er de ikke et gode for det offentlige. Desuden mon ikke virksomhederne gerne vil have offentlige ingenøre når de skal have tilladelse m.m. som de så ikke kan få eller må vente længe på fordi de har "stjålet" dem fra netop det offentlige?

  • 22
  • 5

Det er her er en grøn minister der forsøger at vise handlekraft. Total overreaktion. Det ovenpå en række tynde meldinger der skulle antyde at der havde været lønfest i det offentlige. En fest som de fleste har meget svært ved at få øje på.

Det var på forhånd ventet at forhandlingerne ville blive vanskelige så det er lidt underligt at man sætter Sophie Løhde til at håndtere det. Mon ikke regeringens plan er at hun skal tage tævene hvorefter Løkke og Co. ti minutter i tolv skal træde ind fra højre og "redde" situationen med et lovindgreb?

  • 10
  • 11

Det er da spillets regler. Den ene side varsler strejke hvor man “billigst muligt” prøver at skabe størst effekt ved nøje at udvælge strategiske 10% uden at belaste strejkekassen mere end nødvendigt.
Den anden sides modtræk er lockout som også skal være så effektiv som muligt. Nu har begge parter stillet sine trusler op og så kan de blot løse situationen ved at komme til enighed.
Lidt sølle at beklage sig over lockout når man gerne vil have ret til at strejke. Eller omvendt. Prøv at bruge energien på løsninger i stedet for.

  • 19
  • 2

Du tager fejl. Det giver netop anledning til at gå til makronerne for inkarnerede liberalister. I Venstre er der langt til døren og højt til loftet.

... det er bare ikke alle venstrefolk der er liberalister.


Personlig kan jeg ikke se forskel på Socialdemokratiet, DF eller Venstre. Det er lige brunt alt sammen, dog har DF nok den suverænt klogest politiker på tinge i Thulesen Dahl, som altid flyder oven på. Og det siger jeg, selvom jeg så absolut ikke er enig i hans parti's politik.

Og nej. Der er intet liberalt ved Venstre. De er lige så vilde som de andre 'brune' med at køre deres planøkonomiske statskapitalistiske show, hvor man driver det offentlige, som en pseudoprivat virksomhed. Til skade for både det private erhvervsliv og for os borgerne, der ejer det offentlige..

Problemet i den her konflikt er jo igen igen, at der ikke er klare skillelinjer mellem folketing og regering. Og derfor bliver noget så trivielt som lønforhandlinger i det offentlige til Politik, hvor hele 'det brune vælde' og dets velsmurte mediemaskine, mener man kan bruge det til at profilere sig på, og 'lave' nogle vælgere.

Problemet er bare, at der måske nok ikke rigtig er noget løn efterslæb/gab.

http://kraka.org/sites/default/files/publi...

Og hvis der endelig er, så skyldes det jo nok eksplosionen af DJØF'ere i det offentlige. Husk på at det er gennemsnits tal over mange faggrupper, der tales om i ovenstående.

http://www.denoffentlige.dk/flere-djoefere...

Altså man fyrer 'relativt' lavtlønnede ansatte, der yder os borgerne service, og ansætter højtuddannede administratorer. Administratorer/ledere der så har en lønfest, sammen med deres politiske valgte ledere.

https://www.avisen.dk/25-borgmestre-bijobb...

https://www.dr.dk/nyheder/politik/klaekkel...

https://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-konc...

Og som om det ikke skulle være nok, så vi igang med at dale nedad på listen over mindst korrupte lande i Verden:

https://jyllands-posten.dk/international/E...

Hvilket man jo godt forstår når man læser om hvordan toppen i det offentlige opererer.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE1013...

https://www.bt.dk/danmark/hospitalsdirekto...

https://www.computerworld.dk/art/241498/at...

Og det er jo ikke ligefrem fordi alle disse 'administratorer' med deres ekspertise sådan rigtig forstår at få tingene til at køre uden problemer. Og jeg orker ikke engang, at liste alle IT-skandalerne .

https://ing.dk/artikel/niels-bohr-bygninge...

https://stiften.dk/aarhus/Byggeskandale-lu...

https://da.wikipedia.org/wiki/IC4-sagen

og ja man kunne blive ved.....

Og den her konflikt kommer til at koste kassen for os ejerne/borgerne af det offentlige.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/taenketank...

Og ja den her artikel skriver godt nok at man sparer nogle lønkroner, men nu har man jo fra politisk side indført garentier for forskellige offentlige ydelser, hvor der er egenbetaling.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvis-sto...

Jeg mener så at hvis man læser dagtilbudsloven og sammenholder det med den 'indrømmelser' som er i ovenstående artikel, så er det ikke kun brugerbetalings delen man skal have tilbage, men hele udgiften til at få sit barn passet:

§ 24. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest fra den dato, hvor barnet skal anvises en plads efter § 23, betragtes det som brud på pasningsgarantien.
Stk. 2. Overholder kommunalbestyrelsen ikke pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådighed,
1) dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. § 28,
2) dække udgifterne til en plads i en privatinstitution, jf. § 19, stk. 5, eller privat pasning, jf. § 80, eller
3) give tilskud til pasning af egne børn, jf. § 86.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

// Jesper

  • 16
  • 3

Hvis en privat virksomhed lockouter, kan den manglende produktion aflæses på bundlinien.

Når stat og kommuner lockouter, fortsætter deres indtægter med at strømme ind og de bliver ikke stillet til økonomisk ansvar over for det forhold, at de ikke har leveret varen.

Så man kan vel ikke sammenligne private og offentlige konflikter endsige påstå, at strejkende og lockoutende parter inden for det offentlige, er ligeværdige parter.

  • 18
  • 1

Problemet er bare, at der måske nok ikke rigtig er noget løn efterslæb/gab

- ja, lige dér ligger nok store dele af 'hunden' begravet!:

...Forhistorien er, at under overenskomstforhandlingerne i 2015 smed Corydon og hans embedsmænd, angiveligt i en sen nattetime, da forhandlerne var mørnede, et papir på bordet, som topfolkene fra Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) endte med at nikke til. Det forpligtede dem populært sagt til at vise mådehold ved de næste overenskomstforhandlinger, som altså netop er midlertidigt brudt sammen: Lønnen måtte ikke stige mere end i den private sektor.
Som der stod nederst i hensigtserklæringen, som parterne enedes om:
»Det er således den fælles målsætning, at det statslige og private lønindeks med basisår 2008 senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammenfaldende.«
Det centrale element i den ikke ligefrem sprogligt sprudlende tekst på typisk djøfsk er konstateringen af, at 2008 er måleåret, hvorfra forskellen i lønudviklingen mellem statsansatte og privat ansatte skal sammenlignes. Netop ved overenskomstforhandlingerne i 2008 opnåede de offentlige medarbejdere pæne lønstigninger; det var dengang, økonomien buldrede derudad, og forestillingen om, at Danmark kunne købe hele verden, fortsat herskede. Derimod måtte de privatansatte nøjes med pauvre lønforhøjelser efterfølgende, da finanskrisen havde tvunget samfundsøkonomien ind på slæbesporet. Derfor fik de offentligt ansatte så at sige et forspring i lønnen i 2008, som deres forhandlere for tre år siden altså nærmest accepterede at få bragt til ophør ved de igangværende forhandlingsforløb. Det er kommet til at ramme de offentligt ansattes organisationer som en boomerang i de nu foreløbigt strandede overenskomstforhandlinger.
En vidnesbyrd om, at 2008 ikke er favorabelt for lønmodtagerne i staten at have som udgangspunkt for forhandlingerne om lønnen, er, at sammenligningen med den private sektor falder anderledes ud med et andet måleår. For eksempel har lønudviklingen siden 1996 udviklet sig parallelt i staten og på det private arbejdsmarked. Og siden 2011 har de privat ansatte faktisk haft den største fremgang i lønnen.
Set med lønmodtagerøjne har accepten af at bruge 2008 som udgangspunkt for sammenligningen af lønudviklingen med andre ord vist sig at være mindre intelligent, og i dag kan man uden for citat høre topfolk i de faglige organisationer indrømme, at »vi siden er blevet klogere«.

(sakset fra Weekendavisen i uge 9).

  • 5
  • 5

Det er fuldstændig hul i hovedet at foreslå, at det offentlige bare skal bruge flere konsulenter/private ingeniører i stedet.

Konsulentfirmaer tager rask væk 1000 kr. i timen, hvis man skal have en med en smule erfaring.
Ingeniørlønnen i det offentlige er inkl. pension maks. 300 kr. i timen. Derved vil det komme til at koste meget dyrt, hvis man primært skal bruge konsulenter.

Konsulenter er ikke dygtigere eller hurtigere, men derimod er det rigtig, hvad en anden skriver, at de ikke tager et ordentligt ansvar, hvis et eller andet går galt. Derved er det alligevel ved brug af konsulenter kommunen der får ekstra udgifter, hvis et eller andet uventet skulle opstå.
Derfor er min konklusion, at det vil være dyrt for kommunen.

En tilføjelse vil også være, at konsulentfirmaerne er koncentreret i de større byer, og der vil dermed være færre arbejdspladser i yderkommuner til akademikere.

  • 2
  • 1