IDA før historisk lockout: Sophie Løhde vil skyde gråspurve med kanoner
Da innovationsministeren, Sophie Løhde (V), i onsdags varslede lockout for 120.000 statsansatte som modtræk på fagbevægelsens strejkevarsler, var det som at skyde gråspurve med kanoner, mener formanden for Ansattes Råd i IDA, Juliane Marie Neiiendam.
»Det er at skyde gråspurve med kanoner. Vi har gjort vores bedste for ikke at ramme den danske befolkning ved kun at udtage ti procent af medlemmerne til strejke. Og så melder Sophie Løhde ud, at hun lukker den danske stat. Det er simpelthen en kæmpe overreaktion - det er meget voldsomt,« understreger hun.
90 procent rammes
Fagforbundne har kun udtaget 10 procent af de ansatte til strejke den 4. april, men bliver lockouten en realitet, står vi over for en historisk begivenhed. Lockouten vil nemlig ramme 90 procent af de offentligt ansatte, og så mange IDA-medlemmer har aldrig før været i konflikt.
»Lockouten betyder, at vi går fra 1000 IDA-medlemmer i strejke til ca. 11.000 i lockout. Det er en ekstra belastning, men vi støtter 100 procent op om vores medlemmer. Og lige meget hvad der sker, sikrer IDA, at medlemmerne får lønkompensation,« siger Juliane Marie Neiiendam.
Læs også: Alle offentligt ansatte IDA-medlemmer risikerer lockout
Den historiske begivenhed betyder, at IDA, der ikke tidligere har oplevet en storstrejke, for første gang skal åbne for strejkekassen, den såkaldte dispensationsfond, fortæller Juliane Marie Neiiendam.
»Det er helt nyt for os. Vi har da også oplevet, at flere af vores tillidsrepræsentanter har været forvirrede. I tyve år er det aldrig sket,« fortæller hun.
Tændt ild under fagforeningen
Hos IDA betyder varsel om lockout blot øget engagement.
Nu er det er på tide, at de offentligt ansatte mærker på deres løn, at vi har opsving i Danmark
--Juliane Marie Neiiendam
»Vi er kun blevet endnu mere knyttet til sagen efter Sophie Løhdes udmelding. Vi havde håbet på, at vi kunne finde en rimelig løsning. Men vi mener, at statens modsvar er voldsomt og bestemt ikke konstruktivt for samarbejdet,« fortæller Juliane Marie Neiiendam.
Hun understreger, at statens modtræk på ingen måde har sat IDA skakmat.
»Vi er godt rustet til den her konflikt og ved godt mod. Der skal mere til, Sophie Løhde. Vi har aldrig trukket fra strejkekassen før, og vi er i gang med at vedtage en låneordning, der betyder, at strejkekassen kan holde dobbelt så længe.«
Juliane Marie Neiiendam håber dog stadig, at parterne kan forliges, før konflikten tilspidses yderligere.
»Det er vores forhåbning, at forligskvinden kommer med en løsning, som vi alle kan leve med. «
Kæmper for en retfærdig lønramme
Juliane Marie Neiiendam forklarer, at det primære problem er lønrammen. Hun mener, at reallønsudviklingen bliver ædt op af inflationen.
»Lønrammen bliver nødt til at være i orden. Forskellen mellem det offentlige og private er kun stigende, og det er virkelig problematisk, fordi det kan betyde medlemsflugt fra det offentlige. «
På ingeniørområdet viser statistik, at offentligt ansatte ingeniører med 15 års anciennitet har en gennemsnitlig bruttoløn på 47.998 kroner pr. måned. Det er 11.045 kroner mindre end tilsvarende privatansatte og en lønforskel på 20 procent.
»Når man ser på IDA medlemmers løn i de sidste tre år, har det private arbejdsmarked haft en reallønsfremgang på over tre procent hvert år. Hvis man sætter det i perspektiv ved at se på statens udspil, så dækker det udspil ikke engang reallønsudviklingen. Det betyder, at lønforskellen mellem det private og offentlige bliver større og større, og det er ingen tjent med hverken det danske samfund eller vores medlemmer,« siger Juliane Marie Neiiendam.
Læs også: IDA ruster sig til konflikt
Hun understreger, at offentligt ansatte gennem de seneste tre overenskomster, har været moderate og realistiske i forhold til lønkrav.
»Nu er det er på tide, at de offentligt ansatte mærker på deres løn, at vi har opsving i Danmark.«
Sophie Løhde taler for erhvervslivets interesser
Hvis parterne ikke finder en fair løsning, vil det lede til masseflugt fra det offentlige til det private erhvervsliv, frygter Juliane Marie Neiiendam:
»For det private erhvervsliv er det jo fint, hvis der kommer en elendig overenskomst. Så er det lettere for dem at tiltrække den arbejdskraft, de mangler. Hvis de kan stjæle fra det offentlige, er det jo oplagt,« understreger Juliane Marie Neiiendam.
Hun mener, at man bør se på, hvad der er i Danmarks bedste interesse.
»Det danske samfund har brug for dygtige ingeniører i det offentlige. Landet har brug for, at der bygges broer og anlægges jernbaner. Vores ingeniører i det offentlige er en vigtig brik i en infrastruktur, der fungerer. Og for at der kan uddannes en ny generation naturvidenskabelige kandidater, vi har jo en hel del medlemmer i undervisningssektoren.«
FAKTA: Forskel på strejke og lockout
- En konflikt skal varsles 30 dage før, den kan træde i kraft. En konflikt i forbindelse med de aktuelle forhandlinger kan tidligst varsles med start fra 1. april. Det er dagen efter, de nuværende overenskomster udløber.
- De offentlige ansatte i kommuner, regioner og staten har varslet strejke fra 4. april.
- Det ventes, at strejkevarslet vil blive mødt af et varsel om lockout fra arbejdsgiverne.
- Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, som skal strejke.
- Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem - uden løn.
- Lønnen under en konflikt afhænger af ens fagforening, og om der er tale om lockout eller strejke.
- Nogle vil blive fuldt kompenseret, nogle får tilbudt lån, mens andre får konfliktstøtte, der er et fastsat kollektivt beløb.
- Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.
Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.
Dokument: Tjek om du er friholdt fra lockout
Nedenfor ses et brev fra Moderniseringsstyrelsen, der viser hvilke statslige arbejdspladser, der friholdes fra lockout.
