IDA: EPJ-kritik skudt helt ved siden af
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA: EPJ-kritik skudt helt ved siden af

Det er skudt helt ved siden af, når innovations- og sikkerhedsekspert Stephan Engberg langer ud efter IDAs oplæg til et kommende fælles EPJ-system. Ifølge Stephan Engberg reducerer IDAs EPJ-udspil patienten/borgeren til kun at være en reservedel, der skal repareres. Men det afviser formand for ingeniørforeningen IDA klart.

»På ingen måde! Mennesket er i den grad i centrum i hele arbejdet. Implementeringen af nye teknologier kan kun blive en succes, hvis borgere og patienter inddrages på den rigtige måde,« siger hun.

Læs også: Sikkerhedsekspert om EPJ-udspil: Centralistisk, forældet tankegang

I forbindelse med afslutningen af IDAs sundhedsår har ingeniørforeningens ekspertpanel fremhævet otte punkter, der kan have stor betydning for det fremtidige sundhedsvæsen, og her har ekspertpanelet peget på et fælles EPJ-system som det mest betydningsfulde initiativ.

Stephan Engberg er især fortørnet over, at patientens data tilhører systemet og ikke patienten selv, men også her afviser formanden kritikken.

»I rapporten beskrives et etisk regelsæt, hvori det blandt andet fremgår, at 'data ejes af borgeren, og at borgeren skal let have adgang til egne data, og selvrapporterede data skal indgå i mødet med sundhedsvæsenet'. Privacy er i øvrigt understreget adskillige steder - netop fordi det er fundamentalt vigtigt,« siger Frida Frost.

Ifølge Stephan Engberg vil et centralt EPJ-system ud over at være rigidt i sin opbygning også hæmme en innovativ udvikling og være ineffektivt. Men heller ikke her deler Frida Frost kritikken.

»Tværtimod - ambitionen er netop, at man i en behandlingssituation skal kunne trække relevante data ud, så det er muligt at inddrage alle forhold, når diagnosen skal stilles, hvorefter behandlingen af patienten kan gå i gang uden for eksempel at skulle gentage allerede gennemførte forundersøgelser. Ligeledes bør det være muligt at indtaste diagnose og behandlingsresultater i det samme system, så opfølgning hos praktiserende læge kan ske smidigt,« siger hun.

Læs også: IDA: Fælles EPJ-system skal i gang nu

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er helt ening i, at patienten bør være i centrum - dertil har vi behov for EPJ.
Jeg har selv været udsat for at være i behandling i Aalborg - med journaler spredt på flere læger - for så akut at have være udsat for en ulykke. Jeg blev bragt til Aalborg, men dér måtte de ikke behandle mig, for "det havde de ikke forstand på". Derfor akut til Århus. Ambulancefolk fik besked på at de skulle huske at fortælle om min kroniske lidelse. Dette huskede de, men lægerne i Århus (bl.a. 2 professorer) var så dygtige, at de kunne vurdere, at reddernes oplysninger var "en vits", som de godt kunne forstå, når de fik den fortalt. Derfor blev jeg fejlbehandlet - men ugentlige bræk af rygsøjlen. Godt nok var jeg som patient i centrum under dette forløb, men det var absolut ikke behageligt - og er det stadig ikke, for mange nerver i rygmarven har taget uoprettelig skade.
HVIS EPJ havde været indført på en måde, så lægerne i Århus havde kunnet se min journal, så havde jeg fået en ganske anderledes behandling.
DERFOR: Indfør fælles EPJ så hurtigt som muligt - ikke kun i Jylland.

  • 0
  • 0

»I rapporten beskrives et etisk regelsæt, hvori det blandt andet fremgår, at 'data ejes af borgeren, og at borgeren skal let have adgang til egne data, og selvrapporterede data skal indgå i mødet med sundhedsvæsenet'. Privacy er i øvrigt understreget adskillige steder – netop fordi det er fundamentalt vigtigt,« siger Frida Frost.

Helt enig, dette punkt er ufravigeligt, og [b]skal[/b] betyde at borgeren får udleveret journalen efter kontakt med sundhedsvæsenet, og at 'væsenet' kan beholde en kopi.

  • 0
  • 0

Er enig med Stephan i, at løsningen ikke er et stort fælles system. System bliver for stift når det vokser sig så stort.
Det er vist kun inden for offentlig IT, at store centrale systemer stadig er det hotte.

Det vil fungere langt bedre, at modul designe, og åbne op for at der kan udvikles nye moduler der kan trække på og levere data til andre moduler. Det kræver at man er skarp på sine intefaces i forhold til data udveksling, men giver fantatiske fleksible og udviklende systemer hvor de bedste moduler fra flere kilder/leverandører hele tiden kan inddrages og påbygges.

  • 0
  • 0

Hej Esben.
Hvorvidt der er tale om nøjagtig det samme system i hele landet, eller der er tale om små systemer, som alle i landet kan trække på - og forstå - er naturligvis underordnet for den enkelte patient. (Den enkelte patient må ikke kunne mærke nogen forskel - det må udelukkende være en krig om ord mellem IT-nørder.)
Det må være vigtig, at enhver patientjournal kan benyttes på tværs af regioner / lægehuse.
Så kald det en fælles EPJ - eller mange separate epj'e - for patienten er det naturligvis ligegyldigt.
Men lad være med at starte en krig om nørders teknikaliteter, hvis det forsinker en indførelse af epj - med risiko for fejlbehandlinger!

  • 0
  • 0

Patienten SKAL være i centrum, men det er ikke særlig hensigtsmæssig at have et fælles system - det er derimod vigtigt at definere en række kommunikations-standarder så forskellige systemer kan tale sammen omkring relevante data.

Hvis man bestemmer sig for ET system i stedet, vil det blot betyde et LANGT mindre udviklings og innovations-potentiale.

Gad vide om Frida Frost har læst kritikken:

Ifølge Stephan Engberg vil et centralt EPJ-system ud over at være rigidt i sin opbygning også hæmme en innovativ udvikling og være ineffektivt. Men heller ikke her deler Frida Frost kritikken.

Hun svarer i hvert fald i vest mens kritikken lyder i øst:

»Tværtimod – ambitionen er netop, at man i en behandlingssituation skal kunne trække relevante data ud, så det er muligt at inddrage alle forhold, når diagnosen skal stilles, hvorefter behandlingen af patienten kan gå i gang uden for eksempel at skulle gentage allerede gennemførte forundersøgelser. Ligeledes bør det være muligt at indtaste diagnose og behandlingsresultater i det samme system, så opfølgning hos praktiserende læge kan ske smidigt,« siger hun.

  • 0
  • 0

Fru Frida Frost er en klassisk ingeniør med meget stor forstand på teknologi, og meget lille forstand på hvordan mennesker bruger, og måske især misbruger den.

En særdeles relevant kritik af det danske sundhedsvæsen gennem de seneste 10 år, er med rette rettet mod de konsekvenser teknologien har haft på de ansattes hverdag, og her især den indflydelse den har haft på de organisationskulturer og professionsopfattelser, der tidligere har båret arbejdet med patienter igennem systemet.

Ansvaret er i den proces lige så stille sevet fra den enkelte behandler og over i "systemet".

Der er i dag ingen tvivl om, at der hvor teknologien er længst fremme, hvor PDA'erne, rapporterne med de mange små checkbokse og linieudfyldninger hersker, er fokus på patienten mere eller mindre helt væk.

"Patienten" er i stedet reduceret til PDA data.

Her begåes lige så ofte som i det gamle papirjournalsystem den klassiske fejl, at man stoler på det der står i systemet. Og det der står i systemet er desværre hverken mere eller mindre rigtigt, end det altid/aldrig har været.

  • 0
  • 0

"Og det der står i systemet er desværre hverken mere eller mindre rigtigt, end det altid/aldrig har været."
Nej, det er jo rigtigt - men det der står af relevante oplysninger skal gerne være til stede for alle danske behandlere - så man ikke bliver invalideret af sin kontakt med sygehuset.

  • 0
  • 0