Fejlen på IC4-togenes akselkasser er meget overraskende. Det fastslår chefkonsulent Rolf Ask Clausen fra Ingeniørforeningen IDA.
»Det er den sidste reservedel, der burde gå i stykker. Det er fejl, der slet ikke burde være der nogensinde,« siger chefkonsulent og ingeniør Rolf Ask Clausen.
Læs også: Her er IC4's fejlramte akselkasser
I materialet fra DSB fremgår det, at sandsynligheden for, at dette skulle ske, er astronomisk lille. Derfor undrer han sig over, at revnerne er opstået på tog, som nærmest ikke har været ude at køre.
Læs også: Trafikstyrelsens teori: Er IC4-togene for tunge?
»Det fortæller, at der er en belastning, der er for stor, og at der er regnet forkert. Denne komponent kan ikke klare sin opgave,« siger Rolf Ask Clausen.
Revner breder sig. Det ved enhver. Især i flybranchen er man udmærket klar over revners bevægelser og adfærd i aluminium. Derfor holder man også nøje øje med dem og skifter dele, når man ved, at det er på tide.
Læs også: Dokumentation: Trafikstyrelsens notat om IC4-akselkasserne
De to første hændelser skete allerede i 2010. Det undrer Rolf Ask Clausen, at DSB ikke allerede på det tidspunkt så revnerne som et tegn på en underdimensionering og bekymrede sig om, at der er noget fundamentalt galt med togene. Men med IC4’s lange lidelseshistorie kan man forestille sig, at akselkasserne bare er blevet skiftet.
»Hvis sådan en akselkasse revner, mens toget kører 200 km/h, og akslen går løs, vil det have katastrofale konsekvenser, hvor vi taler risiko for mange døde. Havde det været en Toyota, hvor et hjulophæng begyndte at gå i stykker, ville der blive kaldt en million Toyota'er tilbage,« siger han.
Læs også: Myndigheder giver DSB lov til at køre videre med IC4
»Man skal holde afsindig godt øje med de akselkasser. Derfor er det betryggende at Trafikstyrelsen har reageret så prompte og kontant, som de har,« siger chefkonsulenten.
»Jeg var selv ude at køre i IC4 forleden, og det slog mig, hvor dårlig komfort der var. Nu skal man være meget stringent med ikke at blande ting sammen, der ikke har noget med hinanden at gøre, men jeg ser det som, at de her problemer med et tog, der rumler og bumler, er i familie med de svingninger, der kan forårsage revner i akselkasserne, som vi nu har set,« fortæller Rolf Ask Clausen.
Rolf Ask Clausen har tidligere været redaktionschef på Ingeniøren.
Følg IC4-skandalen i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
@Peter Huber. Det undrer også mig. Det må da være begrænset kompliceret at finde ud af dette her.
Hvorfor er tavsheden så stor? Kan spörgsmålene ikke besvares?
Ud fra billeddokumentationen at se, så er dækpladen just en dækplade. Med samt et støddæmper fæste. Bar dækpladen nedre del af lejet, ville den ikke have rustangreb på indersiden. Og iøvrigt er lejerne vel presset i, og ikke samlet af ydre skåle. Var dette tilfældet - eller tager jeg fejl - og ér dette tilfældet, så er det jo vanvid at køre med togstammen! Den kraftoverførsel dækpladen modtager fra støddæmperen må være for høj. Ud fra en ren lægmands vurdering. Men kunne forklaringen ikke være så simpel som, at støddæmperne er rustet sammen? Man skal jo huske på, at de fleste IC4 tog har holdt stille. Længe (-:
Citat: "Det er fandme på høje tid at "eksperterne"der er ansvarlige for DSB gøren og laden erkender at de har købt noget ubrugeligt lorte spegetti 4 sorterings isenkram der omgående bør skrottes inden det kommer tiil at koste menneske liv."
Hysteri har aldrig været en god rådgiver.
Det hjælper ingen pind at prøve at forstå problemet med en misforstået forsøgsopstilling fra fysikundervisningen der glemmer affjedringen.
Newtons 3. lov vil nu gælde uanset affjedringen (øverste del af låsestifterne i en cylinderlås, der bankes op, er også affjedret); men min pointe er bare, at hvis du fjerner nederste halvdel af akselkassen og derefter vipper vognen, har jeg svært ved at se, at det er hjulene, der slipper først, så højden af sporkransen har betydning (dit argument med at den er mindre end 1/6 af lejediameteren). Selv i tilfælde af, at der er ét eller andet på skinnerne, der forårsager et bump, vil hjulene nok følge skinnen pga. Newtons 3. lov.
Jeg ville ialtfald være noget utryg ved at køre 180 km/t i et tog, hvor nederste del af en lejekasse mangler - ikke mindst under opbremsning!
Dengang IC3 var nye, kan jeg da også huske at de voldte ret store problemer. De havde også mange fejl. Har vi alle glemt det?
@ Carl-eddy Skovgaard Larsen
Citat: "SKROT DEM, TAG TABET, og køb nogle (elektriske) tog der virker"
Det lyder tiltalende. Men vores jernbanestrækninger er ikke emuniseret (forberedt til EL-drift), og hundrede-tals broer er ikke høje nok til EL-master. Først efter 2021, når vi har fået nye signaler på fjernbanen, er det realistisk med elektrificering, og HEREFTER kan vi indsætte EL-materiel.
Men det efterlader altså perioder 2014 - 2021. Og her skal vi også bruge en løsning.
Både transportministeren, partierne bag det seneste forlig om køb af de halvgamle dobbeltdækkervogne, Konservative og Venstre støtter denne handel. Ikke af begejstring, men af nød.
Jeg så gerne IC4-togene blive trukket til ophuggeren, jeg formoder de ikke vil kunne køre selv. Men realistisk er det ikke. Mere realistisk er det, at de kommer til at køre som faste stammer eller enkelttogsæt på Nordvestbanen og Sydbanen til de bliver elektriske, samt som lyntog udenfor myldretiden.
Nu har vi købt dobbeltdækkervogne, som skal køre primært på strækninger som IKKE er elektriske, og som ikke bliver det foreløbigt (Sydbanen 2021 og Nordvestbanen tidligst om 10 år). At man i samme forlig afsætter et tre-cifret millionbeløb til EL-lokomotiver er en joke. En ubehaglig en af slagsen, for jeg tror at når realismen sænker sig, så indser alle at det bliver de over 30 år gamle ME diesel-lokomotiver som skal trække dobbeltdækkervognene i over ti år endnu.
Det er en tragedie, for vi kan ikke forvente os andet end flere nedbrud i fremtiden, af de over 30 år gamle dieselhakkere. Og over ti år endnu med dieselpartikler på Nørreport er også en tragedie. Men der er jo ingen anden udvej indtil som minimum ERTMS er installeret på fjernbanen i 2021. Snøft!
Citat: "SKROT DEM, TAG TABET, og køb nogle (elektriske) tog der virker."
Hvad, hvis man bare er for dum til at købe tog? I så fald bliver de næste ikke bedre!
Hvorfor skrotter vi ikke bare disse 'ikke tog'. Hvor mange penge skal vi blive ved med at smide efter en total fiasko?
Hvis vi for blot få år siden havde skrottet dem (selv om vi ikke havde fået en øre i erstatning), ville vi I dag have haft ok, kørende alternativer der rent faktisk virkede. Det er fortvivlende at man bliver ved med at smide flere penge i et allerede dødsdømt, allerede forældet og allerede udsigtsløst projekt.
SKROT DEM, TAG TABET, og køb nogle (elektriske) tog der virker.
Att.: Karsten Kamstrup
Det hjælper ingen pind at prøve at forstå problemet med en misforstået forsøgsopstilling fra fysikundervisningen der glemmer affjedringen.
Jernbaneskinner plejer ikke at forårsage bump. som ekstreme huller i vejene efter vinteren. Gammeldags skinnesamlinger er vel målestok for ekstrem stødbelastning.
Citat Karsten Kanstrup: "Ikke forstået. Hvad er det, der er tre gange så højt?"
Havdelen af asksel og rulle lejrs diameter er mindst tre gange så stor som hjulets sporkrans. D,v.s. inden akslen hopper ud af øverste del af aksel-leje-huset er toget for længst afsporet.
Havdelen af asksel og rulle lejrs diameter er mindst tre gange så stor som hjulets sporkrans. D,v.s. inden akslen hopper ud af øverste del af aksel-leje-huset er toget for længst afsporet.
Det er jeg nu ikke så sikker på. Hvis der kommer et hårdt bump fra skinnerne, går impulsen (masse x hastighed) videre gennem hjulet til lejet, så delelinjen sagtens kan komme mellem aksel og øverste del af akselkassen - ikke nødvendigvis mellem skinne og hjul. Se evt. Newtons vugge https://da.wikipedia.org/wiki/Newtons_tredje_lov , hvor de midterste kugler stort set ikke bevæger sig; men impulsen skyder den eller de sidste kugler ud. Det er iøvrigt samme princip, som når en lås åbnes med en bankenøgle, eller når man sætter foden på en kroketkugle og skyder en anden kugle på modsatte side væk.
Att.: Bjarke Mønnike
Jeg ville oversætte tysk Gleissperre, svensk Spårspärr til dansk Sporspærring. Hund er tyske banefolks udtryk. I DSB teksten blev anvendt Sporhund.
En sporhund er en fast installation, som med en vægtbelastet arm, ligesom ved et sporskifte, kan lægge et stop over skinnerne. Sporhunden skal garantere, at tog ikke kan fortsætte på sporet. Udformningen er forskellig. I hvert fald bliver toget afsporet ved normal fart.
Under Wikipedia -Gleissperre- kan ses forskellige modeller og resultatet.
Hvis Du vil bedømme faren realistisk, skal Du sammenligne sporkransens højde, som holder toget på skinnerne, og halvskålens højde, som vel er mere end tre gange så høj.
Ikke forstået. Hvad er det, der er tre gange så højt? På de viste billeder ser det ud som om akselpladen dækker nøjagtig halvdelen af lejet, så hvis pladen falder af, og lejet sætter sig pga. skævheder eller varme, skal der vist ikke mange mm løft til, før akslens rotation kan få den til at rulle ud.
Citat: " Betyder det så, at hvis den på fotografierne viste del (halvskål) falder af, kan lejet og akslen falde neden ud?
Kun hvis toget bliver løftet fra skinnerne eller selv foretager højdespring. Jeg har henvist til de gamle glidelejre, som kun bestod af en øvre halvskål.
Hvis Du vil bedømme faren realistisk, skal Du sammenligne sporkransens højde, som holder toget på skinnerne, og halvskålens højde, som vel er mere end tre gange så høj.
Der nok en del der ikke klare over hvad en sporhund er for en størrelse....og hvorledes du mener den ser ud.
Valselejrene er samlet til en færdig enhed, som presses på akslens udvendige del. Dermed sidder inderingen fast.
Udvendig lejrkrans spændes fast med halvskålen, som yderligere har en momentarm. Vognens vægt hviler på øverste del af yderste lejerkrans. Dermed har hjulsættet et fast hold. ( Ved glidelejer-konstruktioner hvilede alt på kun en øvre halvskål. Nederste del var fri, så akslens glideflade kunne smøres).
Vognfjederen er en ringfjeder, som hviler i en fjederskål på Aksel-leje -husets (Achslagergehäuse) øverste part. Delene er ikke fast forbundet. Vognfjederen tager stødene fra skinnerne.
For enden af underskålens momentarm er der anbragt en svingningsdæmper. Betegnelsen støddæmper er egentlig forkert og misvisende. Hvis svingningsdæmperen ikke fungerer kan svingningerne eventuel ødelægge mange andre dele i toget.
Hvis en meget langsom rullende togstamme støder med svingningsdæmperens momentarm mod en sporhund eller et lignende stop, vil skader sikkert opstå der, hvor pilene på billedet viser hen.
For enden af underskålens momentarm er der anbragt en svingningsdæmper. Betegnelsen støddæmper er egentlig forkert og misvisende. Hvis svingningsdæmperen ikke fungerer kan svingningerne eventuel ødelægge mange andre dele i toget.
Betyder det så, at hvis den på fotografierne viste del (halvskål) falder af, kan lejet og akslen falde neden ud? I så fald er situationen jo meget mere alvorlig, end hvis det bare er svingningsdæmperen, der sættes ud af funktion.
Tænk hvis Ansaldos ingeniører havde været lige så dygtige som deres advokater......
Det kan den vel heller ikke, men støddæmperen vil ikke længere kunne tjene sit formål.Der må altså være et egentligt akselleje, som reelt set er det, der holder selve akslen, så hvordan kan akslen falde af, hvis denne dækplade fejler?
Tænk hvad der kan gå galt hvis toget kører 200Km /t
Dette er vel til at overse, når toget ikke kan, eller nogen siden kommer til at køre 200Km/t. Med lidt held så kører det.
Når togene ikke kan standse ved Odense, på grund af bremse problemer, når de kører over Fyen, så er de IC4 ubrugelige. De kan ikke løse den opgave de er købt til, og som skatteyderne har krav på.
Den halvrunde dækplade skal forhindre akslen i at falde af boggien i tilfælde af, at denne bliver løftet.
Akslen kan vel kun falde ned, hvis rullelejet omkring akslen også falder af. Holder denne plade lejet eller ligger lejet i den yderste runde del af akselkassen?
Den halvrunde dækplade skal forhindre akslen i at falde af boggien i tilfælde af, at denne bliver løftet. Dens eneste belastning er støddæmperen. Gravrust indeni, kan sprænge konstruktionen uden besvær.
Det kunne også väre at de er döde og deres näste köretur bliver i bedemandens Volvo!Og det er fordi hvis der er nogle Toyotaer som forulykker på grund af en fejlkonstrueret akse, så kunne det få nogle mennesker til at fravælge Toyota i fremtiden og i stedet vælge Honda.
Det er blandt andet derfor samfundet regulerer "den frie konkurrence" - men også fordi "det private initiv" gang på gang demonstrerer at det er nödvendigt at Den Stygge Stat banker dem på plads:
https://www.nakedcapitalism.com/2014/04/young-owners-low-budget-gm-cars-werent-worth-saving.html
»Hvis sådan en akselkasse revner, mens toget kører 200 km/h, og akslen går løs, vil det have katastrofale konsekvenser, hvor vi taler risiko for mange døde.
I de billeder, der har været vist, er der rust på indersiden, hvilket tyder på, at der kun er tale om en dækplade, der samtidig holder støddæmperen. Der må altså være et egentligt akselleje, som reelt set er det, der holder selve akslen, så hvordan kan akslen falde af, hvis denne dækplade fejler?
Hej, Rolf Ask Clausen,
Har Du set de tre beskadigede emner?
Kan der ses ydre beskadigelser?
Hvorfor er skaden kun optrådt ved foreste og bageste aksel?
Kan danske sporhunde beskadige underkanten af aksel-leje-huset, nå togstammen lige så stille triller imod?
Har Du haft kontakt med tyske FAG som producerer hele dette "Radsatzlager" til flere højhastighedstog i verden?
Er FAG's ingeniører bleven informeret af DSB?
Har de været i Danmark, og hvad siger de?
Er producentens instrukser overholdt af DSB?
Hvilke krav stiller producenten til svingningsdæmperne? Er de overholdt?
Citat: "Hvis IC4 var en Toyota, var en million biler kaldt tilbage"
Ja, det er korrekt. Og det er fordi hvis der er nogle Toyotaer som forulykker på grund af en fejlkonstrueret akse, så kunne det få nogle mennesker til at fravælge Toyota i fremtiden og i stedet vælge Honda.
Som privat virksomhed tager Toyota kunderne alvorligt og ville for en sikkerheds skyld tilbagekalde bilerne.
Sådan er det ikke for den kollektive trafik. Den har monopol, så kunderne kan ikke fravælge DSB hvis de skal fra Slagelse til Vejle med tog.
Den kollektive transport er i sidste ende ledet af politikerne som også styrer bevillingerne til drift og anlæg for den kollektive trafik. De ser helst folk dropper DSB, og tager bilen i stedet for. Desto færre penge skal der bevilges til kollektiv trafik, og desto flere indtægter i form af vægtafgift, benzinafgifter, Storebæltsskat og så videre.
Endnu et bevis for fri konkurrence er bedre for folk end monopol.
Hvis du synes overstående er en grov kommentar, vil jeg bare sige det kunne være meget værere. Man kunne også have skrevet, at politikerne er ligeglade med den kollektive trafiks brugere, der i høj grad er mindrebemidlede mennesker, og selv kører de naturligvis med bil (dog ikke Morten Kabel, som efter stort pres fra sit parti og efter en laaaaaang betænkningstid fravalgte en borgmesterbil).
Derfor siger fabrikken
Og DSBs problem er at de har indgået en kontrakt, der giver dem ret til at svare:
"Nå, det var da ærgerligt for os og vores passagerer".
Hvis IC4 var en Toyota, så var en Toyota ikke længere en Toyota.
Derfor siger fabrikken at de skam ikke har set noget, og at det må være rene uheld, eller kunden der har gjort noget forkert. Og i øvrigt er garantien udløbet.
Mon ikke akslerne er dimentioneret til at være den specificerede vægt?
Hvor meget vr det lige at IC4 toget vejede mere end specificeret ved første leverance?
Kan det være så banalt?