IDA: Dumt at hoppe af Europas højhastighedstog

Fint nok at få togene til at køre 200 kilometer i timen om ti år. Men ikke særligt fint, at Danmark springer af højhastighedstoget mellem Sverige og kontinentet, når Danmark nu bygger en fast forbindelse over Femern Bælt, mener Ingeniørforeningen.

Jørn Guldberg, formand for IDAs teknologi- og innovationsudvalg, sammenligner regeringens udkast til en trafikinvesteringsplan, som offentligheden indtil videre kun kender fra Berlingske Tidende, med at skyde sig selv i foden:

»Det står klart, at vi ikke er koblet på højhastighedstogene, der skulle have forbundet os med kontinentet og Norden. Det er sørgeligt, at vi stadig skal køre i bil og flyve for at komme til Europa,« syntes Jørn Guldberg.

»For når man nu har besluttet at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt, er det at skyde sig selv i foden. Uden højhastighedstog får vi nemlig biltrafik og masser af CO2-udslip - i stedet for at se fremad og løse opgaven,« lyder hans kritik.

Investeringen i jernbanen er mest vedligeholdelse

Til gengæld er Jørn Guldberg godt tilfreds med, at planen bruger kræfter på at løfte jernbanens niveau. Det er han på baggrund af, at IDA i sit arbejde med landets infrastruktur har påvist, at midlerne til den kollektive trafik er tørret ud i de seneste ti år.

»Der har ikke engang været plads til vedligeholdelse. Så når regeringen nu vil investere i jernbanenettet, er det fint. Men det er primært vedligeholdelsesudgifterne, som de efterbetaler,« vurderer Jørn Guldberg.

I udkastet til trafikplanen indgår blandt andet jernbaneudbygning til hurtigtog som kører op til 200 km/t mellem landets største byer om 10 år.

Trafikplanen omfatter også en totaludskiftning af de forældede danske jernbanesignaler til 22 milliarder kroner, samt en ny dobbeltsporet højhastighedsbane mellem København og Ringsted via Køge til ni milliarder kroner.

Først til næste år vil politikerne dog beslutte, om det netop er den linjeføring, der skal gennemføres - og alternativt kan den eksisterende bane udbygges med et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fint nok at få togene til at køre 200 kilometer i timen om ti år.

Når nu 200 km/t er uambitiøs idag, hvad vil det så være om ti år?

  • Vi har VIRKELIG en fremsynet regering! [sarcasm of]
  • 0
  • 0

Det er beskæmmende at man kan bruge så mange penge på tomme motorveje og så ikke bruge en skid på et fuldstændig nedslidt togbane.

/Anders

  • 0
  • 0

Lidt mindre navlepilleri, tak. Fremtidens samfund kræver hurtig transport mellem metropolerne i Europa. Selvom Odense er en stor by i Danmark, er der et urimeligt uudnyttet potentiale i den kontakt der kan og bør være mellem de store byer i Europa. Hvis ikke nationalstaterne kan se det bør metropolerne måske profilerer sig stærkere og stå sammen?

  • 0
  • 0

I udkastet til trafikplanen indgår blandt andet jernbaneudbygning til hurtigtog som kører op til 200 km/t mellem landets største byer om 10 år.

Hurtigtog? 3. Juli 1938, damplokomotiv: Peak speed 202.6 km/h, mean speed (half-mile) 201.2 km/h.

Allerede i 1895 kørte et engelsk damplokomotiv 145 km/t - Dét er ca. hvad danske tog køre idag!!!

Så. Danske tog med 200 km/t om ti år? - Joo'e! Det er da virkelig ambitiøst!

Hooost! ;-)

  • 0
  • 0

Man kan på flere måder være enig med teksten i artiklens overskrift

"IDA: Dumt at hoppe af Europas højhastighedstog"

Det vil sikkert være ret livsfarligt at prøve, hvis det kørte....med højhastighed :-)

Men hvis der skulle være noget fornuft med at deltage, måtte det forudsætte ganske få stop som Stockholm, Gøteborg, København, Hamburg , Frankfurt.

Det giver ingen mening hvis toget skulle stoppe flere steder i DK.

eller

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten