IDA: Derfor er tiden moden til et ingeniørløfte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IDA: Derfor er tiden moden til et ingeniørløfte

Illustration: MI grafik

Etik og teknologi skal fremover være et fokusområde hos IDA, og derfor nedsætter foreningen nu en arbejdsgruppe, der skal stå i spidsen for indsatsen.

Hvor gruppen lander, er af gode grunde vanskeligt at sige noget om endnu, men sandsynligvis munder arbejdet ud i et etisk kodeks for IDAs medlemmer og et ingeniørløfte, som vi kender det fra lægestanden. Det er i hvert fald det udfald, IDA-formand Thomas Damkjær Petersen på nuværende tidspunkt forudser.

Læs også: Ingeniørløfte skal minde ingeniører om deres etiske ansvar

»Det har høj prioritet hos mig, fordi hele det etiske spørgsmål er vigtigt. Vi skal finde ud af, hvordan man kan gøre den enkelte mere opmærksom på og engageret i, at det, man lærer på sin uddannelse, bliver brugt etisk forsvarligt.«

Thomas Damkjær Petersen kalder det »positivt«, at nyuddannede ingeniører fra AAU København til deres dimissionsfest tog imod en opfordring fra dagens taler, adjunkt David Hansen, om at afgive et ingeniørløfte, hvor de forpligter sig til virke for at gøre verden bedre.

Teknologiske muligheder og faldgruber

Interessen for de etiske aspekter af teknologi kom også til udtryk, da den tidligere regering i 2018 nedsatte en ekspertgruppe om dataetik, som Thomas Damkjær Petersen var medlem af.

Ekspertgruppen kom med ni anbefalinger til regeringen, heriblandt indførelse af en dataetisk ed, som forpligter virksomheder og fagpersoner til at »tage stilling til og ansvar for dataetiske spørgsmål og dilemmaer,« fremgår det af en rapport fra gruppen.

»Det er godt, at det ikke kun er IDA, der synes, det er spændende og kan se fornuften i en ed, men at der bliver mere opmærksomhed på området,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Han mener, at interessen for de etiske aspekter stiger i takt med de nye teknologiske muligheder, hvor blandt andet de store datamængder skaber muligheder, vi ikke tidligere har haft – men også gigantiske faldgruber:

»Ingen udvikler nye metoder med henblik på at være et ondt menneske, men man skal være sig bevidst, hvad teknologien kan bruges til, og hvad den kan misbruges til. Om det er etisk forsvarligt, og om man kan være det bekendt. Det handler om at kunne se sig selv i øjnene. På godt dansk: at opføre sig ordentligt,« siger IDA-formanden.

Målrationel logik uden etik er farlig

Anders Buch er tidligere professor på Aalborg Universitet og har i mange år forsket i ingeniørprofessionen. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at ingeniører skal være deres etiske ansvar bevidst:

»Selvfølgelig skal ingeniører påtage sig et ansvar og ikke bare handle instrumentelt, for så bliver det farligt. Hvis man går efter en målrationel logik, hvor man lader andre tage sig af etik og politik, og bare parerer ordrer, kan det føre til de værste ting, f.eks. udvikling af gaskamre som i nazitiden. Derfor er det nødvendigt, at ingeniøren tager stilling og vurderer opgaver, ikke bare teknisk, men også moralsk og etisk. Derfor er et ingeniørløfte og code of conduct en rigtig god idé.«

Ifølge Anders Buch er det ikke alene den voldsomme teknologiske udvikling i samfundet, der har rettet spotlyset mod etik. Det er også en reaktion på problemer i andre brancher, f.eks. skandalerne i banksektoren og i Skat.

»I Danmark har vi måske haft en tendens til at overse de forpligtelser, der følger med magtfulde positioner, men jeg synes, det er ved at vende, f.eks. arbejder Djøf (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) med etik i embedsmandsrollen.«

Emner : Etik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når de vælges til folketing, regionsbestyrelser og kommunalbestyrelser lover de at overholde loven

- hvis det alene drejer sig om at overholde loven, er den etiske barre vel placeret i (absolut) nederste hul? :)

Efter de nye regler, vil en straf betyde at de må forlade deres post og har en karatæne i nogle år før

  • såfremt de skal forlade posten, skal tinget jo forinden ophæve deres immunitet,og derudover er der sikkert en vis bagatelgrænse: Kørsel uden cykellygte (som jo er 'ulovlig') vil således næppe medføre ekskommunikering!?
  • 0
  • 1

og politikerne, ikke at forglemme!?


Folketingsmedlemmerne skriver under på at de vil overholde grundloven.
Den er der næsten lige så meget juridisk elastik i som i et lægelæfte.

Så længe djøfferne ikke er ansvarlige for noget som helst


Taler vi om ansvar eller etik?

DJØF har meget at gøre med magt, og så tilsidesætter man al etik.
Jo flere penge man kan opkræve i skat, jo flere ting kan man sætte djøffere til at kontrollere, og dermed får djøfferne magt.

Den første regel jeg ville skrive i et djøf løfte, er "En djøf'ers ypperste mål er at gøre sig selv overflødig"

Og så tager latteren den ide.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten