IDA: Dårlig idé at slå eksamener i naturfag sammen

Som et led i den nye folkeskolereform vil børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) lave om på naturfagenes eksamensform.

Hvor folkeskoleeleverne i dag skal øve pensum i tre forskellige fag, fysik/kemi, biologi og geografi, skal de muligvis i fremtiden vænne sig til, at alle tre fag kommer til at indgå i en og samme eksamen.

Tidligere i dag, fredag, har danske medier skrevet om folkeskolelærere, som er bekymrede for udviklingen, og nu melder IDA sig også på banen med en bekymret kommentar til ministerens plan.

»Det er mærkeligt at ændre eksamen uden at specificere, hvad man vil opnå. Det ville være mere oplagt at lægge en større indholdsmæssig indsats i naturfagene, hvis man endelig skal ændre på noget,« siger Flemming Krogh, formand for IDAs uddannelsesudvalg.

»Et eller andet sted, burde man måske lave flere eksamener i stedet. Eksempelvis er fysik så stort et fag, at det fag alene let kunne deles op i tre forskellige eksamener,« siger han.

Han er bekymret for, at visse dele af naturfagene fremover vil blive underprioriteret ved at lægge dem sammen med de øvrige fag.

Gymnasierne skal forme ingeniører

»Det kunne jo godt ende med, at niveauet bliver sænket. Et fag kan jo drukne i de andre, hvis man blander dem sammen,« siger Flemming Krogh og henviser til en folkeskolelærers pointe i dagens Berlingske.

»Hvis man laver en fælles sprogeksamen i engelsk, tysk og fransk, hvordan afgør man så, om eleven har forstået det enkelte sprog?« spørger Flemming Krogh retorisk.

Dermed er det gymnasiernes opgave at klæde de unge naturfagligt på. Men magter de ikke den opgave, er det i stedet de videregående uddannelser, herunder ingeniøruddannelserne, der vil kunne mærke det.

»Jeg vil anerkende, at folkeskolen ikke har en kæmpe betydning i forhold til videregående uddannelser, da de unge jo skal igennem en treårig gymnasial uddannelse imellem,« siger Flemming Krogh.

»Men det kunne jo godt ende med, at man giver de unge et dårligt tilløb til gymnasiet. Hvis man ikke har opfyldt nogle klare uddannelsesmål inden gymnasiet, er man jo i farezonen for at knække nakken og droppe ud. Og det rammer selvfølgelig de videregående uddannelser,« siger han.

Dokumentation

Artikel i Berlingske

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

eleverne de rene englebasser - og alle lærerne dybt inspirerede, engagerede og indlevede i deres undervisning - var det såmænd slet ikke nødvendigt med eksamener.

Nu er det imidlertid ikke helt sådan alle steder, og derfor tjener eksamener både til et kvalitetscheck af eleverne, men så sandelig også af lærerne.

Det er derfor en rigtig skidt idé at blande tre vigtige fag hele sammen til en tåget og utransparent vælling, som visse af de mindre inspirerede lærere, måske kunne finde på at gemme sig nede i, i skyggen af dygtigere kollegaer. Den enkelte lærer skal naturligvis også stå til ansvar for sin undervisning i sit specifikke fag i løbet af skoleåret, hvilket jeg i øvrigt tror, de allerfleste lærere meget gerne vil og kan - som en værdig afslutning på skoleåret.

Med den foreslåede sammenblanding af de tre fag med hver deres faglige integritet, måtte der også være enkelte overlapningsområder, kunne udgangen på historien nemt gå hen og blive: Når alle har ansvaret, har ingen ansvaret - og hvor bliver så belønningen, anerkendelsen - og dermed inspirationen til den enkelte læreres engagerede indsats af ?.

Er det virkelig det, man ønsker for frenmtidens skole ?

Eller er det hele, bag kulissen, bare endnu en spareøvelse ?

  • 0
  • 0

Først samler man naturfagene i én pærevælling, med lidt temaundervisning om vand og vind og klokken 14. Dermed får eleverne kun et overfladisk udbytte af fagene.

Dernæst kaldes naturfagsundervisningen i gymnasiet for science, som beskæres i timetal i forhold til tidligere.

For det tredie bliver der efterhånden ikke timer nok til fulde stillinger for faguddannede lærere i de enkelte fagdicipliner. Fagene bliver så læst på bedste beskub af lærere med delvis kendskab til en enkelt, måske et par af fagdiciplinerne.

Specielt fysik vil blive udsat, da faget af elever oftest anses for sværest, og derfor bortvælges i gymnasiet.

  • 0
  • 0

Jo dummere en befolkning er jo lettere er den at manipulere.

I en anden tråd (Philosoffens) diskuteres ingeniøreres akademiske viden.

Politikere ønsker alle, den dummeste og mest uvidende befolkning der kan fremskaffes, må konklusionen være på fru Antorinis tiltag.

Selv om alle politikere siger, at de vil lave den allerbedste folkeskole, så er der ingen af de 179 fejlanbragte, der har deres børn gående der. De anvender privatskoler til deres afkom.

Chrissie har givet som Cand. Com. på bedste RUCvis givet skelet til hvor stor succes og magt præster har i de religiøse samfund af alle slags og har påtaget sig opgaven at gøre Ritt Bjergsoms arbejde færdig.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke også blande sprogundervisning sammen, så er der ingen der forstår et pluk. Nu rabler det vist for ministeren.. .. eller er det virkelig som Bjarke skriver.

  • 0
  • 0

Nu hvor ministeren er i afdelingen for rabiate forslag kan man sige at folkeskolen så skal have linier som starter ca midt i den periode en elev går i Folkeskole.

Forslag til linier: Sprog linie, Teknik og Naturvidenskabs linien (medicin incl. her), Dansk, Økonomi og Samfundsfag linien Praktiske fag linien (mere generel linie, med fokus på praktisk arbejde i håndværksfag).

  • 0
  • 0

Ekstra forslag:

Man bliver ikke lukket ud af Folkeskolen før man kan stave og regne med minimum 02 i karakter (i 7-skalaen, svarer det til 6 i 13-skalaen) - uanset hvor gammel man er bliver når man er færdig med Folkeskolen - eneste undtagelse er handicap der gør det umuligt at opnå de færdigheder (vurderes af en læge). Dovenskab, ikke lave sine lektier, eller udeblivelse fra skolegang er ikke en undtagelsesmulighed.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten