Icepower-grundlægger: Sådan fik gyseren en lykkelig slutning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Icepower-grundlægger: Sådan fik gyseren en lykkelig slutning

»Det er en gyser: Vil du overleve eller dø?« Sådan lyder den korte version af grundlæggeren af Bang & Olufsen Icepower, civilingeniør, ph.d. Karsten Nielsens erfaringer med at starte en ny virksomhed.

»Som iværksætter må man lære at acceptere fejltagelser, og at virksomheden fylder alt. Der er intet, der kan erstatte hårdt arbejde i de første år,« siger han.

For Karsten Nielsen endte gyseren godt. Sidste år solgte han sin ejerandel af Bang & Olufsen Icepower til Bang & Olufsen for 23 millioner kroner. Ud over denne gevinst har han haft en betydelig royalty-indtægt på sine patenter undervejs. Han lægger ikke skjul på, at det økonomiske incitament har været en vigtig drivkraft for ham gennem årene.

I sidste ende er det eneste bevis for succes for det nye eventyr, at man kan etablere en profitabel virksomhed i vækst, siger iværksætteren bag Bang & Olufsen Icepower, Karsten Nielsen. »Breakeven kan ikke ske tidligt nok, og overskudsgraden definerer niveauet af succesen,« lyder et af hans råd. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

En del af pengene er brugt på at købe en gård ved Høje Sandbjerg i Rudersdal kommune, som han nu sammen med sin kone er ved at renovere og indrette til hestepension. Et professionelt lytterum er der dog også blevet plads til.

Store energibesparelser

Da Karsten Nielsen i 1995 havde afsluttet sit eksamensprojekt på DTU om signalprocessorer fik han mulighed for at begynde et ph.d.-projekt i forskningsgruppen hos professor Michael A.E. Andersen.

Opgaven var at undersøge muligheden for at lave audioforstærkere, der bruger langt mindre energi end de eksisterende. Projektet blev bl.a. støttet af Energistyrelsen og Bang & Olufsen.

Det var således lidt af en bestillingsopgave, Karsten Nielsen gik ind til. Selv uden at have en præcis opskrift på, hvordan opgaven skulle løses, var der dog en forventning om, at der kunne opnås en energibesparelse på 10-20 procent - uden at det gik ud over lydkvaliteten. Besparelsen endte med at blive mere end 80 procent, men det viste sig også at være af afgørende betydning, at det hele kunne laves meget kompakt.

En unik aftale

Karsten Nielsen gik grundigt til værks. Før han begyndte på ph.d.-projektet, brugte han tre måneder hos Bang & Olufsen i Struer på at få kendskab til praktiske erfaringer. Så kom næste fase: en grundig læsning af samtlige patenter og mere end 800 artikler inden for området siden 1950'erne.

Det var en stor, men dog overkommelig opgave. Ud fra dette arbejde fandt Karsten Nielsen frem til en modulationsteknik og en reguleringsteknik, der gjorde det muligt at anvende pulsbreddemodulation uden de kendte problemer med støj og forvrængning.

To patentansøgninger blev skrevet i 1996 og 1997. Begge med Karsten Nielsen som opfinder, men indleveret sammen med Bang & Olufsen. De blev grundlaget for at etablere en virksomhed i 1999, hvor Karsten Nielsen indskød sine patenter og sin arbejdskraft, og Bang & Olufsen i første omgang stillede med 3,5 millioner kroner. Det betød, at Karsten Nielsen ejede 25 procent af virksomheden og Bang & Olufsen resten.

Det var helt unikt, at Bang & Olufsen tog Karsten Nielsen med ind som medejer i en nyoprettet virksomhed. Den daværende koncerndirektør i Bang & Olufsen, Carl Henrik Jeppesen, var en vigtig drivkraft for, at det lykkedes at få en aftale i stand.

Karsten Nielsen var i den heldige situation, at han som forsker selv havde rettighederne til sin opfindelse. Samme selskabskonstruktion ville ikke være mulig i dag, hvor det som udgangspunkt er universitet, der ejer rettighederne til den forskning, der bedrives.

B&O-visitkort åbnede døre

Virksomheden flyttede til Lyngby - ikke langt fra DTU - og den lille håndfuld unge ingeniører med Karsten Nielsen i spidsen fik i starten ledelsessupport til at klare det administrative, økonomi mv. Det gik ikke helt uden gnidninger.

»Kulturforskellen var tydelig, og det gav en del gnidninger undervejs,« siger Karsten Nielsen.

I opstartsvirksomheden skulle alt skabes fra begyndelsen, fleksibelt og i højt tempo. Den etablerede virksomhed skulle helt naturligt ledes efter større etablerede systemer og metoder.

»Læringen er: Intraprenørskab skal angribes med den rette tilgang til ledelse. Ansæt en ledelse til det nye selskab, der har erfaring fra opstartsvirksomhed og ikke mindst personlighed og evner til denne ekstreme disciplin,« siger Karsten Nielsen.

Tilknytningen til Bang & Olufsen havde dog også en række fordele, når der skulle åbnes døre i udlandet. For eksempel når Karsten Nielsen rejste til Japan for at få aftaler i stand med Sanyo, Samsung og Pioneer. Her havde opgaven været vanskeligere, såfremt der ikke havde stået Bang & Olufsen på visitkortet.

Splid om strategi førte til brud

I 2007 var Bang & Olufsen Icepower blevet forvandlet til en succes. På to år var omsætningen tredoblet til 120 millioner kroner, og de cirka 40 medarbejdere genererede et overskud på 40 millioner kroner. Der var solgt over 100 millioner forstærkerkanaler.

Successen førte dog til strategisk uenighed. Hos Bang & Olufsen var man naturligvis glade for de flotte økonomiske resultater, men man så i realiteten selskabet som en teknologisk spydspids for at kunne udvikle egne audioprodukter.

Karsten Nielsen erkender åbent, at han havde andre visioner og ambitioner. Han ønskede at agere helt selvstændigt på markedet, så virksomheden blev drevet i retning af globalt lederskab med omsætning i milliardklassen.

Uenigheden fik Karsten Nielsen til at gøre noget helt usædvanligt. I årevis havde han arbejdet op til 80 timer om ugen og rejst 100 dage om året. I 2007 tog han tre måneders orlov fra virksomheden i erkendelse af, at der simpelt hen manglede motivation. Det var tid til refleksion og privatliv.

Da han vendte tilbage til virksomheden, måtte han erkende, at egne ambitioner og visioner ikke længere kunne forfølges. Arbejdet i virksomheden fortsatte dog et år endnu, men det stod efterhånden klart for alle, at iværksætterens rolle i selskabet var ved at være passé.

Partnerne blev enige om, at Bang & Olufsen skulle overtage Karsten Nielsens ejerandel, som siden etableringen i 1999 var reduceret fra 25 til 10 procent i forbindelse med kapitaltilførsel for i alt 40 millioner kroner over de første tre opstartsår. Aftalen var klar i juli 2008, og Karsten Nielsen gik ud ad døren for sidste gang

Vejen til succes

Bang & Olufsen Icepower klarer sig stadig fornuftigt. Krisen har dog også ramt virksomheden som så mange andre, men i det første regnskabsår efter Karsten Nielsens exit, kunne virksomheden stadig generere et overskud på 10 millioner kroner i modsætning til resten af Bang & Olufsen-koncernen, som havde et underskud op mod en halv milliard kroner.

Når Karsten Nielsen ser tilbage på udviklingen, mener han, at succeskriterierne som iværksætter helt kort kan ridses op denne måde:

  • Teknologi og patenter er bestemt vigtige, men sekundære i forhold til at skabe et stærkt, homogent team og at udvikle en unik og differentieret forretningsmodel.

  • En håndgribelig og klar vision er et vigtigt samlingspunkt og en nødvendig kulturskaber i en opstartsvirksomhed.

  • Håb og drømme uden tyngde og realitet ødelægger mange opstartsvirksomheder. Det afgørende er at være realistisk og uhyre disciplineret i arbejdet mod overskud.

  • I sidste ende er det eneste bevis for succes for det nye eventyr, at man kan etablere en profitabel virksomhed i vækst. Breakeven kan ikke ske tidligt nok, og overskudsgraden definerer niveauet af succesen.

Vil gerne hjælpe iværksættere

Det sidste års tid har Karsten Nielsen ikke tænkt meget på audioforstærkere. Han har etableret familie, og den har første prioritet. Udviklingsprojektet på gården i Rudersdal har dog også taget en del tid.

Han har ingen planer om være del af en stor, etableret virksomhed. Han ser først og fremmest for sig selv som igangsætter af nye virksomheder, og han vil gerne øse af erfaringerne ved at være med til at hjælpe andre iværksættere i gang.

I den forbindelse sidder han i bestyrelsen for Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) på Copenhagen Business School. CSE er et nyt initiativ, der har til formål at udvikle CBS til et kraftcenter for entrepreneurship.

Karsten Nielsen var med til at revolutionere audioforstærkere, og han har stadig øje for forretningsmulighederne inden for audio.

»Inden for design af selve højttalerenheden er ikke sket nogen markante nyskabelser de seneste 80 år, og effektiviteten er stadig blot en-to procent. Her er et stort potentiale for teknologiske forbedringer, der kunne skabe helt grundlæggende nye forudsætninger for produktdesign og energiforbrug,« siger Karsten Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Karsten Nielsen var i den heldige situation, at han som forsker selv havde rettighederne til sin opfindelse. Samme selskabskonstruktion ville ikke være mulig i dag, hvor det som udgangspunkt er universitet, der ejer rettighederne til den forskning, der bedrives.

Nemlig, og konsekvensen er indlysende. Og hvor mange penge har DTU så fået ud af den IP politik?

  • 0
  • 0

[Quote]Karsten Nielsen var i den heldige situation, at han som forsker selv havde rettighederne til sin opfindelse. Samme selskabskonstruktion ville ikke være mulig i dag, hvor det som udgangspunkt er universitet, der ejer rettighederne til den forskning, der bedrives.

Nemlig, og konsekvensen er indlysende. Og hvor mange penge har DTU så fået ud af den IP politik?[/quote]

Det er faktisk ikke DTU den er gal med, hvis det er det du mener - det er universitetsloven der dikterer de overordnede principper. Dvs. at forskere og andet personale på landets universiteter har pligt til at indberette opfindelser, som universiteterne herefter kan vælge at overtage. Det er ens for alle danske universiteter.

Men det er ikke kun skidt, for forskerne får dækket alle omkostninger til patentering, en kontant belønning på 25.000 kr. samt rettigheder til 1/3 af opfindelsen. Patentering er jo ikke ligefrem gratis og der er en betydelig risiko forbundet med færdigudvikling og kommercialisering, så det er måske ikke så ringe når det kommer til stykket.
Dertil kommer, at det måske er lidt kedeligt at bruge skattekroner på at forskerne selv løber med de efterfølgende resultater!?

Endelig har det heller ikke været helt problemfrit at forskerne tidligere kunne vælge selv at patentere. Birgitte Ahring, Biogasol, er et eksempel herpå.

Mvh. Tue.

  • 0
  • 0

[quote]Og hvor mange penge har DTU så fået ud af den IP politik?

Det er faktisk ikke DTU den er gal med, hvis det er det du mener - det er universitetsloven [...]
[/quote]

Men du besvarede ikke det centrale spørsmål:

Har denne ændring af Universitetsloven gjort nogen positiv forskel, eller er den bare en naiv ministers drøm om at et eller flere danske universiteter kan tages af finansloven fordi de skyder den næste papegøje ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jeg har set flere danske produkter med verdens patent, men der er aldrig blevet solgt noget !
Det er nok fordi at man har brugt alle pengene på at patentere istedet for at udvikle !
Hvis man som ansat studerende på et dansk universitet, kan få både backup, patentering og 1/3 af afkastet så skal man vist være glad, det er ikke nemt at opnå ude i den vilde verden !
Jeg tror ikke nogle regner med at universiteterene skal tjene penge på det, der er nok et passende antal patenter som ikke bliver den store success og de bliver så dækket ind af de gode !
Men set uppet giver jo mange mulighed for at få et patent som de ellers ikke havde.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Og hvor mange penge har DTU så fået ud af den IP politik?

Det er faktisk ikke DTU den er gal med, hvis det er det du mener - det er universitetsloven [...]
[/quote]

Men du besvarede ikke det centrale spørsmål:

Har denne ændring af Universitetsloven gjort nogen positiv forskel, eller er den bare en naiv ministers drøm om at et eller flere danske universiteter kan tages af finansloven fordi de skyder den næste papegøje ?

Poul-Henning[/quote]

Det er svært at sige, for patentering er kun det første spæde skridt mod at få noget ud over kanten, og er ingenlunde en garanti for kommercielt udbytte. Så isoleret set tror jeg ikke det har gjort den store forskel. De forskere der gerne vil kommercialisere, de gør det alligevel. Simpelthen fordi de ikke kan lade være, så om der er tale om 1/3 eller 100 % det tror jeg ikke gør den store forskel.

En af de ting der er kommet frem i Danmark i løbet af den seneste række år, er brugen af forretningsudviklere, der har tid og ressourcer til at arbejde mere proaktivt med patenterne, så de ikke bare samler støv i skuffen. Traditionelt har der primært været fokus på salg af patenter. Det bliver i stigende grad suppleret med konkret kommerciel udvikling, som forskerne ikke altid har interesse for. Det betyder at projekterne ikke strander i Death Valley, hvor de er for langt fremme til at få forskningsmidler og for earyl stage til at få venturefunding eller tiltrække industripartnere.
Det er naturligvis noget de har gjort i USA i mange år, men det er dejligt at se at vi også er begyndt at komme med.

Men der er også andre goder ved patentering. Det betyder at forskerne, i kraft af deres patenter, bliver mere værdifulde samarbejdspartnere i nationale og internationale forskningsprojekter, hvori industrien også indgår. De ”strategiske” patenter er det ikke sikkert ville være taget hvis det var forskerne selv der skulle betale og lave alt arbejdet. Så der ser jeg det som en fordel, rent forskningsmæssigt, at universiteterne tager risikoen og betaler regningen.

Derudover så kommer der i stigende grad krav om kommercielt indhold i forskningsansøgninger. Der er naturligvis stor debat om hvorvidt det er klogt ud fra et (grund)forskningsmæssigt synspunkt, men det peger i retning af det kommercielle, og har derfor også indflydelse på kommercialisering af de patenter som forskningsprojekterne måtte munde ud i.

Så for at besvare dit spørgsmål, så tror jeg ikke at den nye IP politik i sig selv har gjort en positiv forskel. Men i samarbejde med de øvrige kommercielt rettede initiativer, tror jeg det er til det bedre – kommercielt set. Det giver mulighed for at der kan ansættes kommercielle kompetencer, så forskerne kan koncentrere sig om det de er bedst til, mens forretningsudviklerne laver det de er bedst til. Hvis forskerne ejede patenterne selv, så skulle de også selv lave eller bekoste det kommercielle arbejde.
Så som helhed mener jeg at det er den rette vej, når der tales kommercialisering. Forskningen er et kapitel for sig.

Mvh. Tue

  • 0
  • 0