IC4-togenes udstødning bliver gennemhullede på rekordtid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IC4-togenes udstødning bliver gennemhullede på rekordtid

Endnu før DSB's nye italienske IC4-tog er kommet rigtigt på skinner, er de slidt. Derfor står de fire togsæt, som ellers var godkendt til prøvekørsel i Østjylland, nu på 2. uge stille.

Frank Olesen, direktør for DSB Fjern- & Regionaltog, siger:

»Under prøvekørsel er der opstået utætheder i sammenføjningerne af nogle af de rør, som IC4-togens udstødningssystem består af. Vi har kunnet konstatere, at disse dele ikke er tilstrækkeligt driftsrobuste,« forklarer Frank Olesen.

"Derfor har vi bedt Ansaldobreda forbedre de dele af udstødningssystemerne, hvor vi har konstateret utætheder, og hvorfra der er trængt udstødningsgasser ind i toget.«

Forrige fredag besluttede DSB øjeblikkeligt at indstille prøvedriften efter klager fra togpersonalet. Både tog- og lokomotivførere følte sig generet af ubehagelige dunster, som passagerer derfor efter alt at dømme også har været udsat for.

Siden har Teknologisk Institut analyseret og målt på lugten i toget og fundet frem til røggasværdier, som befinder sig tæt på de grænseværdier, som Arbejdstilsynet har fastsat.

Det første IC4-togsæt blev godkendt til prøvekørsel sidste sommer og har tilbagelagt omkring 60.000 km.

»Af hensyn til togenes driftstabilitet bad vi Ansaldobreda reparere og skifte en del af udstødningssystemerne ud. Til det arbejde er der anvendt en tætningsmasse, som lugter dårligt, de første gange udstødningen bliver varm. Derfor har vi, ud over at måle på, om der er utætheder i udstødningssystemet, også målt på disse flygtige organiske stoffer,« siger Frank Olesen.

Selv om han understreger, at luftkvaliteten i de fire IC4-togsæt ikke udgør nogen varig sundhedsrisiko, har DSB valgt at indstille driften med dem.

»Vi har bedt Ansaldobreda finde en løsning på problemet. Først når det er sket, kommer IC4-togene ud at køre igen,« siger Frank Olesen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når nu man alligevel skal reparere og udskifte udstødningssystemet, så sørg nu for at sætte partikelfiltre på!

Hvis først at man laver et nyt udstødningssystem uden filtre, så kommer de aldrig på!!

Hovedparten af danske tog står i tomgang i både halve og hele timer for at varme togene op, så filtre vil ikke være en skidt ting.

  • 0
  • 0

Det er sørgeligt, at EU kan bestemme, at netop Ansaldobreda skal have et antal bestillinger på togsæt fra EU-landene.
Det er monopol-styring på højt plan, mon der er en række politikere som sidder med pengedrengen i klemme?

Der har sgu været for mange af de her problemer med den leverandør. Spild af skatteydernes penge...

  • 0
  • 0

Hvorfor skal vi have endnu en gang elendig teknologi som ikke kan køre om vinteren fordi der er rimfrost på køreledningerne (s-tog i københavn), ikke kan køre om sommeren fordi skinnerne bugter sig i solen, og som ikke kan køre om efteråret pga. nedfaldne blade.

Vi skal have en kontaktløs tog teknologi, dvs. maglev.

  • 0
  • 0

I 1962 mødte jeg i toget fra London mod syd en fransk student, der skulle samme sted hen. "Dont you think the suburbs of London are poor: ugly buildings and no electric trains". Det gav jeg ham ret i! Udenlandske gæster her i landet er ved at falde om af forundring, når de kører med dieseltog - 46 år senere. Hvordan **** er vi kommet sådan bag af dansen? Er der ikke noget, der hedder politisk ansvar - og hvornår virker det?

  • 0
  • 0

Det er sørgeligt, at EU kan bestemme, at netop Ansaldobreda skal have et antal bestillinger på togsæt fra EU-landene.
Det er monopol-styring på højt plan, mon der er en række politikere som sidder med pengedrengen i klemme?

Der har sgu været for mange af de her problemer med den leverandør. Spild af skatteydernes penge...

Ja, sørgeligt sørgeligt. Osse selv om det jo altid er nemt at være bagklog ...

Men man kan godt savne den tid lidt, hvor det var Scandia i Randers, der leverede materiellet. S-tog og vogne, der var "skræddersyet" til DSB (De gamle B-vogne fra 1966-82, der i 1997 solgtes til Iran, ca. 200 stk, havde en uovertruffen siddekomfort, sammenlignet med de italienske tog)

Og - ja, jeg ka' godt huske der var indkøringsproblemer med de danskbyggede IC3-tog i sin tid ... ;-)

  • 0
  • 0

Og - ja, jeg ka' godt huske der var indkøringsproblemer med de danskbyggede IC3-tog i sin tid ... ;-)

Det er derfor man vælger et standard system, og ikke noget special bygget. Og bruger CoD som betaling.

  • 0
  • 0

For os pendlere der til daglig kører med de gamle MR 2 tog er vi vant til røg i kabinen. Ved visse vindretninger kommer udstødningen nemlig via ventilationssystemet ind i passagerafsnittet !!

Det er på tide at miljøministerern kommer på banen og stopper de nye forurenende IC4 dieseltog. Tog skal naturligvis være elektriske som i alle vore nabolande.

  • 0
  • 0

Trafik prioritering.

Endnu engang bliver vi overhalet af et af vore nabolande, Sverige, Sverige har stort set kun elektrisk togdrift, ud af Ca. 10000 km. jernbanespor er der køreledning på de Ca. 8000 km.

Coop. Sverige har valgt at hjælpe verden til et bedre miljø og sikre Sverige et mere positivt Co. 2 regnskab ved at transportere store dele af deres varer rundt i Sverige med tog. Coop. indsætter hele tog som erstatning for de forurenende lastbiler imellem flere af deres hovedlagre.

I Danmark har vi ikke ret megen miljørigtig Elektrisk togdrift, det har ikke været prioriteret politisk særligt højt. På Fyn er der mulighed for at køre miljørigtige elektriske tog direkte fra det store udland men her er der behov for at bygge et overhalingsspor så de meget hurtige persontog kan køre uden om godstogene til/fra den store verden, dette kan der ikke blive råd til i trafikforliget men en ombygning af vore veje så vi i vore personbiler og mindre varebiler kan blive mast inde imellem lastbiler og kæmpelastbiler er der afsat penge til.

I Danmark diskuterer politikerne med lastbilvognmændene om hvilke og hvor forurenende kæmpelastbiler kan sættes ind på vore veje og fortæller samtidig vælgerne, trafikanterne at de gør alt det der er råd til og mulighed for, for at skabe et bedre miljø og hurtigere og sikrere veje.

Flertallet af politikerne i det danske folketing kan tilsyneladende ikke se, eller er ensidigt dårligt informeret, når det ikke er gået op for dem at udviklingen af skinnetrafikken i Europa er kommet så langt at en udbygning af jernbanen i Danmark er en nødvendighed hvis vi skal kunne følge med udviklingen i Europa. Skal vi til at omlade fra tog til lastbiler ved vore grænser for at få godset af landevejen ud til forbrugeren, er målet nået. Trængsel, flere døde og kvæstede samt unødig kraftig miljøforurening på vore veje er prisen for regeringens manglende vilje og forståelse af problemerne.

  • 0
  • 0

I Danmark har vi ikke ret megen miljørigtig Elektrisk togdrift, det har ikke været prioriteret politisk særligt højt.

Nej, desværre ... :-(

Sidst i 80'erne var man ellers i gang med at elektrificere yderligere strækninger ved DSB, med henblik på de kommende EA-el-lokomotiver. Bl.a. Nordvestbanen til Kalundborg. Her nåede man endda at hæve viadukter på strækningen Roskilde-Kalundbog og opsætte master til køreledningerne på baneterrænet i Kalundborg (og de står der stadig...).

Men så skulle der jo pludselig satses på letvægts-dieseltog (IC-3) ....

  • 0
  • 0

Hvis det endelig bare SKULLE være diesel - hvorfor købte man så ikke bare nogen flere IC3 tog (DSB ejer vel tegningerne) med EURO6 diesel motorer?

Altså tog der vejer ca 25% mindre pr. personkilometer og dermed bruger mindre brændstof og som iøvrigt ville blive bygget i Randers.

  • 0
  • 0

Ja, hvorfor elektrificerede vi egentlig hovednettet for 10-15 år siden, når DSB i dag atter vil køre med dieseltog. Er pengene smidt ud af vinduet.

  • 0
  • 0

JA pengene er stort set smidt ud af vinduet - når vi ser bort fra Kyst/Øresundsbanen - og ser bort fra de få, latterligt korte godstog, som Railon en sjælden gang får manøvreret ned fra Sverige til Nordtyskland. For en del år siden omtalte bladet Ingeniøren en "diselmafia" inden for DSB's mure som efter sigende skulle have modarbejdet hele elektrificeringen diskret, men professionelt. Det kunne måske være en ide, hvis en journalist prøvede at grave frem, hvilke personer det i virkeligheden drejede sig om...

  • 0
  • 0

Selve elektrificeringen startede (så vidt jeg husker) lige efter at Schlytter-regeringen var blevet afløst af en socialdemokartisk. Den nye regering ville "styrke" den kollektive transport - og så er elektrificering jo noget, som er spiseligt for alle. For der er jo ingen, som føler sig generet af nyanlæg i deres baghave (a.la. nybygningsløsningen til Ringsted over Køge) - og de nærmeste naboer oplever jo i stedet en reduktion i røg-og-støj- niveauet. Det er præcis den samme mekanisme, som har bevirket at det gik forbløffende hurtigt med at trylle de mange milliarder frem til den Københavnske Ringmetro. For eftersom at det hele er underjordisk, så er der ikke nogen som føler sig generet. Til sammenligning kan man jo tænke over alt det bøvl, som opstod i forbindelse med "overflademetroen" på Østamager...

  • 0
  • 0

Selve elektrificeringen startede (så vidt jeg husker) lige efter at Schlytter-regeringen var blevet afløst af en socialdemokartisk.

Kystbanen var faktisk fuldt elektrificeret allerede i 1986. Men det tog sin tid med resten af hovednettet - der skulle jo lige bygges en Storebæltsbro, for at få nettet til at hænge sammen ... ;-)

  • 0
  • 0

Skulle man ikke bare skrotte IC4'erne og gå videre til ... design nummer + tillæg for teknologi udvikling over årene = IC7. Selvfølgelig med partikelfiltre og stole man faktisk kan side i - også hvis man er den "moderne" - noget større/ længere - passager. Vi undskylder udgifterne for IC4 med at det er et prototype design!
:-)

  • 0
  • 0

Hjemkommet fra Japan med kørsel med både Shinkansen og lokaltog undrer jeg mig et øjeblik over hvorfor vi vælger Italienske tog.
Toyota svigter sjældent FIAT?

Med shinkansen fra Kyoto til Youkohama Vi havde problemer med køre stole NO PROBLEM det var osd os der havde rekvieret forkert pladse det blev af det tililende personale ordnet på 5 minutter.
Lokaltog tryk på en knap og stationspersonale er der som et søm selv sent om aftenen.
Aldrig svigt og forsinkede tog.
Men.
Vort problem er desværre ikke inkompetente politikere men demokrati.
Tumper vil altid stemme på ligesindede og denne kategori er der tilsyneladende flest af her i landet, så vi slipper ikke så let af med problemerne.
Gud bevares Danmark!

  • 0
  • 0