IC4-tog skal bygges færdige i Danmark

Der er glæde hos Bombardier i Randers, der ser ud til at skulle bygge de kommende IC4-tog færdige. Det er resultatet af et forlig, som DSB og togproducenten AnsaldoBreda har indgået, oplyser DR Update.
Der er dog endnu ikke noget officielt om aftalen, der forventes præsenteret senere i dag.

15 tog er leveret, men der mangler endnu 70 tog, og det er disse tog, der nu skal produceres færdig hos Bombardier.

AnsaldoBreda er gået med til et afslag i prisen på omkring to milliarder kroner, så DSB kommer til at betale omkring tre miliarder til AnsaldoBreda frem for de oprindelige fem milliarder.

Ifølge den oprindelige aftale skulle de mange togsæt allerede været leveret for tre år siden, og det er stadig uvist, hvornår de danske IC4-tog kommer på skinner. Ifølge DR Update har Bombardier først mulighed for at fortsætte færdiggørelsen af togene om et år.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vil det så sige at Bombardier får ansvaret når nu de finder ud af at det er projekteringen af toget der er helt i hampen? og kunne man forestille sig at de ville tegne lidt om på tegningerne.

  • 0
  • 0

1.Hvor mange af de ”sparede” 2 milliarder skal bombardie have for at gøre togene færdige? 2.Hvornår er de færdige og godkendte til drift?

Alt i alt havde det sikkert været bedre at opsige kontraten.

  • 0
  • 0

Når nu AnsaldoBreda ikke kan løse den i forvejen udliciterede opgave, begår DSB så ikke en fodfejl med hensyn til licitering af resten af opgaven? Jeg er ikke helt sikker på det er efter EU's gældende spilleregler, når man overlader et milliardprojekt til Bombardier uden en forudgående licitation. Ikke at det ville være fint, og at de helt sikkert har kompetance til at løfte opgaven (de skulle sikkert have haft den fra starten), samt de ekstra arbejdspladser gør gavn i en grumset tid.

Nogle der ved hvordan det er med en evt. licitation?

Hilsen Bo

  • 0
  • 0

mængde af inkompetence, der præger den her "handel". Som Martin skriver - hvem har ansvaret når noget går i stykker ?

I princippet bliver det helt sikkert DSB.

Og; når nu de alligevel skal holde et års tid i Randers inden de kommer ud at køre, så BØR man absolut skifte motorerne til nogen motorer der opfylder Euro6.. Iflg. denne artikel http://ing.dk/artikel/90196-ic4-forurener-... kan Iveco levere en motor, som lever op til de aktuelle miljøstandarder.

»Så hvis DSB ønsker det, kunne man godt remotorisere IC4-toget til en grønnere standard,« siger Leo Nielsen.

Så kom dog igang!!

  • 0
  • 0

ifølge dr.dk skal det tage ét år før der er plads oppe randers... og så kan man begynde og bygge færdigt. Tænk hvis det var storebælt forbindelsen der havde været så forsinket! Så havde entreprenørerne da fået så mange lussinger -danske eller ej.

Det er da underligt at italienerne slipper med at få hele 3 x 10^9 kroner for et arbejde der strækker sig til femten tog over, jeg ved ikke hvor mange år! Jeg tager aldrig til Italien på ferie mere, det må være det dyreste land i verden. Forestil jer bare at bestille en is i en isbod og ejermanden siger: "lige et øjeblik" og man så kan vente i en uge på en smeltet is.

  • 0
  • 0

Ja 3 milliarder kroner for 15 tog var nok lidt mere end hvad DSB regnede med. Men vi er jo verdensmestre her i DK for at overskride budgetter.

Omvendt så tror jeg ikke man skal boykotte Italien som feriested fordi en virksomhed har performet dårligt i en handel. Og jeg tror slet ikke det har nogen indflydelse på isboderne :p

  • 0
  • 0

Fik så det nedslående svar i en ny tråd:

http://ing.dk/artikel/98901-foerst-i-2012-...

Nu kan vi så bare se frem til, der går endnu længere tid... DSB burde være betydelig mere konsekvente overfor deres leverandører = Drop aftalen med AnsaldoBreda, og find en anden leverandør. Der er vist nok af kompetente konkurrenter!

Hilsen Bo

  • 0
  • 0

Hehe... jeg er ikke altid lige skarp i mine metaforer... hermed en offentlig undskyldning til Italien og det italienske folkefærd.... lige på nær Berlusconi og hustru samt de der hoveder i Ansaldobreda!

  • 0
  • 0

Da Carsten Bo og jeg rettede fejl (der var nu også ret mange flere fra Scandia og DSB med :-D )på IC3 tilbage i 1991 eller deromkring var det vist den samme historie med 'hvem havde ansvaret' og 'hvem ved hvordan det her skal virke?'. Tør man håbe på interfacespecifikationerne er blevet bedre idag. Og så et rigtigt stort tillykke til 'Scandia' med opgaven. Det var een af de mest spændende opgaver dengang og man kan vel næsten ikke forestille sig andet end at det også vil være det for en hel masse ingeniører i dag !

Hilsen Jens Nyborg

  • 0
  • 0

Som DSB udlægger planerne om færdig bygning af IC4 togene er det DSBs eget værksted i Århus der kommer til. at stå for færdigbygninerne. Derudover søger DSB også håndværkere til værkstedet i Århus!!

Dermed kommer Bombardier (Randers) ikke til, at have noget med projektet at gøre, umiddelbart!!

Men der burde være fordele i, at DSB købte det elektriske system fra Bombardiers IC3 og monterede det i IC4. Hvilket burde gøre at sættene kunne komme på skinner i løbet af få måneder, fra levering.

  • 0
  • 0

Men der burde være fordele i, at DSB købte det elektriske system fra Bombardiers IC3 og monterede det i IC4. Hvilket burde gøre at sættene kunne komme på skinner i løbet af få måneder, fra levering.

Lyder som en virkelig god ide - måske lidt optimistisk med med 'få måneder', men absolut værd at overveje.

Hvis den overordnede styring er stabil, vil det være meget nemmere at få de lokale tilpasninger, som sikkert vil være påkrævet, stabile.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Måske anledning til at overveje om DSB oa. køber ind i den forkerte granularitet:

Man kunne have bedt om en elektro-mekanisk leverance, der overholdt bestemte interface standarder på motor, aktuatorer og sensorer (og måske kabling), og så få lavet computer og software andetsteds, også med bestemte krav om f.eks. modularisering.

Det kunne også give et sundt modspil imellem de to leverandører (og selvfølgelig også noget ballade, men det laver et stort firma også internt, der er det bare gemt for kunden). "Del og Hersk".

Det har sjældent været et kønt syn, når jern & metal-industrien opdager mikroprocessoren: Det første projekt med 1-2 mand og lille processor er en stor succes, hvorefter man sætter 10-20 mand til at udvikle til en stor processor, uden at forstå de helt anderledes krav til projektstyring og ledelse.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten