IC4-leverandør spreder kaos på jernbaner i hele verden

Kunne man ikke omgå mange af de problemer DSB har oplevet ved at kontrakten skal være på existerende og allerede udviklet materiale, og ikke ny udvikling?

kræver det nok en del ekpertise at lave gode udbud.

Det er det sværeste fagfelt i verden. Man har typisk et meget kompliceret ønske der spreder sig over mange faglige områder på én gang, i en situation hvor man ikke er i stand til selv at lave sin ønskede løsning, med tillæg af, at man typisk ikke forstår de involverede teknologier, og i en sådan situation skal man evne at få adskillige forskellige leverandører til at forstå til bunds, hvad opgaven er.

Den typiske fejl er, at man som en meget lille fisk vil spise opgaven i ét hug, som en sild der vil sluge en hval. Tankengang i sådan tåbelighed er: "Vi indpakker det hele i én stor sæk, vi undlader at beskrive indholdet, og så er det nok billigst for os."

Sandt er det, at hvis man opdeler sin indkøbsopgave i en serie af forudgående indkøb af konkret viden, da bliver det øjeblikkeligt tydeligt for en lille dum fisk, at hvert bid koster dyrt og tager tid, en fristelse, at man ikke vil således, fordi: "Hvis vi indpakker det i én stor sæk, og undlader at beskrive indholdet, så er det nok billigst for os." Denne tankegang, gentages i det uendelige. Resultatet er, at fisken bliver ædt af en kaotisk leverandør.

Den lille fisk har så desuden altid en ejer over sig, som netop frygter for at det vil ende galt for den lille fisk. "Det tillader vi ikke, indkøbet skal være færdigt og i aktiv drift senest X dato og med et forbrug af penge indtil da på Y euro. "Bum!" siger det da i involverede faglige afdelinger, fordi kravet er vanvittigt, fordi der stadig ikke er blevet indkøbt en forudgående serie af konkret viden, al den viden der er nødvendig for at potentielle leverandører kan forstå opgaven og byde realistisk og rigtigt på opgaven. Da siger nogen: "Udsigten er ikke god, men hvis vi pakker det hele i en stor sæk, og undlader at beskrive indholdet, da bliver det nok billigst for os."

Visse mennesker, meget kyniske, ved præcis på forhånd at processen vil gå galt, laver et trick i en sådan proces, at de råber op om at de nøje fulgte en kontraktlig standard og overholdte loven i alle områder, et blændværk i form af tomt papir med kruseduller i, som visse mennesker kalder for lokumspapir-metoden. "Vi dækker vor r..". Alle andre betaler og får intet udbytte overhovedet, et narreværk af bortsmidning af andre menneskers penge og helbred, vigtigt at vide, at når indkøbsprojekter går galt, da smadres helbredet for et stort antal af involverede mennesker.

Når man hører nogen omtale, at en nært forestående indkøbssag er et "EU-udbud", da er det et alarmsignal, at involverede bureaukrater ikke forstår opgaven og kun har tænkt sig at putte kruseduller på et skema, kun ser på den juridiske form, som er den store sæk uden et beskrevet indhold, forudsigelig katastrofe for alle andre end de involverede bureaukrater. Et godt indkøb forudsætter altid at man er støttet af en dygtig fagmand. Hvis man vil købe et tog, da skal man have hjælp af et menneske der ved alt om tog og togdrift. Årsagen er, at kun en fagmand kan vurdere, i hvilken grad at en indkøber kan nøjes med en vare der ikke er perfekt, en vurdering af, at ganske vist er en vare uperfekt på en række områder, men, at til gengæld er kunden på disse områder et fornuftigt menneske, vil undgå at belaste varens svage sider. Alternativet er, at man indkøber et perfekt produkt til en meget høj pris, men det henvender sig kun til olierige stater med smag for diamanter.

Der er en vigtig trend i disse årtier, at indkøbsprisen er blevet urelevant, fordi de involverede teknologier er så komplicerede, at processen dræber alle inkompetente, således at kun de allerdygtigste evner at komme i mål, og da er den forbrugte mængde af penge ligegyldigt, fordi alle konkurrenter er uddøde. "Et simpelt indkøbsprojekt" findes ikke!

Hvis man ikke er involveret overhovedet, kun er tilskuer, kan man more sig i grotesk omfang.

Kunsten er at opstille kravene, så de er uangribelige, men stadig fravælger de 'værste' tilbudsgivere. Hér kunne DSB måske have gjort sit hjemmearbejde bedre.

Hvem bød på IC4 opgaven ud over Ansaldo, og til hvilken pris. Er det ikke noget man kan få indsigt i. Kunne være interresant at se hvad vi kunne have fået istedet for det vi næsten har nu!

...Den handel er vel også noget sværere at komme ud af, hvis landenes regeringer også har andre (ikke offentlig kendte) handler indbygget i kontrakten. Italienske fiskekvoter er da blevet nævnt eller er det kun en god historie?

IC4 tog kunne have været det rene luft i dag. DSB udformede kontrakten, så det finansielle ansvar er hovedkoncernens med Finmeccanica. Det betød, at koncernen skulle holde liv i AnsaldoBreda for ellers kostede det dem kassen. Er der nogen, som gider finde artiklerne her på Ingeniøren?

Rigsrevisionen skriver:

https://www.rigsrevisionen.dk/composite-788.htm

Spar alt jeres krudt om hvad DSB kunne have gjort for 10 år siden. Det er nemlig fuldstændig korrekt som Jens Christensen skriver herover, at det hele kommer tilbage på hvordan EU-udbuddet er formuleret. Det er et langt stykke ad vejen samme historie som det udbud der var om ambulancekørsel, hvor et lille driftig foretagende i Sydsverige pludselig stod med halvdelen af al ambulancekørsel i Danmark. Nu er det udbud gjort om fordi Samaritten selv trak sig, og det nye udbud er lige afsluttet - denne gang med nogle betingelser der skulle undgå eventyrerer. Måske Statens Indkøb skulle etablere en servicefunktion, som både Staten og kommunerne kunne trække på, som kunne hjælpe med at udforme de rette udbudsbetingelser. Lige så vel som at firmaerne har særlige afdelinger, der tager sig af at lave tilbud, kræver det nok en del ekpertise at lave gode udbud. Denne ekspertise kommer ikke ved denne spredning af viden, men kunne komme hvis viden blev samlet. Det er jo TYDELIGT at Ansaldobredo skamrider systemet.

Jeg har personlige erfaring fra Sverige (for ca to år siden) af italienske tog. Jeg skulle med et lokaltog men desforinden kom et andet tog, 30 min forsinket för döre med fejl hvoraf een overhovedet ikke gik at åbne. Herfra Finland har jeg erfaring af Pendolino, et exprestog som ikke engang stopper i alle byer. I Sverige tog de togene ud af drift indtil fejlen var repareret. Det finske tog jeg rejste med blev så meget forsinket den gang at de lokale forbindelser havde kört. Dog standsede Pendolino vid alla sdtationer mellem Seinejoki og Uleåborg (Oulu). DET var det eneste gode ved det. Jeg var hjemme to timer forsinket. Pendolino har hvad jeg ved virket siden. Dog det er italienske tog!

Jeg mener at nordmændene frarådede DSB at købe togudstyr fra Ansaldobreda for længe siden (inden eller lige efter indgåelsen af kontrakten)...men jeg kan ikke sætte en kilde eller dato på.

Måske husker andre noget om denne sag?

.carsten

Da indkøb af denne størrelsesorden (og langt under) kommer i EU-udbud, skal der særdeles vægtige argumenter på banen (høhø) for at fravælge det på papiret bedste tilbud uden at risikere et efterfølgende sagsanlæg fra tilbudsgiver. At det så kan presse køber til at handle et sted, han ellers aldrig frivilligt vil sætte sine ben, er en logisk men trist konsekvens. Det kunne da være et emne til vores kommende EU-valg :o)

Kunsten er at opstille kravene, så de er uangribelige, men stadig fravælger de 'værste' tilbudsgivere. Hér kunne DSB måske have gjort sit hjemmearbejde bedre.

Var disse oplysninger også kendt for 10 år siden?

Man kan spørge sig selv om IC-4 skandalen siger mest om Ansaldobreda eller om DSB - jeg holder på det sidste, når man ser på mange af DSB's beslutninger gennem tiden :-) Ok spøg til side - på DSB's bekostning naturligvis. DSB burde have taget konsekvensen for længst - jeg har en meget bange anelse om at dette mareridt af en togleverance ikke er afsluttet i 2012 som DSB håber på, spørgsmålet er nok snarere hvor mange halvfærdige og dermed nærmest ubrugelige tog skatteyderene kommer til at betale for, når eller hvis Ansaldobreda bliver lukket.

Man kunne undres over, om DSB har undersøgt Ansaldobredas portefølje. Måske en vaks søgning på google kunne have afholdt DSB fra dette "samarbejde".