IC4-kaos: Trafikpolitikere kræver klare svar fra DSB

Efter Ingeniørens afsløringer om daglige nedbrud i IC4-tog og problemer med at koble togsættene sammen kræver medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg en forklaring.

Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, kalder fredagens udtalelser fra flere forskellige DSB-chefer om IC4-togenes ringe tekniske standard for »alarmerende«. På den baggrund kræver han klare svar fra både transportminister Hans Christian Schmidt og DSB-ledelsen:

»Hvis der er noget i den nuværende leveringsaftale med Ansaldobreda, der ikke fungerer, så skulle Folketinget have haft besked, så vi kan gøre noget. Jeg fornemmer en vis opgivende stemning fra DSB-cheferne, og det gør mig foruroliget.«

Magnus Heunicke spekulerer i, om de nye toner fra DSB kan være en del af forberedelserne til et stort juridisk slagsmål med Ansaldobreda, som betyder, at DSB på nuværende tidspunkt ikke har nogen interesse i en hurtig løsning på IC4-problemerne.

»Jeg ved ikke, om det hænger sådan sammen, men der er brug for en klar udmelding fra DSB om, hvad der egentlig foregår, og hvilke muligheder der er for at få tingene tilbage på sporet.«

Svar skal hives ud af DSB

Også Enhedslistens trafikpolitiske ordfører, Per Clausen, efterlyser klare svar fra DSB.

»Nu må vi have transportministeren til at hive nogle præcise svar ud af DSB. Der er navnlig brug for én vigtig oplysning: Hvad er det helt præcist, som får DSB til at tro, at IC4-togene overhovedet kan bringes op på en standard, hvor de kan køre driftsikkert med tre og fire sammenkoblede togsæt,« spørger Per Clausen.

»Og hvad ved vi om, hvad det kommer til at koste at få IC4-togene ud at køre sammenkoblet i tilfredsstillende drift. Måske kommer det til at koste urimeligt meget i en situation, hvor DSB har accepteret, at Ansaldo leverer ufærdige togsæt, og hvor DSB er efterladt med regningen for at få dem gjort færdige,« tilføjer han.

Per Clausen undlader heller ikke at stikke til statsbanernes begejstring for de forlig, som DSB i maj 2009 indgik med Ansaldobreda, og som endelig skulle få de hårdt prøvede togsæt ud på de danske skinner.

»Det der sker nu, får jo DSB's begejstring dengang til at fremstå i et lidt komisk lys. Mere og mere tyder på, at den aftale blot betød, at DSB bliver efterladt med en kæmperegning for at opgradere nogle togsæt, som måske alligevel aldrig kommer til at køre ordentligt,« konstaterer han.

Skal holdes i stramme tøjler

Kim Christiansen, der er trafikpolitiskordfører for Dansk Folkeparti, mener, at trafikudvalget har fået de oplysninger, det har bedt om, men han vil nu have en fyldestgørende orientering.

»Hvis det står så grelt til, som det er kommet frem i medierne, så er vi nødt til at bede om en status, så tingene ikke sejler fra os en gang til. Vi skal holde det her i helt stramme tøjler,« siger han.

Kim Christiansen finder det problematisk, at et tog, der er sat i serieproduktion, er så fejlbehæftet.

»Det er ikke kun et spørgsmål om at få togene til den tid, der er aftalt. Det skal også være et tog, der kan køre. Ellers kunne vi have fået dem hjem for flere år siden,« siger han og tilføjer:

»Jeg vil bede transportministeren om at få en orientering fra DSB. I trafikforligskredsen bør vi orienteres om, hvad status er, så vi ikke skal orienteres gennem pressen.«

Venter på opdatering i maj

Også Vestres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, finder de ting, der er kommet frem i pressen, foruroligende, men han stoler på de meldinger, han får fra DSB.

»Vi har fået regelmæssige opdateringer. Nu skal vi have en opdatering her i maj, og den er jeg da meget spændt på og håber, at der kommer positive signaler,« siger han og fortsætter:

»Jeg forventer at få en melding, hvis noget går galt. Så det går jeg ud fra, at der ikke er noget, der gør, da jeg ikke har fået en orientering. Og ellers er der nogen inde i DSB, der har et problem.«

Han kan godt forstå, hvis befolkningens tålmodighed med IC4-projektet er ved at være brugt op, men selv er han ikke overrasket over den nye udvikling.

»Der er ikke noget der kan overraske mig længere, når det kommer til IC4. Jeg har set alt. Men nu skal der være fremdrift,« siger han

Togene skal nu i orden

SF ser også gerne snart fremdrift i IC4-sagen og håber, at det kommer efter DSB's udmeldinger i fredags:

»Jeg har selv prøvet at køre med IC4-togene og vidste godt, at det ikke var optimalt. Derfor er jeg også glad for, at den ansvarlige hos DSB meget kraftfuldt går ud og siger, at det kommer til at koste Ansaldobreda penge, hvis ikke de leverer, som de har aftalt,« siger trafikordfører for SF, Anne Baastrup.

Det vigtigste er nu, at togene kommer i orden og at det ikke kommer til at koste ekstra penge, mener hun.

»Hovedproblemet er ikke, om vi får at vide, at der er et problem 14 dage før eller efter. Det der er hovedproblemet er, at Ansaldobreda ikke har leveret, og det skal de nu. Ellers skal det koste dem. Jeg er ikke tilfreds med Ansaldobreda. Jeg synes det er en skandale. Mine ord rummer ikke, hvor vred jeg er over denne sag.«

Anne Baastrup vil nu gå til ministeren for at finde ud af, hvad der er op og ned i IC4-sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så bliver der ellers vasket hænder for fuld hammer fra begge fløje!

Op til et forestående valg er der ingen grænser for hvor mange unge, ambitiøse politikere der kan signalere handlekraft og banke i bordet.

Det vil overraske mig gevaldigt om der sker noget, og det ikke bare er endnu en storm i et glas vand efter en medieprofileret skandalesag. Hvis man som trafikordfører i regeringspartiet kan påstå ikke at være klar over tilstanden i IC4-sagaen, så er man enten uinformeret, naiv eller uærlig.

Helt ærligt.. Jeg får lange strømper af al det håndvaskeri

  • 0
  • 0

Jeg håber, trafikpolitikerne denne gang kan holde fast i, at de skal orienteres af DSB og Trafikministeren, ikke af pressen. Og at de kræver og får DSB's relle billede af udviklingsmulighederne. Et par specifikke bemærkninger:

"Hvad er det helt præcist, som får DSB til at tro, at IC4-togene overhovedet kan bringes op på en standard, hvor de kan køre driftsikkert med tre og fire sammenkoblede togsæt,« spørger Per Clausen. Husk nu, at DSB ikke rutter med sandheden, så der skal tilføjes et "med mulighed for fri sammenkobling, så tog kan til- og frakobles under drift ". Det er nødvendigt for sikre landsdelstrafikken gennem flaskehalsen Odense-Fredericia.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen stoler på de meldinger, han får fra DSB og ministeren og siger

»Vi har fået regelmæssige opdateringer. Nu skal vi have en opdatering her i maj, og den er jeg da meget spændt på og håber, at der kommer positive signaler,«

Men ærlig talt, der har været positive signaler i næsten alle meldingerne fra DSB hidtil. De har alle gået på melodien: Der har været problemer, men der er taget hånd om dem, og nu går det fremad.

Kristian Pihl Lorentzen siger også, at han ikke er overrasket over udviklingen.Men hvis han ikke er det, hvorfor ville han så ikke støtte beslutningsforslaget om elektrificering af Esbjerg-Lunderskov, der bl.a. vil åbne for at finde tog på det større og standardiserede marked for el-drevne tog?

  • 0
  • 0

Ikke mere snak, udvalg elller hvad de nu elllers kan finde på, handling tak, sælg lortet videre og køb helt splinter og nyt!

  • 0
  • 0

Det er ren masochisme at brodere videre på hele IC4-sagaen. Send alle togsæt retur, skaf pengene hjem, lad Ansaldobreda sælge disse tog til højestbydende, glem Diesel-bandens hærgen, fuldfør elektrificeringen, køb afprøvede standard el-tog og basta..

  • 0
  • 0

Skrot projektet og lær fra håndteringen af udbudsmateriale og projektstyring.

Køb nye moderne person og styrervogne samt moderne diesel lokomotiver. Når så regeringen har taget sig sammen til at bevillige de penge der er brug for, til at få elektrificeret hele jernbanenettet, er det kun lokomotiverne der skal udskiftes. Dette vil være en billigere løsning en at købe samlede togsæt, der ved nedbrud gør at man ikke miste en enhed men hele stammen, i værkstedsperioden.

Ja der vil så være brug for automatiske koblinger, efter amerikansk forbillede, på lokomotiver og vogne. Men da det er nyt materiel alt sammen, er dette ikke et problem. Dette vil spare de rangister som DSB ikke ønsker alt for mange af. Og gøre at der ikke er mere arbejde i at koble 2 tog sammen, en der er i dag med IC3, ER4/ IR4 og ICE-D.

  • 0
  • 0

Hvordan er det muligt for AnsaldoBreda fortsat at producere stærkt fejlbehæftede tog, når DSB har posteret 30 kontrollanter ved samlebåndene?

  • 0
  • 0

Det er efterhånden mere end svært at tro på de udmeldinger DSB er kommet med omkring IC4 projektet. Hvis udmeldinger har haft samme forhold til virkeligheden, som dem omkring DSBFirst, så har man næppe haft 30 kontrollanter hos Ansaldo.

Det har med oprulningen af DSBFirst skandalen vist, at både direktion og bestyrelse havde haft et meget lemfældigt forhold til virkeligheden - ihvertfald den man fortalte offentligheden om. I relation til IC4 senest i forbindelse med fremlæggelse af forliget, hvor Søren Eriksen fik gjort en fiasko til en succes (ihvertfald på papiret) - dog er fiaskoen er nu synlig for alle.

  • 0
  • 0

@arne lund

... når DSB har posteret 30 kontrollanter ved samlebåndene?

Jeg prøvede forgæves at søge efter en artikel der skrev noget om disse kontrollanter. Kan du hjælpe mig til mere info om dette?

  • 0
  • 0

@Morten Jensen - Her tog jeg munden lidt for fuld. Der er "kun" 20 DSB-kontrollanter, der står ved samlebåndene i Italien, og skal tjekke produktionen. Beklager, at jeg huskede forkert, men 20 er nu også en del. Kilden til oplysningen er transportministerens svar nr. 982 af 10. okt. 2010.

  • 0
  • 0

Trafikpolitisk, er Danmark fanget af landets udbredte tæpper af huse i haver. Utætheden gør det umuligt at opnå nogen billig trafikdækning med jernbaner eller busser. Derfra kommer også fornemmelsen, at der aldrig er politi i nærheden af nogen. Vi burde have os et meget stort antal af små enheder af tjenester: skoler, vuggestuer, sygehuse, politi, brandvæsen, alt sammen filialer drevet af én eneste central styrelse via klog anvendelse af IT, i stedet har vi et misfoster af størrelser og anbringelser af tjenester, hverken nært eller effektivt. Landets togsystem er blot ét af alle disse områder, der sejler.

Enhver ved at vi bør modernisere, skabe et effekt tog-system, men hvis man regner på effekten, da indser man, at gennemsnittet af pendlere bor for langt borte fra stationerne. En tanke, at anlægge flere jernebanelinier, er dødfødt, for jorden er besat, alt er tæppebelagt i alle relevante retninger.

Det modsatte scenari, er heller ikke nødvendigvis godt: Et højt tårn, med en togstation i kælderen. Men det er effektivt, let at dække med tjenester, og giver plads til natur og landbrug og billig infrastruktur, alt andet lige.

En tredje mulighed, er at nedgrave jernbanelinier, anvende vakkum-tunneler til at billiggøre hurtig transport. Men: De udbredte tæpper af huse i haver, danner alt for store afstande til potentielle underjordiske stationer.

Separate byer, store afstande imellem, blev dannet i gamle dage, fordi transport var meget besværligt og kostbart og måske også potentielt farligt, og byernes meget begrænsede radius, hver især, gjorde det let at dække hver by med tjenester. Desuden begrænsede det på en naturlig måde kriminalitet, fordi afstanden imellem byer gjorde det meget let at opdage når fremmede var på besøg, og hvis bander listede omkring om natten ude på landet, blev de ordnet af landsmænds hunde og våben. I vort nuværende tæppeudbredte land, er der ingen der ved, om mennesker i syne er lokale indbyggere eller vildfremmede banditter fra helt andre lande på besøg for at begå forbrydelser, uoverskuelighed. Danmarks geografi er uheldig, for landet er fladt og har en hel del træer og især kun lave bygninger, som forhindrer at nogen kan se ret langt. Et andet eksempel er det østlige Irland, hvor myriader af store bakker gør det meget let at skue særdeles langt, man kan typisk se alt hvad der foregår, som gør landet meget trygt.

Den store faktor for Danmark, er prisen på energi. Hvis prisen stiger væsentligt i fremtiden, vil vi få os et strukturproblem for alvor. De mange huse i haver, blev skabt af en periode med ultralave energipriser, forstærket af en politisk tåbelighed, at tillade 30-års lån uden afdrag, samt i praksis et fravær af tilsyn med byggekvaliteten, lige så tåbeligt, samt et fravær af standarder, dummere endnu, at hvert eneste hus er omtrentligt en prototype, som betyder at meget er bygget for dyrt og for dårligt. Hvordan vil man dække alt dette, geografisk, med skoler og politi og brandstationer og sygehuse, på en effektiv måde? Løsningen skriger om opmærksomhed, at vi behøver mange bittesmå tjeneste-filialer, og disse behøver at være styret af en central instans, for at opnå effektivitet. Det er overhovedet ikke hvad vi forsøger på at gøre i dag. Men, i hvert fald mindst halvdelen af vore politikere håber på, at et offentligt system, der køres i sænk, bliver erstattet af privatiserede sektorer der vil klare sig godt, og som selv vil sørge for at effektivisere sig selv, fx som store privatbanker har gjort. Desværre tror de selvsamme politikere på, at en sådan udvikling vil foregå ærligt og billigt for forbrugere, helt uden offentlige tilsyn til at sikre det.

Jeg synes, at vore resultater inden for jernbanedrift, er cirka i kurshøjde med alt andet offentligt misvirke i vort land. Problemet er, at rigtige løsninger kræver en soliditet og et vedvarende ledelsesmæssigt pres, baseret på plan-tænkning og budgetlægning, og en sådan tålmodighed har vi ikke i vort land. Det har derimod visse privatejede selskaber, forudsat at spekulative fonde ikke får fat i disse selskaber og malker dem, samt at der er skattemæssig kontrol, at overskud ikke fordamper bort til skattely. Situationen virker rodet.

  • 0
  • 0

Chefen for IC4 programmet Torben Kronstam, oplyste under en forevisning af IC4 i Kastrup d. 5. april 2011 at DSB havde 30 kontrollanter på skiftehold ved samlebåndene i Italien. Der skal naturligvis tages forbehold for huskefejl og tale- og hørefejl og forglemmelser, men det står ret klart i min erindring.

Desværre er der divergenser på snart sagt alle oplysninger fra DSB når det gælder IC4 og DSBFirst og Øresundstogene. Med den store kommunikationsafdeling i DSB skulle man ellers forvente at DSB kunne sikre, om end ikke sandfærdige, så dog ensartede oplysninger til offentligheden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten