IC4 er på vej til Danmark - og nu med kun 100 fejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IC4 er på vej til Danmark - og nu med kun 100 fejl

Der bankes, skrues og klippes kabler i fabrikshallen i Piacenza i det nordlige Italien. 165 italienere befolker fabrikshallen, der er bygget til netop dette formål: At skille de danske IC4-tog ad og samle dem igen med færre fejl.

De 165 italienere skal sørge for, at IC4-togene lever op til det ultimatum, DSB har stillet den italienske togproducent AnsaldoBreda. I alt 83 togsæt skal være på danske skinner senest i 2012.

Nogle af togsættene har været færdige siden 2003, uden at DSB har villet modtage dem. Nu skal de skilles ad og samles igen, før de er klar til at blive godkendt af DSB's inspektører og blive sendt til Danmark.

AnsaldoBreda har måttet punge ud for at leve op til DSB's krav. En del af de to selskabers forlig er nemlig en kompensation på intet mindre end 2,25 mia. kr. og et krav om, at AnsaldoBreda skal levere togene i bedre kvalitet og ifølge en stram leveringsplan, der dikterer, at tre togsæt hver måned frem til slutningen af 2012 skal trille ud på de danske skinner.

De skrappe krav har tvunget AnsaldoBreda til at hyre to selvstændige togproducenter til at overtage produktionen. Hver måned udveksler fabrikkerne færdige togvogne, inden hver fabrik kan spytte to færdige IC4-togstammer ud. Det giver optimalt set en togstamme mere om måneden, end kontrakten dikterer.

DSB selv kalder det at sprede risikoen.

Fat i hver enkelt møtrik og kabel

DSB har sendt i alt 20 inspektører fra sine værksteder til Italien. De skal supplere de italienske test og kontrollere, at alle dele lever op til den standard, DSB kræver af togene. Det sker ved at kontrollere, at intet kabel er irret, ingen elektrisk del mangler jording og ingen møtrik sidder løst.

»Helt konkret går vi rundt og tager fat i hver enkelt møtrik og kigger på hvert eneste kabel,« siger Søren Østergaard, der leder DSB's inspektører i Italien. Selv bagagehylderne i togene inspiceres, fortæller han:

»Sådan en hylde skal jo kunne holde til 100 kilo pr. løbende meter. Folk kan virkelig få fyldt meget derop.«

Hvordan kontrollerer I det?

»Jeg vejer 106 kilo. Italienerne så lidt skræmte ud første gang, jeg løftede mig selv op i en hylde,« svarer Søren Østergaard resolut.

De første tog fra de nye fabrikker er leveret rettidigt, og DSB har tillid til fabrikkernes evne til at levere de resterende tog inden deadline i slutningen af 2012.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har sagt det før, men nu siger jeg det igen: DSB skulle have valgt det danske tilbud fra togfabrikken i Randers! Denne har ekspertisen til at bygge tog til de danske banestrækninger og en stor international togproducent i ryggen! Det kan da godt være at det originale tilbud var højere, men til gengæld havde man sikret sig at bruge den ekspertise man har fået i forbindelse med IC3 togene. Samtidig havde man sikret sig et stort antal danske arbjedspladser på en fabrik der har været hårdt presset siden de blev færdige med leveringen af de sidste tog til DSB.

Med alle de forsinkelser, leje af erstatningstog og ombygninger som disse katastrofetog har kostet havde det sikkert alligevel vist sig at være billigere at købe den danske løsning!

  • 0
  • 0

»Jeg vejer 106 kilo. Italienerne så lidt skræmte ud første gang, jeg løftede mig selv op i en hylde,« svarer Søren Østergaard resolut.

Der kan være mange årsager til, at italienere da så skræmte ud. Måske var de bange for at den store vægt skulle få hylden til at falde ned. Eller måske troede de på at barbaren blev vanvitttig og ville begynde at gøre motion midt i arbejdstiden.

Fadæsen ligner en slags situation, hvor en italiener, der sælger pølser i en bod, fik besøg af en lurvet fattigt klædt og forhutlet dansker der ikke engang evnede at tale italiensk og som med fagter lod forstå at han ønskede at købe en pølse ubesigtiget og straks og til en god pris for italieneren, fordi leveringstiden skulle være urealistisk hurtig, et signal til italieneren om, at pølsen bare skulle være af tilfældigt indhold i en fart, fordi danskeren var sulten og straks ville rejse igen. Sidenhen opdagede italieneren til sin forbløffelse, at sigøjneren fra Danmark var udsendt af selveste Dronningen og forventede at få leveret en 30-retters menu til tre hundrede mennesker. Der er en retfærdighed i den sag, at ganske vist dummede italieneren sig alvorligt, ved at tage fejl af hvordan udsendte mænd fra Danmark ser ud når de kommer fra landets top, at danskerne til gengæld stadig er sultne og knokler som vanvittige med at opgrave kartofler og indfange svin og høns i italienerens baghave, i forsøg på at få sig en middag en anelse hurtigere. I Danmark bør vi lære, at når vi indkøber i Italien, at da bør vi ikke ligne en tilfældig stumdøv bondeknold med ønske om at besøge en pizza-bager. Slemt nok er det, når vikinger sidenhen hænger sig op i bagehylder og gør armbøjninger. Italienere kan kun tænke: Gør de sådan ved Dronningens hof deroppe i det barbariske Nord?

  • 0
  • 0

Havde du spurgt mig i 2000 havde jeg sagt præcist det samme - mange eksperter sagde det samme! Der blev råbt vagt i gevær over at AB havde for vane ikke altid at være det mest pålidelige firma, men DSB var ligeglade - for tilbuddet var billigt... For billigt!
Men DSB er jo en gammel statsvirksomhed og det er svært at ryste gamle vaner af sig - såsom at vælge den dårligst løsning hvis man sparer en slat!
Man var endda så forhippede på denne løsning (da den var billigst) at man ikke engang var opmærksomme på at toget som AB forslog slet ikke passer til de danske togperroner (togene var for lave)! Sæderne er bygget efter italiensk standard (ikke til store danskere)... Ja og så virker skidtet ikke! Det er en skandale at man som en stor virksomhed er så dårlige til at gennemgå et så omfattende og vigtigt tilbud!

AnsaldoBredas tog er et ombygget eltog der aldrig har været designet til dieseldrift. Man har i store træk taget en helt standard lastbilmotor (eller 4) og skohornet den ind i tog der er bygget til meget mindre el-motorer. Det giver et underligt gulvforløb og viste sig at forvolde store problemer for AB der (bl.a.) åbenbart ikke har forstået at en forbrændingsmotor udvikler ganske anseelige mængder varme!

Det er ingen hemmelighed at Italienere ikke ligefrem er kendt for kvalitet og på at tage en kontrakt alt for alvorligt! DSB skulle have udvist det nødvendige mod og annulleret kontrakten da man havde chancen - men selv her kunne man ikke tage sig sammen til at tage den rigtige beslutning, og som følger deraf kan vi som brugere af togene komme til at slæbe med fejlbehæftede tog de næste 20 år!

BRAVO DSB

  • 0
  • 0

Og det er gratis, at være bagklog!

Øøøøøhhh hvad nu hvis manden virkeligt har sagt det her før ansaldo fik ordren, så er han vel ikke bagklog er han?

  • 0
  • 0

Det er ingen hemmelighed at Italienere ikke ligefrem er kendt for kvalitet og på at tage en kontrakt alt for alvorligt!

Jo, det må være en hemmelighed, for italienere er verdensmestre i at lave kvalitet. De kan lave biler som ingen andre, også mad, tøj, hoteller, møbler, lamper, hvad som helst, det er en underdrivelse hvis man siger at alt det bedste kommer fra Italien. Men, hvis man ikke vil betale for kvalitet i Italien, og hvis man ikke vil og ikke kan samtale med italienere, end ikke skrive til italienere, får man selvforskyldt kun leveret noget bras. Italien har masser af bras til salg, fordi dele af Italien blev smadret til pulver under Anden Verdenskrig, en tilstand som Italien ikke har haft let ved at kæmpe sig bort fra.

Hvis man vil have italiensk kvalitet i en fart til forholdsvis billig pris i forhold til kvalitet og uden ret mange behov for at tænke sig om, så skal man indkøbe via New York City, hvor alt er skaleret til at kunne udtænkes og skabes stort og hurtigt. Problemet er for danskere, i NYC, at sælgere dér vil skære det ud i pap, hvad priserne skal være, som let kan hænde at være ti gange større end en dansker har fantasi til at kunne forestille sig er rigtigt. En sådan dansker, fordi han ikke evner at gøre sig forståelig i Italien, kan dér blive inviklet i kontrakter hvor der ikke er overensstemmelse imellem danskerens forventninger og realiteterne, til gengæld med en pris som danskeren forestiller sig er rigtig, fordi danskerens forventning til rigtige priser er fuldstændig forkerte på grund af mangel på viden. Hvis man ingen viden har, er man kun i stand til at vurdere overflader på en vare, forstår ikke de indre forudsætninger der også skal være bragt på plads. Hvis fx DSB har mange selvopfundne regler om hvordan varer skal være skruet sammen, hvordan i alverden skal en italiener kunne vide om det, Italien som er verdens navle og DK som er som en ukendt landsby i det ydre Mongoliet?

I DK kan vi finde på at behandle fremmede skidt, hvis fremmede er dårligt klædte og ikke taler vort sprog. En typisk dansker, i Italien, er relativt set så dårligt klædt at han er til grin og har så dårlige manerer og taler intet italiensk, at italienere skal anstrenge sig for at ville være gode værter. En skidt forudsætning at begynde med, for en dansker i Italien, hvis hvad danskeren reelt ønsker sig at indkøbe, er en slags Ferrari. Italienerne, der ser på de ankomne danskere, kan umuligt forestille sig i deres hoved, at danskerne beder om at måtte købe en Ferrari, og slet ikke når de får at vide af danskerne, om hvad danskerne er villige til at betale. Derfor en endeløs række af misforståelser. En dansker kan fx i sin uvidenhed finde på at mene, når han opdager at sætte sig i en Ferrari, at sæderne i en Ferrari er alt for små, uden tanke på, at fx en Ferrari er skrædderyet til at kunne skære skarpe sving i højeste fart, som umuliggør at køreren (der skal sidde i sædet) kan være stor og tung, fordi store og tunge kørere er fysisk for store og tunge til at kunne vinde et løb imod konkurrenter der er så kloge at vælge slanke kørere. Hvis man vil have store sæder i Italien, skal man vælge sig en bil der ikke er skræddersyet til racerløb, eller ikke er skræddersyet til at skulle kunne køre op ad et meget stejlt hedt bjerg, for eksempel. Der er således en årsag til, blot et eksempel, at nogle Fiat-biler er meget spinkle og lavt gearet og ikke indeholder nogen synderlig evne til at opvarme kabinen.

  • 0
  • 0

Du taler jo om stil, ikke kvalitet som i: et produkt der kan holde til mange års slidtage og misbrug!

Om vi taler Ferrari eller Fiat, så er det både sikkert og vist; at du skal påregne langt flere besøg til din foretrukne mekaniker end hvis du køber en Tysk eller Japansk bil! De går meget op i stil men knap så meget i kvaliteten! Og det er noget ævl at en Ferrari har stramme sæder fordi det er en racerbil! En Ferrari har store sæder fordi Ferrari ved at de fleste købes af fede børsmæglere, eller smarte mellemmænd i NYC der lever af at sælge italienske l*rtetog, der bare skal imponere deres lige så fede venner! Hvis du vil have racerstole i en gade-Ferrari, skal det bestilles som specielt (og det er dyrt).
I mellemklassen hvor man dyster med de store tyskere, kan man heller ikke finde ud af det! Alfa Romeo har stadig ikke lært at lave pålideligt elektronik og motorerne kører stadig sig selv i stykker uden forklaring efter ganske få km (en Alfa 156 2.0T fik gerne skiftet motor indenfor de første 100k km)!
Det er smukke biler, det er lækre biler, det er smarte biler - men det er ikke kvalitetsbiler! Jeg har rodet med flere af slagsen og på trods af at man forføres af deres skønhed ville jeg aldrig turde stole på en som min eneste bil!

Og ja, du kan få god mad i Italien - men det kan du også i Rusland. Du kan få flotte "italienske" ure - der er produceret i Japan eller Schweiz, du kan få italiensk tøj - syet på en stue i Cambodia (jeg sidder i en Armani-trøje, syet i Thailand)! De har styr på design, men ikke kvalitet!

De folk jeg kender der har arbejdet i Italien med kvalitet og logistik har fortalt om Italienske arbejdere der bekymre sig mere om kvaliteten af deres frisure og at kedeldragten folder rigtigt end om det produkt de får penge for at lave! Man forstår ikke vigtigheden af at opfylde en kontrakt og har svært ved at overholde en deadline - selv hvis det koster store dagbøder!

Du kan da helt sikkert få kvalitetsprodukter i Italien, men som du så rigtigt selv skriver, så skal de styres! Man kan også købe kvalitetsprodukter fra Kina - men det kræver en intensiv og hård kvalitetskontrol!

Der er ingen tvivl om at DSB har behandlet købet af tog på en dårlig, eller nærmere skandaløst, måde. Men AnsaldoBreda bærer også en stor del af skylden! De har på det groveste underbudt alle andre tilbud for at sikre sig en ordre de ikke har været i stand til at levere! Man solgte en vare man ikke havde og ikke havde kompetencerne til at udvikle - og har så løst det med lappeløsninger på et eksisterende el-tog der slet ikke var egnet til opgaven!

Og det er da en dårlig undskyldning at sige at manglende kvalitet skulle være "Krigens" skyld! Ingen blev ramt så hårdt af anden verdenskrig som de to lande der i dag er kendt for at være blandt de klart bedste når det gælder kvalitetsvarer: Tyskland og Japan! Det har bare aldrig været noget man interessere sig vanvittigt meget for - og det har Italienerne det fint med!

  • 0
  • 0

Ingen blev ramt så hårdt af anden verdenskrig som de to lande der i dag er kendt for at være blandt de klart bedste når det gælder kvalitetsvarer: Tyskland og Japan!

Der er en nogle ingredienser i dette, hvis vi begynder at sammenligne lande. Japan blev blandt andet hjulpet af Korea-krigen og af Vietnam-krigen, fordi disse krige betød at USA behøvede at storindkøbe i Japans lokalområde, en vedvarende tilstrøm af penge og uden ret mange diskussioner om priser. I Europa blev Vesttyskland i det lange løb hjulpet af menneskeflugt fra Østeuropa, en vedvarende tilførsel af hjerner og arbejskraft til Vesttyskland af en slags der ikke havde sproglige eller kulturelle problemer ved at tilflytte, og i begyndelsen blev Vesttyskland reddet af USA som fik travlt med at bringe stabilitet og velstand tilbage til denne del af Tyskland for at stabilisere Vesteuropa imod kommunismen i den kolde krig. Samtidig, på trods af at Vesttyskland var smadret efter Anden Verdenskrig, var de tyske koncepter for kvalitet og effektivitet og storproduktion, der blev udviklet med intensitet under Anden Verdenskrig, stadig tilbage, og det samme var tilfældet i Japan. Italien var relativt set ikke noget militærpolitisk vigtigt område for resten af verden, italienerne fik af den grund ikke nær så megen hjælp på diverse måder, og forud, under Anden Verdenskrig var Italien ikke i en situation der fremskyndede effektiviseringer, sammenlignet med Tyskland og Japan. Italiens ulykke er desuden, at USA under Anden Verdenskrig gav mafiaen magt i den sydlige halvdel af landet, en skandaløs fejl der har kostet Italien dyrt: til sammenligning må man sige, at Norditalien fungerer meget bedre. Italien havde desuden, på grund af Den Kolde Krig og konsekvenser fra Anden Verdenskrig, en lang periode med politisk ustabilitet og terror, som har hæmmet Italien.

I Danmark, hvor vi føler os kloge og dygtige, er vi ikke altid opmærksomme på vort held, at vi undgik Første Verdenskrigs ødelæggelser, og at vi slap særdeles heldigt fra Anden Verdenskrig, og at vi siden den krig har vi haft det held at Vesttyskland og dele af Frankrig og Belgien og Nederlandene og UK behøvede at blive genopbygget, et vedvarende aftræk af danske underleverancer dertil, og da det ophørte, begyndte i stedet noget lignende at ske i Østtyskland og Poland og andre områder der ligger forholdsvis tæt på Danmark. Vi har således indtil nu befundet os i en stime af begunstigelser, som, hvis sådant ophører, risikerer hurtigt at bringe os langt ned ad rangstigen og introducere elendigheder. Det er således relevant, før man vurderer et folkeslag, at vurdere hvilken situation landet befinder sig i, om der er tale om normalitet for landet. Et land er sjældent alene herre over sine egne forhold.

I øvrigt må man sige, at hvis man som køber ønsker sig en stærk og holdbar vare der indeholder stor kompleksitet og abstraktionsgrad i sine indre systemer, at da er et oplagt at søge efter sådanne varer i fx Tyskland, Japan eller USA, mens det vil være en virkelig gåde, hvis en køber søger efter sådanne varer i Italien, hvert land har jo sine specialer. Det danske indkøb af togsystem i Italien, lugter langt væk af, at nogle indkøbere ønskede at more sig for skatteyderes penge i Italien, hvor vejret og maden og musikken og vinen er mange gange bedre end i fx Tyskland.

  • 0
  • 0

I øvrigt må man sige, at hvis man som køber ønsker sig en stærk og holdbar vare der indeholder stor kompleksitet og abstraktionsgrad i sine indre systemer, at da er et oplagt at søge efter sådanne varer i fx Tyskland, Japan eller USA, mens det vil være en virkelig gåde, hvis en køber søger efter sådanne varer i Italien, hvert land har jo sine specialer.

Jamen så er vi jo enige! Jeg tror dog ikke at man (på trods af at DSB er tidligere statsvirksomhed) har lagt sin beslutning i at nogle få tjenestemænd kunne holde et par solskinsferier! Man valgte denne løsning fordi AnsaldoBreda kom med et svinebilligt tilbud hvor togene kunne leveres hen over en weekend! Nogle vil endda påstå at tilbuddet var mistænkeligt billigt.

Mht. de enkeltes landes udvikling, så er det en helt anden diskussion som jeg slet ikke har gidet sætte mig godt nok ind i til at skulle blande mig i! Jeg ved bare at man ikke skal bestille noget i Italien hvis det er samlekvalitet og holdbarhed man går mest op i! De skulle have fået designet togene i Italien, men fået dem bygget i Randers.

  • 0
  • 0

Og det er gratis, at være bagklog!

Nu var Ansaldobredo jo heller ikke for heldige med Metro-leverancen, så man var advaret i forvejen.
Derudover er IC3 et fabelagtigt godt tog, man kunne tilmed få et tog der virker fra starten.
Hvor meget bedre er IC4 end IC3, og kunne IC3 opgraderes på disse punkter?

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig i Morten Dalgaard's betragtninger omkring Italienere og kvalitet. Masser af smukt design, javel! Men jeg har endnu tilgode at se et eksempel på et industrielt kvalitetsprodukt fra Italien. Til gengæld har jeg set rigeligt med eksempler på det modsatte.

Og hvad angår Carsten Scherrebeck Møllers indlæg om, ikke at kunne italiensk: Man kunne jo også opstille det synspunkt, at hvis Italienerne vil handle seriøst med resten af verden, må de lære at begå sig på et "verdenssprog" - og indse at Italiensk IKKE er et sådant.
Franskmændene lider i øvrigt af en lignende vildfarelse. Har mere end een gang oplevet at en Fransk leverandør mener at have opfyldt det kontraktlige krav om at den udstationerede projektingeniør skal være engelsktalende, når blot han kan sige 'allo, 'otel, taxi, yes og no - med tyk accent.

  • 0
  • 0

[...]
Om vi taler Ferrari eller Fiat, så er det både sikkert og vist; at du skal påregne langt flere besøg til din foretrukne mekaniker end hvis du køber en Tysk eller Japansk bil! De går meget op i stil men knap så meget i kvaliteten! Og det er noget ævl at en Ferrari har stramme sæder fordi det er en racerbil! [...]

Jeg kunne godt tænke mig at se noget dokumentation for disse påstande.

  • 0
  • 0

http://www.mandagsbil.dk/asp/oversigt/bile...

Det er bare at begynde at tælle min ven! Og så kan du jo sammenholde det med antallet af solgte biler (evt. bare hvor mange brugte der er til salg)... Der er 25 indlæg (hver med flere fejl) alene for Alfa 156 mens der totalt set er 20 indlæg om Audi og 5 (!!) om BMW - på trods af at begge mærker er solgt i væsentligt højere tal!
Der er ingen hemmelighed i dette og de eneste der hårdnakket benægter at Italienske biler har for rygte at være bare lidt upålidelige er hardcore Alfister og folk der går I Ferrari-jakke fordi de engang har fået en tur i en 355'er! Men du kan jo prøve at ringe til FormulaAuto og høre hvad et sæt racerstole koster til en 458'er!

Det handler om mentalitet! I Tyskland eller Japan går man utroligt højt op i sit håndværk og man sætter en ære i at tingene er lavet efter bogen - at tingene så kan virke lidt kedelige er noget andet! I Italien, går man mere op i at der er "stil på drengen" - hvadend det handler om bilen, eller kedeldragten. Om en samling ikke lige er helt perfekt og et par skruer ikke lige helt er spændt til det rette moment, kommer sig ikke så nøje!

  • 0
  • 0

I Italien, går man mere op i at der er "stil på drengen" - hvadend det handler om bilen, eller kedeldragten. Om en samling ikke lige er helt perfekt og et par skruer ikke lige helt er spændt til det rette moment, kommer sig ikke så nøje!

Det er problematisk at påstå at italienere sløser, underforstået at alle italienere sløser alle vegne. Det er muligvis mere rammende at sige, at visse italienere har en ringe tålmodighed med at skulle opfylde forudberegnet præcision i kompliceret rutinearbejde, i større grad end fx visse tjekkere.

Italien og italienere, hvordan at beskrive dem, måske kan man sige, at visse italienere er verdensmestre i at opnå sublime engangsknald, i form af fx et par fuldstændig perfekte sko, eller en kjole, eller en suppe eller lasagne eller buket af blomster, eller en forberedt Ferrari til et Formel1-løb, hver gang. Mens fx tjekkere muligvis er dygtigere til at opnå gode resultater (om end muligvis ikke sublime) i stribevis i årevis på en forudsigelig måde.

Problemet er, at når man vil beskrive en nationalitet, at beskatning og aflønningssystem spiller ind. Hvis fx en flok af ansatte er lavt lønnede og vante til at opnå små skjulte biindtægter alle vegne og vante til at skulle aflevere nogle af disse biindtægter til visse myndighedspersoner som betaling for særlig bistand til at kunne lade biindtægterne foregå, da vil en typisk dansk indkøber komme selvforskyldt alvorligt galt af sted, hvis han/hun insisterer på at alt skal nedskrives i en officiel bog. "Følg skikken, eller forlad landet." Man kan altid stole på, at hvilke som helst lokale mennesker opfører sig rationelt, i forhold til de vilkår der hersker. Hvis man vil samhandle om komplicerede sager, da gør man klogt i at lære sig om de herskende vilkår, og et godt begyndelsessted er at lære sig sproget. Hvis man ingen tålmodighed har med dette, da bør man vælge at handle et andet sted.

  • 0
  • 0

Det sjove af det hele er at Gröna Tåget er udviklet af samme firma (Bombardier) som står bag togfabrikken i Randers i dag og at det langt hen ad vejen - bortset fra motorkraften - er mere eller mindre identisk med det tilbud DSB fik (Så vidt jeg ved)... Så ja, det ville være helt perfekt :D

  • 0
  • 0

http://www.mandagsbil.dk/asp/oversigt/bile...

Det er bare at begynde at tælle min ven! Og så kan du jo sammenholde det med antallet af solgte biler (evt. bare hvor mange brugte der er til salg)... Der er 25 indlæg (hver med flere fejl) alene for Alfa 156 mens der totalt set er 20 indlæg om Audi og 5 (!!) om BMW - på trods af at begge mærker er solgt i væsentligt højere tal!

Hvad så med Volkswagen der har 162 indlæg? Passat med 39 alene? Kom med noget ordentlig dokumentation for din påstand i stedet.

Der er ingen hemmelighed i dette og de eneste der hårdnakket benægter at Italienske biler har for rygte at være bare lidt upålidelige er hardcore Alfister og folk der går I Ferrari-jakke fordi de engang har fået en tur i en 355'er! Men du kan jo prøve at ringe til FormulaAuto og høre hvad et sæt racerstole koster til en 458'er![...]

Jeg er godt nok aldrig før blevet kaldt hardcore alfist før, og en Ferrari-jakke ejer jeg heller ikke. Jeg har endda aldrig prøvet én Ferrari. Jeg synes faktisk det er decideret åndssvagt det du skriver dér.

  • 0
  • 0

Nu skal du jo så også lige tænke på hvor mange der er solgt af de enkelte biler! Der er 172 Alfa 156'ere (fra 1998-2005) til salg på bilbasen hos forhandlere, af samme årgange findes der 540 Passater til salg - Skal du have hjælp til matematikken?

Ja - Alfa 156 har der efter hvad jeg ved været mange problemer med.

Nu spørger du om jeg skal have hjælp til matematikken - så vil jeg bare spørge dig om du skal have hjælp til statistikken. For du har ikke noget statistisk grundlag for at udtale dig om fejlstatistikken på samtlige italienske biler ved at fokusere på én model.

Find nu bare noget der underbygger din påstand.

  • 0
  • 0

Nu skal du jo så også lige tænke på hvor mange der er solgt af de enkelte biler! Der er 172 Alfa 156'ere (fra 1998-2005) til salg på bilbasen hos forhandlere, af samme årgange findes der 540 Passater til salg - Skal du have hjælp til matematikken?

De sidste 10 år er der solgt flere Fiat Punto end der er solgt VW Golf. Hvordan forklarer du så at der på mandagsbil.dk er flere indlæg om Golf?

For at komme dine søforklaringer i forkøbet, så kan jeg oplyse dig om at indlægget om den ældste Golf derpå er fra '94, altså samme år som Punto blev introduceret. At Golf er fremstillet i meget længere tid betyder således ikke noget her.

  • 0
  • 0

Punto; En simpel lille bil - Væsentligt mindre end Golf... Den er nem! Punto er på størrelse med en Polo, ikke en Golf... Og Polo har forholdsmæssigt færre fejl! Hvis du skal sammenligne Golf med en Fiat, skal det være en Stilo eller Bravo - og dem findes der ikke ret mange af i Danmark!
Og så syntes jeg da lige du skal tage og tjekke et par af de biler der er anført for at se hvad der er tale om af fejl! I tyskerne er det et interiørpanel der rasler eller en kosmetisk fejl - på fiat'erne er det gerne motor eller gearkasse der ikke kan klare det - plus en masse mere eller mindre graverende fejl, som højt slidtage, elektriske fejl og alle mulige kosmetiske skavanker!

Afskrivningen på bilerne taler for sig selv! Vil du have en billig brugt bil? køb italiensk (eller fransk), vil du have en holdbar en? Køb Tysk eller Japansk!

Anyway - vi bevæger os langt væk fra hvad det her handler om, og når vi kikker på Italienske industriprodukter som et tog, ja så taler historien vidst for sig selv!

  • 0
  • 0

Punto; En simpel lille bil - Væsentligt mindre end Golf... Den er nem! Punto er på størrelse med en Polo, ikke en Golf... Og Polo har forholdsmæssigt færre fejl! Hvis du skal sammenligne Golf med en Fiat, skal det være en Stilo eller Bravo - og dem findes der ikke ret mange af i Danmark!
Og så syntes jeg da lige du skal tage og tjekke et par af de biler der er anført for at se hvad der er tale om af fejl! I tyskerne er det et interiørpanel der rasler eller en kosmetisk fejl - på fiat'erne er det gerne motor eller gearkasse der ikke kan klare det - plus en masse mere eller mindre graverende fejl, som højt slidtage, elektriske fejl og alle mulige kosmetiske skavanker!

Afskrivningen på bilerne taler for sig selv! Vil du have en billig brugt bil? køb italiensk (eller fransk), vil du have en holdbar en? Køb Tysk eller Japansk!

Anyway - vi bevæger os langt væk fra hvad det her handler om, og når vi kikker på Italienske industriprodukter som et tog, ja så taler historien vidst for sig selv!

Der er ikke så meget at sige - andet end at du lever i din egen virkelighed. Du vender og drejer tingene til din fordel. I stedet for at indrømme at det er din mavefornemmelse du redegør for, så bliver det gjort til fakta.

Der kommer ikke mere herfra.

  • 0
  • 0

Det er ikke mig der sammenligner biler af forskellig størrelse og kompleksitet! Man kan ikke sammenligne æbler og bananer!

Jeg har intet mod Italienske biler (jeg kan godt lide at rode i ting og der skal rodes meget med italienere) og kunne godt tænke mig en Alfa - hvis den var baghjulstrukket. Jeg foretrækker BMW fordi de har træk på de rigtige hjul og er mere skarpe, men jeg vælger dem bestemt ikke grundet deres samlekvalitet! Men nu bruger jeg heller ikke bilen til at køre på arbejde i (så skulle den kunne flyve) og jeg kan lave det meste selv - så jeg behøver ikke en bil jeg ved der starter hver morgen (men det gør en BMW bare).

Der er ikke tale om en mavefornemmelse, men den her irriterende ting kaldet fakta! Du kan jo evt. tjekke hvad ADAC har fundet ud af på det tyske marked (søg på pannenstatistik på deres hjemmeside - det ser ikke godt ud for italienerne). Eller Europas største spørgeskemaundersøgelse for biler:

http://www.topgear.com/content/carsurvey/2...

Faktisk kun franskmændene og Jeep er værre!

OG jeg kunne blive ved!

Jeg kender mange der har måtte skifte motor i en italiener flere gange - en fan vil sige at det er fordi man ikke forstår at passe på sin bil, andre vil sige at det er dårlig kvalitet...

Men godt at der ikke kommer mere derfra, så kan det være vi kan komme videre?

  • 0
  • 0

Ja det er da et herligt tog, men elektrisk og her mangler vi jo nogle køreledinger.

De idioter af nogle politikere skønnede jo at det var for dyrt at elektrificere resten af jernbanen tilbage i 2000 (ca 1,5 mia dengang) men hvor mange mia kr har fejlsatsningen på IC4 nu ikke kostet samfundet?

Hvis DSB havde revet kontrakten med Ansaldo i stykker da de kunne og fået pengene retur, så kunne en del af beløbet jo være brugt til at elektrificere allerede nu, og så være gået med i Gröna Tåget projektet. Dette er ikke gammelklogskab, men blot almindelig logik.

  • 0
  • 0

Ja ja, det er nemmere at kalde mig dum end at forholde sig til statistikkerne!

Det er da skide arrogant af dig at fremture med løse påstande der ikke er funderet i fakta! Jeg har i øvrigt ikke kaldt dig dum.

Dit link til ADAC-undersøgelsen er en forbrugertilfredshedsundersøgelse. Altså - en undersøgelse hvor man spørger kunden til sin oplevelse med bilen. Hvis vi lige bladrer op til din påstand, så skrev du følgende:

Om vi taler Ferrari eller Fiat, så er det både sikkert og vist; at du skal påregne langt flere besøg til din foretrukne mekaniker end hvis du køber en Tysk eller Japansk bil! De går meget op i stil men knap så meget i kvaliteten!

En forbrugertilfredshedsundersøgelse kan ikke bruges til at underbygge den påstand. I det hele taget siger en forbrugertilfredshedsundersøgelse ikke på nogen måde hele sandheden, for svarende har en bias. Den siger ikke noget om egentlige målbare parametre, men mere noget om hvorvidt kundens forventninger er blevet indfriet.

At du ævler og kævler om BWM, Alfa og baghjulstræk siger sådan set meget godt hvor denne debat er kørt hen: af sporet.

Om det er fordi du ikke vil underbygge din oprindelige påstand skal jeg lade være usagt.

  • 0
  • 0

Og forresten - du skrev dette:

Afskrivningen på bilerne taler for sig selv! Vil du have en billig brugt bil? køb italiensk (eller fransk), vil du have en holdbar en? Køb Tysk eller Japansk!

Hvordan taler afskrivningen for sig selv? Det vil jeg gerne have dig til at uddybe. For det er helt klart min opfattelse at afskrivningen pr. kilometer er væsentlig større for en tysk bil i mellemklassen end den er for en fransk. Hvis du har dokumentation der viser det modsatte, så vil jeg gerne se det.

  • 0
  • 0

DSB skulle have valgt det danske tilbud fra togfabrikken i Randers!

Jaja, vi giver DSB gode råd, men er det ikke EU-regler der ligger bag? En dansk offentlig kunde kan jo ikke vælge og vrage. Man er forpligtet til at tage det billigste tilbud. Man må ikke skele til lokal beskæftigelse osv.

Det har også kostet nogle danske kommuner dyrt at skulle udarbejde overflødigt udbudsmateriale iht. EU-reglerne, når en færgerute skulle i licitation. Det er nogle gange endt med at der kun indkom ét tilbud - fra den gamle, lokale leverandør. Det burde ikke overraske nogen at der ikke indkom udenlandske bud på små, ikke så lukrative, lokale færgeruter.

EU er ikke det frie marked, for på et frit marked kan kunden selv vælge ud fra alle kriterier. EU tillader kun ét kriterium: prisen.

I IC4-sagen har det velsagtens vist sig at italienerne var lidt frækkere mht. at afgive et urealistisk lavt bud - og så vandt de udbudet.

Jeg giver ikke meget for teorierne om danskeres dårlige påklædning over for italienerne og dets følger for IC4-projektet osv. Men jeg kan godt forestille mig at danskerne har været dårlige til at slå i bordet - fordi vi i Nordeuropa er vant til at en aftale overholdes - og at dette af italienerne er blevet tolket som om de kunne løbe om hjørner med DSB. Det er imidlertid spekulation, og det har kun betydning for tiden efter at det hele løb af sporet. Det grundlæggende problem var sikkert at DSB ikke kunne vælge frit.

I dag fungerer det slet ikke som i 1980'erne, hvor man kunne lave en samlet national beslutning efter modellen:

  1. vi vil have en ny bro/færge/tog
  2. vi vælger selv
  3. vi bygger den selv
  4. vi får præcis hvad vi ville have, og er stolte over resultatet

Mange har ikke forstået at hele markedet for offentlige investeringer er ændret i dag. Man hører stadig politikere og andre sige at infrastrukturbyggeri skal sikre beskæftigelse i krisetider. Ligesom i 1930'erne hvor Stauning byggede 5-10 store broer for at afhjælpe krisen.

Man kan ikke forudsige et EU-udbudsresultat, ofte vil det blive udenlandske arbejdere der bygger broen/vejen/banen, som f.eks. den kommende Sønderborgmotorvej.

Løsningen er enten at acceptere EU-iseringen og gøre danske virksomheder så store af de kan spille med. Da det på mange områder ikke vil være muligt, vil det nok snarere betyde at de små danske virksomheder opkøbes af nogle store spillere i EU.

Eller vi kan melde os ud af EU og være med i globaliseringen på egne vilkår (Norge og Svejts har udmærkede ordninger).

  • 0
  • 0

Ikke for at forlænge mudderkastningen, men det er min erfaring som håndværker/ingeniør at Italienerne designer tingen "udefra" og ind. D.v.s. at De leverer at flot design som de stopper teknikken ind i efter bedste (billigste?) formåen. En tysk vare, og for den sags skyld Dansk, er designet som helhed, hvor tingene bliver afvejet design kontra funktion. En iteration som giver i fleste tilfælde godt solidt produkt, men måske lidt kedeligere.
Som håndværker vil jeg ikke købe Italiensk produkt for de er som regel meget bøvlede at installere, og kræver tidskrævende tilpasning hvis man ikke har taget højde for dem i design fasen. Men som ingeniør kan jeg godt se den æstetiske fordel i at bruge dem. Det koster mere i opsætning/planlægning og hvis man tager højde for det og bygherre er indforstået med de ekstra omkostninger er der som regel ingen problemer. Min pointe er nok, at stykprisen på Italiensk vare ud af butikken er ikke den endelige pris når hele regnskabet er gjort op.

  • 0
  • 0

EU er ikke det frie marked, for på et frit marked kan kunden selv vælge ud fra alle kriterier. EU tillader kun ét kriterium: prisen.

Jeg er ikke ekspert i udbudsret, men generelt mener jeg, at man kan skrive flere kriterier ind man vil vurdere tilbuddene efter og hvordan de vægtes fx.
1. Energiforbrug i produktion 20%
2. Energiforbrug i drift 15 %
3. after sale-service 5 %
4. pris 40 %
osv.

For at udbudsreglerne skal kræve at man kun vurderer efter prisen, skal man have skrevet i udbudsmaterialet at man vægter pris med 100 %. Det kræver reglerne mig bekendt ikke, at man skriver.

  • 0
  • 0

Fair nok - Jeg ved intet om EU-licitation, så det har da sikkert haft en betydning for indkøbet! Men det vel vel bare endnu et godt eksempel på hvorfor vi burde melde os ud af USE!
Jeg troede faktisk at togene var indkøbt som en privat virksomhed hvor det er helt op til virksomheden at vælge og vrage frit!

Men det gør det næsten bare værre at man på den måde kan være tvunget ud i at skulle tage et tilbud man er klar over vil være en klart dårligere løsning bare fordi en outreret EU-regel siger det! Det er jo at ødelægge vores egen konkurrencekraft når vi aldrig vil kunne hamle op med de lavere lønninger i syd- og østeuropa, upåagtet af om kvaliteten af det lokale tilbud er langt bedre! Man kan jo sidde her og blive helt harm over sådan noget!

Claus Pedersen:
ADAC - Pannenstatistik: statistik over vejhjælp ved nedbrud på tyske veje,
Top Gear Survey: spørgeskemaundersøgelse hvor man undersøger tilfredshed (du ved, hvor glad er du for din bil?) og folk er ikke særligt tilfredse med Italienere
NU er jeg færdig med den diskussion - og det kan man stole på!

  • 0
  • 0

Man kan ikke forudsige et EU-udbudsresultat

Rigtigt og helt forkert.

Når man vil indkøbe et projekt, da skriver man ikke et udbudsmateriale ud i det blå. Længe forinden, er der mindst én leder der rejser vidt omkring og besøger potentielle leverandører, besigtiger disse selskabers produkter og produktionsmetoder og produktudviklingsafdelinger, diskuterer fremtid med topledere, og diskuterer hvordan et projekt bør skrues sammen og udføres. Undervejs, i en sådan rundrejse iblandt potentielle leverandører, vil indkøbslederen danne sig nogle indtryk af hvilke af leverandørerne der ligner at være bedst, og dette indtryk bærer han/hun med sig hjem, diskuterer det med sine kollegaer, og først da bliver et udbudsmateriale skruet sammen, og det vil altid være skræddersyet til at maksimere chancen for at det er favoritten der kan give det bedste tilbud. Sådan foregår det, og det er værd at bemærke, at den indkøbsleder, eller ledergruppe, der har været tovholderen i processen og på rundrejse, ikke nødvendigvis er professionel eller seriøs eller har forstand, og som betyder at udbudsmaterialet kan være et makværk eller et mesterværk, og som betyder, at et projekt allerede vil befinde sig solidt på skinner, eller være komplet afsporet, i samme sekund som at en kontrakt med en vinderleverandør bliver underskrevet. Fejltagelser begynder allerede under det allerførste forudgående prøvebesøg hos en potentiel leverandør, at en indkøbs-tovholder undlader at stille de rigtige spørgsmål, undlader at være kritisk, ufrivilligt giver den potentielle leverandør et helt forkert indtryk, med alverdens årsager, og hvoraf personligt indtryk som fx opførsel og sproglige evner og iklædning og valg af hotel tæller stort i værtens indtryk, og som alt sammen kan danne et misforhold imellem parternes individuelle forventninger, og så videre. Den formalistiske skriveproces, som dernæst sker fra begge parters side, i forbindelse med udbud og bud, er altid voldsomt lastet med uskrevne personlige indtryk, opnået igennem mange møder imellem ansatte fra køber og potentiel sælger. Det er en politisk proces, og ofte en proces helt uden protokoller, på grund af dumhed, og som betyder at processen er uden formaliseret styring, som betyder at man på katastrofale måder glemmer noget, og som desværre betyder, at det intet hjælper at selve udbudsmaterialet følger nogle EU-regler, tvært imod, fordi denne skriveproces er så kompliceret i sine juridiske krav, at det er advokater der skal skrive det hele, og disse mænd/kvinder har ingen faglig forstand på indkøbsemnet, deraf alene endnu en årsag til at livsvigtige fagligheder slet ikke bliver indkluderet i udbudsmaterialet. Den famøse DSB-Italien sag, beviser det, endnu en gang. Jeg har personligt oplevet adskillige gange, at processen kører helt af sporet.

Den helt store fejl er, at erhvervsselskaber altid glemmer at anvende en protokol. En protokol er hvad fx en kongelig familie er verdensmester i at anvende, hjulpet af erfarne embedsmænd, stive regler for hvordan og i hvilken rækkefølge at man skal opføre sig når man træffer mennesker, en måde som kan virke latterligt og fuldstændig uforstandig for ignoranter, fordi ignoranter ikke indser, at protokollen er en sikkerhed for at der ikke bliver begået fejltagelser og fejl, at misforståelser ikke kan opstå, og som betyder, at når et besøg er overstået, og som har fulgt en protokol, da kan man stole på de resultater som mødet har opnået. Ingeniører bør lytte til, hvad jeg skriver her, for det er baseret på hele mit faglige livs erfaring. Hvis man er i gang med en proces, uanset hvor tidligt, og som man ved om, at processen til slut vil føre til en kontraktunderskrivelse, uanset med hvem eller hvor, da skal man uafbrudt opfatte sig selv som i et royalt selskab, det vil sige at man skal styre alt hvad der foregår på minutiøs måde, nedskreven måde, forud kortlagt måde, for ellers går det galt, og især hvis samhandelspartnerne er fra en helt anden kultur og et helt andet sprogområde.

  • 0
  • 0

For nu at være sikker på at kaste lidt benzin på bålet med bilmærkers kvalitet, vil jeg postulere at de fleste kvalitetsundersøgelser af bilparker er meget forvanskede, idet de glemmer en vigtig ting: Brugerens behov!

F.eks. at sammenligne an Fiat (lige meget hvilken) der kører 15.000 km. årligt med en Merc'er der kører 250.000 km. årligt ved at tælle antallet fejl, antal nødvendige værkstedsbesøg, antal driftsstop osv, vil statistisk set blive noget vås; mere støj end statistik.

Og med fare for at blive upopulær ved at kaste emnet "kvalitetskontrol af IC4tog" på banen vil jeg lige hejse et spørgsmålstegn over artiklen:

Tester man kun mekanisk? Laver man ikke driftstest på togstammerne, før de bliver leveret?

MVH
Jan - der ikke tager ret meget for givet

  • 0
  • 0

F.eks. at sammenligne an Fiat (lige meget hvilken) der kører 15.000 km. årligt med en Merc'er der kører 250.000 km.

Uanset hvordan at måle på fejl: Næppen nogen af os ønsker at påstå at italienske biler er bedre end fx tyske. Men, men ... Der er nogle detaljer.

Hvad jeg protesterer imod, er at man anklager italienere for at fuske mere end tyskere, underforstået, at italienere gør det med vilje. Det korrekte er, at visse fabrikker i Italien fusker mere end visse fabrikker i Tyskland. Mit gæt er, at hvis italienske arbejdere var ansatte i visse fabrikker i Tyskland, at da ville disse tyske fabrikker vedblive med at producere kvalitet. Og omvendt.

Hvorfor, at der er sådanne forskelle, skyldes myriader af årsager, alle sammen rationelle. Italien er fx præget af stærk sommerhede og af jordskælv og af mange stejle bjerge, i forhold til Tyskland, forhold der har betydning, fx vil meget kostbare installationer i tyske fabrikker ikke blive ødelagt af jordskælv nær så ofte som det vil ske i Italien, og i Italien vil et hvilket som helst menneske hurtigere miste sin koncentrationsevne, hver arbejdsdag, mange dage om året, på grund af hede, end i Tyskland. Som betyder, at visse arbejdsopgaver og metoder er utålelige i Italien, relativt set, i forhold til i Tyskland. Man indretter sit liv derefter, og som betyder at Italien typisk har andre konkurrencefordele og ulemper end i Tyskland. Dette er heldigt og uheldigt, kan man sige, men sådan er det bare.

I Danmark, hvor alt er omtrent vandret, er vi relativt set ligeglade med vægte, fordi de er lette at flytte på. Et kilogram vejer voldsomt meget mere i Italien, i praksis, og især om sommeren, og nu og da også om vinteren på grund af dyb sne. Deraf en årsag til, at hvis en italiensk husmor indkøber fx en lampe og skal bringe den hjem, da skal den helst være konstrueret af et materiale der vejer så lidt som muligt, relativt set og i gennemsnit, i forhold til i Danmark. Hvordan skal man da definere en lampes kvalitet? Det samme gælder for biler, at en tung tysk perfekt bil vil koste dyrt i brændstof, op og ned ad italienske bjerge. Muligvis, og nu spekulerer jeg, vil en lille let og skrøbelig italiensk bil bedre kunne tåle visse italienske bjergveje, end en tung og stærk tysk bil, økonomisk set, i forhold til hvad en bil koster, alle forhold inkluderet. Dette er muligvis ikke sandt, med argument i, for eksempel, at der jo er jordskælv ofte i Italien, som forhindrer italienske fabrikker i at turde investere i dyrt produktionsudstyr, relativt set i forhold til i Tyskland, men, uanset, der er gode italienske grunde til, at italienske biler er som de er.

Man kan nævne, at Japan er en gåde, fordi Japan jo også bliver ramt af jordskælv temmelig ofte, og alligevel evner japanske fabrikker at investere i kostbart produktionsudstyr, den slags der risikerer at blive smadret, og som bringer italienere til at ligne at være useriøse. I dette behøver vi ikke kun at kigge på kulturforskelle, men også på nyere tids historie, at Japan var udraderet efter Anden Verdenskrig, akkurat som at Italien også var, men at Japan havde det held at USA blev involveret i Korea-krigen og i Vietnam-krigen, to krige som gjorde det nødvendigt for USA at storindkøbe i Japan, og USA besatte desuden Japan, som forstærkede alle handelsrelationer imellem Japan og USA, en fordel som Italien heller ikke fik. Italien har haft stimer af uheld, med årsag i elendige ledere og skæbne, kan man roligt sige.

  • 0
  • 0

[quote]
EU er ikke det frie marked, for på et frit marked kan kunden selv vælge ud fra alle kriterier. EU tillader kun ét kriterium: prisen.

Jeg er ikke ekspert i udbudsret, men generelt mener jeg, at man kan skrive flere kriterier ind man vil vurdere tilbuddene efter og hvordan de vægtes fx.
1. Energiforbrug i produktion 20%
2. Energiforbrug i drift 15 %
3. after sale-service 5 %
4. pris 40 %
osv.

For at udbudsreglerne skal kræve at man kun vurderer efter prisen, skal man have skrevet i udbudsmaterialet at man vægter pris med 100 %. Det kræver reglerne mig bekendt ikke, at man skriver. [/quote]
Eksempelvis tabte DSB til Arriva på de Jyske baner selvom DSB havde det billigste bud og muligvis også det bedste bud.
Det vigtigste her er muligvis kravspecifikationen, kan den i det hele taget opfyldes og er producenterne så sultne at de bider efter hvad som helst og håber på at tjene ind på fejl i kravspecifikationen.
Nu er det jo en meget stor transportabel komputer så måske er der lidt her http://www.version2.dk/artikel/10874-spans...

  • 0
  • 0

Men, hvis man ikke vil betale for kvalitet i Italien, og hvis man ikke vil og ikke kan samtale med italienere, end ikke skrive til italienere, får man selvforskyldt kun leveret noget bras.

Præcis: Jeg har både arbejdet for DSB og lavet kontrakter med Ansaldo om store elektriske anlæg.

Efter min mening er samarbejdet mellem DSB og Ansaldo en helt umulig konstruktion; DSB er en utroligt regelbundet organisation, detaljeorienteret til det pernittengrynede og oveni top-styret af et DJØF-iceret politisk system; Ansaldo er teknisk dygtige, lidt for kreative og ikke så nøjeregnende med kontrakten. Det er totalt, 100%, modsatrettede kulturer!

Vi plejede at lægge 30-50% oven i tiden hvis vi valgte Ansaldo fordi deres model var at de leverede en bunke komponenter til den aftalte tid, sammen med en bunke site-engineers der så fik det til at virke og lavede dokumentationen færdig o.s.v. Til en pris 30% under Siemens.

Hvis tiden og udførelsen var vigtig valgte vi som regel Siemens . Tyskerne kommer med nogle containere hvor det testede udstyr allerede er monteret, to ingeniører og et hold teknikere som "skruer det sammen" på en uges tid hvorefter man laver en acceptance test.

Siemens er naturligvis dyrere, MEN Siemens ville være et meget bedre "match" til DSB's kultur. Forløbet taget i betragtning, ville Siemens have leveret ganske meget billigere!

Det er helt forudsigeligt at DSB/Ansaldo ville gå galt!

  • 0
  • 0

Ja det er da et herligt tog, men elektrisk og her mangler vi jo nogle køreledinger.

Hvis man ellers kunne nosse sig sammen til noget i det her land så kunne man sætte dem op på eet år - så vidt jeg er orienteret har DSB købt & betalt alle lednings masterne og deponeret dem fordi de politiske vinde (igen) skiftede mellem man lavede kontrakten og (igen,igen) ændrede elektrificerings-projektet.

PS: Det er deprimerende, men lærerigt, at besøge Elmuseet og Industrimuseet - Man lærer at I Gamle Dage kunne man nå at få lavet nogle nyttige ting INDEN der gik politik eller DJØF i sagerne!!!

  • 0
  • 0

For nu at være sikker på at kaste lidt benzin på bålet med bilmærkers kvalitet, vil jeg postulere at de fleste kvalitetsundersøgelser af bilparker er meget forvanskede, idet de glemmer en vigtig ting: Brugerens behov!

F.eks. at sammenligne an Fiat (lige meget hvilken) der kører 15.000 km. årligt med en Merc'er der kører 250.000 km. årligt ved at tælle antallet fejl, antal nødvendige værkstedsbesøg, antal driftsstop osv, vil statistisk set blive noget vås; mere støj end statistik.

Og med fare for at blive upopulær ved at kaste emnet "kvalitetskontrol af IC4tog" på banen vil jeg lige hejse et spørgsmålstegn over artiklen:

Tester man kun mekanisk? Laver man ikke driftstest på togstammerne, før de bliver leveret?

MVH
Jan - der ikke tager ret meget for givet

Hej Jan

Ifølge ADACs pannenstatistik er der taget hensyn til bla. kørte km, det kan læses i deres beskrivelse af hvordan de beregner deres statistik.

Citat :

So wird in der Pannenstatistik gerechnet

Die ADAC Pannenstatistik 2008 berücksichtigt 92 Modellreihen aus den Zulassungsjahren 2003 bis 2008. Aufgenommen wurden die Autos, die in mindestens einem Baujahr zwischen 2003 und 2008 mehr als 10.000 Neuzulassungen in Deutschland erzielt haben. Außerdem musste die betreffende Modellreihe wenigstens drei Jahre technisch weitgehend unverändert auf dem Markt sein. Fahrzeuge mit geringerer Verbreitung liefern keine ausreichende Datenbasis.
Die in der Ergebnis-Tabelle angegebenen Werte sagen aus, wie viele Pannen 1000 in Deutschland zugelassene Autos entsprechenden Typs und Baujahres hatten. Die Gesamt-Platzierung eines Fahrzeugmodells ergibt sich aus den gemittelten Platzierungen der einzelnen verfügbaren Zulassungsjahre. Abweichungen der Jahresfahrleistung von den Durchschnittswerten in der entsprechenden Fahrzeugklasse wurden bei der Berechnung berücksichtigt. Die ADAC Pannenstatistik ist nach ISO 9001:2000 zertifiziert.

Link : http://www1.adac.de/Auto_Motorrad/pannenst...

Citat slut.

Så jeg vil mene at det er altså ikke rigtigt det du siger med at der ikke tages hensyn til kørte km i sådanne undersøgelser.
Bemærk iøvrigt at ADACs statistik er ISO 9001:2000 certificeret.

Mvh

Claus

  • 0
  • 0

ADAC - Pannenstatistik: statistik over vejhjælp ved nedbrud på tyske veje,
Top Gear Survey: spørgeskemaundersøgelse hvor man undersøger tilfredshed (du ved, hvor glad er du for din bil?) og folk er ikke særligt tilfredse med Italienere
NU er jeg færdig med den diskussion - og det kan man stole på!

For lige at kaste yderligere grus i maskineriet, så vil jeg lige gøre dig opmærksom på at ADACs vejhjælpsstatistik ikke tager højde for bilernes vedligeholdelsesmæssige tilstand. Så her er billedet forvredet i forhold til din oprindelige påstand om at man kan påregne flere besøg hos mekanikeren med en italiensk bil end en tysk eller japansk.

Det er meget forsimplet den måde du kigger på det hele på. Det jeg opponerer imod er at du skærer alle over en kam. Når vi f.eks. taler japanske biler, så tror jeg at Toyota og Mazda vil være meget kede over at blive slået i hartkorn med Suzuki.

At du heller ikke vil svare på hvad du mente med din bemærkning om afskrivning på tyske vs. italienske biler, synes jeg siger alt om dig.

  • 0
  • 0

[...]Bemærk iøvrigt at ADACs statistik er ISO 9001:2000 certificeret.[...]

Ja og det betyder? Så vidt jeg har forstået handler det om måden man arbejder og indsamler data på og ikke om hverken datagrundlaget eller hvordan man kommer frem til sine resultater.

  • 0
  • 0

Die ADAC Pannenstatistik ist nach ISO 9001:2000 zertifiziert.

....Bemærk iøvrigt at ADACs statistik er ISO 9001:2000 certificeret.

Mvh

Claus

Såvidt jeg er orienteret, kan et produkt ikke certificeres efter ISO9001:2000 (og ejheller ISO9001:2008, som ligger foran mig) standarden (se ISO9001:2001, afsnit 0.1, næstsidste afsnit, så det undrer mig at de skriver sådan.

MVH
Jan
Lead Auditor
DS EN ISO9001;1994, ISO9001:2000 & ISO9001:2008

  • 0
  • 0

[quote][...]Bemærk iøvrigt at ADACs statistik er ISO 9001:2000 certificeret.[...]

Ja og det betyder? Så vidt jeg har forstået handler det om måden man arbejder og indsamler data på og ikke om hverken datagrundlaget eller hvordan man kommer frem til sine resultater.[/quote]

Claus, prøv nu lige og læs det der står i den tyske tekst.
Der står bla hvilke kriterier de indsamler efter og hvordan de beregner sig frem til tallene.
Hvordan man kommer frem til deres tal må være et regneteknisk spørgsmål.
Der er standard metoder til at løse den slags regnestykker.
Det er noget vi lærte på teknikum i sin tid, hvordan det gøres ud fra en given talmængde.

Jan, det er meget muligt, men man må gå ud fra at det er rigtigt det der står på deres hjemmeside.
Jeg har selv ingen forstand på disse standarder så jeg kan ikke bidrage med noget her.

  • 0
  • 0

[quote][quote][...]Bemærk iøvrigt at ADACs statistik er ISO 9001:2000 certificeret.[...]

Ja og det betyder? Så vidt jeg har forstået handler det om måden man arbejder og indsamler data på og ikke om hverken datagrundlaget eller hvordan man kommer frem til sine resultater.[/quote]

Claus, prøv nu lige og læs det der står i den tyske tekst.
Der står bla hvilke kriterier de indsamler efter og hvordan de beregner sig frem til tallene.
Hvordan man kommer frem til deres tal må være et regneteknisk spørgsmål.
Der er standard metoder til at løse den slags regnestykker.
Det er noget vi lærte på teknikum i sin tid, hvordan det gøres ud fra en given talmængde.[/quote]

Claus - mit tyske er meget dårligt (for ikke at sige elendigt), så nej, det vil jeg ikke.

Jeg har ikke anfægtet kvaliteten af deres data eller datagrundlaget som sådan, men derimod hvad der her i debatten er konkluderet. Og det hjælper netop ISO 9001:2000 ikke på.

  • 0
  • 0

[quote][quote][quote][...]Bemærk iøvrigt at ADACs statistik er ISO 9001:2000 certificeret.[...]

Ja og det betyder? Så vidt jeg har forstået handler det om måden man arbejder og indsamler data på og ikke om hverken datagrundlaget eller hvordan man kommer frem til sine resultater.[/quote]

Claus, prøv nu lige og læs det der står i den tyske tekst.
Der står bla hvilke kriterier de indsamler efter og hvordan de beregner sig frem til tallene.
Hvordan man kommer frem til deres tal må være et regneteknisk spørgsmål.
Der er standard metoder til at løse den slags regnestykker.
Det er noget vi lærte på teknikum i sin tid, hvordan det gøres ud fra en given talmængde.[/quote]

Claus - mit tyske er meget dårligt (for ikke at sige elendigt), så nej, det vil jeg ikke.

Jeg har ikke anfægtet kvaliteten af deres data eller datagrundlaget som sådan, men derimod hvad der her i debatten er konkluderet. Og det hjælper netop ISO 9001:2000 ikke på.[/quote]

Det er helt i orden, og jeg forstår også dit synspunkt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten